Østre Landsrets dom af 21. marts 2007, 8. afdeling S-3064-06
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T1
(advokat Svend Folke Kinch, besk.)
Afsagt af landsdommerne
Ina Steincke, Mogens Kroman og Malene Eigtved (kst.) med domsmænd
----------
Nakskov Byrets dom af 31. august 2006, SS 254/2006
Tiltalen og parternes påstande
T2 og T1 er ved anklageskrift af 26. april 2006 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for regnskabsårene 2001 til 2003 som interessenter i selskabet H1 Byg I/S, cvr. nr. ..., med fortsæt til momsunddragelse i forening at have angivet selskabets udgående moms i alt kr. 744.658,41 for lavt og selskabets indgående moms i alt kr. 142.006,20 for højt, hvorved statskassen blev unddraget momstilsvar på i alt kr. 886.664,61.
Anklagemyndigheden har påstået de tiltalte idømt frihedsstraf og in solidum idømt en tillægsbøde på ikke under kr. 875.000.
Begge tiltalte har nægtet sig skyldig, da de ikke har haft fortsæt til momsunddragelse.
Oplysninger i sagen
Sagen er behandlet med domsmænd.
Der er under sagen afgivet nedennævnte forklaringer, der gengives som tilført retsbogen:
Forklaringer
Tiltalte T1 forklarede, at han sammen med medtiltalte T2 var interessenter i selskabet H1 Byg I/S. Det blev stiftet for ca. 8 år siden. Det er nu under konkursbehandling. Firmaet beskæftigede sig med tømrerarbejde. Der kunne være en omsætning på 1,5 til 3,5 kr. million om året. Det var afhørte, der stod for regnskabet. T2 var ikke meget involveret i regnskabet. Det var således afhørte, der udfærdigede momsangivelserne til skattevæsnet. Det var det hele tiden. Der blev lavet momsangivelser på baggrund af bilagene i ringbindene over de indgående og udgående afgifter. Det er rigtigt, at han har momsangivet de tal, der er anført i sagens bilag 1-5a. Revisionsfirmaet R1 udfærdigede årsregnskabet, og revisionsfirmaet fik det hele til bogføring en gang om året. Det er rigtigt, at der i den omhandlede periode er momsangivet kr. 886.664 for lidt. Han kan ikke forklare, hvorledes dette har kunnet lade sig gøre. Han har stadig sine bilag liggende vedrørende momsangivelserne. De ligger i en flyttekasse. På et tidspunkt havde han besøg af skattevæsnet hver 14. dag, og skattevæsnet fik da udleveret de bilag de bad om. For så vidt angår sagens bilag 1-5i bemærker han, at dette er et kontoudtog, som er udfærdiget af revisionsfirmaet, der har lavet bogføringen. For så vidt angår side 21 i bilaget bemærker han, at denne side viser den udgående moms. Han har som nævnt angivet momsen ud fra de bilag, han havde i ringbindene. Han kan ikke svare på, hvorfor der ultimo 31. december 2001 var en saldo på kr. 374.003.
På forsvareren advokat Kinchs spørgsmål forklarede tiltalte T1, at han ikke førte kassebog. Bilagene blev sat ind i to ringbind. Det ene ringbind vedrørte det, der var faktureret ud, og det andet vedrørte det, der var købt ind for. Ved hvert kvartal slog han tallene sammen til momsangivelsen. Bilagene blev iøvrigt sat ind i ringbindene uanset, om de var betalt eller ej. Det var afhørte, der stod for momsangivelsen. Den blev indberettet på bagsiden af girokortet. For så vidt angår udgående moms bemærker han, at det drejede sig om de beløb, som vedrørte det, de havde købt for. Den indgående moms vedrørte det beløb, som de havde faktureret ud for. Bilag 1-5a viser således fx., at der var blevet faktureret for kr. 47.480 vedrørende moms under udgående afgift, og vedrørende indgående afgift, var der faktureret for kr. 17.770. Afhørte har haft bilagene med oppe hos revisoren, hvor han har talt med MN. Der blev herefter sendt regnskaber ud. For så vidt angår bilag 1-5g og 1-5hbemærker han, at de på et eller andet tidspunkt har talt om gælden med skattevæsnet. Der er også talt om en ordning med skattevæsnet, men det nåede de ikke.
