Dokumentets dato
25 feb 2003
Dato for offentliggørelse
25 feb 2003 15:54
Cirkulærets nummer
2003-06
Ansvarlig fagkontor
Planlægningsafdelingen; Skattekontrolkontoret
Sagsnummer
99/03-5933-00317
Overordnede emner
Skat
Redaktionelle noter

Ophævet.

Link til Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C20030002309-regl

Personligningsplanen for produktionsåret 2003/2004

Denne plan for den kommunale personligning er vedtaget af Ligningsrådet og udarbejdet i henhold til skattestyrelseslovens §13, stk. 1. Planen indeholder retningslinjer til kommunerne om fremgangsmåden, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ligningen. Kommunerne er bundet af disse retningslinjer.

Kommunalbestyrelsen er i henhold til skattestyrelseslovens § 1 ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde, og at planen følges.

Måltal m.v.

Ligningsrådet har for personligt erhvervsdrivende fastsat et mål for antal kontroller på 33% af mandtallet og en fordeling heraf på kontrolprocesserne ligningsmæssig gennemgang, partiel revision og revision på henholdsvis 70%, 26% og 4%.

Told- og Skattestyrelsen omsætter måltallene til absolutte tal og omregner disse til pointmåltal, således at ligningsmæssig gennemgang vægter med 1 point, partiel revision med 3 point og revision med 12 point.

Ligningsindsatsen skal inden for hver kontrolproces opfyldes med min. 50% af pointmålet. For at sikre en vis tyngde på det senest afsluttede indkomstår (2002) skal min. 50% af det faktiske antal foretagne ligningsmæssige gennemgange vedrøre dette indkomstår.

Af det antal udmeldte revisioner, som kommunen skal udføre, skal mindst 25% heraf udføres på virksomheder med ligningsart 1, som har en omsætning større end 500.000 kr.

Andelen af virksomheder registreret med ligningsart 1 vil tage udgangspunkt i den fordeling på mandtallet, som fremgår af 32. SLUT-kørsel.

De fastsatte pointmåltal er bindende for den enkelte kommune.

Måltallet fastsættes for ligningsplanperioden 1. juli 2003 til 30. juni 2004. I måltalsopfyldelsen indgår indkomstårene 2000, 2001og 2002.

Eksempel

Ligningsrådets måltal omfatter for en given kommune 1000 kontroller.

Kontrolproces

 

Pointmåltal

Minimum 50% af pointmåltal

Minimum antal kontroller

Ligningsmæssig gennemgang

700 á 1 point

700

350

350

Partiel revision

260 á 3 point

780

390

130

Revision

40 á 12 point

480

240

20

Ialt

 

1960 point

 

 

 

 

 

Dialogbaseret måltal

Inden for en ramme af 5% af det samlede pointmåltal kan en kommune aftale med den regionale told- og skattemyndighed, at nærmere angivne aktiviteter/projekter medregnes i opfyldelsen af den del af pointmåltallet, som ikke er minimumsmål. Aftale herom kan indgås efter planperiodens start, men forud for eller så tidligt som muligt i sagsforløbet. Pointene beregnes ud fra den forventede ressourceanvendelse.

Vurderingen af om kommunen skal tildeles point, vil være konkret og skal træffes af den regionale told- og skattemyndighed ud fra en række kriterier. Det afgørende kriterium for tildeling af point er, at aktiviteten kræver en ekstra og betydelig ressourceindsats udover den normale ligningsindsats. Derudover skal den regionale told- og skattemyndighed lægge vægt på, at:

- det pågældende projekt/sagskompleks skønnes kontrolmæssigt, præventivt eller vejledningsmæssigt relevant,

- projektet/sagen er tilfredsstillende beskrevet,

- der foretages en opfølgning på initiativerne og de ressourcer, der anvendes,

- omfanget står i et rimeligt forhold til den ønskede tildeling af point.

Pointene fastlægges ved, at den forventede/planlagte ressource sættes i forhold til de timer, som kommunen har til rådighed til ligningen af personligt erhvervsdrivende, og hvilken kontrolproces kommunen i givet fald ønsker at anvende til løsningen af opgaven.

Ligningsrelevante emner

Ligningsrådet peger på følgende ligningsemner, som må anses for særligt relevante at beskæftige sig med i det kommunale ligningsarbejde:

1. Kunstnerisk udsmykning

Afholdte udgifter til kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i udelukkende erhvervsmæssigt benyttede bygninger, kan afskrives efter samme reglerne som for driftsmidler som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, jf. afskrivningslovens § 44 B. Er den kunstneriske udsmykning umiddelbart flyttelig, er den omfattet af bestemmelsen.

