Dato for udgivelse
05 jul 2007 13:13
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15. juni 2007
SKM-nummer
SKM2007.476.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
21. afdeling, B-4108-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fakturerings- og regnskabsbestemmelser + Foreløbig fastsættelse, taksation og skønsmæssig ansættelse
Emneord
Skønsmæssig, ansættelse, negativt, privatforbrug, private, lån, tilsidesættelse, regnskab
Resumé

Sagen angik skønsmæssig ansættelse i indkomståret 1999 på grund af beregnet negativt privatforbrug med kr. 40.833,- og på grund af tilsidesætteligt regnskabsgrundlag i sagsøgerens rengøringsvirksomhed.

Landsretten tiltrådte, at skatteansættelsen kunne ske skønsmæssigt og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet på grund af fejl ved skønnet eller grundlaget herfor eller som åbenbart urimeligt.

Landsretten fandt det i den forbindelse ikke godtgjort, at sagsøgeren havde midler i behold fra en pensionsopsparing hævet i 1996 med kr. 56.000,-, eller at sagsøgeren havde lånt kr. 25.000,- af sin mor. Landsretten fandt heller ikke, at det kunne føre til tilsidesættelse af skønnet, at privatforbrugsberegningen ikke havde taget højde for en dokumenteret indtægt ved salg af rejsechecks på kr. 7.394,-. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-2 E.B.1.4
Redaktionelle noter
Sagen er anket til Højesteret og efterfølgende hævet

Parter

A
(advokat Jørgen Georg Carl Jacobsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Christian Andersen)

Afsagt af landsdommerne

Norman E. Cleaver, John Mosegaard og Søren Narv Pedersen (kst.)

Ved Landsskatterettens kendelse af 28. september 2005 stadfæstedes skatteankenævnets afgørelse af 1. marts 2004, i hvilken skatteankenævnet fastholdt skatteforvaltningens skønsmæssige forhøjelse af sagsøger, As, indkomst for 1999 med 110.000 kr.

Under denne sag, der er anlagt den 23. december 2005, har A nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans indkomst for 1999 skal nedsættes med 110.000,00 kr.

Skatteministeriet har principalt påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagens omstændigheder

Af Landsskatterettens kendelse af 28. september 2005 fremgår blandt andet:

"...

Sagens oplysninger

Klageren har siden 6. juni 1999 drevet fritidsvirksomhed med salg af P1-produkter og siden 1. oktober med rengøring. Klageren har i indkomståret 1999 modtaget dagpenge med 92.292 kr. Klageren havde som P1-forhandler købt varer for 23.496 kr. ekskl. moms, men det var ikke lykkedes ham at sælge nogle af produkterne.

Klageren har i 1999 indgået en akkordordning vedrørende gæld til G1 gennem G2 Administration A/S. Klageren har ved brev dateret 26. marts 1999 modtaget kvittering for indbetaling af 30.000 kr., idet der samtidig blev meddelt, at betalingen indfriede hele klagerens gæld. Ved brev af 15. april 1999 har G2 Administration A/S anmodet om betaling af 30.000 kr. inden 29. april 1999, dog på betingelse af, at der underskrives en medsendt tro og love-erklæring. Tro og love-erklæringen er underskrevet af klageren den 20. april 1999, og angiver bl.a., at "samtlige de givne økonomiske oplysninger omkring indtægter og formueforhold er korrekte". Den 23. april 1999 er der på klagerens konto hos G2 Administration A/S indsat 300.000 kr. som tab, hvorved kontoen er gået i 0. Det fremgår af en udskrift fra RKI den 19. april 1999, at klageren ikke længere var registreret i RKI.

Klageren har den 1. juni 1999 købt ejerlejligheden på ..., for en kontantomregnet pris på 463.406 kr. med en udbetaling på 25.000 kr.

Den 1. oktober 1999 har klageren solgt rejsechecks til banken for 7.394 kr. Klageren har den 11. juli 1996 opsagt sin kapitalpension, og i den forbindelse fået udbetalt et nettoprovenu på 56.364 kr.

Der har ikke været medtaget en kontantbehandling i formueopgørelsen primo i klagerens kapitalforklaring.

Klagerens privatforbrug er af de stedlige skattemyndigheder opgjort til -40.833 kr. i klageåret.

