Parter

A
(Advokat Lars Cort Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ adv.fm. Karin Skov Nilausen)

Afsagt af byretsdommer

Mette Bytofte

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 24. april 2009, har sagsøgeren, A, overfor sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:

Nedsættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 med kr. 257.580.

Subsidiært:

Nedsættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 med et af Retten skønsmæssigt fastsat beløb på mellem kr. 257.580 og kr. 57.424.

Mere subsidiært:

Nedsættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 med kr. 57.424.

Mest subsidiært:

Nedsættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 med et af Retten skønsmæssigt fastsat beløb mindre end kr. 57.454.

Påstand 2:

Nedsættelse af sagsøgers afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2004 - 31. december 2004 med kr. 76.768.

Subsidiært:

Nedsættelse af sagsøgers afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2004 - 31. december 2004 med et af Retten skønsmæssigt fastsat beløb på mindre end kr. 76.768.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 19. januar 2009 følgende kendelse:

"...

Sagen drejer sig om tilsidesættelse af klagerens regnskab og skønsmæssig forhøjelse af indkomsten.

Landsskatterettens afgørelse

Selvangivet underskud af virksomhed ikke godkendt	88.062 kr.
Ansat overskud af virksomhed	311.244 kr.
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten med i alt	399.306 kr.

Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige forhøjelse med 141.726 kr. til 257.580 kr.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft et møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klageren drev i det påklagede år H1, ...1, som en personlig virksomhed. Han selvangav her en omsætning på 681.253 kr., et privatforbrug på 184.509 kr., og en udgående moms på 150.938 kr. Disse beløb fremgår af en årsrapport for virksomheden, som klageren indsendte sammen med sin selvangivelse.

SKATs afgørelse

SKAT har opfordret klageren til at indsende sit regnskabsmateriale til kontrol. Klageren har imidlertid ikke efterkommet denne opfordring.

SKAT har på baggrund af årsrapporten herefter opgjort, at klageren har haft et negativt privatforbrug på 314.624 kr. Klageren anses derfor at have haft yderligere indtægter på i alt 499.133 kr. for at kunne afholde de oplyste udgifter til privatforbrug.

SKAT har endvidere henvist til, at klageren ikke har fremlagt det materiale, der ligger til grund for regnskabet. Han har derfor ikke opfyldt sin dokumentationspligt efter skattekontrolloven. Hans indkomst kan derfor fastsættes skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 5.

SKAT har derfor lagt til grund, at klagerens selvangivne indkomst- og formueforhold udviser et negativt privatforbrug på 314.624 kr., hvilket må anses for en umulighed.

Klageren anses således faktisk at have haft et privatforbrug, som det, der er opgjort i årsrapporten på 184.509 kr. Han må derfor have haft ikke selvangivne indtægter på i alt 499.133 kr. inkl. moms (314.624 kr. + 184.509 kr.).

Skatteansættelsen er derfor forhøjet med 399.306 kr. ekskl. moms (499.133 kr. x 80%).

Klagerens repræsentants påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst skal nedsættes til 253.990 kr. Dette svarer til en yderligere indkomst på 317.487 kr. inkl. moms (197.487 kr. + 120.000 kr.).

Han har i den forbindelse gjort gældende, at et nyt udarbejdet regnskab skal lægges til grund for skatteansættelsen.

Ifølge dette regnskab er klagerens privatforbrug negativt med 197.487 kr. Forhøjelsen skal derfor efter repræsentantens opfattelse fastlægges ud fra dette beløb. I den forbindelse bestrides SKATs opgørelse af privatforbruget kontant før korrektion til 314.624 kr. Repræsentanten opgør i stedet resultatet til 197.487 kr.

Det af SKAT forudsatte et privatforbrug er på 184.509 kr., hvilket må anses for urimeligt højt. Efter klagerens forhold burde et privatforbrug på 120.000 kr. være mere realistisk.

En forhøjelse på 317.487 kr. inkl. moms vil derfor være tilstrækkeligt til at dække såvel underskuddet fra regnskabet som et realistisk privatforbrug.

Det nye udarbejdede regnskab udviser et negativt resultat på 197.487 kr. Der findes dog ikke bilag for alle poster.