2. Medicinalfirmaers sponsering af læger/tandlæger m. fl.

Medicinalfirmaer dækker i stort omfang lægers/tandlægers udgifter til deltagelse i visse aktiviteter. Bl.a dækkes udgifter til rejse- og mødeaktivitet. I andre tilfælde udbetales også egentlige honorarer til lægerne. Med hjemmel i skattekontrollovens § 8D kan Ligningsrådet pålægge udvalgte leverandører/medicinal-firmaer at udlevere oplysninger om de udbetalinger, de har foretaget.Oplysningerne videregives til de kommunale ligningsmyndigheder, der undersøger om der er sket korrekt beskatning hos modtageren.

3. Skattemæssige underskud, der kan fremføres

Reglerne om underskudsfremførsel blev ændret ved lov nr. 313 af 21. maj 2002, hvor der skete en ophævelse af tidsbegrænsningen for fremførsel af underskud og tab. Underskud og tab, der opstår i indkomståret 2002 eller senere indkomstår, kan udnyttes i en tidsmæssig ubegrænset periode. Hjemlen fremgår af Ligningslovens § 15. Underskud og tab, der er opstået i indkomståret 2001 eller tidligere indkomstår, er omfattet af den tidligere bestemmelse i Ligningslovens § 15. Disse underskud og tab kan alene fremføres og fradrages i den skattepligtige indkomst for de nærmeste efterfølgende 5 år indkomstår.

Den kommunale ligningsmyndighed skal i sit ligningsarbejde sikre, at underskud til fremførsel undergives ligning i den aktuelle selvangivelse, således at der er sikkerhed for, at de fremførte underskud er korrekt opgjort. Dette gælder både i overgangsperioden, hvor skatteyderen vil have underskud til fremførsel omfattet af 5 års-reglen, og vedrørende underskud omfattet af den tidsmæssigt ubegrænsede fremførsel.

Udarbejdelse af projektbeskrivelser og lignende

I Evalueringsgruppen vedr. ligningsplanen udpeges der et antal ligningsrelevante emner. Når dette er sket, udarbejdes i dialog med Told- og Skattestyrelsen projektbeskrivelser, som anvendes ved gennemførelse af pilotprojekter, der har til formål at vurdere den ligningsmæssige relevans af et givet emne. Både udarbejdelse af projektbeskrivelse og deltagelse i pilotprojektet kan indgå i målopfyldelsen under de forudsætninger, der er omtalt oven for under det dialogbaserede måltal. Told -og Skattestyrelsen fastsætter pointene i disse situationer.

Flerårig opfølgning

Den kommunale ligningsindsats vurderes over en treårig periode, således at kommunen over denne periode skal have opfyldt pointmålene med mindst 100%.

Ligningsplanperioden 2003/2004 er andet år i indeværende treårsperiode, der omfatter ligningsplanperioderne 2002/2003, 2003/2004 og 2004/2005. Ligningsplanperioden er samtidig det første år i den treårsperiode, der omfatter 2003/2004, 2004/2005 og 2005/2006.

Ligningsindsatsen i det enkelte planperiode må aldrig være mindre end 85% af det samlede pointmåltal. Ligningsindsatsen må heller ikke være mindre end 50% af det årlige pointmåltal fordelt på kontrolprocesserne. Kommuner, der i en enkelt planperiode har nået mindre end 85%/50% af måltallet, skal udarbejde en redegørelse om årsagerne hertil. Redegørelsen forelægges for Ligningsrådet, som tager stilling til, om kommunen kan fortsætte i ordningen med flerårig opfølgning på ligningsindsatsen.

Den regionale told- og skattemyndighed følger ligningens fremdrift ved opslag i edb-systemerne. Hvis kommunen i to på hinanden følgende planperioder har en målopfyldelse på mindre end 90%, skal kommunen redegøre for den forventede produktion fordelt på kontrolprocesser for første, andet og tredje kvartal i det tredje år. Redegørelsen forelægges den regionale told- og skattemyndighed. Hvis den regionale told- og skattemyndighed efter dialog med kommunen ikke mener, at der er tilstrækkelig sikkerhed for målopfyldelsen, forelægges redegørelsen for Ligningsrådet, der tager stilling til eventuelle vilkår for kommunens produktion det tredje år.

Efter ligningsplanperiodens udløb den 30. juni 2004 skal kommunen udarbejde en redegørelse om forløbet af lignings- og revisionsarbejdet for planperioden til den regionale told- og skattemyndighed. Kommunen skal heri redegøre for de forhold, der har haft indflydelse på arbejdet i planperioden, og som ikke kan udledes af den statslige ligningsstatistik.