Klagerens revisor har under sagen opgjort klagerens kontantbeholdning til 70.000 kr., der blev brugt til at betale for klagerens akkordordning med 30.000 kr., 23.000 kr. til udbetaling på lejligheden og de resterende 17.000 kr. blev anvendt ved opstarten som P1-forhandler.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet skatteforvaltningens skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst med 110.000 kr. Nævnet har henset til, at det ikke er godtgjort, at klageren havde en kontant behandling [beholdning.red.SKAT] på 70.000 kr. ved indkomstårets begyndelse, hidrørende fra en i 1996 opsagt kapitalpension. Der er efter skattekontrolloven klageren der skal sandsynliggøre rigtigheden af sin påstand.

Der er i den forbindelse taget i betragtning, at klageren den 20. april 1999 havde underskrevet en tro og love erklæring over for en privat kreditor om, at klageren ikke ejede den angivne kontantbeholdning. Det må lægges til grund, at klageren ikke ville have fået gældseftergivelse, hvis han havde været i besiddelse af den anførte pengebeholdning.

Nævnet har opgjort klagerens indkomst skønsmæssigt, idet der ikke har været ført et løbende og afstemt regnskab for klagerens selvstændige virksomhed, samt at klagerens privatforbrug var negativt.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner.

Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at han skulle have haft en kontantbeholdning ved klageårets begyndelse. Der er herved henset til, at beholdningen ikke fremgår af klagerens kapitalforklaring, eller på andre måder kan dokumenteres. Det er dokumenteret, at klageren har haft yderligere indtægter på 7.394 kr. i forbindelse med salget af rejsecheckene. Beløbet er imidlertid af en så beskeden størrelse, at det ikke ændre på den skønsmæssige forhøjelse.

Det af klageren udførte arbejde i december 1999, som først er faktureret i januar 2000, kan ikke indgå i beregningen af klagerens privatforbrug, idet privatforbruget beregnes ud fra klagerens indtægter og formue for perioden 1. januar til 31. december.

Det er i praksis anerkendt, at skattemyndighederne kan forhøje indkomsten skønsmæssigt, hvis privatforbruget efter det selvangivne er usandsynligt lavt, jf. Højesterets dom af 6. december 2001, gengivet i SKM2002.70.HR.

Uanset om klagerens forklaring om den kontante beholdning lægges til grund eller ej, er klagerens kontante privatforbrug negativt, henset til de oplyste udgifter. Indkomsten kan derfor forhøjes skønsmæssigt. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, der alene bringer klagerens privatforbrug op på et beskedent niveau.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

..."

Vedrørende den i kendelsen anførte fritidsvirksomhed med salg af P1-produkter er fremlagt 4 fakturaer fra henholdsvis 25. marts, 31. marts, 7. april og 22. april 1999. Af fakturaerne fremgår det, at feltet "ordreafgiver" og feltet "kvalificeret supervisor" med maskinskrift er udfyldt med navnet SP. Feltet "Søgende Supervisor" er på fakturaen af 25. marts 1999 med håndskrift udfyldt med navnet A. I rubrikkerne "Betalingsform" og "Beløb" er på alle fakturaerne med maskinskreven tekst anført henholdsvis "..." og beløbet 12.533,44 kr. Af fakturaen af 25. marts 1999 fremgår endvidere følgende tekst nederst: "I alt: 16.405,50, rabat 7.527,25, momspligtigt beløb 8,878,25, forsendelsesgebyr 1.148,40, fragt ,00, moms i alt 2,506,79, beløb i alt 12.533,44".

Af en kvittering for indbetaling dateret 24. marts 1999 fremgår det, at der denne dato til SP er betalt et beløb stort 27.170 kr. med reference til A. Der er enighed mellem parterne om, at i hvert fald dette beløb er betalt af A.

Vedrørende den i kendelsen anførte akkordordning med G1 er fremlagt et brev af 12. februar 1999 fra G2 Administration A/S til A. Af brevet fremgår blandt andet, at As gæld ville kunne blive eftergivet i en sådan udstrækning, at den ville få en størrelse, der svarede til hans formåen. A betalte herefter omkring den 26. marts 1999 30.000 kr. til G2 Administration, hvorefter A underskrev en tro og love-erklæring, der af G2 Administration A/S var fremsendt den 15. april 1999.