På forsvareren advokat Kinchs yderligere spørgsmål forklarede tiltalte T1 vedrørende bilag 1-5a for så vidt angår momsangivelsen den 31. marts 2001, at beløbet kr. 47.480 vedrører momsen af det, de havde købt ind for, og de kr. 17.770 vedrører momsen af det, de havde udstedt regninger for. Det havde for så vidt været en dårlig periode.
På forsvareren advokat Groth Madsens spørgsmål forklarede tiltalte T1, at han er uddannet slagter, og at han ikke tidligere har haft med regnskaber at gøre. Det var ham, der stod for regningerne og også sørgede for, at de blev betalt. Han kan ikke helt huske, hvornår de begyndte at tale med revisoren om momsen. Han tror imidlertid, at det var i forbindelse med enten 2002 eller 2003 regnskabet. I 2004 arbejdede de også, og på samme måde var det i 2005. Ansatte fra ToldSkat kom første gang hos ham i 2004, hvor bilagene for en 3 måneders periode blev gennemgået. Det endte med efterangivelser. Herefter kom SF fra ToldSkat hver 14. dag hos ham for at kontrollere. Regnskabet for 2004 er endnu ikke udfærdiget. Det ligger hos den nye revisor. I perioden fra januar 2005 til oktober 2005 kørte virksomheden fortsat. Det gik lidt op og ned. Der var nogle regninger, der ikke blev betalt blandt andet på grund af en kundes konkurs. Der blev således omkring konkursdagen udstedt en regning med en moms på kr. 200.000, der ikke er blevet betalt pga. kundens konkurs. Der skal således ske en efterregulering der.
På yderligere spørgsmål fra forsvareren Groth Madsen forklarede tiltalte T1 vedrørende den udbetalte løn til dem selv, at der blev indsat månedlige beløb på deres konti, hvis de havde råd til det.
Advokat Groth Madsen gennemgik årsrapporterne for 2001, 2002 og 2003, hvoraf fremgår, at der var et negativt tilsvar akkumuleret til ca. 1 million i 2003 for så vidt angår tiltalte T1. Videre fremgår det, at der var et tilsvarende akkumuleret beløb på ca. ½ million for så vidt angår tiltalte T2.
Tiltalte T1 oplyste, at han ikke kan give anden forklaring på disse beløb, end at det var ham, der hævede penge på virksomhedens konto ved brug af hævekortet, men at der herunder kan være sket betalinger af virksomhedens gæld.
På forsvareren advokat Kinchs spørgsmål forklarede tiltalte T1, at han for så vidt ikke havde været klar over, hvad tilsvaret til virksomheden betød i de pågældende regnskaber. Dette blev han først klar over ved samtalen med sin forsvarer for et par dage siden.
Tiltalte T2 forklarede, at han ikke har været involveret i interessentskabets regnskab. Han vidste dog, at der kvartalsvis skulle betales moms. Han er blevet gjort bekendt med årsregnskaberne. Han har derimod ikke haft noget med de kvartalsvise momsangivelser at gøre. Han havde ikke noget nærmere kendskab til virksomhedens økonomi i løbet af året. Han bemærker i den forbindelse, at man først ved afslutningen af de enkelte større entrepriser kunne se, om det ville give overskud. Lønnen varierede fra måned til måned. Han og medtiltalte var de sidste, der fik løn. Han vil mene, at de i gennemsnit fik udbetalt kr. 10.000-12.000 om måneden fra virksomheden. Det er rigtigt, at de undervejs har haft nogle problemer med, at der var nogle kunder, der ikke betalte. Han må også medgive, at han i starten ikke forstod det med momsoplysningerne. Som nævnt havde han ikke noget med regnskabet at gøre. Han bemærker, at han gik ud fra, at det hele var i orden, når virksomheden benyttede sig af en statsautoriseret revisor.
