Parter

A
(advokat Jon Lauritzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten /advokat Per Lunde Nielsen).

Afsagt af landsdommerne

Birte Lynæs, Gunst Andersen og Henrik Gam

Byrettens dom af 26. marts 2008 (BS E-1642/2007) er anket af A med principal påstand om, at hans skattepligtige indkomst for 2001, 2002 og 2003 fastsættes i overensstemmelse med det selvangivne. Subsidiært påstås hjemvisning til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

A har i landsretten afgivet supplerende forklaring og herunder forklaret blandt andet, at han har boet i Danmark i mere end 40 år. Han har arbejdet godt med sin forretning. Han er blevet uretfærdigt behandlet. Butikkerne har faste kunder og enkelte kunder, der kun handler lejlighedsvis. Inden for hans kultur forhandler man om prisen. Kunder, der køber et helt lam, får ofte en forhandlet pris. Han kan ikke angive det nærmere forhold mellem detailkunder og engroskunder. Han har ikke kapacitet til at opbevare 700 lam. Slagteriet har ikke kunnet bekræfte, at han har fået leveret det store antal dyr. Den normale leverance fra NK var på 60-70 lam. De aftalte i telefonen en kilopris. Det var NK, der krævede kontant betaling. Pengene blev givet til slagteren. NK's forklaring om betaling i form af en plasticpose med kontanter i er ikke rigtig. Han køber ikke får. NK har villet straffe ham ved at afgive en urigtig forklaring, fordi samhandlen er ophørt. Den bruttoavanceprocent, som skattemyndighederne anvender, kan han ikke opnå, da det vil forudsætte, at han sætter priserne op, hvilket ikke er muligt, da han har konkurrenter.

Der har været kassedifferencer på grund af fejl ved byttepengene, som han har rettet op i kassekladden. Han har passet på kassekladdebøgerne, fordi det er flovt at aflevere noget, der er snavset.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Appellanten har yderligere anført til støtte for den principale påstand, at det bør lægges indstævnte til last, at appellantens provokationer ikke er opfyldt, samt at indstævnte ikke ved fastsættelsen af en forhøjet bruttoavance har fastsat skønnet efter saglige kriterier, idet der ikke er taget højde for de særlige forhold i appellantens virksomhed. Appellanten har i relation til den subsidiære påstand, for så vidt angår indkomståret 2001, ikke gentaget synspunktet om, at skattemyndighederne ved en fornyet behandling af sagen skal efterprøve rigtigheden af NKs oplysninger til skattemyndighederne.

Indstævnte har supplerende bestridt, at der gør sig særlige forhold gældende i appellantens virksomhed, som ikke er indgået i det udøvede skøn.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat, stadfæster landsretten dommen.

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 90.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af salær til advokat og omkostning til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 90.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.