Af tro og love-erklæringen fremgår blandt andet:

"I forbindelse med indgåelse af frivillig akkord ... skal undertegnede, A, cpr. nr. ..., herved på tro og love erklære:

...

at

jeg ikke ejer yderligere aktiver (båd, campingvogn, aktier, obligationer, overskydende skat mv.)

..."

Efter skødet vedrørende As køb af ejerlejligheden beliggende ... forfaldt udbetalingen med 13.000 kr. i forbindelse med købsaftalens indgåelse, med 10.000 kr. ved skødets underskrift og med 2.000 kr. ved overtagelsen, den 1. juni 1999. Skødet er underskrevet af sælger og A den 25. maj 1999. Til støtte for As forklaring om, at han af sin mor lånte 25.000 kr. til erlæggelse af udbetalingen, er fremlagt et postkort dateret den 29. december 1999 fra As mor til A med følgende ordlyd:

"Kære A!

Jeg ønsker dig al mulig fremgang i det nye år, men du er jo stræbsom så det skal nok gå. Pas godt på dig selv.

..."

Vedrørende det i kendelsen anførte omkring As kapitalpension er i sagen fremlagt et kontoudtog fra Sparekassen ..., samt en afgiftsberegning for opsparing i pensionsøjemed af 11. juli 1996. Heraf fremgår, at A den 11. juli 1996 fik udbetalt kapitalpensionen stor 142.344,85 kr. (inklusiv renter), med fradrag af afgift, eller i alt 56.364,41 kr.

Der er endvidere i sagen fremlagt uddrag af den kassebog, som A førte i forbindelse med påbegyndelsen af virksomheden med salg af P1-produkter. Den originale kassebog er forevist for landsretten under domsforhandlingen. Af det fremlagte uddrag af kassebogen fremgår blandt andet:

Kasserapport

   

nr. 7

     

Kasse

 

Dato

 

Bilag nr.

Tekst

Indbetalt

Udbetalt

/2

 

001

Konferencelokaler

 

4.000,00

3/2

 

002

Teleudgifter

 

1.654,00

7/2

 

003

Kursus ophold

 

350,00

10/2

 

004

Kursus ophold

 

292,00

11/2

 

005

Kursus ophold

 

938,00

11/2

 

006

Kursus ophold

 

360,00

11/2

 

007

Kursus ophold

 

200,00

14/2

 

008

Indkøb af varer

 

27.170,00

16/2

 

009

Kursus ophold

 

356,00

At overføre

 

31.420,00

...

         

Nr. 9

...

19/4

 

016

Udbetaling

 

23.000,00

 

...

 
         

Nr. 15

...

13/10

 

044

Arbejdsbeklædning

 

30,00

13/10

 

045

Teleudgifter

 

341,99

18/10

 

001

Rengøring

 

5.525,00

18/10

 

046

Kontorartikler

 

76,90

28/10

 

047

Forsikringskontingent

 

916,00

28/10

 

048

Kursus

 

375,00

3/11

 

049

Teleudgifter

 

306,84

7/11

 

002

Rengøring

10.625,00

 

...

         

Som bilag til kassebogen er i sagen fremlagt nedennævnte indtægtssedler udstedt til G3 v/JT for As indtægter ved rengøring: Rengøring, G4 Oktober, dateret 18. oktober 1999, lydende på 5.525 kr. inkl. moms, rengøring G4 og G5, Oktober, dateret 17. november 1999, lydende på 10.625,- kr. inkl. moms, rengøring G4, G5 og G6, November, dateret 16. december 1999, lydende på 23.856,25 kr. inkl. moms.

Endvidere er i sagen med teksten "Rengøring G5 December, Rengøring G6 + G7, 21 dage * 8 timer * 130 kr." fremlagt en faktura dateret 9. januar 2001lydende på 32.581,25 kr. udstedt til G3 v/JT.

Til brug for skattemyndighedernes behandling af skattesagen er udarbejdet en privatforbrugsberegning, der blandt andet indeholder følgende poster:

"...

 

Debet

Kredit

Formue primo (ægtefælle 1)

524.453

 

...

Skattepligtig indkomst (ægtefælle 1)

 

76.878

...

Betalte/tilbagebetalte skatter (ægtefælle 1)

30.764

 

Betalte/tilbagebetalte skatter (ægtefælle 2)

21.531

 

...

Fast ejendom

143.406

 

...

Ejendomsskatter

700

 

Gældseftergivelse

 

503.896

Indbetaling på akkordordnin

30.000

 

Formueregulering jf. Deres opgørelse

 

1.492

...

