Dato for udgivelse
16 Jul 2010 11:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28 Jun 2010 09:18
SKM-nummer
SKM2010.457.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
9. afdeling, BS 9-860/2009
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Maleri, kapitalforhøjelse, apportindskud, galleri
Resumé

Sagen vedrørte en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2002 med kr. 312.000,-.

Den skønsmæssige forhøjelse vedrørte dels et apportindskud foretaget i forbindelse med en stiftelse af to selskaber med i alt kr. 192.000,- samt et indskud i forbindelse med en kapitalforhøjelse i det ene af førnævnte selskaber.

Byretten fandt det godtgjort, at indskuddet i forbindelse med stiftelsen af selskaberne blev foretaget med malerier, som tilhørte sagsøgeren. Byretten lagde i den forbindelse vægt på de afgivne forklaringer samt, at Landsskatteretten havde lagt til grund, at sagsøgeren i indkomståret 2003 alene havde haft indtægter med kr. 51.260,- for SU og studiejobs.

For så vidt angår indskuddet i forbindelse med kapitalforhøjelsen lagde byretten til grund, at kapitalforhøjelsen aldrig havde fundet sted. Byretten konkluderede herefter, at sagsøgeren havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af hans indkomst var åbenbart urimelig og hvilede på et forkert grundlag.

Reference(r)
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Henvisning
Ligningsvejledningen 2010-1 E.B.1.4

Parter

A
(advokat Mogens Klausen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Mia Thulstrup Gedbjerg)

Afsagt af byretsdommer

Michael Lynge Jensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 13. marts 2009. Den drejer sig om ansættelsen af en skatteyders personlige indkomst for 2002.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet. skal anerkende, at den skønsmæssige forhøjelse af hans personlige indkomst for 2002 med 737.000 kr., som SKAT har foretaget, og Landsskatteretten senere ved kendelse af 18. december 2008 har nedsat med 408.000 kr., nedsættes med principalt 312.000 kr. mere, subsidiært et lavere beløb end 312.000 kr., men højere end 0 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

I Landsskatterettens kendelse står der blandt andet

"...

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på baggrund af negativt privatforbrug.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2002

Personlig indkomst

Skatteforvaltningen har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 737.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 408.000 kr.

Indkomståret 2003

Personlig indkomst

Skatteforvaltningen har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 733.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 733.000 kr.

Sagens oplysninger

På baggrund af en henvendelse fra kommunens opkrævningsafdeling, har skatteforvaltningen undersøgt klagerens indkomst- og formueforhold.

Det er konstateret, at klageren den 27. juni 2002 har erhvervet en halvpart af to selskaber, hhv. H1 ApS og H2 ApS.

Selskabernes branche er for begge selskabers vedkommende køb og salg af fast ejendom for egen regning. Formålet er for begge selskaber at drive handel, industri og servicevirksomhed samt dermed beslægtet virksomhed.

H1 ApS er ifølge oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stiftet den 27. januar (der er enighed om, at der rettelig skulle stå juni) 2002 af LL som stifter og direktør. Klageren er indtrådt som direktør den 9. december 2003.

Selskabet erhvervede den 20. juli 2002 erhvervsejendommen ...1. Ejendommen blev erhvervet for 1.570.000 kr., hvilket svarer til den offentlige vurdering pr. 1. januar 2002.

Der er under passiverne i regnskabet for H1 ApS for året 2002/03 opført en gæld til selskabsdeltagere og ledelse på 564.096 kr.

H2 ApS er ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens oplysninger stiftet den 27. juni 2002 af LL som stifter og direktør. Klagerens mor BA er tiltrådt som direktør den 9. december 2003.

Selskabet har den 20. juli 2002 erhvervet ejendommen ...2. Ejendommen er erhvervet af G2 ApS for ca. 3.800.000 kr., hvilket er ca. 25 % under den offentlige vurdering pr. 1. januar 2002, som udgør 5.150.000 kr. Ejendommen er en villa på 316 m2, og klagerens mor og lillebror har adresse på ejendommen. Samtidig drives der restaurationsvirksomhed fra ejendommen.

Der er under passiverne i regnskabet for H2 ApS for året 2002/03 opført en gæld til selskabsdeltagere og ledelse på 638.295 kr. Desuden er der sket en kapitaludvidelse med 240.000 kr.

Det er konstateret, at klageren den 1. marts 2003 har erhvervet en andelsbolig i ...4.

Det fremgår af dokumenterne i sagen. at klageren har indgået en aftale med LL, som går ud på, at LL's selskab laver kontant indskud i hver af klagerens 2 driftsselskaber på 50.000 kr. mod at få en ejerandel på 50 %. Ud over den kontante investering er det aftalt, at LL skal betale 400.000 kr. i alt til klageren privat for den eksisterende goodwill i de nuværende restauranter. De første 200.000 kr. skal betales i august 2002, og de resterende 200.000 kr. skal betales den 31. december 2004.

Det fremgår videre af et sammendrag af aftalen, at klageren har indskudt 2 ejendomme til en lavere værdi end markedslejen. Klageren har endvidere ejendomsretten til friværdien i ejendommene ...1 og ...2.

Skatteforvaltningens afgørelse

Skatteforvaltningen har indkaldt kapitalforklaring for begge indkomstår fra klageren. Disse er ikke indsendt til forvaltningen, ligesom der ikke er indsendt dokumentation for anskaffelsen af anparter og finansiering af klagerens lånemellemværende med selskaberne.

Forvaltningen har beregnet klagerens privatforbrug ud fra tilgængelige oplysninger. og beregningen viser et negativt privatforbrug i 2002 på 668.383 kr., og et negativt forbrug i 2003 på 617.847 kr.

Gælden i kapitalforklaringen er opgjort ekskl. lån i F1-bank, da ydelsen ifølge en erklæring betales af medejeren. Værdien af andelsbeviset er tilsvarende ikke medtaget under formuen.

Forvaltningen har forgæves forsøgt at få specificeret mellemregningen med selskabet. Der er en lang række efterposteringer, hvorfor det vil være vanskeligt at henføre tilgodehavendet til henholdsvis kalenderår 2002 og 2003. Da forvaltningen ikke har hørt fra klageren angående specifikation af tilgodehavendet til selskaberne, herunder hvilken del der tilhører klageren, og til hvilket kalenderår tilgodehavendet skal henføres, er tilgodehavendet ansat skønsmæssigt. Ifølge årsregnskaberne udgør det samlede tilgodehavende 1.202.391 kr. for 1. regnskabsperiode, dækkende perioden 27. juni 2002 til 30. september 2003. For 2. regnskabsperiode var gælden faldet med i alt 88.098 kr. Forvaltningen har herefter beregnet klagerens tilgodehavende efter et gennemsnit. Hele gælden til selskabsdeltagere er anset for at vedrøre klageren, da det er ham der tilsyneladende tegner selskaberne, og bl.a. har underskrevet de forskellige aftaler med LL.