På forsvareren advokat Torben Groth Madsens spørgsmål forklarede tiltalte T2, at han er udlært tømrer. Han har ikke nogen regnskabsmæssig indsigt. Firmaet startede i 1998. Han og medtiltalte havde kendt hinanden igennem 20 år, og til sidst havde de arbejdet på samme plads. I forbindelse med virksomhedens start tog afhørte ikke noget kursus i regnskab.
Det var T1, der skulle stå for regnskabet. Afhørte bemærker, at han ikke er så stærk i det boglige. Det er rigtigt, at der senere hen blev ansat folk i firmaet. De stod i fællesskab for ansættelsen, men det var T1 der stod for lønningerne. T1 ordnede alt det administrative, herunder også momsangivelserne. Han - afhørte - skrev under på årsrapporterne, der ikke blev gennemgået af revisor. Han hæftede sig ved tallet på bundlinjen, og han har ikke hæftet sig så meget ved de andre tal i rapporterne. Han bemærker, at han fortsat ikke er klar over, hvad det oplyste om det negative tilsvar til virksomheden betyder. Det er rigtigt, at han på et tidspunkt fik at vide, at ToldSkat ville foretage kontrol hos dem og se på bilag. Mere blev der ikke oplyst.
Som vidne fremstod statsautoriseret revisor V.1, der oplyste, at han som revisor har tavshedspligt, og at han ønskede rettens stillingtagen hertil.
Retsformanden forespurgte de to forsvarere, hvorvidt deres klienter var indstillet på at ophæve tavshedspligten.
Advokat Kinch havde mulighed for at tale med tiltalte T1 i enrum.
Advokat Kinch oplyste, at tiltalte T1 er indforstået med, at revisor V.1s tavshedspligt ophæves. Tiltalte T1 vil dog ikke stille spørgsmål til revisor V.1.
Advokat Groth Madsen, der havde anmodet om vidneførslen, bemærkede, at tiltalte T2 ligeledes ophæver tavshedspligten.
Retsformanden fandt herefter, at der kunne stilles spørgsmål til statsautoriseret revisor V.1.
Vidnet V.1 forklarede gjort bekendt med sandhedsansvaret, at han har været revisor for de tiltaltes virksomhed og som sådan udfærdigede årsrapporter for 2001-2003. En gang om året fik vidnet tilsendt en masse ringbind med bilag, hvilket var grundlaget for regnskabet. Videre modtog vidnet kontoudtog fra banken. Vidnet har ikke haft noget med selve momsangivelserne at gøre. Regnskabet stemte med de modtagne bilag. Der var da uoverensstemmelser mellem momsen og bilagene. Vidnet har for så vidt angår årsrapporten 2001 sendt dette i udkast til de tiltalte den 12. december 2002. I denne rapport er momstilsvaret opgjort til kr. 482.876. Vidnet har i den forbindelse foretaget en afstemning af bilagene med det, der var registreret som tilgodehavende hos ToldSkat. Der blev da konstateret en uoverensstemmelse. Dette skrev han om til de tiltalte i december 2002, og bad dem om at foretage en efterangivelse af differencen. Det er rigtigt, at der har været et skævt forløb for så vidt angår kapitalkontiene. Der blev ikke holdt møder om regnskaberne, men disse er sendt ud til de tiltalte med anmodning om kommentarer. Han bemærker i øvrigt, at den ansatte MN har haft et møde med tiltalte T1. Vidnet har ikke set tiltalte T2 før under dette retsmøde. På spørgsmål om, hvornår vidnet fik henvendelse fra ToldSkat bemærker han, at han ikke helt kan huske det, men mener det var i 2005. På yderligere spørgsmål bemærker vidnet, at fremsendelse af bilag til revisor ikke har været så højt prioriteret hos de tiltalte.