Pantebrev

 

180.185

E.K i virksomhed

11.125

 

Formue ultimo (ægtefælle 1)

34.572

                       

...

I alt

796.551

762.451

   

- 34.100

 

...

Telefon

3.000

 

Privat andel af biludgifter

0

 

Værdi af fri bil

0

 

Lejeværdi

3.733

 

Befordringsfradrag

                      

         0

Privatforbrug efter korrektion

 

- 40.833

..."

Af Skattemyndighedernes Kontrol- og Udsøgningsblanket (R-75) fremgår det, at der for A i 1999 var indeholdt 30.764 kr. i A-skat, og at der tillige var indbetalt 21.531 kr. i skatter.

I forbindelse med skattemyndighedernes behandling af sagen har A i samarbejde med sin revisor udfyldt et skema vedrørende sit privatforbrugs hovedposter. Skemaet er udfyldt med angivelsen af "0" (nul) for en række af posterne, herunder posterne "Tobak, spiritus m.m.", "Beklædning", "Lommepenge", "Aviser og bøger", "TV- & Radiolicens", mens de resterende poster; "Husleje inkl. varme for lejebolig", "Husleje for ejerbolig, fællesudgifter samt varme", "Lys, gas og el", "Husholdning, kontant", "Telefon" samt "Diverse", er udfyldt med "-" (streg).

Af et revisorrevideret regnskab for 1999 for As virksomhed fremgår det, at omsætningen udgjorde 32.005 kr., vareforbruget udgjorde 7.090 kr., og at resultatet efter salgsfremmende omkostninger, administrationsomkostninger og kontor og lager i bolig androg 1.734 kr. Af balancen pr. 31. december 1999 fremgår et varelager stort 21.376 kr.

Endelig har As revisor til brug for skatteforvaltningens behandling af sagen udarbejdet en beregning af privatforbruget i 1999, hvori As privatforbrug er beregnet til 38.161 kr.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaring af A, og vidneforklaring af BB.

A har forklaret, at han er uddannet maskinarbejder og har arbejdet inden for kvalitetskontrol. I 1993 blev han imidlertid afskediget fra sit job som kvalitetskontrollant som følge af nedskæringer.

Han har indtil 1993 gået ledig. I denne periode har han taget auditørkurser og kurser i måleteknik og kvalitetskontrol, og er således certificeret auditor i ISO 9000. Han er derimod ikke god til tal, og han er ikke revisor. Efter afskedigelsen valgte han at tage til ... med henblik på at finde beskæftigelse. Han havde på dette tidspunkt anparter i G1. I forbindelse med investeringen i G1 var han blevet lovet, at investeringen udgjorde 1.800 kr. pr. måned. Den månedlige udgift steg imidlertid hurtigt fra de 1.800 kr. til over 3.000 kr. om måneden, og senere til mere end 5000 kr. om måneden, hvilket han ikke kunne betale. Hans gæld til G1 steg og steg derfor. I juli 1996 hævede han sin kapitalpension, idet G1 ellers ville have sat sig på beløbet. Han foretrak derfor at hæve kapitalpensionen, selv om det indebar en afgift på 60%. Pengene - ca. 56.000 kr. - gemte han hos sin mor i en kuvert i moderens klædeskab.

I 1999 blev han kontaktet af SP, mens han sad på en internet-cafe og søgte jobs via internettet. SP ville hyre ham som sælger af P1-produkter. Han kunne blive forhandler, hvis han købte en forhandlerpakke til 1.000 kr., og han ville i så fald få 25 % i avance. Alternativt kunne han blive supervisor, hvis han købte for omkring 27.000 kr., og han ville i så fald kunne opnå 50 % i avance. Han valgte derfor det sidste og købte derfor for de 27.170 kr., som fremgår af indbetalingskvitteringen. Han har således ikke købt for 4 gange 12.533,44, kr. således som man kunne tro ved at se fakturaerne. Derimod har han af egen lomme måtte betale kursusopholdet anført i posten bilag 001 på 4.000 kr. og forhandlerpakken. De 27.170 kr. hentede han i klædeskabet hos moderen. Han tog toget over for at hente pengene og tog herefter tilbage til ... med kuverten med hele kapitalpensionen. Det er ikke lykkedes ham at sælge nogen af P1-produkterne.

