Parter

A
(Advokat Michael Juul Eriksen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Martin Bekker)

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Vogter og Eva Staal

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 21. december 2005, har sagsøgeren, A, endeligt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at As skattepligtige indkomst

1. for indkomståret 1998 nedsættes med 125.000 kr., og 
2. for indkomståret 1999 nedsættes med 75.000 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Den 29. september 2005 har Landsskatteretten afsagt følgende kendelse vedrørende en skønsmæssig forhøjelse af As indkomst for indkomstårene 1997-1999:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst
Indkomståret 1997
Skattemyndigheden har forhøjet indkomsten med 160.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til	102.000 kr.
Indkomståret 1998
Skattemyndigheden har forhøjet indkomsten med 186.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til	125.000 kr.
Indkomståret 1999
Skattemyndigheden har forhøjet indkomsten med 112.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til	75.000 kr.

Generelle oplysninger

Byretten har den 19. maj 2005 afsagt dom over klageren, som var tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1 ved i sine selvangivelser med forsæt til skatteunddragelse at have selvangivet sine skattepligtige indkomster for lavt. Klageren var tiltalt for at have selvangivet sine skattepligtige indkomster for indkomstårene 1997-1999 med henholdsvis 102.000 kr., 125.000 kr. og 75.000 kr.

Det fremgår af dommen, at byretten ikke med den sikkerhed, der må foreligge til domfældelse i en straffesag, har kunnet fastlægges noget bestemt beløb, som en eventuel unddragelse andrager, men byretten idømte klageren en bøde på 50.000 kr.

Indkomståret 1997

Sagens oplysninger

Det fremgår af byretsdommen, at retten har fundet det bevist, at klageren bevidst har undladt at selvangive avance ved køb og salg af to biler af mærket Nissan på i alt 102.000 kr. på selvangivelsen.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Både skattemyndigheden og klagerens repræsentant er enige om, at den pågældende forhøjelse skal nedsættes til 102.000 kr. Da det ikke er godtgjort, at der i øvrigt er grundlag for at ændre på størrelsen af den skønsmæssige forhøjelse, nedsættes ansættelsen til 102.000 kr.

Indkomståret 1998

Sagens oplysninger

Klageren fik i indkomståret 1998 dagpenge fra HK på 45.922 kr. og var i perioden 23. marts - 31. december 1998 ansat hos G1 Bilcenter A/S til en løn på 132.612 kr. Derudover modtog klageren løn fra G2 Center A/S på 8.000 kr. og har selvangivet indkomst af den selvstændige virksomhed H1 Revision på 5.171 kr.

Det fremgår af byretsdommen, at skattemyndigheden indirekte har opgjort klagerens privatforbrug for indkomståret 1998 til 164.622 kr. og klagerens faktiske udgifter til 291.801 kr. Det fremgår videre, at byretten ikke kan afvise klagerens indsigelser til privatforbrugsopgørelsen, men at de pågældende forhold ikke fuldt ud redegør for de beløb, der ifølge anklagemyndigheden mangler til dækning af det opgjorte privatforbrug. Sammenholdt med den nævnte usikkerhed om privatforbrugsberegningerne, kunne retten ikke med den sikkerhed, der må foreligge til domsfældelse i en straffesag, fastlægge noget bestemt beløb som en eventuel unddragelse androg.

I forbindelse med byrettens behandling af straffesagen blev der fremlagt en annonce fra Den Blå avis vedrørende et spabad af mærket "...". Klageren har forklaret til byretten, at spabadet blev anskaffet i 1996 til kostpris, og at det ikke havde været brugt og stod ude i drivhuset, samt at det blev solgt kontant til en køber i lokalområdet. Det fremgår af byretsdommen, at byretten ikke kan afvise, at klageren i 1998 har solgt et spabad, og beløbet må indgå i vurderingen af privatforbrugsberegningen. Der er ikke fremlagt dokumentation for den faktiske salgssum eller for, at klageren har modtaget et sådan beløb.