Kapitalforhøjelsen i H2 ApS er på grund af manglende oplysninger anset for at være foretaget ved kontant indskud med 50 % fra hver af anpartshaverne.

Klageren har oplyst, at 50 % af hvert selskab er erhvervet ved indskud af 3 stk. malerier tilhørende klageren. Ifølge indsendte stiftelsesoverenskomster og åbningsbalancer er det dog LL, som har foretaget indskuddet. Forvaltningen kan derfor ikke tillægge klagerens forklaring vægt, og antager i stedet, at klageren har erhvervet sine anparter ved kontant betaling til LL.

Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort pengestrømme eller indsendt kapitalforklaring. Da de beregnede privatforbrug er negative, har forvaltningen forhøjet indkomsten med 737.000 kr. i indkomståret 2002 og 733.000 kr. i indkomståret 2003. Der er ved skønnet taget hensyn til de faktisk foretagne hævninger på klagerens konto, hvilket anses for at være det mindst mulige forbrug.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om at de skønsmæssige forhøjelser skal bortfalde.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om at de skønsmæssige forhøjelser skal nedsættes efter Landsskatterettens nærmere bestemmelse med et beløb mindre end der er anført i den principale påstand.

Klageren ejer 50 % i anparterne af det to selskaber. De øvrige 50 % ejes af klagerens søster. Klageren er studerende (kunsthistorie) og har begrænsede indtægter, primært stammende fra SU, og har investeret egne midler i begge selskaber.

Uanset at klageren er registreret som direktør i H1 ApS, og har ledelsesansvaret i dette selskab, har han i praksis kun været sporadisk tilknyttet de daglige beslutninger i selskabet.

Klageren har i en væsentlig del af den periode skatteansættelsen omfatter, været på studieophold i udlandet. Klageren har primært investeret egne midler i selskaberne for at hjælpe sin nærmeste familie.

Klageren erindrer ikke at have underskrevet de regnskaber vedrørende H1 ApS, der er indgivet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Regnskaberne er muligvis underskrevet af et familiemedlem i klagerens navn. Klageren vil ikke tage afstand fra dette, uanset det påfaldende i handlemåden, men han ønsker ikke at blive pådraget en skattegæld, der tager udspring i fortolkning af regnskaber, der er kommet til veje som anført.

Klageren har intet at gøre med underskrift af regnskaber vedrørende H2 ApS.

Klageren kan ikke acceptere, at der mellem ham og selskaberne består mellemregningsbeløb som beskrevet i SKATs afgørelse.

Klagerens revisor har udarbejdet en ny specifikation til mellemregningskonti. Det fremgår heraf at totalsummen på mellemregningskonti er sammentalt til en anden saldo end den, der fremgår af regnskaberne, som er indgivet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som er omtalt i afgørelsen fra SKAT.

Aftalerne indgået mellem klageren og LL dateret den 29. juli 2002 og 1. august 2002 skal ses som intentioner om et fremtidigt samarbejde, som aldrig er blevet gennemført eller efterlevet. Det omtalte holdingselskab som skulle ejes af LL blev aldrig stiftet, den kontante investering på 400.000 kr. er ikke foretaget, og klageren har ikke indskudt 2 x 50.000 kr. i de to selskaber. Klageren har i øvrigt aldrig ejet de omtalte ejendomme.

Samarbejdsoverenskomsten er ikke efterlevet, og LL indtrådte efter det oplyste aldrig i selskaberne.

Uanset stiftelsesdokumenternes indhold og de nævnte aftalers indhold er selskaberne stiftet med indskud af værdier tilhørende klageren og hans søster. Det bestrides ikke. at LL har underskrevet selskabernes stiftelsesdokumenter, men det fastholdes, at malerierne, som er indskudt i selskaberne, tilhørte klageren og dennes søster.

Det er i strid med fakta, når SKAT har lagt til grund, at klageren efterfølgende har erhvervet anparter mod kontant betaling til LL. Synspunktet støttes ikke af nogen form for dokumentation, og der er ikke eftervist økonomiske transaktioner mellem LL og klageren.

Der er indsendt kapitalforklaringer for indkomstårene 2002 og 2003. Billeder, som senere via klageren er indskudt i selskaberne fremgår allerede i formuen primo 2001. Billederne er modtaget i konfirmationsgave og som gave ved højtider fra nærmeste familie. Klagerens far har i mange år været involveret i galleridrift og har handlet med kunst. De angivne priser er udtryk for billedernes værdi primo 2002, og på overdragelsestidspunkterne.

Herudover er der senere foretaget indskud i selskaberne af inventar til en værdi opgjort til 170.500 kr. Inventaret stammer fra klagerens faster som bor i USA. Fasteren har løbende lånt klageren og dennes søster kunstværker og kontanter til en samlet værdi af 600.000 kr.

En del af inventaret blev stjålet under et indbrud i H1 ApS s ejendom ...1. I forbindelse med en efterfølgende retssag har selskabet opnået erstatning fra forsikringsselskabets side.

Til dokumentation er indsendt oversigter over de omhandlede effekter samt retsbogsudskrifter fra byretten af 6. januar 2005.

I indkomståret 2003 har klageren erhvervet halvdelen af en andelslejlighed, som er optaget til en værdi på 51.804 kr. Købet er finansieret ved låneoptagelse som klageren hæfter for med en gæld til F1-bank på 49.529 kr.

Opgjort efter revisorens metode har klageren haft et privatforbrug i 2002 på 63.573 kr. og i 2003 på 81.175 kr.

Det fremgår af revisorens udarbejdede specifikationer til regnskabernes mellemregningskonti, at der kun i ganske begrænset omfang er tale om økonomiske bevægelser som involverer klageren. Det er hermed dokumenteret, at H1 ApS pr. 30. september 2003 alene havde 2.643 kr. til gode hos klageren, mens klageren hos H2 ApS havde et tilgodehavende på 486 kr.