Omkring 1999 hørte han, at G1 var begyndt at gældseftergive over for de investorer, der var ude af stand til at betale deres gæld. Han rettede derfor henvendelse til G2 Administration som administrator for G1. De meddelte, at han ville kunne påregne gældseftergivelse, hvis han betalte 30.000 kr. På dette tidspunkt levede han alene af penge fra Ledernes A-kasse. De 30.000 kr. tog han ligeledes fra kuverten med kapitalpensionen, idet han formentlig har suppleret op til de 30.000 kr. med andre penge. Han betalte 30.000 kr. kontant ved fremmøde hos G2 Administration. Herefter modtog han G2 Administrations bekræftelse på beløbets modtagelse. G2 Administration krævede, at han underskrev tro og love-erklæringen. Da han på underskriftstidspunktet havde anvendt den resterende del af beløbet til at købe P1-produkterne, mener han ikke, at det var forkert at underskrive og returnere tro og love-erklæringen. Hvad angår varelageret af P1-produkter, opfattede han ikke dette som aktiver i erklæringens forstand.

Siden 1998 havde han boet på et hotel i ... til 2.000 kr. om måneden, inklusiv varme, el, vand samt morgenmad. Da han nu var frigjort fra gælden til G1, ønskede han at gøre brug af et tidligere fremsat tilbud fra moderen om at låne penge til udbetalingen til en lejlighed. Indtil da havde han ikke ønsket at involvere moderen i sin økonomi eller låne penge af hende. Han lånte 25.000 kr., der skulle bruges til udbetalingen for ... 6. Pengene hentede han hos moderen, der lå inde med beløbet i kontanter opbevaret i samme klædeskab. Denne tur til ... fandt sted mellem hans underskrift på tro og love-erklæringen den 20. april 1999 og den 4. maj 1999. Der er ikke udarbejdet gældsbrev, da man stolede på hinanden i familien. Der er imidlertid med moderens julekort fra den 29. december 1999 en indirekte reminder til sagsøgeren om, at han skyldte hende beløbet, idet moderen her ønskede sagsøgeren fremgang i det nye år og ligeledes henviste til, at han var stræbsom. Det var helt usædvanligt at man i familien sendte kort til hinanden, og kortet refererer derfor til de samtaler, som han og moderen havde i juledagene om, at han nu med moderens hjælp havde fået et nyt og bedre sted at bo. Han har ikke før under skriftvekslingen for landsretten omtalt dette lån, som hverken skatteankenævnet, sagsøgerens revisor eller Landsskatteretten således er blevet orienteret om. Dette skyldes, at han indtil dette tidspunkt har anset sit gældsmellemværende med moderen som et privat forhold, som ikke vedkom skattemyndighederne. Endvidere huskede han ikke, at hans søn, BB, havde overværet hans og moderens drøftelser i juledagene 1999, førend sønnen i forbindelse med landsrettens behandling fortalte ham dette. Beløbet er betalt tilbage til moderen, og hun er nu afgået ved døden.

Om kassebogen har han forklaret, at det var SP, der satte ham i gang med at føre kassebogen. SP viste ham, hvorledes han skulle føre kassebogen, og indføjede de første 12 poster i kassebogen. SP havde i den forbindelse indsat tilfældige datoer i kassebogen ud for disse poster, og SP fortsatte med at indsætte fiktive datoer, 28 datoer i alt. Dette gjorde SP for at vise ham, hvorledes han skulle gøre. Disse datoer er derfor tilfældige, og passer således ikke med de underliggende bilag. Fra og med posten bilag 013 og frem har han selv indføjet posterne, bortset fra datoangivelserne til og med posten bilag 028, der allerede var indføjet af SP. På kassebogens første 6 sider havde han lavet nogle forskellige fejl blandt andet ved ikke at have lavet plads til sammenlægning nederst på siderne. Han valgte derfor at starte forfra på side 7 (Nr. 7). Han skrev de første 6 sider slavisk af, og det er derfor hans håndskrift, som fremgår af det uddrag af kassebogen, der er fremlagt for retten. Også de forkerte datoer overførte han slavisk uden at tænke over det. Posten bilag 016 i kassebogen udgøres af 23.000 kr. af de 25.000 kr. som skulle erlægges i udbetaling vedrørende købet af .... Beløbet blev udbetalt til SP, der har udstedt kvitteringen for beløbet, som posten refererer til. Når beløbet blev betalt til SP, skyldes det, at SP også var involveret i forbindelse med dette køb, idet SP også bistod sælger af lejligheden, G8 Invest. Årsagen til, at beløbet overhovedet indgår i kassebogen, er alene som en reminder til ham selv, og ikke fordi posten skulle indgå i virksomhedens regnskaber. Af samme grund er beløbet formentlig heller ikke medtaget i sammentællingen nederst på denne side i kassebogen. At datoen for udbetalingen er angivet til 19/4 - og således før betalingen fandt sted den 4. maj 1999 - skyldes det anførte omkring dateringen af de første 28 poster. Han erkender, at der på kassebogens første side (side 7) er en sammentællingsfejl, idet formentlig posten bilag 001 - konferencelokaler på 4.000 kr. - ikke er indregnet i summen nederst på siden. Det skyldes nok, at beløbet ifølge hans revisor ikke kunne trækkes fra.