Derudover har klageren forklaret til byretten, at en af de værkstedsfakturaer, der er medregnet i skattemyndighedens opgørelse af de faktiske udgifter, ikke blev betalt af klageren, da værkstedet selv havde ødelagt den pågældende gearkasse og derfor havde betalt regningen. Det fremgår af dommen, at byretten ikke har fundet grundlag for at afvise denne forklaring. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har fået refunderet beløbet.

Desuden er det forklaret til byretten, at klageren havde et økonomisk mellemværende med en JL, som i 1997 begyndte at tilbagebetale en gæld til klageren. Det er forklaret til byretten, at der i 1997-1999 blev tilbagebetalt ca. 3.000 kr. om måneden. Det fremgår af dommen, at mellemværendet i et vist omfang er støttet af bilag om økonomiske transaktioner mellem parterne og af forklaringen fra klagerens ægtefælle. Byretten kan på den baggrund ikke afvise, at der i 1998 og 1999 er tilbagebetalt beløb til klageren, som må indgå i privatforbrugsberegningerne. Der er ikke fremlagt dokumentation for klagerens modtagelse af disse beløb.

Endelig fremgår det af byretsdommen, at det ikke kan afvises, at klageren har modtaget kontante midler fra familie eller havde andre mindre indtægtskilder, som der ikke er taget højde for ved privatforbrugsberegningerne.

Skattemyndighedens afgørelse

I brev af 22. juni 2005 har skattemyndigheden udtalt, at der ikke er fundet direkte beviser for, at klageren har modtaget vederlag fra sin arbejdsgiver ud over det selvangivne, men der er indirekte opgjort et yderligere vederlag som forskellen mellem det privatforbrug som den selvangivne indkomst levner plads til og det faktiske privatforbrug opgjort på grundlag af de ved ransagningen beslaglagte kvitteringer og kontoudtog.

Årsagen til, at forhøjelsesbeløbene er nedsat i forhold til de beløb, som fremgår af den oprindelige afgørelse, er, at der ved behandlingen af straffesagen blev konstateret, at der i de opgjorte faktiske private udgifter var medregnet det samme beløb to gange.

Klageren blev vedrørende indkomståret 1998 frifundet for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, idet retten lagde klagerens forklaring om salg af private effekter, udlån og tilbagebetaling heraf samt gaver fra familiemedlemmer til grund. Dette skete, skønt der ikke under straffesagen blev fremlagt egentlig dokumentation for disse formuebevægelser, ligesom de afgivne forklaringer ikke dækkede hele differencen mellem de privatforbrug som de selvangivne indkomster gav plads til og de faktisk opgjorte privatforbrug. Følgende fremgår da også af dommen: "De anførte forhold redegør ikke fuldt ud for de beløb, der ifølge anklagemyndigheden mangler til dækning af det opgjorte privatforbrug. Sammenholdt med den nævnte usikkerhed om privatforbrugsberegningerne, er det imidlertid rettens opfattelse, at der ikke med den sikkerhed, der må foreligge til domfældelse i en straffesag, kan fastlægges noget bestemt beløb, som en eventuel unddragelse andrager."

Klagerens selvangivne indkomstansættelser skal imidlertid forhøjes med 125.000 kr. for indkomståret 1998 og 75.000 kr. for indkomståret 1999, idet det i modsætning til, hvad der er gældende i en straffesag, er klageren, der har bevisbyrden for, at hans selvangivelser for de to år er korrekte. Med hensyn til praksis skal henvises til TfS 1988,39, hvor Vestre Landsret fastslog, at en skatteyder skulle beskattes af en indtægt, skønt samme domstol i en tidligere dom af bevismæssige grunde havde frifundet ham i en mod ham for overtrædelse af skattekontrolloven anlagt skattestraffesag vedrørende samme udeholdte indtægt.

De forklaringer, der blev givet i byretten af klageren og hans ven JL om deres økonomiske mellemværende, er ikke dokumenteret ved et regnskab, skønt det af dommen, fremgår, at klageren stadig fører regnskab over mellemværendet. Det anses ikke for sandsynligt, at der eksisterer et løbende ført regnskab, idet det så ganske givet ville være blevet fundet ved politiets ransagning. Klageren har for indkomståret 1998 selvangivet overskud af en selvstændig virksomhed. Han har derfor for dette år, jf. mindstekravsbekendtgørelsen, været pligtig til at indsende en formueopgørelse og kapitalforklaring dækkende både ham selv og hans ægtefælle.