Redegørelsen skal indeholde følgende hovedpunkter:

- Omtale af ligningstema og pilotprojekter som kommunen har beskæftiget sig med, herunder de beløbs- og antalsmæssige resultater, samt andre erfaringer, der kan benyttes til erfaringsopsamling og inspiration ved den fremtidige prioritering af lignings- og revisionsarbejdet. Der skal også redegøres for ligning af investorer i mindre anpartsvirksomheder, hvis de pågældende tilhører lønmodtagergruppen.

- Redegørelse for det faktiske ressourceforbrug i forbindelse med ligningsindsatsen, jf. cirkulære nr. 55 af 17. maj 1999 (TS-cirkulære 1999-18).

- Redegørelse for omfanget af indsatsen i kontrolaktioner samt ansvarssager.

Redegørelsen skal fremsendes til den regionale told- og skattemyndighed senest den 15. oktober 2004.

Udover redegørelsen skal kommunen inden udgangen af januar 2004 indsende en statistik over samtlige af kommunens færdigbehandlede klagesager for kalenderåret 2003. Antallet af sager skal fordeles på de enkelte indkomstår, medens udfaldet af klagesagerne fordeles på "stadfæstelse", "yderligere forhøjet", "medhold" eller "delvis medhold".

Kommunale fællesskaber

Lov nr. 381 af 2. juni 1999 har givet mulighed for at indgå aftale om fælleskommunal administration på skatteområdet. Formålet er at skabe rammerne for en effektivisering af ligningsindsatsen.

Hver kommune har et selvstændigt ansvar for ligningsopgaven, herunder at der udarbejdes en ligningsplan. Der skal ligeledes udarbejdes en redegørelse for hver af kommunerne.

Den fælles ligningsansvarlige i fællesskabet har den kommunale afgørelseskompetence på skatteområdet i alle de deltagende kommuner, under hensyntagen til de planer for ligningsarbejdets udførelse, hver enkelt kommunalbestyrelse fastsætter.

Kommuner, der deltager i kommunale fælleskaber kan aftale, at målopfyldelsen på personligt erhvervsdrivende kan ske med en margin på +/- 5 procentpoint. Fællesskabet som helhed skal opfylde de samlede måltal 100%, og hver enkelt kommune i fællesskabet er ansvarlig for sin egen målopfyldelse, såfremt fællesskabet som helhed ikke når 100% målopfyldelse.

Hovedaktionærer

Kommunen skal visitere/gennemlæse alle indkomne kapitalforklaringer og skal herefter, hvor koordinering vurderes at være relevant, rette henvendelse til selskabsligningsmyndigheden.

Som kontrolrelevante hovedaktionærdispositioner kan nævnes:

- salg eller overdragelse af aktiver

- hel eller delvis benyttelse af selskabets aktiver

- private repræsentationsudgifter

- udlån, såvel udlån fra selskabet til aktionæren som lån fra aktionæren til selskabet

- manglende løn, honorar m.v. til hovedaktionæren

Ligeledes rettes henvendelse til selskabsligningsmyndigheden, hvor hovedaktionæren har markeret på kapitalforklaringen, at der er indgået væsentlige økonomiske aftaler, samt hvor andre forhold tilsiger det efter kommunens egen vurdering.

Kommunen kan vælge at indhente relevant materiale fra selskabsligningsmyndigheden til belysning af sagen eller fremsende oplysninger til selskabsligningsmyndigheden til behandling. Det er således parterne selv, der aftaler hvilken skatteansættende myndighed, der skal behandle sagen samt, hvilke oplysninger der skal oversendes, f.eks. kopi af hovedaktionærens kapitalforklaring eller lignende.

Koordineringen dokumenteres via telefonnotat, e-mail eller andet skriftligt materiale, der lægges i sagen.

Koordinering af ligning mellem hovedaktionær og selskab er relevant for andre ligningsarter end hovedaktionærer med ligningsart 5. Personligt erhvervsdrivende som ligeledes er hovedaktionærer og som er markeret med værdien 1 i felt 136 vil også kunne foretage kontrolrelevante hovedaktionærdispositioner. Ligningen af disse skatteydere skal derfor også, for så vidt angår hovedaktionærforholdet, ske efter ovenstående retningslinier.

Kommunen har pligt til at følge op på de kontroloplysninger, den får tilsendt fra selskabsligningsmyndigheden.

Såfremt hovedaktionæren klager over skatteansættelsen orienteres selskabsligningsmyndigheden herom.

Kommunen skal sikre, at visiteringen/ligningen af hovedaktionærer har en sådan kvalitet, at der opnås en tilfredsstillende træfprocent.

Øvrige krav til ligningsindsatsen

Der skal i de kommunale udsøgninger indlægges en væsentlighedsbetragtning, således at selvangivelser med bagatelagtige fejl ikke umiddelbart udsøges.

Det er registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem, der danner grundlag for vurderingerne af kommunernes måltalsopfyldelse.