I oktober 1999 begyndte han at få indtægter fra sit rengøringsjob for G3. Fakturaen fra den 9. januar 2000 vedrørende arbejde udført i december 1999 er først betalt i januar 2000. Beløbet burde have været faktureret i december 1999.

Oversigten over privatforbrugets hovedposter udfyldte han i fællesskab med sin revisor. Han udfyldte de poster, hvor skattevæsenet ifølge hans revisor allerede havde oplysningerne, med en streg. De øvrige poster blev udfyldt med "0", idet han vitterligt ikke havde sådanne udgifter. Dog er det korrekt, at han har haft en udgift på 30 kr. til arbejdsbeklædning som anført i posten bilag 044 i kassebogen, selv om posten beklædning er udfyldt med et "0". Posten er imidlertid ganske beskeden og der er nok tale om en fejl. Han har i realiteten ikke haft privatudgifter af betydning, da han levede yderst spartansk. Hans egen opgørelsen over privatforbruget er således korrekt. Han er derfor også uforstående over, at skattemyndighederne ikke har tillagt det betydning, at han rent faktisk hævede de omhandlede rejsechecks på ca. 7.000 kr. Dette beløb svarer reelt til ca. 15.000 kr. før skat, og var således et væsentligt supplement til hans indtægt i 1999. Udover indtægterne fra rengøringen udgjorde disse nemlig alene beløbet fra A-kassen på de ca. 92.000 kr. Herudover har han i 1999 levet af kapitalpensionen og lånet fra sin mor.

BB har forklaret, at han er As søn. Vidnet er socialpædagog. Faderen nævnte på et tidspunkt, at han havde skattesagen ved landsretten. Vidnet nævnte i den forbindelse, at han havde overhørt samtalen i juledagene mellem faderen og farmoderen om, at hun i foråret 1999 havde lånt faderen 25.000 kr. Dette faldt helt naturligt. Vidnet ved ikke, om faderen havde pengeproblemer. Han har selv af og til fået penge af farmoderen. Det er ikke vidnets opfattelse, at faderen havde glemt lånet, da han nævnte det for ham.

Procedure

A har til støtte for den nedlagte påstand anført, at hans privatforbrug reelt var betydeligt lavere end påstået af ligningsmyndighederne, idet han i 1999 levede ganske spartansk. Endvidere har ligningsmyndighederne ved deres privatforbrugsberegning ikke i tilstrækkeligt grad fokuseret på likviditetsstrømmene. Han erkender, at der var fejl i kassebogen, men disse fejl og erkendelsen heraf er kun med til at styrke troværdigheden af hans forklaring.

