åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Skønsmanden skal give parterne besked om, hvor og hvornår skønsforretningen bliver gennemført.

►I sagen UfR 2023.1471 VL, var der tale om at der under en isoleret bevisoptagelse om mangler på skønsrekvirenten R’s ejendom i forbindelse med udskiftning af taget på ejendommen, der var udført af tømrerfirmaet H, var der afholdt syn og skøn. H nedlagde påstand om, at skønserklæringen skulle udgå af sagen, og at der skulle udmeldes nyt syn og skøn ved en anden skønsmand. H gjorde til støtte herfor bl.a. gældende, at skønsforretningen var gennemført, trods afbud fra L, der ejede H, og at skønsmanden derfor var blevet inhabil. Det fremgår af RPL § 203, stk. 1, at skønsmanden i borgerlige sager giver parterne underretning om sted og tidspunkt for skønsforretningen. Klage over en skønsmands fremgangsmåde ved skønsforretningen fremsættes over for den ret, der har udpeget skønsmanden. Retten kan pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere forretningen, jf. § 203, stk. 2. Landsretten anførte, at skønsforretningen havde fundet sted den 15. juni 2022, og skønsmanden havde afgivet skønserklæringen den 4. juli 2022. H havde i et processkrift af 8. september 2022 gjort indsigelse mod, at skønsforretningen var blevet gennemført uden deltagelse af L. Landsretten fandt, at H havde tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser ved at anmode byretten om, at der blev stillet supplerende spørgsmål til skønsmanden og eventuelt gennemført en supplerende skønsforretning, jf. RPL § 205. Den omstændighed, at skønsmanden havde gennemført skønsforretningen på trods af et afbud fra L og derefter havde udfærdiget en skønserklæring, medførte ikke, at skønsmanden var blevet inhabil, jf. princippet i RPL § 61. Der var heller ikke fremkommet oplysninger om andre forhold, der kunne føre til, at skønsmanden måtte anses for inhabil. H’s anmodning om, at skønserklæringen skulle udgå af sagen, og at der skulle udmeldes nyt syn og skøn ved en anden skønsmand, blev herefter ikke taget til følge.

Det forekommer centralt, at parten ikke straks fremsatte sine indsigelser, men afventede skønserklæringen, hvis resultat parten ikke synes at være enig i. Parten havde haft mulighed for at stille fx supplerende spørgsmål mv. Parten måtte derfor anses for at have fortabt retten til at komme med indsigelser om skønsmandens habilitet mv.◄

I Højesterets kendelse af 26. august 2021, jf. UfR2021.4536H, var der tale om at der med henblik på at godtgøre et tab som følge af en transportskade på et parti vin begærede selskabet T syn- og skøn. Den 4. december 2019 oplyste skønsmanden sagens parter, at han ville smage vinen samme aften. Ifølge skønsrapporten blev skønsforretningen i form af en besigtigelse af vinen afholdt hos T den 28. november 2019. Modparten, selskabet B fremsatte indsigelse imod skønsforretningen, bl.a. fordi selskabet ikke var indkaldt til skønsforretningen. Landsretten fandt, at der var grundlag for at rejse tvivl om skønsmandens fuldstændige upartiskhed, da skønsmanden ikke havde underrettet om sted og tidspunkt for skønsforretningen, og da skønsmanden havde foretaget vurderinger ud over skønstemaet baseret på oplysninger, der var tilvejebragt, mens alene personer med tilknytning til T var til stede. Der skulle derfor udmeldes en ny skønsmand, og skønserklæringen skulle udgå af sagen. Højesteret udtalte, at skønsmandens mail af 4. december 2019 ikke kunne betragtes som en underretning om tid og sted for skønsforretningen allerede af den grund, at skønsmanden den 28. november 2019 havde gennemført skønsforretningen. Højesteret stadfæstede på den baggrund og i øvrigt af de af landsretten anførte grunde landsrettens kendelse

Se også U.2013.2246Ø hvor der var landsretten fandt det bedst stemmende med RPL § 203 stk. 2 og 3, at det er skønsmanden der beslutter hvor skønsforretningens mest hensigtsmæssigt kan gennemføres. Landsretten ophævede derfor byrettens kendelse om, at sagens genstand skulle genopstilles på samme sted som den var opstillet ved købet.