Disse oplysninger er bestyrket af R1, i forbindelse med efterfølgende sagsbehandling af skatteforvaltningen vedrørende selskaberne. Registreret revisor NT har i den forbindelse udfærdiget erklæring herom, dateret den 11. august 2008.

Det må derfor være ubetænkeligt at lægge til grund, at mellemregningen alene opgøres som foretaget af revisoren. Der bør derfor i det hele bortses fra SKAT beregning, som hviler på et fejlagtigt skønnet grundlag.

For så vidt angår 2002 er der ikke på nogen måde i skattecentrets opgørelse taget hensyn til, at klagerens formue primo 2002 tillige omfattede malerier, møbler o.s.v., som skal medregnes med 312.000 kr.

Posten i skattecentrets opgørelse "tilgodehavende hos selskaberne kr. 480.956" bestrides, jf. ovenfor.

Skattecentrets opgørelse for 2003 indeholder en åbenlys fejl, idet skattecentrets opgørelse af klagerens formue primo ikke svarer til opgørelsen, som skattecentret har opstillet for samme formue ultimo 2002. Primoformuen skulle således have indeholdt posterne "tilgodehavende hos selskaberne kr. 480.956" samt "halv kapitalforhøjelse ... kr. 120.000", hvorfor opgørelsen af privatforbruget bør reduceres til 16.891 kr. opgjort efter skattecentrets metode.

Privatforbruget kan rettelig opgøres således

 

2002

2003

2002

2003

Formue primo

       

Billeder, selskabsstiftelse

192.000 kr.

     

Billeder, selskabsindskud

120.000 kr.

     

Bankindestående

6.797 kr.

7.624 kr.

   

Anpartskapital

 

251.000 kr.

   

Mellemtegning v/stiftelse

 

61.000 kr.

   

Gæld

                  

   -8.709 kr.

   

Formue 1. januar

318.797 kr.

310.915 kr.

318.797 kr.

 310.915 kr.

         

Indkomst

70.091 kr.

51.250 kr.

   

Betalt skat

-14.400 kr.

-6.969 kr.

   

Tilbagebetalt skat

                 

      155 kr.

   

Årets bevægelser

55.691 kr.

44.445 kr.

55.691 kr.

44.445 kr.

         

Formue ultimo

       

Anpartskapital

251.000 kr.

251.000 kr.

   

Mellemregning v/stiftelse

61.000 kr.

     

Andel indskud inv. 50 %

170.500 kr.

170.500 kr.

   

Indestående bank

7.624 kr.

     

Gæld

-8.709 kr.

-38.203 kr.

   

Anden gæld

-170.500 kr.

-170.500 kr.

   

Værdi andelsbolig 50 %

 

51.804 kr.

   

Mellemregning, selskaber

 

58.843 kr.

   

Gæld andelsbolig

                  

 -49.259 kr.

   

Formue ultimo

310.915 kr.

274.185 kr.

-310.915 kr.

-274.185 kr.

Beregnet privatforbrug

   

63.573 kr.

81.175 kr.

Dermed er grundlaget for skatteforvaltningens ændringer ikke til stede.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selv angive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.

Indkomsten kan forhøjes uden tilsidesættelse af et regnskab, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lav. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635).

Indkomsten kan forhøjes til det beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Ifølge stiftelsesoverenskomst dateret den 27. juni 2002, har LL stiftet selskaberne H1 ApS og H2 ApS, hvilket også er oplyst til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Samme dato er klageren og hans søster, CA registreret med hver 50 pct. af anpartskapitalen i selskaberne. Det lægges derfor til grund, at klageren har ejet 50 pct. af selskaberne, som han har anskaffet fra LL.

Skattemyndighederne har ud fra de foreliggende oplysninger opgjort klagerens privatforbrug til -668.383 kr. i 2002 og -617.847 kr. i 2003. De stedlige skattemyndigheder har således opgjort, at klagerens privatforbrug ud fra de foreliggende oplysninger, lå væsentligt lavere, end hvad der må antages at medgå til en sædvanlig beskeden livsførelse.

Retten anser det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren har lånt penge af et familiemedlem. Der er herved henset til, at lånet ikke er dokumenteret via pengeoverførsler, bankbilag eller kontoudtog.

Af de efterfølgende indsendte specifikationer af selskabernes mellemregningskonti, som er udarbejdet af R1, fremgår, at der den 30. september 2003 er mellemregninger med klageren på -2.643 kr. og 486 kr. i hhv. H1 ApS og H2 ApS.

Det anses ikke for godtgjort, at klageren har foretaget indskud af malerier ved selskabernes stiftelse. Selskaberne er således ifølge stiftelsesoverenskomst stiftet af LL ved indskud af billeder, og klageren og hans søster har overtaget selskabet umiddelbart efter stiftelsen. Det anses dermed for godtgjort, at bl.a. klageren har afregnet kontant med LL.

Det anses ikke for godtgjort, at klageren har indskudt yderligere billeder ved selskabets kapitalforhøjelse.

Revisorens opgjorte privatforbrug reguleres derfor således

 

2002      

2003     

Beregnet privatforbrug

63.773 kr.

81.175 kr.

Billeder, selskabsstiftelse

-192.000 kr.

 

Billeder, selskabsindskud

-120.000 kr.

                

Korrigeret privatforbrug

-248.227 kr.

81.175 kr.

På den baggrund nedsættes forhøjelsen for indkomståret 2002 med 408.000 kr., således at det regnede privatforbrug udgør 80.773 kr.

For indkomståret 2003 nedsættes ændringen med hele forhøjelsen på 733.000 kr.

..."

I stiftelsesoverenskomsten af 27. juni 2002 for H1 ApS står der blandt andet

"...

I forbindelse med stiftelsen skal selskabet pr. 27. juni 2002 overtage nedenstående aktiver.

Vederlaget for erhvervelsen af ovenstående overdragelsessum sker ved, at stifler modtager anparter for nominelt Dkk. 125.000 tillagt overkurs. Den resterende del af købesummen henstår som anfordringsgæld på mellemregningskontoen i selskabet.

Som revisor og vurderingsmænd skal vi hermed erklære, at værdien af de overdragne nettoaktiver mindst svarer til det aftalte vederlag kr. 192.000. herunder den pålydende værdi af de anparter som skal udstedes tillagt overkurs.

Der henvises i øvrigt til foranstående åbningsbalance.

...

Jeg bekræfter hermed rigtigheden af stiftelsesdokumentets oplysninger. Jeg bekræfter endvidere, at den ansatte værdi, efter min vurdering, mindst svarer til det aftalte vederlag på kr. 192.000, herunder værdien af de anparter som skal udstedes tillagt overkurs.

..."

Stiftelsesoverenskomsten er underskrevet af såvel LL som registreret revisor OJ.

I stiftelsesoverenskomsten af 27. juni 2002 for H2 ApS, der er underskrevet af LL, står der blandt andet

"...

LL har dags dato besluttet at stifte et anpartsselskab på grundlag af efterstående vedtægter. Anparterne tegnes til kurs 105.

I forbindelse med stiftelsen skal selskabet pr. 27. juni 2007, i henhold til vedhæftede åbningsbalance, overtage nedenstående aktiver.

Inventar, malerier

192.000

AKTIVER I ALT

192.000

Overdragelsessum

192.000

Købesummen berigtiges blandt andet ved at stifter modtager anparter for kr. 125.000. Der henvises endvidere til den udarbejdede vurderingsberetning og åbningsbalance.

...

Virksomhedens stifter og direktør.

LL

..."

I hvert af selskaberne består aktiverne af 3 stk. malerier af IJ (97 x 130 cm). Værdien af hvert maleri er anslået til 64.000 kr. Ved denne vurdering er der taget højde for aktivets økonomiske værdi for selskabet.

Åbningsbalancen i begge selskaber er pr. 27. juni 2002 opgjort således

Aktiver

Anlægsaktiver

 
   

Inventar, malerier

192.000 kr.

Anlægsaktiver i alt

192.000 kr.

   

Passiver

 
   

Anpartskapital

125.000 kr.

Overkurs

    6.000 kr.

   

Egenkapital

131.000 kr.

   

Mellemregning anpartshaver

  61.000 kr.

   

Passiver i alt

192.000 kr.

Det fremgår af en kopi af anpartshaverfortegnelserne for H1 ApS og H2 ApS, at A og CA er anpartshavere i selskaberne, og de hver ejer anparter for 62.500 kr. i hvert selskab. Fortegnelserne har begge en påtegning, der er dateret den 12. oktober 2004. Ifølge påtegningerne, der er udformet af selskabernes revisor, bekræfter han, at der er tale om kopier af de originale anpartshaverprotokoller, samt at de angivne ejerforhold er korrekte.

Den 29. juli 2002 oprettede statsautoriseret revisor JS et dokument med overskriften "Sammenfatning af aftale mellem LL og A". I dokumentet står der blandt andet

"...

LL stifter et holdingselskab til kr. 125.000. LL's selskab laver et kontant indskud i hvert af de to driftsselskaber på kr. 50.000 mod at få en ejerandel af selskaberne på hver 50 %. Udover den kontante investering er det aftalt, at LL skal betale kr. 400.000 i alt til A privat for eksisterende goodwill i de nuværende restauranter. Der skal i august 2002 udbetales de første kr. 200.000 og den 31. december 2004 skal de resterende kr. 200.000 betales.

..."

Dokumentet er underskrevet af revisoren og tiltrådt af A, EA og LL.

Den 1. august 2002 har A, EA og LL underskrevet et dokument med overskriften "Samarbejdsoverenskomst imellem A og LL".

Den 5. januar 2003 indgav H1 ApS en opgørelse til politiet over effekter, som selskabet angiveligt havde fået stjålet. Effekterne havde ifølge opgørelsen en samlet værdi på 474.611 kr. Opgørelsen omfatter 2 malerier af IJ. De måler 97 x 138 cm. Billedernes værdi er angivet på 54.000 kr. pr. stk. Tyveriet blev også anmeldt til G1-forsikring A/S, der afviste at erstatte værdien af de stjålne effekter. Derfor anlagde H1 ApS sag mod forsikringsselskabet.

Selskabernes første regnskabsperiode løb fra 27. juni 2002 til 30. september 2003. Regnskaberne for denne periode er underskrevet den 27. februar 2004, hvor de også er godkendt på generalforsamlinger i selskaberne. I balancen for H2 ApS er der anført en kapitaludvidelse på 240.000 kr. I resultatopgørelsen er årets resultat angivet med -240.353 kr.

Den 19. oktober 2004 sendte Skatteafdelingen et brev til CA, hvori afdelingen foreslog hendes indkomst for 2002 forhøjet med 62.500 kr. svarende til værdien af hendes anparter i H2 ApS. Dette skete med henvisning til, at hun havde fået anparterne som en skattepligtig gave.

I et brev til hende af 4. januar 2005 frafaldt Skatteafdelingen forhøjelsen. I brevet står der blandt andet

"...

På mødet den 4. januar 2005 redegjorde de for, at De havde fået malerierne i konfirmationsgave og at malerierne siden er steget væsentlig i værdi. Skatteafdelingen finder herefter ikke, at der er basis for at forhøje Deres indkomst for 2002, idet gaven er modtaget i det indkomstår, som jf. SSL § 34 ikke kan genoptages og fordi malerierne angivelig har haft en noget mindre værdi på tidspunktet for gavens ydelse.

Forså vidt angår vor skrivelse af 25. november 2004, bortfalder denne med samme begrundelse som ovenfor.

..."

Den 7. januar 2005 indgik H1 ApS og G1-forsikring A/S forlig i retssagen. I henhold til forliget skulle G1-forsikring A/S inden 14 dage betale 290.000 kr. til H1 ApS.

Den 22. juni 2005 oprettede og underskrev DA, USA, der er faster til A, et dokumentet, hvori der står

"...

Til Rette Vedkommende

Vedrørende Lån til A og CA.

Det skal hermed bekræftes at jeg, DA, har lånt A og CA DKR 600.000.00 i form af kunst værdier samt kontanter.

..."

Den 3. oktober 2005 sendte skatteforvaltningen brev til A med forslag til skønsmæssig forhøjelse af hans indkomst for 2002 med 737.000 kr.

Den 18. november 2005 traf SKAT den afgørelse om As indkomst for 2002 og 2003, som han indbragte for Landsskatteretten.

Forklaringer

Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaringer af A, EA, LL, CA og BA.

A har blandt andet forklaret, at han er søn af EA og BA. Hans søster er CA. Hele hans familie interesserer sig for kunst. Hans far har arbejdet tæt sammen med kunstneren IJ. For 1 år siden blev A færdig på Universitetet som mag.art i kunsthistorie. Nu arbejder han som inspektør på ... Kunstmuseum. I tidens løb er der kommet mange kunstnere i hans barndomshjem. Blandt dem er IJ. Han har også selv besøgt IJ i IJs atelier i Frankrig. Han var 12 år, da han var på besøg i IJs galleri. Han er i tidens løb blevet foræret forskellige kunstværker af blandt andet sine forældre. Blandt kunstværkerne er nogle malerier af IJ. IJ har også foræret ham et enkelt billede. As faster, DA, har også foræret ham et maleri af IJ. De 3 malerier af IJ, som han indskød i selskaberne H1 ApS og H2 ApS, er blandt de malerier, som han i tidens løb har fået foræret. Så vidt han husker, fik han foræret 2 af malerierne til sin konfirmation og 1 af dem til sin 18 års fødselsdag. Hans far var engageret i handel med kunst - blandt andet gennem selskabet G2 ApS. Dette selskab ejede blandt andet 2 ejendomme. Den ene ejendom er beliggende ...1. Den anden af ejendommene er beliggende ...2. Selskabet gik på et tidspunkt konkurs. Familien ville gerne beholde de 2 faste ejendomme i familiens eje. Ejendommen ...2 var indrettet til galleri og restaurant, mens ejendommen ...1 skulle indrettes som galleri. Han og hans søster stiftede nu de 2 selskaber H1 ApS og H2 ApS. Planen var at overføre den ene ejendom til det ene selskab og den anden ejendom til det andet selskab. De bad LL, der var bekendt med erhvervsforhold og ofte kom i ejendommen ...2, om at være behjælpelig med stiftelsen af selskaberne. Formelt skulle LL stifte selskaberne ved at indskyde malerierne i selskaberne. A og CA fik bagefter hver halvdelen af anparterne i selskaberne, da selskaberne var stiftet. LL har aldrig haft ejendomsretten til nogen af IJ malerierne - hverken dem der tilhørte A eller CA. I 2002 havde A heller ingen penge at købe malerierne for. Samarbejdet med LL ophørte senere i 2002. Han har skrevet under på såvel den sammenfatning af aftalen mellem LL og ham, der er underskrevet den 29. juli 2002 og samarbejdsoverenskomsten mellem LL og ham, der er underskrevet den 1. august 2002. Han har imidlertid aldrig deltaget i møder med LL. Han har i virkeligheden skrevet under på aftalerne uden helt at være klar over, hvad de gik ud på. Som han ser det, er aftalerne i virkeligheden det rene volapyk. Intet af det, der står i dem, er der nogen realitet i. Det var hans far, der bad ham underskrive dokumenterne. LL har aldrig bedt om at få udleveret IJ malerierne.

DA bor i USA. Hun har imidlertid mange ting - først og fremmest kunstgenstande og inventar - stående på ejendommen ...2. Hun var også direktør i G2 ApS. I forbindelse med konkursen i G2 ApS, som vist nok indtrådte i 2002, accepterede boet og kreditorerne, at inventaret og kunstgenstandene ikke skulle indgå i konkursboet, fordi de tilhørte DA personligt.

Han mener ikke, at der på noget tidspunkt er sket en kapitalforhøjelse i H2 ApS på 240.000 kr. Der er nok overført værdier for 240.000 kr. til selskabet, men disse værdier tilhører i virkeligheden DA. Det er hans far, der har haft med denne værditilførsel at gøre. Hans far kender den i detaljer. A selv har ikke kendskab til det i detaljer. Heller ikke selv om han formelt har stået som direktør i H1 ApS. I 2002 havde han kun indtægter fra S.U. og fra mindre studiejobs. Han kan huske, at han på det tidspunkt arbejdede som pedelmedhjælper på et hospital. Det var et arbejde, der gav omkring 1.000 kr. pr. måned efter skat. Han har boet i ...3 siden 2000.

Han har måske haft 5 malerier af IJ i det hele. Det maleri, som han fik af IJ personligt, var nymalet, da han fik det. De øvrige 2 malerier, som blev indskudt i H1 ApS og H2 ApS, har hans far og faster i sin tid også købt af IJ, da malerierne var helt nymalede. A blev konfirmeret i 1994, og han blev 18 år i 1998. Han vidste nogenlunde, hvilken værdi malerierne havde - også da han indskød dem i selskaberne. Han mener, at en værdi på ca. 60.000 kr. pr. styk er meget realistisk, selv om værdifastsættelsen af kunstmalerier altid er noget usikker. Da han fik malerierne, var de noget mindre værd. Han har aldrig tegnet en særskilt forsikring på malerierne. Han har i det hele taget aldrig tegnet en forsikring i sit liv.

Han mener, at lånet fra DA til CA og ham er øget løbende over perioden fra 2003 til juni 2005, hvor lånedokumentet blev oprettet. Han kan ikke komme det nærmere. Værdierne i henhold til lånene indgik i H2 ApS, men han kan ikke redegøre nærmere for det. Han har aldrig afdraget på lånet eller betalt renter af det. DA mangler ikke penge. Aftalen med hende er, at han skal afdrage, når han har råd. Det er revisoren, der har påtegnet kopien af anpartshaverfortegnelsen den 12. oktober 2004.

LL har blandt andet forklaret, at han var ansat i et reklamebureau, da han i 2002 mødte EA. Da han fortalte EA om, at han var blevet fyret fra reklamebureauet, blev de enige om at starte 2 selskaber. Det blev henholdsvis H1 ApS og H2 ApS. Der var allerede indrettet restaurant og galleri i ejendommen ...2. Det var planen, at der også skulle indrettes galleri i ejendommen ...1. Planen var, at ejendommen ...2 skulle overdrages til det ene selskab, og at ejendommen ...1 skulle overdrages til det andet. Han blev i første omgang registreret som direktør i begge selskaber. Det var EA, der kørte det meste med bistand fra en revisor. LL vidste, at der blev skudt malerier og inventar ind som kapital i selskaberne. Han gik ud fra, at både malerier og inventar tilhørte EA. De tilhørte i hvert fald ikke ham. Han kan huske, at han skrev under på nogle dokumenter. Det skete på en café, hvor han mødtes med EA. EA kom med dokumenterne direkte fra et møde hos revisoren. LL stod som direktør for selskaberne, men han ejede ikke nogen af anparterne. Han har ikke forstand på kunst og har derfor heller ikke haft forstand på værdiansættelsen af det, der blev skudt ind i selskaberne. Der har aldrig været nogen økonomiske transaktioner mellem A om ham. Han kan huske, at det var EAs revisor, der gennemgik dokumenterne om aftale- og samarbejdsoverenskomst mellem A og ham. Han betalte 200.000 kr. til EA for goodwill. Det beløb har han aldrig fået noget for. Han har heller ikke fået beløbet tilbage fra EA. Så vidt han husker, angik beløbet goodwill på ejendommen beliggende ...1. I forbindelse med, at han hørte op med at arbejde sammen med EA, skulle han egentlig have pengene tilbage, men det har han aldrig fået. I dag er hans forhold til EA ikke det bedste. Derimod har han ikke noget imod hverken A eller CA.

