Parter
H1 Finans AS
(advokat Niels Schiersing v/advokat Anders S. Mathiesen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Finn Mejnertsen)
Afsagt af landsdommerne
Blinkenberg, M. Stassen og Jon Fridrik Kjølbro
Denne sag, der den 29, juni 2007 blev anlagt ved byretten og af denne i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, jf. stk. 5, henvist til behandling ved landsretten, drejer sig om erstatningsansvar.
Påstande
H1 Finans AS har nedlagt følgende påstande
- Skatteministeriet v/Told & Skattestyrelsen, tilpligtes at anerkende at udbetaling i juli 2002 af godtgørelse af registreringsafgift på en personvogn af mærket Mercedes S 600, årgang 2001, stel nr...., reg. nr. ... til JM i forbindelse med bilens udførsel til Sverige, skete med urette, idet H1 Finans A/S havde ejendomsforbehold i bilen.
- Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig overfor sagsøger for det tab, som sagsøger led ved den uberettigede udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift til JM, og at betale 477.191,21 kr. med tillæg af rente 6,75 % p.a. fra 2. september 2004 og til sagens anlæg og almindelig procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker.
Subsidiært til påstand nr. 2 har sagsøger nedlagt følgende anerkendelses- og betalingspåstand
- Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at ministeriet i forhold til sagsøger skal fralægge sig det fradrag på 15 %, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 3, som blev foretaget i den uberettigede udbetaling til JM og at betale 199.158 kr. med tillæg af almindelig procesrente fra 31. juli 2002 og til betaling sker, subsidiært med tillæg af procesrente fra et af retten fastsat senere tidspunkt end 31. juli 2002, dog ikke senere end sagens anlæg, og til betaling sker.
Skatteministeriet har påstået frifindelse.
Skatteministeriet har ikke under nærværende sag villet bestride de af sagsøgeren opgjorte beløb.
Sagsfremstilling
Der er mellem parterne enighed om, at JM hos en forhandler ved en købekontrakt af 26. februar 2001 købte en Mercedes-Benz S 600 L for godt 2,7 mio. kr. Der blev betalt en udbetaling på godt 700.000 kr. Restkøbesummen blev finansieret af sagsøgeren mod transport i forhandlerens ejendomsforbehold, som den 21. marts 2001 blev tinglyst i Bilbogen.
Ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 om ændring af blandt registreringsafgiftsloven indførtes med virkning fra den 1. juni 2002 adgang til godtgørelse af registreringsafgift ved eksport af brugte biler.
Der er mellem parterne videre enighed om, at JM i sommeren 2002 udførte bilen til Sverige, og i medfør af de dagældende regler i registreringsafgiftslovens § 7b og 7e blev beregnet et godtgørelsesbeløb på 1.327.725 kr., hvoraf der i medfør af den dagældende § 76 i registreringsafgiftsloven blev fratrukket 15 % eller 199.158 kr., svarende til sagsøgerens subsidiære påstand. JM fik derefter udbetalt 1.128.567 kr. Restgælden i henhold til købekontrakten var da godt 1,3 mio. kr.
I februar 2004 ophævede sagsøgeren købekontrakten på grund af JMs misligholdelse med afdragsbetalingen. I forbindelse med den efterfølgende indsættelse af sagsøgeren i besiddelsen af bilen opgjorde fogedretten den 11. maj 2006 bilens værdi efter fradrag af salgsomkostninger til 313.500 kr., hvorefter sagsøgerens resttilgodehavende udgjorde 477.191,21 kr., hvilket beløb svarer til sagsøgerens principale påstand.
Sagsøgerens advokat rettede henvendelse til ToldSkat, som den 6. juni 2005 meddelte følgende:
"...
Anmodning om erstatning - Mercedes S 600, Årgang 2001, reg. nr. ...
De har i breve af 18. april og 23. maj 2005, på vegne af H1 Finans A/S, anmodet ToldSkat om erstatning.
Toldskat kan ikke imødekomme Deres anmodning.
Sagen vedrører ovennævnte motorkøretøj. Deres klient har solgt bilen i 2001 til køber, JM. Deres klient har tinglyst ejendomsforbehold i bilen den 20. marts 2001. Der er i juli måned 2002 godtgjort køber 1.128.567 kr. i registreringsafgift i forbindelse med eksport af bilen.
ToldSkat har den 22. april 2004, på forespørgsel, fejlagtigt oplyst, at registreringsafgift for køretøjet ikke ses udbetalt.
Deres klient har udenretligt fået debitor til at aflevere bilen, som følge af at denne har misligholdt finansieringsaftalen. Da registreringsattesten ikke blev afleveret sammen med bilen, har De gennemført af fogedsag med debitor, hvorved Deres klient i november måned 2004 formelt er blevet indsat i besiddelsen af bilen. Herefter har Deres klient anmodet om at få udstedt en genpart af registreringsattesten. Dette er imidlertid, i brev af 22. marts 2005 fra Rigspolitiet, blevet afslået, under henvisning til, at der er udstedt eksportgodtgørelse.
De finder på baggrund af ovennævnte forløb, at ToldSkat har handlet erstatningspådragende overfor Deres klient på to måder:
1.De mener, at ToldSkat uretmæssigt har udbetalt registreringsafgiften uden samtidig at undersøge Bilbogen.
2.Som følge af ToldSkats oplysninger af 22. april 2004 har Deres klient haft en berettiget forventning om, at dennes samlede krav mod JM kunne indfries ved salg af bilen. De anfører i den forbindelse, at De ikke længere anser det for sandsynligt, at Deres klient vil kunne gøre noget krav gældende overfor debitor.
Som følge af ovennævnte er De af den opfattelse, at ToldSkat skal godtgøre Deres klient differencen mellem bilens værdi i indregistreret, henholdsvis uindregistreret stand.
I relation til forholdet om udbetaling af registreringsafgift uden at undersøge Bilbogen, mener vi ikke, at ToldSkat har handlet erstatningspådragende. Der er således ingen pligt for os til at undersøge Bilbogen i forbindelse med tilbagebetaling af registreringsafgift ved udførsel biler. Der er heller ikke hjemmel til at undlade eller tilbageholde udbetalingen, hvis betingelserne i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2 er opfyldte.
Med hensyn til afgivelsen af fejlagtige oplysninger den 22. april 2004, erkender vi, at vi har afgivet urigtige oplysninger. Afgivelsen af de urigtige oplysninger kan dog ikke medføre, at Deres klient skal stilles bedre, end hvis denne havde modtaget korrekte oplysninger om udbetalingen.
Deres klients krav mod debitor har alene været sikret ved ejendomsforbeholdet i bilen. Uanset om vi havde afgivet de rigtige oplysninger eller ej, havde kreditor, som følge af ejendomsforbeholdet, alene haft dækning i bilens aktuelle værdig på tilbagetagelsestidspunktet. Dette udgjorde på datoen for de urigtige oplysninger bilens værdi i uindregistreret stand.
Vi mener i øvrigt ikke, Deres klient har haft en berettiget forventning med hensyn til at kunne se sig endeligt fyldestgjort for sit tilgodehavende i bilens værdi. For det første oplyser De, at bilen ikke blev afleveret udenretligt sammen med registreringsattesten. For det andet tager De forbehold i fogedretten særligt for det tilfælde, at bilen skulle være blevet udført af landet med den følge, at debitor har modtaget registreringsafgift retur. Selv for det tilfælde, at Deres klient havde haft en berettiges forventning, er det ikke påvist, at Deres klient konkret har været afskåret fra at søge sig fyldestgjort i andre af debitors aktiver som følge af de af os afgivne oplysninger.
Som følge af ovenstående, kan vi ikke imødekomme Deres anmodning.
Afgørelsen om afslag på anmodning om erstatning kan påklages til Told- & Skattestyrelsen senest 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen, se vedlagte klagevejledning.
..."
Afgørelsen blev indbragt for Told- og Skattestyrelsen, som i et brev den 28. september
2005 anførte:
"...
H1 Finans A/S - Erstatningskrav -Tilbagebetaling af registreringsafgift ved udførsel af biler - Deres j. nr. 147068/MG
Vi henviser til deres brev af 30. juni 2005, som ToldSkat fremsendte hertil ved brev af 9. august 2005. De anmoder på vegne H1 Finans A/S om erstatning for tab som følge af tilbagebetaling af registreringsafgift til JM ved dennes udførsel af sin Mercedes S 600. årgang 2001, stel nr. ... reg. nr. ..., uanset tinglyst ejendomsforbehold eller pant.
Told- og Skattestyrelsen kan ikke imødekomme Deres ønske om erstatning, fordi der efter styrelsens vurdering ikke foreligger et ansvarsgrundlag for ToldSkat.
Foranlediget af Deres henvendelse kan vi oplyse,
- at vi ikke har pligt til at undersøge bilbogen i forbindelse med tilbagebetaling af registreringsafgift ved udførsel af biler, og
- at der i givet fald i øvrigt ikke er hjemmel i registreringsafgiftsloven til at undlade eller tilbageholde udbetalingen, hvis betingelserne i registreringsafgiftslovens §7 c, stk. 2 er opfyldte.
Følgelig er det heller ikke ansvarspådragende at tilbagebetale registreringsafgift ved udførsel af biler uanset tinglyst ejendomsforbehold eller pant. Derfor skal Told- og Skattestyrelsen afvise ethvert erstatningskrav begrundet i, at ToldSkat ikke har undersøgt bilbogen forinden tilbagebetaling af registreringsafgift ved udførsel af biler.
Afgørelsen kan ikke påklages for anden administrativ myndighed. Afgørelsen kan indbringes for domstolene.
..."
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaringer af NL og DS.
NL forklarede blandt andet, at hun var ansat i sagsøgerens kreditafdeling fra 1997 til 31. december 2007. Hun har siden 1. januar 2008 udført samme opgaver, men som selvstændig konsulent. Var sagsøgeren blevet kontaktet, før JM fik refunderet registreringsafgiften, ville sagsøgeren have opsagt kontrakten som misligholdt. Sagsøgeren blev først i marts 2004 bekendt med, at JM havde udført bilen til Sverige. Selv om bilen havde svenske nummerplader, kunne den godt fortsat være indregistreret i Danmark. Hun behandler for tiden en anden sag, hvor afgiften er refunderet. Hun blev på et tidspunkt opmærksom på en anden bil, hvor der var søgt om refusion af registreringsafgift, hvorefter hun fik udbetalingen standset. At foretage et opslag i Bilbogen tager efter hendes erfaring højst et minut.
DS forklarede blandt andet, at han har arbejdet med bilfinansiering siden 1992, fra 1999 for sagsøgeren. Han har haft med bilen at gøre, siden den i marts 2004 blev afleveret hos mercedesforhandleren, hvorefter bilen søgtes solgt, hvilket imidlertid trak ud, da bilen ikke var indregistreret i Danmark, hvortil kom, at der var tale om en meget speciel bil. Bilen blev til sidst solgt for 160.000 kr.
Procedure
Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøger i februar 2001 finansierede den i sagen omhandlede bil mod gyldigt, tinglyst ejendomsforbehold i bilen og dermed foretog sig de relevante tiltag for at sikre sine rettigheder til bilens økonomiske værdi inkl. berigtiget registreringsafgift, som der kunne anses fornødne under den da herskende retstilstand.
Ved indførelsen pr. 1. juni 2002 af adgangen til godtgørelse af registreringsafgift ved eksport blev der åbnet mulighed for udbetaling af registreringsafgift modsvarende gennemsnitligt ca. 2/3 af et køretøjs værdi ved salg i indregistreret tilstand. Der kan ikke i formuleringen af disse regler indfortolkes et retskrav for personer, som civilretligt var uberettiget til at disponere over et køretøj, til at modtage udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift, blot de formelle betingelser i registreringsafgiftslovens § 7c, stk. 2, var opfyldt. Sagsøgeren har herved henvist til, at det udtrykkeligt af den (senere indførte) registreringsbekendtgørelses § 20, stk. 7, jf. bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 fremgik, at registrering i CRM ikke indebar en stillingtagen til de civilretlige ejerforhold vedrørende biler, hvilket må antages at have været gældende tilsvarende i henhold til den i 2002 gældende registreringsbekendtgørelse, jfr. bekendtgørelse nr. 1350 af 18. december 2000. Der er ikke i øvrigt i hverken registreringsbekendtgørelsen eller registreringsafgiftsloven bestemmelser, som udtrykkeligt fastslår til hvem tilbagebetaling af registreringsafgift kan ske med frigørende virkning.
Der blev ved indførelse af adgangen til godtgørelse af registreringsafgift ved eksport pr. 1. juni 2002 skabt en generelt påregnelig risiko for, at personer, som civilretligt var uberettigede til at disponere over en bil, fik udbetalt størstedelen af bilens værdi uden at rettighedshavere fik mulighed for at håndhæve deres gyldigt sikrede rettigheder, hvilket sagsøgte som overordnet administrativ myndighed burde have været taget højde for ved udstedelse af udtrykkelige generelle administrative retningslinier om, at bilbogen skulle efterses før udbetaling af godtgørelse i henhold til registreringsafgiftsloven § 7 b kunne finde sted.
I mangel af udtrykkelige bestemmelser i registreringsafgiftsloven om krav om eftersyn af bilbogen må det i kraft af almindelige retsgrundsætninger påhvile en offentlig myndighed ex officio at foretage fornødne undersøgelser med henblik på at sikre at refusion af opkrævede afgiftsbeløb tilbagebetales til den materielt berettigede, jf. dommene gengivet i UfR1932.996 Ø og 1992.789 V.
Eftersyn af bilbogen var særligt indiceret i den konkrete sag, idet det måtte have formodningen imod sig, at den 29-årige JM havde erhvervet en bil til en nypris af ca. 2,7 mill. kr. uden ekstern finansiering sikret ved pant eller ejendomsforbehold i bilen.
Den undersøgelsespligt, som kan udledes af retspraksis og af de konkrete omstændigheder, må gælde så meget desto mere i en situation som den foreliggende, hvor sagsøger oppebar 15 % af det beløb, som kom til udbetaling, 199.158 kr.
Såfremt sagsøger var blevet kontaktet af JM eller sagsøgte før udbetaling af godtgørelse fandt sted, kunne sagsøgeren have tilbagetaget bilen i indregistreret stand eller have krævet engagementet indfriet.
Hertil kommer, at JM må antages at ville have foretaget indfrielse af restgælden, idet restgælden ifølge kontrakten pr. 1. juli 2002 udgjorde kr. 1.378.560,46, hvorfor indfrielse af restgælden for langt størstedelens vedkommende kunne være finansieret alene ved godtgørelsesbeløbet, hvorefter JM mod betaling af et relativt beskedent yderligere beløb kunne have medtaget bilen til Sverige.
Sagsøgte har således gennem manglende indførelse af generelle administrative procedurer og/eller gennem manglende eftersyn af bilbogen eller andre rimelige bestræbelser for at undersøge rettighedsforholdene i bilen ved den konkrete udbetaling udvist en ansvarspådragende forsømmelse, som på en kausal måde påførte sagsøger et tab svarende til det godtgjorte afgiftsbeløb, kr. 1.327.725, hvilket erstatningskrav dog skal nedsættes til det tab, som blev konstateret i forbindelse med JMs efterfølgende betalingsmisligholdelse i februar 2004. Tabet kan således opgøres til det beløb på 477.191,21 kr., som sagsøger i medfør af kreditaftalelovens § 41 kunne gøre gældende mod JM i henhold til fogedrettens opgørelse den 11. maj 2006. Sagsøger har rent faktisk lidt et større tab, idet bilen rent faktisk blev videresolgt for 160.000 kr., og ikke den salgspris på 315.500 kr., som er lagt til grund af fogedretten.
Særligt i relation til den subsidiære betalingspåstand har sagsøgeren gjort gældende, at fradraget af 199.158 kr. medførte en direkte, tilsvarende forringelse af bilens værdi, idet der ikke kunne ydes et tilsvarende nedslag i tilfælde af genregistrering af bilen på danske nummerplade, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 6, og at det ikke ville være sket en sådan værdiforringelse, såfremt sagsøgte havde foretaget relevante undersøgelser. Hvis landsretten måtte nå frem til, at der ikke er erstatningsansvar i sagen svarende til sagsøgers principale betalingspåstand, må der i hvert fald foreligge et krav for sagsøger på betaling af 199.158 kr. i kraft af regler om erstatning eller om restitution.
Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgte ikke har handlet erstatningspådragende, idet sagsøgte på tidspunktet for udbetalingen af registreringsafgiftsgodtgørelse til JM hverken vidste eller burde vide, at sagsøger havde ejendomsforbehold i den bil, for hvilken der er udbetalt registreringsafgiftsgodtgørelse.
Det bestrides, at der påhviler sagsøgte en pligt til at gennemse Bilbogen, forinden sagsøgte udbetaler registreringsafgift til den, det anmoder herom. Dette gør sig i særdeleshed gældende i denne sag, hvor den, der fik udbetalt registreringsafgiftsgodtgørelse, er ejer af bilen, hvilket sagsøgte modtog dokumentation for forinden udbetalingen.
Det var fast administrativ praksis, at sagsøgte ikke gennemser Bilbogen og tidligere Personbogen, hvilken praksis eksisterede den 1. juni 2002, hvor registreringslovens § 7 b og 7 c trådte i kraft.
Henset hertil og eftersom det ikke af forarbejderne eller lignende til bestemmelserne fremgår noget om, at sagsøgte skal efterse Bilbogen, har sagsøgte ikke handlet erstatningspådragende ved ikke at have udstedt generelle administrative retningslinier om gennemsyn af Bilbogen forinden udbetaling af registreringsgodtgørelse.
Det fremgår ligeledes af fast retspraksis, at det ikke påhviler sagsøgte at gennemse Bilbogen, jf. dommene gengivet i TfS 1995.900D og UfR 2005.2437H.
Udbetaling af registreringsafgiftsgodtgørelsen i medfør af registreringsafgiftslovens § 7 e, stk. 2, skal ske senest 3 uger efter modtagelsen af dokumentation for udfyldelse af betingelserne for udbetaling. Efter lovens § 7 c, stk. 2, 2. punktum, kan fristen kun afbrydes, såfremt dokumentationen ikke kan godkendes, eller såfremt der på grund af modtagerens forhold ikke kan foretages den fornødne kontrol af køretøjets værdi på udførselstidspunktet.
Hverken af lovens ordlyd, af lovens forarbejder eller af andre regler fremgår eller kan udledes, at ToldSkat, forinden udbetaling af registreringsgodtgørelsen finder sted, har nogen form for pligt til at efterse Bilbogen. Tværtimod har sagsøgte i nærværende sag været berettiget til at udbetale registreringsgodtgørelse til JM, der fremstod som ejer af bilen og dermed var legitimeret til dels at udføre bilen af Danmark og dels at få udbetalt registreringsgodtgørelse, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b og § 7 c. Sagsøgte har således med frigørende virkning til JM kunnet udbetale registreringsafgiftsgodtgørelse.
