I henhold til § 28 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning har direktøren for Told- og Skattestyrelsen med virkning fra 1. januar 2004 indgået nye aftaler med nogle kommuner og nye kommunale fællesskaber om udførelsen af ligning af juridiske personer, bortset fra dødsboer, med dertil hørende administrative opgaver.
Direktøren for Told- og Skattestyrelsen har endvidere i henhold til bekendtgørelsens § 29 udtaget en række nærmere bestemte selskaber mv. til ligning i ToldSkat Selskabsrevisionen.
De nye aftaler indebærer, at ligningen af juridiske personer, bortset fra dødsboer, som har hjemsted i visse kommuner, fra 1. januar 2004 finder sted hos en anden skatteansættende myndighed end hidtil.
Der er tale om juridiske personer, bortset fra dødsboer, som har hjemsted i følgende kommuner:
Aulum-Haderup
Billund
Blaabjerg
Blåvandshuk
Bramming
Brørup
Egtved
Esbjerg
Fanø
Gentofte
Give
Grindsted
Helle
Holstebro
Holsted
Jelling
Lemvig
Lunderskov
Lyngby-Taarbæk
Ribe
Sakskøbing
Struer
Søllerød
Thyborøn-Harboøre
Thyholm
Ulfborg-Vemb
Varde
Vejen
Vinderup
Ølgod
De indgåede aftaler omfatter ligningen af alle indkomstår - også tidligere indkomstår - hvor de pågældende juridiske personer, bortset fra dødsboer, har haft hjemsted i kommunen. Der henvises i øvrigt til cirkulære nr. 227 af 11. december 1998 (TSS-cirkulære 1998-34).
Der er nu etableret/ved at blive etableret 8 kommunale fællesskaber, som varetager selskabsligningsopgaven. Adresserne på de kommunale fællesskaber er:
KomSkat I/S
Lautrupvang 4 A
2750 Ballerup
Tlf: 44 73 60 00
SkatteCentret København Syd I/S
Gl. Lyngvej 2
4600 Køge
Tlf: 88 70 13 00
Skattecenter Trekroner I/S
Universitetsvej 2
4000 Roskilde
Tlf: 46 31 59 59
FLC-Nord I/S
Rundforbivej 303
2850 Nærum
Sydjysk Skattecenter I/S
Banegårdspladsen 5
6600 Vejen
Trekant-Midt Ligningscenter I/S
Systemvej 2 B
7190 Billund
Nordvestjysk Skattecenter I/S
(etableres fysisk på et senere tidspunkt. Indtil videre rettes henvendelser til Holstebro og Struer kommuner)
Skattefællesskabet for Blåvandshuk, Esbjerg, Varde og Ølgod kommuner
(etableres fysisk på et senere tidspunkt. I bilaget anført som Esbjerg/Varde, til hvilke to kommuner henvendelser skal rettes)
Bilaget til dette cirkulære indeholder en fortegnelse over de skatteansættende myndigheder for juridiske personer, bortset fra dødsboer, der ikke skal lignes af ToldSkat Selskabsrevisionen.
I bilagets venstre søjle er landets kommuner opstillet i alfabetisk rækkefølge. Den skatteansætte myndighed for juridiske personer, bortset fra dødsboer, med hjemsted i de respektive kommuner fremgår af den højre søjle.
Ole Kjær
/Tage Christensen