Generelt om fristerRegler om frister for fastsættelse (ændring) af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift findes i skatteforvaltningslovens § 31 og § 32.

►Bestemmelserne er en videreførelse af bestemmelserne i den tidligere skattestyrelseslovs § 35 B og § 35 C. Disse bestemmelser havde virkning fra den 12. marts 2003.◄

Af skatteforvaltningslovens § 31, fremgår den ordinære frist på 3 år for såvel told- og skatteforvaltningens som de afgiftspligtiges og godtgørelsesberettigedes ændringer af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift. I skatteforvaltningslovens § 32, er der fastsat en række undtagelser til den ordinære 3-års frist.

Formålet med disse fristregler på afgiftsområdet er, at forbedre retssikkerheden for de afgiftspligtige , samt - så vidt muligt det er muligt - at stille alle afgiftspligtige ens med hensyn til tilbagebetaling af afgifter i forbindelse med underkendelse af praksis.

Udtrykket fristregel bruges her i den betydning, at fristreglen fastsætter den tidsmæssige grænse for, hvor længe der kan ske ændringer af selve opgørelsen af afgiftstilsvaret for en afgiftsperiode og for ændring af godtgørelse af en afgift. Det er uden betydning for begrebsanvendelsen om ændringen af opgørelsen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er foranlediget af den afgiftspligtige, den godtgørelsesberettigede eller af told- og skatteforvaltningen.

Der vil ikke efter fristens udløb være adgang for told- og skatteforvaltningen til at udstede en forvaltningsakt. Det sikres herved, at opgørelsen af afgiftstilsvaret for en bestemt periode ved fristudløbet er endelig, og at den afgiftspligtige normalt ikke vil blive mødt med yderligere afgiftskrav vedrørende den pågældende afgiftsperiode.

Retsvirkningerne af en fristregel er tilsvarende, at den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede efter fristudløbet må indstille sig på, at opgørelsen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgiften er endelig. Den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede kan således ikke efter fristens udløb rejse krav om ændring af afgiftstilsvaret eller af godtgørelsen af afgiften.

Heroverfor står så forældelsesregler, der regulerer, hvor længe told- og skatteforvaltningen kan inddrive selve afgiftskravet, og som udgangspunkt, hvor længe en afgiftspligtige eller en godtgørelsesberettiget kan tilbagesøge en betalt afgift. Der henvises nærmere til afsnit N om forældelse.

BegrebsanvendelseUdtrykket "fastsættelse" af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift bruges i skatteforvaltningsloven primært som betegnelsen for ændring og/eller regulering af et opgjort afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift. Udtrykket dækker dog også over told- og skatteforvaltningens adgang til at foretage en foreløbig fastsættelse af et afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens §§ 4-5.

Udtrykket "fastsættelse" i skatteforvaltningsloven anvendes ikke i betydningen den afgiftspligtiges eller godtgørelsesberettigedes angivelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift.