Spørgsmål

1. Kan A ApS tegne en livsforsikring på hver af de to indehavere, således at indehaverne accepterer en lønnedgang af samme størrelse som forsikringspræmien med den konsekvens, at en udbetaling af forsikringssummen til den forsikrede (de respektive ægtefæller) vil være skattefri for modtagerne, samtidig med at den betalte forsikringspræmie er fradragsberettiget for A ApS?
2. Vil det få betydning for svaret på spørgsmål 1, hvis der ikke sker en lønnedgang, men de respektive forsikringspræmier i stedet lægges til indehavernes løn som et personalegode?

Svar

1. Spørgsmålet afvises.
2. Spørgsmålet afvises.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ApS ejes af B - 60 % af anparter og C - 40 % af anparter. 

Selskabets indtjening er stærkt afhængig af begge ejere, og de har derfor ønsket at sikre selskabets overlevelse bedst muligt, hvis den ene af dem skulle falde væk før pensionsalderen.

Der er mellem parterne indgået en aftale om, at den efterlevende skal købe afdødes andel af selskabet. For ikke at belaste den overlevende ejers likviditet er det samtidigt besluttet, at der skal tegnes en livsforsikring på hver af de to ejere med de respektive ægtefæller som begunstigede. Derved vil den overlevende part få tid til at planlægge fremtiden, samtidig med at den efterlevende ægtefælle ikke kommer i en økonomisk knibe.

Det er oplyst, at parterne overvejer en forsikringssum på omkring kr. 5 mio., men at den endelige sum endnu ikke er fastsat.

Parterne overvejer at lade A ApS betale præmierne i forbindelse med, at ejerne går ned i løn svarende til de faktiske præmiebetalinger. Det skal præciseres, at der bliver tale om en lønnedgang som opfylder de krav, SKAT normalt stiller.

Da anvendelsesområdet for lønnedgang løbende undergår ændringer, ønsker parterne at få afklaret, om SKATs opfattelse af konsekvenserne af den påtænkte ordning, er i overensstemmelse med parternes.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Parterne er af opfattelse:

• at udbetalingen af forsikringssummen til en efterlevende ægtefælle i forbindelse med dødsfaldet vil være skattefri for den efterlevende, og
• at selskabet vil have fradrag for forsikringspræmien - i princippet som en lønudbetaling.

I Ligningsvejledningen, afsnit A.C.3.3.1.3, defineres risikolivsforsikringer som livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling f.eks. i tilfælde af den forsikredes død inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes 80. år.

Begge betingelser vil være opfyldt ved den påtænkte forsikringsordning.

I samme afsnit nævnes, at arbejdsgiveren i de tilfælde, hvor forsikringssummen kun kan tilfalde arbejdstageren, har fuld fradragsret for præmierne efter SL § 6, litra a.

Og endelig nævnes, at en udbetalt forsikringssum i de tilfælde, hvor arbejdstageren anses for ejer, er skattefri for denne i medfør af PBL § 53 A, stk. 5. Forsikringssummen vil i henhold til PBL § 56, stk. 2, endvidere være indkomstskattefri for begunstigede.

På baggrund heraf er det repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende.

Om der sker en lønnedgang eller om præmien tillægges lønnen som en form for personalegode, påvirker efter vor repræsentantens opfattelse ikke realiteten bag, hvilket indebærer, at spørgsmål 2 bør besvares med et nej.

SKATs indstilling og begrundelse

Der spørges om spørger kan tegne en livsforsikring på hver af de to indehavere, således at indehaverne accepterer en lønnedgang af samme størrelse som forsikringspræmien med den konsekvens, at en udbetaling af forsikringssummen til den forsikrede (de respektive ægtefæller) vil være skattefri for modtagerne, samtidig med at den betalte forsikringspræmie er fradragsberettiget for spørger (spørgsmål 1).

Der spørgers dernæst om det få betydning for svaret på spørgsmål 1, hvis der ikke sker en lønnedgang, men de respektive forsikringspræmier i stedet lægges til indehavernes løn som et personalegode (spørgsmål 2).

Det er oplyst, at selskabet ønsker at tegne en livsforsikring på hver af de to ejere med de respektive ægtefæller som begunstigede. Hensigten med tegningen er at sikre, at den overlevende indehaver i selskabet få tid til at planlægge fremtiden samtidig med, at den efterlevende ægtefælle ikke kommer i en økonomisk knibe.

I henhold til pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 2 kan præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v. til:

1. livsforsikring, der ikke omfattes af lovens kapitel 1,
2. livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, [...],

ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det bemærkes, at lovens kapitel 1 omfatter pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer, rateopsparinger og opsparinger m.m. oprettet i pensionsøjemed.

Det fremgår dernæst at pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 2, 4 pkt., der vedrører kapitalforsikringer i pensionsøjemed, at det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til udbetaling, såfremt den forsikrede lever på det aftalte udbetalingstidspunkt. Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis den forsikrede dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år.

SKAT bemærker, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger en police, der gør det muligt at vurdere om den planlagde forsikring vil blive omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 eller § 53 A, stk.1.

Det fremgår af bemærkninger til skatteforvaltningsloven, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet skal afvise at give et bindende svar, når told- og skatteforvaltningen vurderer, at spørgsmålet ikke er oplyst tilstrækkeligt ti, at det kan besvares.

Tilsvarende gælder, såfremt spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.

SKAT vurderer, at det ikke muligt at tage stilling til de stillede spørgsmål før der foreligger en konkret police, der gør det muligt at vurdere hvilket bestemmelse i pensionsbeskatningsloven finder anvendelse i relation til det konkrete tilfælde.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 og 2 afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.