På indtægtssiden skete hans indfrielse af gælden til G1 og købet af P1-produkter ved anvendelse af midlerne fra kapitalpensionen, som var i behold i 1999, hvilket er dokumenteret ved hans forklaring og forholdene i øvrigt herunder ved, at han med sine økonomiske forhold ikke i løbet af de fire første måneder af 1999 ville kunne opspare et beløb i størrelsesordenen kr. 56.000. Beløbet må derfor ud fra sund fornuft have været i behold ved årets start. Hans underskrift på tro og love-erklæringen ændrer ikke her på, og den er reelt retvisende under hensyntagen til hans kontantbeholdning på underskriftstidspunktet. Der er i den forbindelse - i modsætning til i de domme, der er påberåbt af Skatteministeriet - ikke tale om, at han var i en branche hvor sort arbejde er udbredt, og der er således intet grundlag for at antage, at han har haft yderligere indtægter, der skulle have været beskattet. Hvad angår hans udbetaling vedrørende købet af lejligheden i ..., stammer midlerne herfra fra et lån fra moderen, hvilket er dokumenteret ved hans og sønnen BBs troværdige forklaringer. Forklaringerne støttes yderligere af dokumentbevis i form af julekortet, der ikke var sædvanligt i familien. Ydermere er det af skattemyndighederne erkendt, at han ligeledes indløste rejsechecken, hvilket gav ham en likviditetsforbedring på over 7.000 kr., der i forhold til det opgjorte negative privatforbrug er relativt stort. Han havde endvidere et overtræk på yderligere 7.000 kr. I tillæg hertil indebar momsindbetalingerne i forbindelse med hans rengøringsjob en positiv likviditetsvirkning på yderligere ca. 4.000 kr. i efteråret 1999, ligesom indtægterne fra fakturaen af 9. januar 2000 på 32.581,25 kr. burde have indgået, idet det er tilfældigt, at beløbet ikke faktureredes i 1999, som det nok burde. Bedømmelsen heraf bør ikke tage udgangspunkt i en fuldstændig kategorisk kalenderårsopgørelse. Alle disse forhold burde derfor have indgået i skattemyndighedernes vurdering, og der ville i så fald ikke have været nogen skattesag.

På udgiftssiden har han i 1999 levet ganske spartansk. Han havde således henstand med betalingen af realkreditlånet frem til den 10. november 1999, hvilket skattemyndighederne ikke har tillagt tilstrækkelig betydning. I perioden indtil overtagelsen af lejligheden i ... udgjorde hans husleje eksempelvis blot 2.000 kr. om måneden, inklusiv forbrug af el og vand og morgenmad.

Skatteministeriet har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at A havde et negativt privatforbrug i indkomståret 1999, og at skattemyndighederne derfor har været berettiget til at fastsætte hans skattepligtige indkomst ved et skøn, jf. UfR 1967.635 H og SKM2001.388.HR

Hertil kommer, at A i indkomståret 1999 drev erhvervsvirksomhed og ubestridt var bogføringspligtig. Som følge af den betydelige uoverensstemmelse mellem sagsøgerens resultatopgørelse og kasserapporten for sagsøgerens virksomhed, er regnskabsgrundlaget ikke egnet til fastsættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og dermed tilsidesætteligt. Der er heller ikke ført et løbende afstemt regnskab. Dette giver i sig selv skattemyndighederne hjemmel til at fastsætte As skattepligtige indkomst ved skøn, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Det påhviler herefter A at godtgøre, at skønnet over hans skattepligtige indkomst er udøvet på et klart forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. SKM2005.368.HR. A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Skattemyndighederne har beregnet, at A har haft et negativt privatforbrug på 40.833 kr. I skattemyndighedernes privatforbrugsberegning er der ikke taget højde for indtægter på 7.394 kr. for salg af rejsechecks og 40.006 kr. inkl. moms fra sagsøgerens rengøringsvirksomhed, i alt 47.400 kr.. Men der er heller ikke taget højde for, at hans udgifter til P1produkter reelt var på 44.391,25 kr. inkl. moms, på udbetalingen på 25.000 kr. i forbindelse med køb af lejligheden ... og en samlet husleje på 9.000 kr. for leje af ..., i alt 78.391,25 kr. As privatforbrug er således yderligere negativt med 30.991 kr., hvilket giver et samlet negativt privatforbrug på 71.824 kr., og i hvert fald negativt med de beregnede 40.000 kr.

A bærer en skærpet bevisbyrde for, at han i indkomståret 1999 havde midler i behold fra kapitalpensionen, og at han har lånt penge af sin mor som påstået. A har heller ikke løftet denne bevisbyrde. I den forbindelse bør der særligt lægges vægt på, at A i forbindelse med gældseftergivelsen den 20. april 1999 afgav tro og love-erklæring på, at han ikke havde yderligere midler end forligsbeløbet på kr. 30.000,-. Det er i sig selv usandsynligt, at han havde midler i behold fra kapitalpensionen tre år efter dens udbetaling, og hans oplysning i forbindelse med gældseftergivelsen skærper hans bevisbyrde yderligere. Endvidere har A først for landsretten gjort gældende, at han lånte penge af sin mor. Der er ikke fremlagt dokumentation for lånets eksistens f.eks. i form af gældsbrev, og lånets ud- og tilbagebetaling er helt udokumenteret. A har således ikke løftet sin skærpede bevisbyrde for, at han har lånt penge af sin mor.