Der skal endvidere gøres opmærksom på, at klageren for indkomståret 1997 kun indstilles forhøjet med overskud ved køb og salg af biler, idet ToldSkats indirekte opgørelse giver plads til et privatforbrug på 144.534 kr., mens de faktiske private udgifter er opgjort til 143.153 kr. Imidlertid har klageren under straffesagen forklaret, at han i 1997 modtog et lån fra sin svigermoder i Canada på 106.000 kr. Dette lån har ikke været oplyst til ToldSkat.

Det betyder imidlertid, at det indirekte opgjorte privatforbrug for indkomståret i 1997 nu bliver på ca. 250.000 kr., således at der har været afholdt private udgifter på ca. 100.000 kr. mere end det, som fremgår af de beslaglagte kvitteringer og kontoudtog. Det forhold sandsynliggør imidlertid, at forhøjelserne for indkomstårene 1998 og 1999 i hvert fald ikke er for høje, idet det må antages, at der også for disse år er afholdt private udgifter, for hvilke der ikke er opbevaret dokumentation. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at der ved opgørelsen af det faktiske privatforbrug kun er medtaget de husholdningsudgifter, som er dokumenteret.

For 1998 er der kun medtaget 16.248 kr. og for 1999 10.929 kr., hvilket ikke kan dække et normalt husholdningsforbrug for to voksne og et barn.

Det indstilles derfor, at forhøjelsen nedsættes til 125.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Forhøjelsen skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er det anført, at undervejs i straffesagen foretog ToldSkat en række korrektioner til de oprindelige privatforbrugsberegninger, idet det under sagen viste sig, at der var foretaget dobbeltposteringer fra ToldSkats side i vidt omfang, således at ToldSkat både havde medtaget et bilag samt en indsætning på banken, der vedrørte bilaget, således at dette var medtaget to gange.

Dette medførte, at ToldSkat i straffesagen nedsatte påstanden for 1998 fra 186.000 kr. til ca. 125.000 kr.

Under selve sagen i retten, fremkom der yderligere oplysninger omkring privatforbruget, der gjorde, at retten ikke fandt det bevist, at der havde været udeholdt indtægter, idet retten bl.a. lagde vægt på, at der kunne fremlægges dokumentation for salg af private indbogenstande ved annoncer fra Den Blå Avis samt forklaring fra vidnet JL. Vedkommende er kaptajn hos G3 og kunne udførligt forklare om det økonomiske mellemværende mellem ham selv og klageren, der gjorde, at privatforbruget hang sammen.

Der henvises desuden til Landsskatterettens kendelser, j.nr. 631-1926-0365 og 631-1668-0022, hvor Landsskatteretten også nedsatte resultatet ved privatforbrugssagen i henhold til resultatet i straffesagen, der stort set er identisk med nærværende sag, både indholdsmæssigt og begrundelsesmæssigt.

Det må være ganske vigtigt og i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, at lige tilfælde behandles lige, og at behandlingen af en sag hos Landsskatteretten ikke er afhængig af, hvilken sagsbehandler, der behandler sagen, således at der ikke sker brud på lighedsprincippet.

I sagen j.nr. ... og j.nr. ... skete der frifindelse i straffesagen i byretten med nogenlunde samme begrundelse som i nærværende sag. Frifindelsen var som i nærværende sag begrundet i vidneforklaringer, tiltaltes egne forklaringer, samt nogle få dokumentbeviser. Skatteyderen kunne under straffesagen ikke redegøre krone for krone for de afvigelser, der var i ToldSkats beregninger. Landsskatteretten fulgte her resultatet i straffesagen uden at kræve yderligere dokumentation fra skatteyder, og uden at tage det udgangspunkt, at ToldSkats beregninger stadig skulle opretholdes og modificeres for de konkrete beløb, som skatteyderen kunne dokumentere.

Tilsvarende gælder i sagerne j.nr. ... og ..., hvor Landsskatterettens fulgte resultatet i den strafferetlige sag.