SKATs udtalelse

SKAT har haft det nye udarbejdede regnskab til udtalelse. Egenkapitalen er her primo opgjort til 80.367 kr. og ultimo til 151.672 kr. Den skattepligtige indkomst er opgjort til 97.748 kr.

SKAT kan dog ikke se, hvorledes repræsentanten er kommet frem til disse tal. Der er heller ikke blevet taget højde for de betalte skatter. Formue- reguleringer i øvrigt anses hverken for dokumenterede eller for sandsynliggjorte.

Efter SKATs opfattelse har klagerens repræsentant herefter ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort de foretagne ændringer i regnskabet, herunder opgørelsen af privatforbruget. SKAT har derfor indstillet, at den foreliggende afgørelse stadfæstes. SKAT har ved afgørelsen henset til det i det oprindelige regnskab oplyste privatforbrug på 184.509 kr.

Repræsentantens replik

Klagerens repræsentant har hertil anført, at han nu har taget udgangspunkt i formueforholdene pr. 31. december 2003. Han har i den forbindelse også indtægtsført 34.238 kr. som en regulering primo 2004. Afskrivningerne på 57.387 kr. er også blevet tilbageført, da de ikke har nogen likviditetseffekt. Yderligere private lån pr. 31. december 2004 er medtaget med 41.940 kr.

Endelig har repræsentanten oplyst, at klageren er samlevende med en dame, som modtager 8.500 kr. i bistandshjælp. De har to børn sammen og bor i en treværelses lejlighed, som koster 4.500 - 5.000 kr. om måneden alt inklusive.

Repræsentanten foreslår derfor, at privatforbruget ansættes til 180.000 kr. sammensat af husleje på 60.000 kr. og et privatforbrug på 120.000 kr. Dette giver en samlet forhøjelse inklusive moms på 250.000 kr. Indkomsten skal derfor forhøjes med 200.156 kr. og momsen med 50.039 kr.

Repræsentanten opgør herefter indkomsten således:

Selvangivet underskud	90.982 kr.
Korrektioner til regnskabet på grund af primoregulering og ændrede afskrivninger	+ 50.355 kr.
Korrektion på grund af negativt privatforbrug	+ 200.000 kr.
Virksomhedsresultat	+ 159.529 kr.

SKATs udtalelse

SKAT har i den anledning udarbejdet en ny privatforbrugsopgørelse, hvor privatforbruget inkl. udgående afgift kan opgøres til 321.974 kr. Den udgående afgift udgør 20 % af 321.974 kr. = 64.394 kr. Den udgående afgift af privatforbruget skal derfor ikke længere beregnes til 99.827 kr., men til 64.394 kr.

Repræsentanten har opgjort posten Gæld til pengeinstitutter og anden gæld til 38.339 kr. Lånedokumentet for et ydet lån fra MN til klageren er dog ikke dateret, og kan ikke lægges til grund som dokumentation, da det ikke er dokumenteret, at pengene er lånt eller at pengene er blevet overført til klageren.

Et lån på 31.416 kr. fra F1 skal ikke medtages i opgørelsen af gælden, da restgælden allerede er blevet indberettet til SKAT. Månedsopgørelsen på 214 kr. skal heller ikke medtages i opgørelsen af gælden, da F2 allerede har indberettet gælden ultimo til SKAT med i alt 7.696 kr.

SKAT har i sin oprindelige privatforbrugsberegning ikke medtaget samleverens indkomst, men vurderer nu, at denne skal indgå i opgørelsen med 118.342 kr. mod repræsentantens 102.000 kr.

Klageren har imidlertid også haft en yderligere indtægt på 34.238 kr., som også skal indgå i privatforbrugsberegningen.

Den overskydende skat på 3.482 kr. skal medtages i privatforbrugsopgørelsen, hvilket repræsentanten ikke har gjort. Betalte gebyrer på 1.122 kr. skal indgå i privatforbrugsopgørelsen. Selvangivne renter på 2.920 kr. skal medtages, da der er tale om udgifter. Formueregulering i øvrigt på 57.387 kr. skal fremgå både under indtægter og udgifter i privatforbrugsopgørelsen, således at beløbet ikke får nogen indflydelse på privatforbrugsopgørelsen.

Eget vareforbrug skal indgå i privatforbrugsopgørelsen med 10.500 kr., ligesom privat andel af bil med 8.849 kr., og privat andel af telefon med 3.125 kr.