EA har blandt andet forklaret, at han har handlet med kunst siden 1987. Hans søster, DA, var anpartshaver i G2 ApS, der handlede med kunst. Det var vist nok i april eller maj 2002, at G2 ApS blev erklæret konkurs. Selskabet rådede over kunst og inventar for ca. 8 mio. kr., som tilhører DA personligt. Kunstværkerne var egentlig i kommission hos G2 ApS. Ved konkursens indtræden befandt de sig på ejendommen ...2. Det gør de fortsat. En del af genstandene er senere blevet udlånt af DA til A og CA. DA har også udlånt en del kontanter, som på det tidspunkt befandt sig på ejendommen ...2.

Han og hans kone, BA, har tit foræret A og CA kunstværker til fødselsdage og andre mærkedage. Det har DA også. Han har blandt andet foræret malerier af IJ til A. Han er personlig ven med IJ. Han kan også huske, at A har fået et maleri foræret direkte af IJ selv, men han kan ikke huske, hvornår det er sket. Han og BA har givet A 2 malerier af IJ, og DA har givet A 1 maleri af IJ i tidens løb. Han og BA har også givet CA 2 malerier af IJ, mens DA har givet hende 1 maleri. Han, BA og DA købte malerierne direkte af IJ i løbet af 1980'erne, da malerierne var nymalede. De gav 6.000-8.000 kr. pr. styk for malerierne. Da de blev foræret til CA og A, var de nok 18.000-20.000 kr. værd pr. styk.

Det var efter rådgivning fra ham, at A og CA stiftede 2 selskaber. Det skete nogenlunde samtidig med, at han blev kontaktet af LL, der fortalte, at han netop var blevet fyret fra det reklamebureau, som han tidligere havde arbejdet for. Der blev holdt et møde med deltagelse af LL, A, CA og ham, hvor de aftalte at stifte selskaberne H1 ApS og H2 ApS. Det var efter råd fra revisor, at LL blev opført som stifter af selskaberne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Det var klart, at det var A og CA, der tilvejebragte indskuddene i selskaberne. LL var bare direktør. EA kontaktede sin ven SJ, der er indehaver af G3, for at få en vurdering af værdien af de malerier af IJ, der blev indskudt i selskaberne. Det var SJ, der opgav en pris på ca. 60.000 kr. pr styk for de 6 malerier. Prisen var sat som "galleri prisen" - forstået som den pris malerierne var værd, hvis de blev solgt af et galleri. Det er nok en fejl fra revisorens side, når han over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kom til at opgive LL som stifter af selskaberne. Når revisoren kom til at begå den fejl, hænger det nok sammen med, at LL rent fysisk havde malerierne med hen til revisoren. Angivelsen i anpartsprotokollen med påtegningen af 12. oktober 2004, hvoraf det fremgår, at A og CA er anpartshavere, er foretaget for at dokumentere ejerforholdene til anparterne over for SKAT. LL fratrådte som direktør i selskaberne i september 2002. LL fratrådte efter pludselig at have meddelt, at han ikke ønskede at arbejde med selskaberne længere. Dokumenterne vedrørende samarbejdsaftalerne af 29. juli 2002 og 1. august 2002 er udarbejdet af LLs revisor. De ting der er omtalt i dokumenterne, er stort set ikke blevet til noget. Ret beset skylder han (EA) fortsat LL 200.000 kr.

Tilførslen til regnskabet i H2 ApS om en kapitaludvidelse på 240.000 kr. er sket efter råd fra revisor. Det var nødvendigt for, at selskabet kunne få en spiritusbevilling til at drive restauranten i ejendommen ...2. Værdien på de 240.000 blev bragt til veje ved at indskyde nogle MI malerier, som befinder sig på ejendommen ...2, og som tilhører DA. A og CA har aldrig haft noget med det at gøre. Da han og BA forærede IJ malerierne til A og CA, havde malerierne nok en "galleri pris" på 40.000 kr. pr. styk. Da malerierne blev skudt ind i selskaberne, var galleri prisen efter hans bedste overbevisning steget til 64.000 kr. pr. styk.

CA har blandt andet forklaret, at hun kan huske, at hun har fået i alt 3 IJ malerier som gave. Det ene fik hun i konfirmationsgave. Det andet fik hun i fødselsdagsgave, da hun blev 16 år. Hun kan ikke huske præcis, hvornår hun fik det sidste billede, men hun mener, at det også var en fødselsdagsgave, og at hun fik det, da hun blev 13 ar. Det var meget almindeligt i familien at give hinanden gaver i form af kunst. Hun har i tidens løb også fået andre malerier forærende, men ikke malerier af IJ. Hun ved, at A også har fået malerier af IJ foræret. A har fået malerier foræret både af deres forældre, af deres faster og af IJ personligt. Blandt disse malerier er de 3, som A har skudt ind i H1 ApS og H2 ApS i forbindelse med stiftelsen af selskaberne. Formålet med stiftelsen af selskaberne var at sikre, at ejendommene ...2 og ...1 blev i familiens eje, selv om G2 ApS var gået konkurs. Hun var 18 år, da selskaberne blev stiftet. Det var hendes og As far, der foreslog, at LL skulle være direktør i selskaberne. A og hun bad LL om at stifte selskaberne ved at skyde IJ malerierne ind i selskaberne. LL var selvfølgelig klar over, at malerierne tilhørte A og hende. LL købte ikke malerierne i forbindelse med stiftelsen. Der var ingen snak om, at LL i første omgang skulle have anparterne i selskaberne og derefter overdrage dem til A og hende.

Senere lånte A og hun 600.000 kr. i form af kunstgenstande, møbler og kontanter af deres faster, DA. De lånte værdier befandt sig på ejendommen ...2. Det gør de - bortset fra kontanterne - stadig. Hun har ikke haft noget med værdiansættelsen af kunstgenstandene og møblerne at gøre. Hun kender ikke noget til en kapitalforhøjelse i nogen af selskaberne. Hun mener stadig, at hun har anparter i begge selskaber for et samlet pålydende på 125.000 kr. Hun blev for lang tid siden af skatteforvaltningen bedt om at redegøre for forholdene omkring selskaberne H1 ApS og H2 ApS. Hun var til møde hos SKAT i den anledning. Hendes redegørelse er blevet taget til efterretning, og der er ikke sket nogen ændringer i hendes selvangivne indtægtsforhold.

BA har blandt andet forklaret, at de i familien altid har brugt at give gaver i form af kunst til festlige lejligheder - for eksempel fødselsdage og konfirmation. Hun kan huske, at hun og hendes mand, EA, har givet A IJ malerier i forbindelse med, at A blev konfirmeret og fyldte 18 år. Malerierne købte EA og hun i sin tid af IJ personligt. Hun kan ikke huske, hvornår de købte malerierne. Hun har selv noget forstand på kunst. Hun er uddannet fodterapeut. I tidens løb har hun arbejdet på en døgninstitution for tvangsfjernede børn i alderen mellem 0 og 6 år og på et plejehjem. Hun har ikke haft noget at gøre med stiftelsen af H1 ApS og H2 ApS, men hun har et overfladisk kendskab til dispositionerne i forbindelse hermed. IJ malerierne blev indskudt i selskaberne af CA og A - og ikke af LL. DA har i sin tid købt kunst og inventar, som er opbevaret på ejendommen ...2. Da G2 ApS gik konkurs, indgik disse kunstværker og inventar ikke i konkursboet. Hun kender ikke noget til kapitalforholdene i H2 ApS, selv om hun er direktør i selskabet. Hun gik ud fra, at revisoren havde styr på disse.

Parternes synspunkter (procedure)

A har til støtte for sine påstande i overensstemmelse med sit påstandsdokument anført, at Landsskatterettens ansættelse af hans personlige indkomst for 2002 er urigtig, fordi han og hans søster, CA, er dem, der reelt har indskudt de i alt 6 IJ malerier i selskaberne H1 ApS og H2 ApS ved selskabernes stiftelse. CA og han er straks blevet noteret som anpartshavere i selskaberne, således at de hver har halvdelen af anparterne i selskaberne. De værdier, som han har skudt ind i selskaberne, har tilhørt ham i en årrække forud for, at selskaberne blev stiftet. Værdierne har på intet tidspunkt tilhørt LL, og der er ikke tale om, at han i forbindelse med stiftelsen af selskaberne har købt effekter kontant af LL. Indskydelsen af malerierne i selskaberne har følgelig ingen indflydelse på As indkomstforhold i 2002. Ved de afgivne forklaringer er det i øvrigt dokumenteret, at han havde ejendomsretten til de værdier, der blev indskudt. Der er intet grundlag for at tilsidesætte disse forklaringer. De værdier i form af malerier og inventar, der senere er overdraget til selskaberne tilhører hans faster, DA. Låneerklæringen fra hende skal tillægges betydning efter dens indhold. Han var gennem en længere periode forud for indkomståret 2002 bemyndiget til at overlade disse genstande til selskaberne. Dette har heller ingen indflydelse på hans indkomstforhold hverken i 2002 eller på noget andet tidspunkt. Der er ikke som oprindelig tænkt gennemført nogen kapitalforhøjelse i selskabet, som således fortsat enten må have en gæld svarende til maleriernes og inventarets værdi, eller en forpligtelse til at levere dem tilbage på anfordring. Der foreligger ikke nogen gaveafgiftspligtige dispositioner af betydning for denne sag. Det skal også tillægges betydning, at hans søster, CA, som har disponeret på nøjagtig samme måde som ham, ikke er mødt med noget krav om forhøjelse af hendes personlige indkomst. Derfor må lighedsbetragtninger føre til, at kravet om forhøjelse af hans skattepligtige indkomst ikke kan opretholdes. Han var i 2002 på SU, og han ikke haft et privatforbrug udover det, som han har anerkendt sættes til en værdi på 80.377 kr. Det forhold, at han af procesbesparende grunde ikke har indbragt Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse på 17.000 kr., kan ikke tillægges betydning ved vurderingen af de forhold, som sagen omhandler.