På anklagerens spørgsmål forklarede vidnet V.1, at det er rigtigt, at der i december måned 2002 blev sendt et brev vedrørende årsregnskabet for 2001 til begge tiltalte. I brevet er der specielt gjort opmærksom på forholdene omkring kapitalkontoen og også afstemning vedrørende merværdiafgift. Der var som nævnt en saldo på kr. 482.886. I brevet blev det nævnt, at denne saldo i væsentligt omfang oversteg det registrerede hos ToldSkat, og at der skulle gøres noget ved dette. Der kom ikke noget svar fra de tiltalte på brevet fra december 2002. For regnskabsårene 2002 og 2003 har der været nogle efterfølgende møder mellem firmaets ansatte MN og tiltalte T1 om det samme problem.
Vidnet V.2 forklarede gjort bekendt med sandhedsansvaret, at en virksomheds udgående moms er den moms, som virksomheden opkræver for den vare virksomheden leverer. En virksomheds indgående moms er den moms, som virksomheden betaler for modtagne varer. Vidnet har ikke selv været med til at foretage kontrolbesøg. For så vidt angår bilag 1-5a bemærker han, at dette er en edb-udskrift fra ToldSkat udskrevet af SF. Af dette bilag fremgår de registreringer, som virksomheden har sendt ind til skattevæsnet. De pågældende beløb kan også genfindes i revisors udfærdigede kontoudtog ....
Tiltalte T2 forklarede om sine personlige forhold, at han i dag har arbejde som tømrer. Han er lønmodtager. Han bor sammen med sine kone.
Tiltalte T1 forklarede om sine personlige forhold, at han er udlært slagter. Han arbejder nu i samme firma som medtiltalte. Han er også lønmodtager. Han bor nu i et lejet hus i Søllested. Hans hus blev solgt i forbindelse med konkursen."
Tiltalte T2 er ikke straffet.
Tiltalte T1 er ikke straffet af betydning for denne sag.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ved de tiltaltes forklaringer og de af vidnerne, statsautoriseret revisor V.1 og specialkonsulent V.2, afgivne forklaringer finder retten det bevist, at H1 Byg I/S for regnskabsårene 2001 til 2003 opgav udgående moms i alt kr. 744.658,41 for lavt og indgående moms i alt kr. 142.006,20 for højt, hvorved statskassen blev unddraget et momstilsvar på i alt kr. 886.664,61.
Det må videre efter de afgivne forklaringer lægges til grund, at de tiltalte indgik i interessentskabet på lige fod, og at de havde tilrettelagt arbejdet således, at det var tiltalte T1, der tog sig af regnskaberne og kontakten til skattevæsenet. Det var således tiltalte T1, der skulle sørge for momsangivelserne. Tiltalte T2 anvendte sin fulde arbejdskraft på tømrerarbejdet.
Da der således har været en ansvarlig indehaver, der har stået for regnskabsførelsen i interessentskabet, og da det efter de afgivne forklaringer må lægges til grund, at tiltalte T2 har været uden kendskab til de urigtige momsangivelser og heller ikke havde anledning til at kontrollere tiltalte T1s momsangivelser, findes der ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at pålægge tiltalte T2 ansvar for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, eller for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, eller momsloven § 81, stk, 1, nr. 1. I den forbindelse bemærkes tillige, at tiltalte T2 med en vis føje måtte gå ud fra, at momsangivelserne også måtte være korrekte, når regnskaberne senere hen blev udfærdiget af en statsautoriseret revisor. Der har heller ikke efter de foreliggende oplysninger været problemer med momsangivelserne i perioden fra virksomhedens start i 1998 og frem til 2001.
Tiltalte T1 har stået for den kvartalsvise momsangivelse, hvorved han i en periode på tre år unddrog momstilsvar på i alt kr. 886.664 i forbindelse med en årlig omsætning på henholdsvis kr. 2,1 mio., kr. 2,7 mio. og kr. 3,9 mio. Tiltalte T1 har ikke kunnet give nogen fyldestgørende forklaring på, hvordan de urigtige angivelser skulle være sket uden hans vidende. Retten finder således under hensyn til det unddragne beløbs størrelse det tilstrækkeligt bevist, at tiltalte T1 har været klar over, at der var flere fakturaer, der ikke blev momsberigtiget og andre fakturaer, der blev berigtiget med for høje beløb som indgående moms. Hertil kommer, at tiltalte T1 også ved revisors udsendelse i december 2002 af årsregnskab for 2001 burde have været ekstra påpasselig. Tiltalte T1 findes herefter at være skyldig i forsætlig momsunddragelse svarende til det i anklageskriftet nævnte beløb. Den omstændighed, at regnskaberne til skattevæsenet efterfølgende viste de korrekte beløb kan ikke føre til andet resultat. Forholdet findes at være omfattet af straffelovens § 289, jf. straffelovens § 289 som affattet ved lov nr. 228 af 4. april 2000, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.