Endelig bør repræsentantens nye skøn over privatforbruget på 180.000 kr. lægges til grund i stedet for beløbet på 184.509 kr. Privatforbruget inkl. udgående afgift kan herefter opgøres til minus 321.974 kr. (180.000 kr. + udgående afgift 141.974 kr.) Den udgående afgift udgør 20 % af 321.974 kr. = 64.394 kr.

SKAT har således opgjort privatforbruget inkl. udgående afgift således:

Privatforbrug ifølge repræsentantens kapitalforklaring af 17/1-07	- 70.195 kr.
+ regulering af samlevers indkomst	+ 16.342 kr.
- reguleringer til formue ultimo (privat lån)	- 41.940 kr.
+ overskydende skatter	+ 3.482 kr.
- betalte gebyrer	- 1.122 kr.
- renter ej fradrag	- 2.920 kr.
- eget vareforbrug	- 10.500 kr.
- privat andel bil	- 8.849 kr.
- privat andel telefon	- 3.125 kr.
+ regulering af yderligere indkomst	+ 34.238 kr.
- regulering afskrivning	- 57.387 kr.
I alt	- 141.976 kr.
- repræsentantens skønsmæssige privatforbrug	- 180.000 kr.
Privatforbrug inkl. udgående afgift	- 321.976 kr.

Privatforbruget ekskl., udgående afgift udgør derfor 321.974 kr. minus 64.394 kr.=257.580 kr.

Resultat af virksomhed skal derfor sættes til minus 88.062 kr. + 257.580 kr. = 169.518 kr.

Repræsentantens duplik

Klagerens repræsentant har hertil anført, at der så kun foreligger en difference mellem hans opgørelse og SKATs opgørelse af virksomhedsresultatet på ca. 10.000 kr. Dog skal hans forhøjelse af virksomhedsresultatet med 50.355 kr. ikke også påvirke opgørelsen af momsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.

Landsskatteretten kan tilslutte sig den seneste udtalelse fra SKAT, hvorefter klagerens privatforbrug kan opgøres til - 141.976 kr., hvilket må anses for en umulighed. Det må herefter anses for med rette, at SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst, jf. principperne i Højesterets dom gengivet i UfR 1967, side 635.

Med udgangspunkt i et positivt privatforbrug på 180.000 kr. kan forhøjelsen ekskl. udgående afgift derfor opgøres til 321.974 kr. minus 64.394 kr. = 257.580 kr, Resultat af virksomhed skal derfor sættes til minus 88.062 kr. + 257.580 kr. = 169.518 kr.

..."

Landskatteretten afsagde ligeledes den 19. januar 2009 følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører forhøjelse af den angivne udgående afgift på baggrund af årsrapporten samt privatforbrugsberegningen og forhøjelse af den angivne indgående afgift på baggrund af årsrapporten.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har forhøjet virksomheden afgiftstilsvar med 112.201 kr. (Heraf den angivne udgående afgift med i alt 119.202 kr. og den angivne indgående afgift med i alt 7.001 kr.)

Landsskatteretten nedsætter opkrævningen til 76.768 kr.

Møde mv.

Virksomhedens repræsentant har haft et møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

H1 blev i den påklagede afgiftsperiode drevet som en personlig virksomhed.

Virksomheden har i 2004 angivet den udgående afgift til i alt 150.938 kr., hvilket svarer til et beregnet salg på 603.752 kr. Indehaveren har selvangivet et privatforbrug på 184.509 kr.

SKAT har indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale, men har ikke modtaget dette.

SKATs afgørelse

SKAT har imidlertid opgjort, at indehaveren i 2004 har haft et negativt privatforbrug på i alt 314.624 kr.

Det samlede privatforbrug må efter SKATs opfattelse for indkomståret 2004 have udgjort 314.624 kr. + 184.509 kr. 499.133 kr. inkl. moms. Dette må efter SKATs opfattelse betyde, at den yderligere afgiftspligtige omsætning i virksomheden i 2004 har udgjort 80 % af 499.133 kr. = 399.306 kr. Den udgående afgift udgør herefter 25 % af 399.306 kr. 99.827 kr. (afrundet).