Skatteministeriet har til støtte for sin frifindelsespåstand i overensstemmelse med sit påstandsdokument anført, at ministeriet var berettiget til skønsmæssigt at forhøje As personlige indkomst for 2002 med 329.000 kr. Han har anerkendt, at skattemyndighederne var berettigede til skønsmæssigt at forhøje indkomsten med 17.000 kr. Da han således hermed har anerkendt, at han har undladt at selvangive alle sine indtægter, har skattemyndighederne allerede af den grund været berettiget til at skønne over hans skattepligtige indkomst. Under alle omstændigheder er hans privatforbrug negativt med 248.277 kr. Et negativt privatforbrug giver skattemyndighederne adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst. For at tilsidesætte dette skøn, skal han godtgøre, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig og hviler på et forkert grundlag. Dette har han ikke godtgjort. Kravet til det bevis, som han skal føre er skærpet. Der lægges i første række vægt på det skriftlige materiale i sagen. På grund af det nære familieforhold, der er mellem ham og vidnerne, bortset fra LL, må der lægges mindre vægt på forklaringerne. A har gjort gældende, at han i forbindelse med stiftelsen af såvel H1 ApS som H2 ApS indskød malerier til en værdi af 192.000 kr., ligesom han har gjort gældende, at han efterfølgende indskød malerier i selskaberne til en værdi på 120.000 kr. Han bestrider således ikke. at han har afholdt udgifter i indkomståret 2002 i forbindelse med selskabet for samlet 312.000 kr., men bestrider at udgifterne er afholdt med skattepligtige midler erhvervet i indkomståret 2002. Hans anbringende om, at indskuddene er foretaget med malerier erhvervet i konfirmationsgave (apportindskud i forbindelse med stiftelsen) samt lånte malerier (indskud i forbindelse med kapital forhøjelsen) er udokumenteret og kan ikke føre til en tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn. Han har ikke detaljeret redegjort for, hvordan og hvornår malerierne angiveligt skulle være blevet overdraget til ham. Det bemærkes i den forbindelse, at maleriernes værdi (64.000 kr. pr. stk.) medfører, at det i mangel af modstående oplysninger må lægges til grund, at overdragelserne til ham ikke kunne ske, uden at der skulle svares gaveafgift efter boafgiftslovens § 23. Han burde derfor være i stand til at fremlægge dokumentation for betaling af gaveafgift. Han mangler også at oplyse den nøjagtige dato for overtagelsen, og hvem der overdrog malerierne til ham, herunder om der var tale om en person indenfor den i boafgiftslovens § 22 angivne familiekreds. Endvidere mangler han at redegøre for, hvorledes han fastsatte værdien af de overdragne malerier og derved fastslog, at der ikke skulle svares gaveafgift eller almindelig indkomstskat, for så vidt overdrageren var en person uden for den i boafgiftslovens § 22 angivne familiekreds. Endelig har han ikke besvaret ministeriets opfordring til at redegøre for, hvorvidt malerierne har været udbudt i salg eller blot været optaget i katalog, herunder på tidspunktet, hvor han angiveligt erhvervede malerierne. Disse forhold må komme ham bevismæssigt til skade. I relation til de malerier, der blev indskudt ved kapitalforhøjelsen, har ministeriet anført, at erklæringen fra DA dateret den 22. juni 2005 ikke godtgør, at A og hans søster til sammen har lånt 600.000 kr. i form af malerier og kontanter, endsige at "lånet" fandt sted forud for 2005. For at et låneforhold kan anses for dokumenteret, kræves der efter praksis i sager som disse, at lånet er bestyrket ved objektive kendsgerninger. Det gælder navnlig, når lånet er ydet af dem nærtstående, således som det er tilfældet i nærværende sag. Lånedokumentet dokumenterer ikke, at han faktisk fik malerier, inventar og kontanter stillet til rådighed. Hertil kommer, at det forhold, at han har lånt nogle malerier, ikke automatisk medfører, at det er dokumenteret, at kapitalforhøjelsen også blev foretaget ved indskud af samme malerier. Lånedokumentet er i øvrigt dateret den 22. juni 2005, dvs. efter skattesagen blev indledt. Lånedokumentet specificerer endvidere ikke, hvad der blev udlånt eller vilkårene for lånet, hvilket tilsiger, at dokumentet ikke er udtryk for et reelt gældsforhold. Det må endvidere anses for en særpræget låneaftale, der indebærer, at A var berettiget til at råde over malerierne ved at indskyde dem som apportindskud i et selskab. Adgangen til dette er da heller ikke beskrevet i dokumentet. A har ikke redegjort for hvilke malerier, der blev lånt, hvorledes disse blev værdiansat samt størrelsen af de udbetalte midler. Dette taler for, at der ikke er tale om et reelt gældsforhold. Endeligt bestrides det, at det, som A har anført om almindelige lighedsbetragtninger, har betydning for sagen. Det er således uden betydning, at hans søster ikke har fået sin indkomst skønsmæssigt forhøjet på samme måde som ham.

Rettens begrundelse og resultat

Af den samlede forhøjelse af As indkomst for 2002 på 329.000 kr., som Landsskatteretten har foretaget, er 192.000 kr. begrundet med, at han må have købt anparter i H2 ApS og H1 ApS for dette beløb kontant af LL.

Efter forklaringerne afgivet af A, hans far, mor og søster tilhørte de 3 malerier af IJ A, inden H2 ApS og H1 ApS blev stiftet. Malerierne er givet til ham som lejlighedsgaver, blandt andet i forbindelse med hans konfirmation. Mens han har ejet malerierne, er de steget meget i værdi.

LL har forklaret, at malerierne aldrig har tilhørt ham - heller ikke selv om dette indirekte fremgår af stiftelsesdokumenterne for selskaberne. Han troede dog, at malerierne tilhørte EA.

Af forhøjelsen af As indkomst for 2002 er 120.000 kr. begrundet med, at det ikke kan anses for godtgjort, at A har indskudt lånte værdier i form af malerier, inventar og kontanter ved en kapitalforhøjelse i H1 ApS. Kapitalforhøjelsen fremgår alene af selskabets regnskab for perioden 27. juni 2002 til 30. september 2003, der er underskrevet af selskabets direktør, BA, og revisor og godkendt på generalforsamlingen.

Efter forklaringerne fra EA og A er der aldrig gennemført en sådan kapitalforhøjelse. Ifølge forklaringerne fra CA og BA kender de ikke noget til, at der skulle være foretaget sådan en kapitalforhøjelse.

A har forklaret, at han i perioden fra 2000 til 2009 - og dermed også i 2002 - var universitetsstuderende, og at han i 2002 og 2003 alene havde indkomst fra SU og mindre studiejobs først og fremmest som pedelmedhjælper på et hospital. Landsskatteretten har accepteret, at han i 2003 alene havde indtægter SU og studiejobs, og at hans samlede indkomst var på 51.250 kr.

Selv om det ikke er underbygget nærmere med skriftligt materiale, lægger retten på denne baggrund til grund, at IJ malerierne, der blev skudt ind i selskaberne ved deres stiftelse, tilhørte A og hans søster, og at der aldrig er sket en kapitalforhøjelse på 240.000 kr. i H1 ApS

Skattemyndighederne har foretaget beregningen af As negative privatforbrug for 2002 ud fra en forudsætning om, at han har købt anparter i selskaberne kontant af LL, og at der er sket en kapital forhøjelse i H1 ApS med 240.000 kr.

Da denne forudsætning ikke er til stede, og selv om A ikke har protesteret imod en forhøjelse af hans indkomst for 2002 med 17.000 kr. i forhold til den selvangivende, har han godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af hans indkomst for 2002 er åbenbart urimelig og hviler på et forkert grundlag. Retten tager derfor hans principale påstand til følge.

A har vundet sagen. Skatteministeriet skal derfor betale sagsomkostninger til ham. Sagsomkostningerne fastsættes til 37.000 kr., hvoraf 4.000 kr. skal anvendes til dækning af hans udgift til retsafgift, 3.000 kr. skal anvendes til dækning af udgiften til særlig vidnegodtgørelse til LL, og resten, eller 30.000 kr., skal anvendes til dækning af hans udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand, der omfatter moms, har retten hovedsagelig lagt vægt på skatteværdien af beløbet på 312.000 kr., som sagen drejer sig om.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgeren, As, personlige indkomst for 2002 med 737.000 kr., som SKAT har foretaget, og Landsskatteretten senere ved kendelse af 18. december 2008 har nedsat med 408.000 kr., nedsættes med 312.000 kr. mere, og inden 14 dage betale 37.000 kr. i sagsomkostninger til A. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.