Dato for udgivelse
15 Aug 2007 10:03
SKM-nummer
SKM2007.536.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-126297
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering, undtagelse fra vurdering
Resumé

Højesteret har i dom af 21. november 2006 fastslået, at militære flyvestationer ikke i deres helhed kunne anses for befæstningsanlæg. De skulle derfor ikke i deres helhed undtages fra vurdering, hvilket vurderingsmyndigheder havde gjort fra og med 1992-vurderingen. Militære flyvestationer skulle derfor vurderes efter den praksis, der har været anvendt ved vurderingerne inden 1992.

I den anledning har Skatterådet ændret vurderingerne fra 1992 og efterfølgende vurderinger i overensstemmelse med højesteretsdommen for en af landets militære flyvestationer. Skatterådet har samtidig bemyndiget SKAT til at genoptage vurderingerne efter samme retningslinier for landets øvrige militære flyvestationer.
Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 og stk. 4
Vurderingsloven § 7, stk. stk. 1, nr. 3.

Henvisning
Vurderingsvejledningen 2007-3 A.2.2.3.

Sagens faktiske forhold

Højesteret har den 21. november 2006 afsagt dom vedrørende de militære flyvestationer i Danmark (SKM2006.731.HR) Højesteret fandt, at de militære flyvestationer ikke i deres helhed kunne anses for befæstningsanlæg. De skulle derfor ikke undtages fra vurdering i deres helhed, men vurderes efter den praksis, der har været anvendt ved vurderingerne inden 1992.

Højesteret fastslår samtidig, at 1992-vurderingerne skal svare til de ansættelser, som de daværende told- og skatteregioner ansatte efter det daværende Ligningsråds afgørelse den 28. januar 1997 for de militære flyvestationer.

SKATs indstilling og begrundelse

1992-vurderingen og efterfølgende vurderinger for den militære flyvestation i kommune X ændres i overensstemmelse med Højesterets dom af 21. november 2006.

Vurderingen pr. 1. januar 1992:

Ansat:

Ændres til:

Ejendomsværdi

10.480.000 kr.

330.000.000 kr.

Grundværdi

10.080.000 kr.

39.569.100 kr.

Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi

400.000 kr.

281.328.100 kr.

§ 7 fritagelse

9.576.000 kr.

39.191.900 kr.

 

 

 

Der foretages årsregulering af den ændrede 1992-ansættelse for 1993, 1994 og 1995 i overensstemmelse med årsreguleringscirkulærerne for de pågældende år.

Vurderingen pr. 1. januar 1996, årsreguleringen pr. 1. januar 1997 og vurderingen pr. 1. januar 1998 ændres ikke, idet de pågældende ansættelser allerede er i overensstemmelse med Højesterets dom.

Vurderingen pr. 1. januar 1999:

Ansat:

Ændres til:

Ejendomsværdi

10.500.000 kr.

342.000.000 kr.

Grundværdi

10.080.000 kr.

44.580.000 kr.

Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi

420.000 kr.

297.420.000 kr.

§ 7 fritagelse

10.080.000 kr.

44.580.000 kr.

Vurderingen pr. januar 2000:

Ansat:

Ændres til:

Ejendomsværdi

10.500.000 kr.

320.000.000 kr.

Grundværdi

10.080.000 kr.

53.205.000 kr.

Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi

400.000 kr.

266.795.000 kr.

§ 7 fritagelse

10.080.000 kr.

53.205.000 kr.

Vurderingen pr. 1. januar 2001:

Ansat:

Ændres til:

Ejendomsværdi

10.500.000 kr.

322.000.000 kr.

Grundværdi

10.080.000 kr.

54.642.500 kr.

Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi

400.000 kr.

267.357.500 kr.

§ 7 fritagelse

10.080.000 kr.

54.642.500 kr

Vurderingen pr. 1. januar 2002:

Ansat:

Ændres til:

Ejendomsværdi

10.500.000 kr.

330.000.000 kr.

Grundværdi

10.080.000 kr.

64.316.400 kr.

Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi

420.000 kr.

265.683.600 kr.

§ 7 fritagelse

10.080.000 kr.

64.316.400 kr.

Der foretages årsregulering af den ændrede 2002-ansættelse i overensstemmelse med årsreguleringscirkulæret for 2003.

Vurderingen pr. 1. oktober 2004:

Ansat:

Ændres til:

Ejendomsværdi

10.332.000 kr.

466.000.000 kr.

Grundværdi

10.332.000 kr.

198.462.600 kr.

Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi

0 kr.

267.537.400 kr.

§ 7 fritagelse

10.332.000 kr.

198.462.600 kr.

Omberegnet grundværdi i 2001-niveau ansættes til: 132.142.500 kr.