Der er kendskab til en del andre sager med samme resultat, men disse eksempler er helt åbenlyse, da der ikke er tvivl om, at resultatet ville have været et andet, hvis der ikke var kørt en straffesag først.

Hvis man for indkomståret 1997 kigger på straffesagens fane 8, kode 13 fremgår der to checks udstedt til JL og dennes broder på henholdsvis 7.000 kr. og 16.000 kr. Klageren har under straffesagen forklaret, at der var tale om udlæg som han fik tilbage kort tid efter. Dette blev bekræftet af JL.

Hertil kommer tilbagebetaling af lån, der ifølge JLs og klagerens forklaring er fastsat til 36.000 kr. om året. Der er således mere end penge nok til at finansiere privatforbruget på ca. 143.000 kr., som fremgår af revisionsrapportens side 9. Tallet nederst på side 9, burde derfor være ca. 37.000 kr. større.

Hvis man hertil lægger de 102.000 kr. for bilerne, skal der stå 140.000 kr., og det er udtryk for, at når udgifterne er trukket fra, er der et yderligere overskud i 1997, som ikke fremgår af bankkontoudtog, og som klageren må ligge inde med som en kontantbeholdning primo 1998.

I forhold til indkomståret 1998 fremgår der af revisionsrapporten side 9, at der mangler 127.000 kr. for at dække udgifterne det år. Der er fremlagt en annonce fra Den Blå Avis på et spabad, der bliver solgt for 18.000 kr., hvilket er bekræftet af både klagerens og dennes ægtefælles forklaring i retten, hvor der var en meget detaljeret forklaring om dette spabad, særligt fra ægtefællen.

Medarbejderen fra ToldSkat bekræftede i sin afhøring, at hvis dette var blevet solgt i 1998, skulle det påvirke opgørelsen til fordel for klageren, da der dermed ville have været 18.000 kr. mere til at finansiere privatforbruget. Hertil kommer en øget primoformue på 37.000 kr.

JLs forklaring må betegnes som yderst troværdig på grund af forklaringens detaljerethed og den omstændighed, at han er kaptajn hos G3, og det vil have formodningen imod sig, at han vil begå noget strafbart og risikere hele sin tilværelse for at hjælpe klageren med et trods alt mindre problem. JL forklarer, at der tilbagebetales et lån med 3.000 kr. om måneden, og at klageren har afholdt udlæg, der kørte ved siden af låneforholdet. Forklaringen om udlæg bekræftes at foreliggende materiale, da det fremgår under fane 8, kode 13 i straffesagen vedrørende 1998, at der er udstedt checks til JL, hvor ToldSkat har indsat navnet. Derudover er der indsat checks på 2.654 kr. og 7.000 kr. Desuden er der checks på 4.000 kr., 6.000 kr., 3.000 kr., 4.000 kr. og 2.500 kr., hvor der ikke fremgår noget navn, men klageren har forklaret, at de kun kan være brugt til at giver til JL, og dette er bekræftet af JL. Dette giver lidt over 29.000 kr.

Klageren har forklaret, at en udgift på 16.251 kr. vedrører, at Nissan havde ødelagt hans bils gearkasse. Klageren har derfor ikke afholdt denne udgift, og beløbet skal derfor ikke indgå i privatforbruget.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Såfremt der påvises eller sandsynliggøres et lavere privatforbrug end selvangivelsen og foreliggende oplysninger, såvel formueoplysninger og andre oplysninger, giver plads til, kan den skattepligtige indkomst ansættes skønsmæssigt. Der henvises til UfR 1967.635 H og til TfS 1999.252.

Skattemyndigheden har opgjort klagerens faktisk afholdte private udgifter på grundlag af kvitteringer og hævninger på bankkonti og har ud fra selvangivelserne foretaget en indirekte opgørelse af klagerens privatforbrug. Ved en sammenligning af de faktiske afholdte udgifter og det indirekte opgjorte privatforbrug har skattemyndigheden konstateret, at privatforbruget ikke kunne rumme de faktisk afholdte udgifter. Det er på den baggrund godtgjort, at klagerens indkomst kan ansættes skønsmæssigt.

Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbyggede af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.

Det fremgår af byrettens dom, at klageren ikke fuldt ud havde redegjort for de beløb, der ifølge anklagemyndigheden manglede til dækning af det opgjorte privatforbrug, og at der var usikkerhed om skattemyndighedens privatforbrugsberegninger. På den baggrund kunne byretten ikke med den tilstrækkelige sikkerhed, der skal foreligge til en domsfældelse i en straffesag, fastlægges et bestemt unddraget beløb. Denne dom kan ikke anses at være til hinder for en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst. Derfor kan skattemyndighedens privatforbrugsberegninger som udgangspunkt lægges til grund ved den skønsmæssige ansættelse.

Skattemyndigheden havde oprindelig ansat en forhøjelse på 186.000 kr., men har efterfølgende både ved straffesagen og over for Landsskatteretten indstillet en forhøjelse på 125.000 kr. Forhøjelsen er opgjort som forskellen mellem det indirekte beregnet privatforbrug og de faktiske udgifter, som er opgjort ud fra de kvitteringer, der blev fundet ved ransagningen af klagerens bopæl.

Ved opgørelsen af de faktiske udgifter har skattemyndigheden medregnet en udgift på 16.251 kr. vedrørende reparation af klagerens bil. Det er dokumenteret, at klageren har afholdt denne udgift, men der foreligger ikke dokumentation for, at klageren har fået beløbet refunderet af værkstedet. Det er derfor ikke godtgjort, at klageren ikke faktisk havde afholdt den pågældende udgift. Derfor skal beløbet medregnes til de faktiske udgifter.

Til skattemyndighedens opgørelse af privatforbruget har klageren anført, at der skal medregnes et salg af et spabad, der blev anskaffet i 1996, for 18.000 kr., og der er i den forbindelse over for byretten fremlagt en annonce fra Den Blå Avis. Der er ikke fremlagt dokumentation for den faktiske salgssum, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har modtaget salgssummen i form af f.eks. kontoudtog. Det er derfor ikke godtgjort, at der til klagerens privatforbrug skal medregnes et beløb fra salg af et spabad.

Derudover er det anført, at klageren har modtaget ca. 3.000 kr. pr. måned fra en ven som tilbagebetaling af gæld. Byretten har fundet, at mellemværendet i et vist omfang er støttet af fundne bilag om de økonomiske transaktioner mellem parterne, men der er ikke fremlagt dokumentation for tilbagebetalingerne. Det er derfor ikke godtgjort, at klageren har modtaget et beløb fra tilbagebetaling af gæld, som skal medregnes til klagerens privatforbrug.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren derudover har modtaget kontante midler fra familie eller havde andre mindre indtægtskilder, og derfor er det ikke godtgjort, at der til klagerens privatforbrug skal medregnes yderligere beløb.

Der er ikke fremkommet øvrige indsigelser til skattemyndighedens opgørelse af klagerens faktiske afholdte udgifter og klagerens privatforbrug, og der er ikke konstateret fejl i denne opgørelse. Derudover er den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten alene lig med forskellen mellem klagerens faktiske udgifter og klagerens mulige privatforbrug ifølge selvangivelsen. Derfor nedsættes den påklagede forhøjelse af klagerens indkomst skønsmæssigt til 125.000 kr.

Indkomståret 1999

Sagens oplysninger

Det fremgår af byretsdommen, at skattemyndigheden indirekte har opgjort klagerens privatforbrug for indkomståret 1999 til 83.481 kr. og klagerens faktiske udgifter til 159.623 kr.

Skattemyndighedens afgørelse i brev af 22. juni 2005 har skattemyndigheden indstillet, at forhøjelsen nedsættes til 75.000 kr. Derudover har skattemyndigheden kommet med tilsvarende bemærkninger vedrørende indkomståret 1999 som for indkomståret 1998.

Klagerens påstand og argumenter

Forhøjelsen skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor er det anført, at ToldSkat i straffesagen nedsatte påstanden for 1999 fra 112.000 kr. til 75.000 kr. I forhold til indkomståret 1999 gør det samme vedrørende lånet som for indkomståret 1998 sig gældende, og der skal derfor ske reduktion med 36.000 kr.