Tiltalte T1 straffes efter de ovennævnte bestemmelser med fængsel i 8 måneder, hvoraf 6 måneders fængsel under hensyn til tiltalte T1s personlige forhold findes at kunne gøres betinget som nedenfor anført.
Tiltalte T1 idømmes i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, en tillægsbøde på kr. 875.000 med en forvandlingsstraf af fængsel i 160 dage.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte, T2, frifindes.
Statskassen betaler sagens omkostninger for så vidt angår tiltalte T2, herunder kr. 8.000 med tillæg af moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Torben Groth Madsen
Tiltalte, T1, straffes med fængsel i 8 måneder.
Fuldbyrdelsen af 6 måneder af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på vilkår af, at tiltalte T1 ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
Tiltalte T1 betaler en tillægsbøde på kr. 875.000. Forvandlingsstraffen er fængsel i 160 dage.
Tiltalte T1 betaler sagens omkostninger, herunder kr. 8.000 med tillæg af moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Svend Kinch.
----------
Østre Landsrets dom af 21. marts 2007, 8. afdeling S-3064-06
Nakskov Rets dom af 31. august 2006 (SS 254/2006) er anket af T1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, herunder således, at såvel straffen som tillægsbøde gøres betinget og forvandlingsstraffen nedsættes.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne T2, V.1 og V.2, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at det først var i 2004 at han, efter drøftelse med medarbejderen fra ToldSkat, blev klar over, hvorledes indgående og udgående moms skulle opgøres korrekt. Det viste sig, at han i hele perioden havde byttet om på begreberne indgående og udgående moms. Han er nu personligt konkurs, og hans konkursbo er afsluttet uden dividende til kreditorerne. Tilsvarende gælder for interessentskabet. Han er ansat som tømmer og har ikke midler til at betale sin gæld.
V.1 har supplerende forklaret, at hvis man i en virksomhed som tiltaltes systematisk bytter om på indgående og udgående moms, vil virksomheden skulle have moms tilbage.
V.2 har supplerede forklaret, at negativt momstilsvar typisk optræder i virksomhedens opstartsperiode. Hvis den udgående afgift konstant er mindre end den indgående, er det et udtryk for, at virksomheden køber mere end den sælger.
Skattenævnets opgørelse af det unddragne momstilsvar bygger på en sammenligning af revisors regnskab med tiltaltes opgørelse af momstilsvaret.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at H1 Byg I/S for regnskabsårene 2001-2003 opgav udgående moms for lavt og indgående moms for højt, hvorved statskassen blev unddraget et momstilsvar på i alt 886.664,61 kr.
Det tiltrædes endvidere, også efter bevisførelse for landsretten, at tiltalte ikke har kunnet give nogen fyldestgørende forklaring på, hvorledes de urigtige angivelser skulle kunne fremkomme, uden at tiltalte T1 var vidende herom.
Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte T1s urigtige opgørelse af henholdsvis indgående og udgående moms er sket med forsæt til at unddrage statskassen det i anklageskriftet opgjorte momstilsvar.
Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet.
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder.
Der foreligger ikke sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at gøre straffen betinget.
Det tiltrædes, at tiltalte er idømt en tillægsbøde på 875.000 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 60 dage. Landsretten finder, at tiltaltes T1 personlige forhold ikke giver grundlag for at gøre tillægsbøden betinget.
I øvrigt stadfæstes dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom i sagen mod T1 ændres, således at T1 straffes med fængsel i 6 måneder. Den idømte tillægsbøde på 875.000 kr. stadfæstes. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.