åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.3.14 Spontan udveksling af oplysninger om bindende svar med mere" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om spontan udveksling af oplysninger om bindende svar mv. med andre lande.

Afsnittet indeholder:

  • Udveksling af oplysninger

  • Grundlag for spontan udveksling af oplysninger inden for EU. Se SKM2015.159.SKAT

  • x Grundlag for obligatorisk spontan udveksling af oplysninger inden for OECD og G20. Se SKM2016.308.SKAT x

  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Udveksling af oplysninger

Skattemyndighederne i lande verden over udveksler oplysninger, som kan bruges ved beskatningen af borgere og virksomheder, med andre landes skattemyndigheder.

Skattemyndighederne har fx mulighed for spontant at sende oplysninger til hinanden, uden at der er anmodet om det.

Dette sker med udgangspunkt i forskellige rets- og aftalegrundlag om udveksling af oplysninger vedrørende skatteforhold.

Se afsnit C.F.8.1.2.1 om grundlaget for udveksling af oplysninger og de forskellige grundlag.

Grundlag for spontan udveksling af oplysninger inden for EU (direkte skatter)

Det EU-retlige grundlag for spontan udveksling af oplysninger er Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF. Se artikel 9 og 10.

EU-medlemslandene har med hjemmel i direktivet indgået en samarbejdsaftale om spontan udveksling af oplysninger inden for EU om bindende svar mv. med et grænseoverskridende element samt ensidige APA'er (unilateral advance transfer pricing agreements).

Det betyder, at SKAT/Skatterådet skal sende oplysninger om bindende svar mv. med et grænseoverskridende element til skattemyndighederne i et andet EU-medlemsland, hvis SKAT/Skatterådet i forbindelse med et bindende svar mv. finder oplysninger, der kan være relevante for skattemyndighederne i det pågældende land. Der skal endvidere videresendes oplysninger om ensidige APA'er.

Sager, der bliver afgjort fra og med marts 2015, vil blive omfattet af udvekslingen.

Forinden udveksling af oplysninger vil borger/virksomhed/selskab blive orienteret om SKATs forpligtigelse til af egen drift at udveksle relevante oplysninger med andre medlemslandes skattemyndigheder.

Se afsnit C.F.8.1.2.4 om det EU-retlige grundlag om udveksling af oplysninger og SKM2015.159.SKAT om Spontan udveksling af oplysninger om bindende svar mv. inden for EU (direkte skatter).

x

Grundlag for obligatorisk spontan udveksling af oplysninger inden for OECD og G20 (direkte skatter)

I perioden 2013-2015 har OECD i samarbejde med G20-landene arbejdet med "Base Erosion and Profit Shifting" (BEPS). Formålet er at bekæmpe skatteunddragelse, der sker ved udhuling af skattegrundlaget og flytning af overskud til lande med lavere eller ingen beskatning.

Projektet har omfattet 15 såkaldte actions (fokuspunkter), og en samlet pakke bestående af rapporter om de 15 forskellige actions blev offentliggjort i oktober 2015.

Rapporten om Action 5 indeholder i kapitel 5 retningslinjer for obligatorisk spontan udveksling af oplysninger om fem typer af grænseoverskridende bindende svar mv. samt grænseoverskridende ensidige APA'er.  

Det betyder, at SKAT/Skatterådet skal sende oplysninger om disse typer af bindende svar mv. og grænseoverskridende ensidige APA'er til skattemyndighederne i andre OECD og G20-lande.

Sager der bliver afgjort fra og med april 2016 vil blive omfattet af udvekslingen.

Oplysninger om bindende svar mv., herunder ensidige APA'er, som er udstedt fra og med den 1. januar 2010, og som stadig var gældende fra den 1. januar 2014, er også omfattet af udvekslingen. Dette gælder også bindende svar mv., herunder ensidige APA'er, som er blevet ændret i denne periode.

Udveksling af disse oplysninger skal være tilendebragt ved udgangen af 2016.

Forinden udveksling af oplysninger vil spørgeren blive orienteret om SKATs forpligtelse til af egen drift at udveksle oplysninger om bindende svar mv. og ensidige APA'er, med andre OECD og G20-landes skattemyndigheder.

Se afsnit C.F.8.1.2.1 om grundlaget for udveksling af oplysninger og de forskellige grundlag og SKM2016.308.SKAT om Obligatorisk spontan udveksling af oplysninger om grænseoverskridende bindende svar mv. og ensidige APA'er, med andre OECD og G20-lande (direkte skatter).

x

Bemærk

Udveksling af oplysninger i SKAT foregår gennem den kompetente myndighed.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

xSKM2016.308.SKATx

x Obligatorisk spontan udveksling af oplysninger om grænseoverskridende bindende svar mv. og ensidige APA'er, med andre OECD og G20-lande (direkte skatter)x

SKM2015.159.SKAT

Spontan udveksling af oplysninger om bindende svar med mere indenfor EU (direkte skatter)