Derudover fremføres de tilsvarende argumenter som for indkomståret 1998.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Skattemyndigheden havde oprindelig ansat en forhøjelse på 112.000 kr., men har efterfølgende både ved straffesagen og over for Landsskatteretten indstillet en forhøjelse på 75.000 kr. Forhøjelsen er opgjort som forskellen mellem det indirekte beregnet privatforbrug og de faktiske udgifter, som er opgjorte ud fra de kvitteringer, der blev fundet ved ransagningen af klagerens bopæl.

Som for indkomståret 1998 er det ikke godtgjort, at der til klagerens privatforbrug skal medregnes et beløb som tilbagebetaling af gæld. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren derudover har modtaget kontante midler fra familie eller havde andre mindre indtægtskilder, og derfor er det ikke godtgjort, at der til klagerens privatforbrug skal medregnes yderligere beløb.

Der er ikke fremkommet øvrige indsigelser til skattemyndighedens opgørelse af klagerens faktiske afholdte udgifter og klagerens privatforbrug, og der er ikke konstateret fejl i denne opgørelse. Derudover er den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten alene lig med forskellen mellem klagerens faktiske udgifter og klagerens mulige privatforbrug ifølge selvangivelsen. Derfor nedsættes den påklagede forhøjelse af klagerens indkomst skønsmæssigt til 75.000 kr.

..."

Under behandlingen af straffesagen har BA forklaret følgende om sine og As økonomiske forhold:

"...

BA har forklaret, at hun og tiltalte stedse har haft fælles økonomi. På et tidspunkt lånte de nogle penge af hendes moder i forbindelse med planer om at købe hus. Moderen sendte hende 16.000 CAD og har også sendt andre beløb, blandt andet 1.200 CAD. Der blev ikke oprettet dokumenter. Det kan godt passe, at det var i august 1997.

JL er en af As gode venner, og han er jævnligt kommet hos dem. A har vist lånt JL penge tilbage i tiden, men hun ved ikke hvor mange. Nogle gange har JL også betalt penge tilbage.

Hun plejede at betale med dankort. Det er overvejende hende, der har købt ind til husholdningen og barnet. Hun har ikke fulgt meget med i kontoudtog fra banken og lignende, også fordi hun ikke da talte dansk så godt.

A har foretaget forskellige moderniseringer på deres tidligere ejendom, bl.a. da hun var i Canada. På et tidspunkt købte A et spabad, men det viste sig senere at være for stort. Det blev så solgt, måske for ca. 20.000 kr.

A stod for at købe ind til haven og større ting, men hun især købte i Føtex og andre steder, hun kunne nå med bus. Det var ikke nogen fast opdeling.

VK har nogle gange været hos dem, og A arbejdede lidt for VK tilbage i 1996, da han læste. De så sommetider VK privat.

De penge, moderen sendte, har typisk været i form af checks. Hun besøgte moderen hvert andet år, og i forbindelse med besøgene fik hun penge af sin moder. De 1.200 dollars fik de vist nogenlunde samme tid som de 16.000 dollars.

På et tidspunkt havde de indbrud i deres tidligere bolig, og der fik de en erstatning udbetalt, ligesom hun også har fået erstatning i forbindelse med en bilulykke. På et tidspunkt har hun også fået et lån tilbagebetalt af en veninde i Canada, nok i 1997, på 7.500 dollars.

A har tidligere lavet arbejde for sin moder, og A fik sommetider penge i den anledning, ligesom moderen også sommetider købte ting til børnene og huset.

..."

Der er ikke for landsretten ført bevis for deres økonomiske dispositioner i form af bankudskrifter, bankkvitteringer eller lignende.