Fakturaerne fra januar og februar 2000 er først er betalt i 2000, og de er derfor uden betydning.

Hvad angår skattemyndighedernes skøn bemærkes, at skattemyndighederne reelt ikke modtog nogen brugbare oplysninger fra A i forbindelse med skemaet over privatforbrugets hovedposter, der for stort set alle posters vedkommende er poster, som skattemyndighederne ikke kender størrelsen af. Skattemyndighederne var derfor nødt til at skønne som gjort. Skønnet er korrekt, idet det blandt andet baserer sig på størrelsen af As privatforbrug for årene før og efter indkomståret 1999, der også androg omkring 70.000 kr. På denne baggrund er det korrekt at As skattepligtige indkomst skønsmæssigt er forhøjet med i alt 110.000 kr., svarende til summen af de ca. 40.000 kr. og de ca. 70.000 kr., hvilket ikke er et åbenbart urimeligt resultat.

Til støtte for den subsidiære hjemvisningspåstand bemærkes, at der - såfremt Landsretten måtte finde fejl i grundlaget for den skønsmæssige ansættelse - må ske hjemvisning til fornyet skønsmæssig behandling ved skattemyndighederne efter de retningslinier, som landsretten måtte anvise.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen for landsretten kan det lægges til grund, at kasserapporten for As virksomhed ved salg af P1-produkter og rengøring på flere punkter var behæftet med væsentlige mangler. Der indgår således i kasserapporten poster, der reelt ikke havde noget med As virksomhed at gøre, ligesom det er erkendt, at en række af posterne i kassebogen er indført med vilkårlige datoer, og at der er flere sammentællingsfejl, der heller ikke under behandlingen for Landsretten har kunnet udredes. Der foreligger således ikke et regnskabsgrundlag, der er egnet til fastlæggelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst.

På denne baggrund, og da sagsøgers privatforbrug er opgjort som negativt, har skattemyndighederne været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens indkomst for 1999.

Det påhviler herefter A at godtgøre, at ligningsmyndighedernes skønsmæssige ansættelse er udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at ansættelsen har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Landsretten finder det ikke alene på baggrund af As forklaring godtgjort, at kapitalpensionen var i behold i 1999, ca. 2½ år efter beløbets udbetaling.

Landsretten finder det endvidere ikke alene med As og dennes søns forklaring godtgjort, at A af sin mor lånte 25.000 kr. til købet af ejerlejligheden i ....

Hvad angår As investering i P1-produkter finder landsretten det bevist, at hans udgift i denne forbindelse alene har andraget 27.170 kr. Dette beløb har imidlertid indgået i skattemyndighedernes vurdering.

Landsretten tiltræder af de af Landsskatteretten anførte grunde, at skattemyndighederne ikke har ladet indtægterne fra fakturaen af 9. januar 2000 indgå i vurderingen af As indkomst for 1999.

Når henses til oplysningen om As privatforbrug i årene 1998-2000 kan den omstændighed, at der ved skattemyndighedernes privatforbrugsberegning for 1999 ikke er taget højde for indtægter på 7.394 kr. fra salg af rejsechecks i 1999, ikke føre til, at skattemyndighedernes ansættelse skulle hvile på et klart forkert grundlag.

Landsretten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, begrundet i fejl ved skønnet eller grundlaget herfor.

Ved bedømmelsen af, om ansættelsen har ført til et åbenbart urimeligt resultat, har Landsretten lagt vægt på, at ansættelsen af As indtægt for 1999 er sket med udgangspunkt i et privatforbrug på ca. 70.000 kr. svarende til As privatforbrug i hver af indkomstperioderne før og efter 1999. Endvidere er der lagt vægt på, at skattemyndighederne i forbindelse med ansættelsen reelt ikke modtog nogen relevante oplysninger i forbindelse med modtagelsen af opgørelsen over privatforbrugets hovedposter.

Landsretten finder derfor heller ikke, at ansættelsen har ført til et åbenbart urimeligt resultat, hvorfor Skatteministeriet frifindes.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 18.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.