Afgørelsen har skattemæssig virkning fra

Ændringerne har skattemæssig virkning fra 1992, jf. Højesterets dom af 21. november 2006.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

Det bemærkes, at Skatterådets afgørelse efterfølgende er påklaget til Landsskatteretten for så vidt angår ejendomsværdierne pr. 1. januar 2002 og pr. 1. oktober 2004.

Anmodning om bemyndigelse i henhold til skatteforvaltningsloven § 33, stk. 4.

Samtidig blev Skatterådet anmodet om bemyndigelse, til at genoptage ejendomsvurderingerne for årene 1992 til 2005 for de militære flyvestationer i A, B, C, D, og E kommuner.

Kommunerne A, B, C og X anlagde den 22. september 1999 sag ved Vestre Landsret mod Skatteministeriet og Forsvarets Bygningstjeneste. Sagen drejede sig om, hvorvidt de militære flyvestationer ved 1992-vurderingen i sin helhed kunne anses for befæstningsanlæg og dermed undtages fra vurdering i henhold til vurderingslovens § 7, stk.1, nr. 3. Vestre Landsret fastslog i dom af 2. marts 2004, at de militære flyvestationer skulle undtages fra vurdering.

Kommunerne ankede Vestre Landsrets dom til Højesteret, og Højesteret afsagde dom den 21. november 2006. Højesteret fandt, at de militære flyvestationer ikke i deres helhed kunne anses for befæstningsanlæg. De skulle derfor ikke undtages fra vurdering i deres helhed, men vurderes på sædvanlig vis svarende til den praksis, der har været anvendt ved vurderingerne inden 1992.

 

Højesteret fastslår samtidig, at 1992-vurderingerne skal svare til de ansættelser, som de daværende told- og skatteregioner ansatte efter det daværende Ligningsråds afgørelse af 28. januar 1998 for flyvestationerne i A, B, C og X kommuner.

 

Flyvestationerne i kommunerne D og E var ikke omfattet af søgsmålet, men skal ud fra en lighedsbetragtning ansættes på tilsvarende måde, da disse flyvestationer også var militære flyvestationer, således at samtlige militære lufthavne i Danmark vurderes ensartet.

 

I forbindelse med at sagen blev anket til Højesteret indgik sagens parter i april 2004 en procesaftale.

 

Af procesaftalen fremgår det bl.a. at SKAT vil søge revision af vurderingen pr. 1.januar 1996 og efterfølgende vurderinger gennemført i overensstemmelse med de principper, som fastslås ved højesteretsdommen og at SKAT vil søge revisionen gennemført, således at den kan være afsluttet inden 3 måneder efter højesteretsdommens afsigelse.

 

Det følger af procesaftalen, at de ændrede vurderinger for alle år skal have oprindelige skattemæssig virkning. Parterne har i procesaftalen anerkendt, at der ikke kan fremsættes indsigelse om forældelse eller fristoverskridelse overfor revision af vurderingerne eller betaling af dækningsafgift.

 

Dette gælder ud fra en lighedsgrundsætning således også for de to militære lufthavne i kommunerne D og E, som ikke er omfattet af højesteretsdommen.

 

SKAT indstiller også 1992 vurderingen til Skatterådets afgørelse, for at bemyndigelsen også kan omfatte 1992-vurderingen, selvom procesaftalen regulerer 1996 vurderingen og senere. Herved kan 1992 vurderingen for flyvestationerne i kommunerne D og E også ændres i overensstemmelse med højesteretsdommen.

 

SKATs indstilling til bemyndigelse

 

Skatterådet bemyndiger SKAT til at genoptage ejendomsvurderingen for 1992 til 2005 for de militære flyvestationer i kommunerne A, B, C, D og E med henblik på at ansætte vurderingerne i overensstemmelse med Højesterets dom af 21. november 2006.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet kan tiltræde SKATs indstilling til bemyndigelse.

Lovhenvisning

Skatteforvaltningsloven

 

§ 33, stk. 4:

 

Skatterådet kan efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen i forbindelse med en ændring efter stk. 3 bemyndige told- og skatteforvaltningen til at genoptage vurderingerne af andre ejendomme med samme forhold. Bestemmelsen i stk. 3., 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Det er dog en betingelse, at ejendommens ejer senest 3 måneder efter, at Skatterådet har bemyndiget told- og skatteforvaltningen til at genoptage vurderingen, er underrettet om, at vurderingen er udtaget til genoptagelse.

 

Vurderingsloven

 

§ 7, stk. 1, nr. 3:

 

Undtaget fra vurdering er:                                     

1)

2)

3) Befæstningsanlæg bortset fra arealer og bygninger inden for befæstningsanlæggets rammer, der udnyttes erhvervsmæssigt.