Dette er endvidere i overensstemmelse med hensynet bag reglerne om registreringsafgiftsgodtgørelse, der blev indført med henblik på dels at undgå dobbeltbeskatning ved udførsel af biler, og dels for at ejeren af en bil eller motorcykel kan medbringe disse fra Danmark til udlandet. Ejeren af et køretøj har således i forhold til sagsøgte et retskrav på at få godtgjort registreringsafgift, hvis ejeren af køretøjet ønsker dette, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte. Sagsøgte har ved at overholde bestemmelserne i registreringsafgiftsloven ikke handlet ansvarspådragende.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, godtgøres afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget, såfremt køretøjet afmeldes fra motorregisteret og udføres fra landet. Afgiften godtgøres af de statslige told- og skattemyndigheder, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og de statslige told- og skattemyndigheder har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra motorregisteret og udførsel her fra landet. Afgiften udbetales senest 3 uger efter modtagelse af dokumentationen, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1 og 2.
Det er ubestridt, at betingelserne i registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c var opfyldt, da ToldSkat den 11. juli 2002 traf bestemmelse om godtgørelse af registreringsafgift for det i sagen omhandlede motorkøretøj.
Registreringsafgiftslovens § 7 b og § 7 c må forstås således, at godtgørelsen skal udbetales til køretøjets ejer. Dette støttes tillige af lovforslag L 24 af 8. oktober 2008 om ændring af bl.a. registreringsafgiftsloven, hvor det ifølge lovforslagets bemærkninger er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.2, og bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 13-16.
Det er ubestridt, at JM var registreret ejer af køretøjet.
Det kan lægges til grund, at ToldSkat ikke var bekendt med, at H1 Finans A/S havde et tinglyst ejendomsforbehold i køretøjet.
Hverken efter ordlyden af registreringsafgiftslovens § 7 b og § 7c, forarbejderne til disse bestemmelser eller på andet grundlag findes ToldSkat at have haft pligt at undersøge, om der i Bilbogen var registreret tinglyst pant eller ejendomsforbehold i køretøjet, inden godtgørelse af registreringsafgiften til JM, og landsretten finder ikke, at ToldSkat i den konkrete sag har handlet ansvarspådragende ved ikke at undersøge Bilbogen inden udbetaling af godtgørelsen.
Herefter, og da ToldSkat ikke i øvrigt har udvist ansvarspådragende forhold over for H1 Finans A/S, frifindes Skatteministeriet for de principale påstande.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 3, at ToldSkat skal fratrække 15 pct. af de afgiftsbeløb, der fastsættes i medfør af § 7 b, stk. 2. hvilket også er sket i forbindelse med godtgørelse af registreringsafgift til JM, hvor ToldSkat har fratrukket 199.158 kr. svarende til H1 Finans A/S' subsidiære påstand.
Det fremgår af forarbejderne til § 7 b, stk. 3, at de 15 pct. antages at svare til den normale forhandleravance ved salg af brugte køretøjer, og at fradraget endvidere skal sikre, at der ikke bliver udbetalt eksportstøtte i forbindelse med udførslen, jf. lovforslag L 181 af 20. marts 2002, de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.
Da ToldSkat ikke har pådraget sig et erstatningsansvar over for H1 Finans A/S ved udbetaling af registreringsgodtgørelse til JM, og da der ikke i øvrigt er noget grundlag for at pålægge ToldSkat at betale 199.158 kr. til H1 Finans A/S, frifindes Skatteministeriet også for den subsidiære påstand.
Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.
Som følge af sagens udfald skal H1 Finans A/S betale sagsomkostninger som nedenfor bestemt til Skatteministeriet, der ikke er momsregistreret, jf. retsplejeluvens § 312, stk. 1, jf. § 316, stk. 1. Beløbet er til dækning af udgift til advokatbistand. Der er ved afgørelsen lagt vægt på sagens karakter og værdi.
T h i k e n d e s f o r r e t
Skatteministeriet, frifindes.
I sagsomkostninger skal H1 Finans AS inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.