Med denne bestemmelse er den tidligere ordning vedrørende "særligt retsgrundlag" som udgangspunkt bevaret, men således, at forældelsesfristen for krav, der hviler på et særligt retsgrundlag, forkortes fra 20 år til 10 år samtidig med, at begyndelsestidspunktet ændres fra stiftelsestidspunktet til forfaldstidspunktet.
Forældelseslovens § 5
Stk. 1. Forældelsesfristen er 10 år,
1) når der er udstedt gældsbrev for fordringen,
2) udeladt,
3) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse.
Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter § 3.
|