Af hensyn til kvaliteten af registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem skal indberetningen af henholdsvis tekniske rettelser med ligningsmyndighedskode 1 og ligningsmæssige ændringer med ligningsmyndighedskode 2 ske i nøje overensstemmelse med de anvisninger, der er indeholdt i SLUT-vejledningen.

Kommunen skal for personligt erhvervsdrivende indberette i overensstemmelse med definitionerne af kontrolprocesserne, jf. cirkulære nr. 91 af 16. juni 2000 (TS-cirkulære 2000-16).

I forbindelse med ligningen af personer skal alle væsentlige uoverensstemmelser mellem de registrerede oplysninger og skatteydernes selvangivne oplysninger afklares.

Kommunen skal udføre kvalificeret visitering. I denne indgår indsamling af informationer, gennemlæsning og risikovurdering af de indkomne selvangivelser. Visitering kan foretages såvel manuelt som elektronisk. Det forudsættes, at kommunen ved ligningen følger reglerne for god forvaltningsskik. Skatteyder orienteres således løbende om forløbet af og afslutningen af den foretagne ligningsindsats.

Den kommunale ligningsplan.

Den kommunale ligningsplan skal udarbejdes under hensyntagen til Ligningsrådets ligningsplan og de udsendte anvisninger.

Lignings- og revisionsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med den kommunale ligningsplan, der godkendes af kommunalbestyrelsen før ligningsplanperiodens start.

Inden ligningsplanperiodens begyndelse skal kommunens ligningsplan fremsendes til den regionale told- og skattemyndighed. Den regionale told- og skattemyndigheds eventuelle bemærkninger meddeles kommunalbestyrelsen og Told- og Skattestyrelsen.

Følgende hovedelementer skal indgå i den kommunale ligningsplan:

- Ligningsopgavens indhold og omfang fordelt på skatteydergrupper.

- Redegørelse af fordeling på kontrolprocesser for personligt erhvervsdrivende.

- Beskrivelse af, hvordan visitering generelt gennemføres, samt specifik beskrivelse for så vidt angår hovedaktionærer.

- Opgørelse af den planlagte ressourceanvendelse i overensstemmelse med cirkulære nr. 55 af 17. maj 1999 (TSS-cirkulære 1999-18).

Udover ovennævnte skal der anføres særlige tiltag vedrørende vejledning og andet forebyggende arbejde af betydning for ligningsarbejdet, f.eks. kvalitetsprojekter, som skatteforvaltningen vil arbejde med i planperioden. Kommunen skal redegøre for specielle lokale ligningstemaer eller kontrolaktioner samt ansvarssager.

Det forudsættes, at kommunen i al væsentlighed har afsluttet ligningen af skatteydergrupper, hvorpå der ikke er udmeldt måltal vedrørende indkomståret 2002 ved udløbet af ligningsfristen den 30. juni 2004.

Samarbejde med told- og skatteområderne

De regionale told- og skattemyndigheder varetager i samarbejde med kommunerne koordineringen af den samlede lignings- og revisionsindsats.

De regionale told- og skattemyndigheder bistår efter aftale kommunerne ved gennemførelse af større revisionssager og tilrettelægger i samarbejde med kommunerne i området fælles større kontrolaktioner.

De regionale told- og skattemyndigheders kontrolplanlægning og -arbejde skal, i det omfang det er muligt, koordineres med de kommunale skatteforvaltningers skattekontrol.

ToldSkat vil fortsat have fokus på økonomisk kriminalitet, sort økonomi og sort arbejde. Kommunerne opfordres til at deltage aktivt i dette arbejde og i fornødent omfang at afsætte ressourcer hertil.

Ligningsrådet peger bl.a på følgende områder, hvor det er relevant med kommunal deltagelse:

1. Rockerkriminalitet

Et særligt indsatsområde er bekæmpelse af rockerkriminalitet. Området vil kræve involvering af flere myndigheder. Opgaven har stor politisk bevågenhed såvel landspolitisk som lokalpolitisk.

2. Restaurationsbranchen

Et traditionelt område for sort økonomi og beskæftigelse af sort arbejdskraft er restaurationsbranchen, herunder grillbarer og pizzariaer. Det kan være relevant at involvere andre myndigheder i arbejdet, f.eks Arbejdsdirektoratet.

Justering af ligningsplanen

Ligningsrådet er opmærksom på, at der ved vedtagelsen af ligningsplanen er iværksat forskellige initiativer, eksempelvis vedrørende bindende ligningssvar, der kan få betydning for ligningsarbejdet og disponeringen af ressourcerne i kommunerne. I takt med, at disse regler gennemføres, vil Ligningsrådet vurdere, om der er behov for at justere ligningsplanen. Eventuelle ændringer udmeldes ved et TSS-cirkulære.

Ole Kjær

/Tage Christensen