Forklaringer

A har forklaret, at han i årene 1997 til 1999 var beskæftiget som bogholderassistent. Han boede i et sommerhus. Han havde tidligere været ansat i et firma, der handlede med spabade. Da han i 1996 forlod firmaet fik han lov til at tage et spabad med. Spabadet stod i nogen tid i udhuset. Det viste sig, at det ikke kunne være i huset. Han solgte det derfor i 1998 til en person i området. Han har ikke fundet kvitteringen på salget, og han har ikke kunnet finde den pågældende igen. Han fik købesummen kontant. Han har kendt JL siden begyndelsen af 1980'erne. JL brugte flere penge, end han tjente, og han begyndte derfor at låne penge. Op igennem 1980'erne blev der oparbejdet et større lånebeløb mellem ham og JL. Han førte løbende regnskaber over JLs gæld til ham. Han fik lovning på, at han kunne få lidt ekstrabetaling, fordi JL ikke betalte lånene tilbage. Der var ikke tale om rente, men en slags ekstrabetaling, der blev kombineret med, at han også skulle kunne låne af JL. I midten af 1990'erne begyndte JL at betale lånene tilbage. Han betalte tilbage, hver gang han havde været ude at sejle. Afdraget skulle gennemsnitligt andrage 3.000 kr. pr. måned. Beløbene på 16.000 kr. og 7.000 kr. i 1997 er yderligere lån til JL. Et af lånene blev udbetalt til JLs bror. I 1999 betalte han en restskatterate på 2.654 kr. for JL. Han har også betalt andre udlæg for JL, når JL var ude at sejle. De penge, som han på den måde betalte for JL, fik han også tilbage igen. JL har tegnet en livsforsikring på 300.000 kr. til fordel for ham. Udgiften på 16.251 kr. vedrører en gearkasse. Beløbet er ikke betalt af ham. Regningen er udstedt til Nissan. Det var hans bil, som en mekanikerlærling ødelagde. Det er Nissan, der har betalt regningen. Hans hustru har fået noget erstatning i forbindelse med et uheld i Canada. Beløbet svarede til 15-16.000 danske kr. Den 1. januar 1996 skyldte JL nok 200.000 kr. og 1. januar 1997 nok 36.000 kr. mindre. Han kan ikke komme det nærmere. Det regnskab, der blev ført, var ikke et formelt regnskab, men kun et stykke papir der blev lavet om, når der skete ændringer. Man kan ikke af bankudskrifterne se de afdragne beløb. Afdragene indgik i privatøkonomien. Han har nok fået regningen fra Nissan som bevis for, at gearkassen var repareret, hvis han ville videresælge bilen. De checks, der i 1998 er udskrevet, vedrører udlæg for JL.

JL har forklaret, at han er kaptajn hos G3. Det har han været i 3 år. Han har kendt A siden drengeårene. De har spillet fodbold sammen og blev senere venner. A havde flere penge til rådighed end ham, og han begyndte at låne penge af ham. I gymnasietiden begyndte han at låne flere penge. Mellemværendet løb nok op i et par hundrede tusinde kroner. Han begyndte at betale tilbage, da han blev 1. styrmand i 1995. Han har betalt penge tilbage indtil år 2000, hvor lånet var betalt. Han har dog senere løbende lånt penge, men de er så betalt tilbage igen. A har også lagt penge ud for ham, når han sejlede, dem har han også betalt tilbage. Han har gennemsnitligt betalt nok 3.000 kr. tilbage pr. måned, men det foregik sådan, at han betalte større beløb på en gang i forbindelse med, at han var færdig med en rejse. Han har nok betalt mere tilbage end 36.000 kr. pr. år. Han har tegnet en livsforsikring med A som begunstiget. De delte omkostningerne herved. Han ved ikke, hvor stor den er. Han husker ikke, hvad han betalte i præmie. Han betalte nok af på lånet 2-3 gange i 1998. Han husker ikke præcist, hvornår betalingerne fandt sted.

Procedure

A har gjort gældende, at den skønsmæssige opgørelse af hans privatforbrug hviler på urigtige forudsætninger.

Til støtte herfor har han nærmere anført, at der skal tages hensyn til de afdrag på gæld, som JL har betalt i 1998 og 1999 på ikke under 36.000 kr. pr. år. Der skal endvidere tages hensyn til den indtægt på 18.000 kr., som han har haft ved salg af et spabad i 1998, erstatningen fra Canada samt en gevinst på 2.000 kr. Skattemyndighederne har ikke taget højde for, at han ikke har betalt for gearkassen, og der er ikke taget højde for den øgede primoværdi, der fremkommer for indkomståret 1998 som følge af skattemyndighedernes ansættelse for indkomståret 1997 og penge modtaget fra Canada. A har modtaget 16.000 canadiske dollars og har opbevaret beløbet, der svarer til omkring 116.000 kr., i kontanter.