I SKM2015.421.BR drejede sagen sig om at SKAT havde forhøjet en skatteyder med værdien af en livslang beboelsesret til en ejendom.

Rekvirenten var ikke enig i SKATs værdiansættelse af beboelsesretten, og begærede syn og skøn med henblik på, at få fastslået værdien.

Rekvirenten var ikke længere ejer af ejendommen, og den nuværende ejer nægtede, at give adgang til en besigtigelse af ejendommen. Der blev af den nuværende ejer gjort gældende, at boligen efter Grundlovens § 72 var ukrænkelig, at betingelserne i RPL §§ 299, 300 og 301 ikke var opfyldt, samt at ejendommen som følge af renovering afgørende havde ændret karakter.

Retten pålagde den nuværende ejer, at give adgang til ejendommen, jf. RPL § 301, stk. 2, jf. § 299 stk. 1. jf. § 300 stk. 2, under henvisning til, at det for den bagvedliggende skattesag var af afgørende betydning, at der kunne foretages en såvel ind- som udvendig besigtigelse af ejendommen, og at den gennemførte renovering ikke ændrede herpå.

Under skønsforretningen deltager foruden skønsmanden sædvanligvis også klageren, klagerens repræsentant i syns- og skønsagen samt en repræsentant fra Skattestyrelsen. Også andre kan deltage i skønsforretningen fx klagerens revisor, tekniske/faglige rådgivere og ansatte.

Under skønsforretningen sker den fysiske besigtigelse, og det bliver her sikret, at skønsmanden har forstået skønstemaets spørgsmål. Hvis der er spørgsmål, der enten ikke kan forstås eller ikke med den formulerede udgave kan besvares, forsøger rekvirenten og rekvisitus/skønsindstævnte normalt under selve skønsforretningen at skabe en afklaring. Lykkedes det ikke, sker afklaring efterfølgende.

Hvis skønsmanden ønsker flere oplysninger, skal der mellem parterne være enighed om, at skønsmanden kan få oplysningerne. Hvis det er meget klart, at skønsmanden umiddelbart kan få oplysningerne, vil disse ofte blive givet under skønsforretningen. Hvis ikke bliver det mellem parterne aftalt, hvorledes parterne skal fremskaffe de yderligere oplysninger, som skønsmanden måtte have brug for.

Deltager fx klagernes revisor, tekniske/faglige rådgivere og ansatte under skønsforretningen kan disse bidrage med konkrete faktiske oplysninger, som parterne er enige om er relevante at give til skønsmanden.

Der kan ikke ske førelse af sagkyndige vidner under syns- og skønssager.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Højesteret
UfR2021.4536H 

Med henblik på at godtgøre et tab som følge af en transportskade på et parti vin begærede selskabet T syn og skøn. Den 4. december 2019 oplyste skønsmanden sagens parter, at han ville smage vinen samme aften. Ifølge skønsrapporten blev skønsforretningen i form af en besigtigelse af vinen afholdt hos T den 28. november 2019. Modparten, selskabet B fremsatte indsigelse imod skønsforretningen, bl.a. fordi selskabet ikke var indkaldt til skønsforretningen. Landsretten fandt, at der var grundlag for at rejse tvivl om skønsmandens fuldstændige upartiskhed, da skønsmanden ikke havde underrettet om sted og tidspunkt for skønsforretningen, og da skønsmanden havde foretaget vurderinger ud over skønstemaet baseret på oplysninger, der var tilvejebragt, mens alene personer med tilknytning til T var til stede. Der skulle derfor udmeldes en ny skønsmand, og skønserklæringen skulle udgå af sagen. Højesteret udtalte, at skønsmandens mail af 4. december 2019 ikke kunne betragtes som en underretning om tid og sted for skønsforretningen allerede af den grund, at skønsmanden den 28. november 2019 havde gennemført skønsforretningen. Højesteret stadfæstede på den baggrund og i øvrigt af de af landsretten anførte grunde landsrettens kendelse.

Alle parter skal underrettes om skønsforretningen.

I sagen havde den manglende underretning den yderligere konsekvens, at den udarbejdede skønserklæring skulle udgå af sagen, og at der skulle udmeldes en ny skønsmand.
Landsret
UfR2023.1471.VL

Under en isoleret bevisoptagelse om mangler på skønsrekvirenten R’s ejendom i forbindelse med udskiftning af taget på ejendommen, der var udført af tømrerfirmaet H, var der afholdt syn og skøn. H nedlagde påstand om, at skønserklæringen skulle udgå af sagen, og at der skulle udmeldes nyt syn og skøn ved en anden skønsmand. H gjorde til støtte herfor bl.a. gældende, at skønsforretningen var gennemført, trods afbud fra L, der ejede H, og at skønsmanden derfor var blevet inhabil. Det fremgår af RPL § 203, stk. 1, at skønsmanden i borgerlige sager giver parterne underretning om sted og tidspunkt for skønsforretningen. Klage over en skønsmands fremgangsmåde ved skønsforretningen fremsættes over for den ret, der har udpeget skønsmanden. Retten kan pålægge skønsmanden at omgøre eller supplere forretningen, jf. § 203, stk. 2. Landsretten anførte, at skønsforretningen havde fundet sted den 15. juni 2022, og skønsmanden havde afgivet skønserklæringen den 4. juli 2022. H havde i et processkrift af 8. september 2022 gjort indsigelse mod, at skønsforretningen var blevet gennemført uden deltagelse af L. Landsretten fandt, at H havde tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser ved at anmode byretten om, at der blev stillet supplerende spørgsmål til skønsmanden og eventuelt gennemført en supplerende skønsforretning, jf. RPL § 205. Den omstændighed, at skønsmanden havde gennemført skønsforretningen på trods af et afbud fra L og derefter havde udfærdiget en skønserklæring, medførte ikke, at skønsmanden var blevet inhabil, jf. princippet i RPL § 61. Der var heller ikke fremkommet oplysninger om andre forhold, der kunne føre til, at skønsmanden måtte anses for inhabil. H’s anmodning om, at skønserklæringen skulle udgå af sagen, og at der skulle udmeldes nyt syn og skøn ved en anden skønsmand, blev herefter ikke taget til følge.

At en skønsforretning blev gennemført trods afbud fra den ene part var skønsmanden ikke inhabil, da parten havde haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser.

Sagens resultat skyldes muligvis, at parten i realiteten synes utilfreds med skønserklæringens resultat, og at indsigelsen først blev fremsat nogen tid efter fremkomsten af skønserklæringen, og at parten kunne have stillet supplerende spørgsmål mv.
UfR2013.2246Ø 

I en sag om mangler ved en printer traf byret bestemmelse om, at skønsforretningen skulle foregå på det sted hvor den var opstillet efter købet og hvor printeren derfor skulle genopstilles. Landsretten fandt det bedste stemmende med ordlyden af RPL ! 203, stk. 2 og 3, sammenholdt med syns- og skønsmændene almindeliges vurdering, hvor skønsforretningen mest hensigtsmæssigt kan gennemføres med henblik på besvarelse af de af parterne stillede spørgsmål. Da syns- og skønsmanden endnu ikke var udmeldt, ophævede landsretten byrettens afgørelse.

Syns- og skønsmanden besluttet hvor skønsforretningen mest hensigtsmæssigt skal afholdes.

 
Byret
SKM2015.421.BR

Sagen drejer sig om at SKAT havde forhøjet en skatteyder med værdien af en livslang beboelsesret til en ejendom.

Rekvirenten var ikke enig i SKATs værdiansættelse af beboelsesretten, og begærede syn og skøn med henblik på, at få fastslået værdien.

Rekvirenten var ikke længere ejer af ejendommen, og den nuværende ejer nægtede, at give adgang til en besigtigelse af ejendommen. Der blev af den nuværende ejer gjort gældende, at boligen efter Grundlovens § 72 var ukrænkelig, at betingelserne i retsplejelovens §§ 299, 300 og 301 ikke var opfyldt, samt at ejendommen som følge af renovering afgørende havde ændret karakter.

Retten pålagde den nuværende ejer, at give adgang til ejendommen, jf. RPL § 301, stk. 2, jf. § 299 stk. 1, jf. § 300 stk. 2, under henvisning til, at det for den bagvedliggende skattesag var af afgørende betydning, at der kunne foretages en såvel ind- som udvendig besigtigelse af ejendommen, og at den gennemførte renovering ikke ændrede herpå.

Retten pålagde nuværende ejer af en ejendom, at der skulle gives adgang til ejendommen i forbindelse med en besigtigelse.