Skatteministeriet har gjort gældende, at privatforbrugsopgørelsen ikke hviler på urigtige forudsætninger.

Skatteministeriet har til støtte herfor nærmere anført, der ikke er påvist et klart fejlagtigt grundlag for den skønsmæssige fastsættelse af indkomsten. Det er ikke bevist, at JL har afdraget på gammel gæld. Der er ikke fremlagt regnskaber eller anden dokumentation for, at afdragene er betalt i 1998 eller 1999. Det er heller ikke bevist, at A ikke har afholdt udgifterne til reparation af gearkassen i hans bil, ligesom det ikke er bevist, at der er sket salg af et spabad. Der foreligger ikke noget objektivt bestyrket grundlag for disse indtægter. Der påhviler A et skærpet krav til beviset for sådanne indtægter, og dette bevis er ikke ført. Primobalancen for 1998 skal ikke forhøjes med indtægterne fra salg af de to biler i 1997. Pengene er forbrugt i 1997, hvorefter indtægter og udgifter balancerer i 1997. At der skulle være kommet en erstatning fra Canada er udokumenteret. Det bestrides ikke, at der i august 1997 er indgået 16.000 canadiske dollars på As konto, men pengene må anses for forbrugt samme år, idet privatforbrugsopgørelserne hviler på, hvad der primo og ultimo indestod på diverse konti. Det bestrides som usandsynligt og udokumenteret, at A lå inde med pengene kontant. Skattemyndighedernes skøn er i øvrigt et meget forsigtigt skøn. Det bygger på forefundne kvitteringer og et meget beskedent ansat privatforbrug til dagligvarer.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at skattemyndighederne har kunnet tilsidesætte As selvangivelser for 1998 og 1999 og fastsætte hans indkomster skønsmæssigt.

A har i april og juli 1997 haft fortjenester på 52.000 kr. og 50.000 kr. ved salg af to biler. Disse indtægter er medtaget i skattemyndighedernes indirekte opgørelse af A og BAs privatforbrug for 1997 på 144.534 kr. De faktiske udgifter er for samme år opgjort til 143.153 kr. Det er ubestridt, at der i august 1997 er indsat 16.000 canadiske dollars på As konto, og dette beløb er ikke særskilt medtaget i opgørelsen af privatforbruget. Da A imidlertid ikke har ført bevis for, at beløbet dels er hævet i 1997 og dels ikke forbrugt samme år, tiltrædes det, at hans og ægtefællens formue pr. 1. januar 1998 ikke er fastsat til et større beløb end sket i skattemyndighedernes opgørelse.

Af de grunde, der er anført af Landsskatteretten, tiltrædes det, at der ikke til As privatforbrug for 1998 skal medregnes et beløb fra salg af et spabad.

Efter bevisførelsen for landsretten er det ikke dokumenteret, at A har betalt fakturaen på 16.251 kr. for reparation af en bil, men det lægges til grund, at bilen tilhørte ham, og at fakturaen blev fundet hos ham. A har endvidere ikke ført bevis for, at fakturaen er betalt af værkstedet. Det tiltrædes således, at fakturaen er medtaget som en udgift for året 1998.

A har ikke fremlagt regnskab eller andet skriftligt materiale, der beviser, at han over en årrække har lånt JL et beløb på omkring 200.000 kr., og at lånet er blevet afdraget i 1998 og 1999. Landsretten tiltræder derfor, at der ikke ved opgørelsen af privatforbruget er taget hensyn hertil.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført i Landsskatterettens kendelse, tager landsretten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald og økonomiske værdi, og da A først frafaldt sin påstand vedrørende indkomståret 1997 ved indledningen af hovedforhandlingen, skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 31.560 kr. Beløbet omfatter 30.000 kr. til advokatudgifter og 1.560 kr. til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 31.560 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.