SKAT har herefter opgjort den udgående afgift således:

Angivet udgående afgift	150.938 kr.
- beregnet udgående afgift ud fra Årsrapporten	170.313 kr.
- skønsmæssig opgørelse af udgående afgift ud fra privatforbrug	99.827 kr.
Difference	119.202 kr.

Virksomhedens repræsentants påstande og argumenter

For Landsskatteretten har virksomhedens repræsentant henvist til sin procedure i den samtidig til retten indgivne klage vedrørende indehaverens skatteansættelse for indkomståret 2004, rettens j .nr. 07-00543.

Repræsentanten opgør herefter momsen således:

Forhøjelse af udgående moms ud fra regnskabstallene	+ 19.375 kr.
Forhøjelse af udgående moms på grund af negativt privatforbrug	+ 50.039 kr.
Forhøjelse af indgående moms ud fra regnskabstallene	7.001 kr.
Momskorrektion 2004	+ 62.413 kr.

SKATs udtalelse

SKAT har i den anledning bl.a. udtalt til Landsskatteretten, at der nu er enighed mellem SKAT og repræsentanten om, at den udgående afgift skal forhøjes med 19.375 kr. ud fra regnskabstallene og om, at den indgående afgift skal forhøjes med 7.001 kr. ud fra regnskabstallene.

SKAT har endvidere revurderet sin opgørelse af privatforbruget. Privatforbruget inkl. udgående afgift kan herefter opgøres til 321.974 kr. Den udgående afgift udgør herefter 20 % af 321.974 kr. = 64.394 kr. Den udgående afgift af privatforbruget skal derfor ikke længere beregnes til 99.827 kr., men til 64.394 kr.

Den nye opkrævning hos virksomheden ser herefter således ud:

Forhøjelse af den udgående afgift ud fra regnskabstallene	+ 19.375 kr.
Forhøjelse af den udgående afgift på grund af negativt privatforbrug	+ 64.394 kr.
Forhøjelse af den indgående afgift ud fra regnskabstallene	7.001 kr.
Ialt	+ 76.768 kr.

Repræsentantens duplik

Virksomhedens repræsentant har hertil anført, at der så kun foreligger en difference mellem hans opgørelse og SKATs opgørelse af virksomhedsresultatet på ca. 10.000 kr. Dog skal hans forhøjelse af virksomhedsresultatet med 50.355 kr. ikke også påvirke opgørelsen af momsen. De ting, som SKAT korrigerer for, skal heller ikke påvirke opgørelsen af momsen, eftersom der er tale om rent private forhold. Derfor kommer han kun til en regulering vedrørende momsen på 50.039 kr. mod SKATs 64.394 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og bogføringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999). Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998) og årsregnskabsloven (lov nr. 488 af 7. juni 2001).

Såfremt størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan SKAT ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det må derfor anses for med rette, at SKAT har ansat virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt.

Da virksomheden ikke har indsendt sine regnskaber for kontrol, må SKAT efter rettens opfattelse være berettiget til at tage udgangspunkt for skønsudøvelsen i de oplysninger, som SKAT kan få adgang til. Det være sig oplysninger om indkøb, oplysninger om avance, og videresalgspriser, men også oplysninger om indehaverens privatforbrug.

I den foreliggende sag har SKATs undersøgelser således afdækket, at indehaveren har haft et negativt privatforbrug, hvilket må anses for en umulighed. I forbindelse med skønsudøvelsen er det videre SKATs opgave, at sikre at virksomhedens afgiftspligtige omsætning er blevet korrekt opgjort.

Virksomhedens repræsentant har henvist til, at hans forhøjelse af virksomhedsresultatet med 50.355 kr. ikke skal påvirke opgørelsen af momsen, eller at de ting, som SKAT korrigerer for i sin seneste indstilling, ikke skal påvirke opgørelsen af momsen, eftersom der er tale om rent private forhold.

Retten må i den forbindelse henvise til, at SKATs seneste opgørelse af indehaverens privatforbrug fortsat udviser et negativt resultat, der må anses at hidrøre fra udeholdt afgiftspligtig omsætning, samt til at SKATs opgørelse af privatforbruget har haft grundlag i de normale principper for opgørelse af privatforbruget.

Retten kan derfor følge SKATs indstilling om, at den udgående afgift af privatforbruget ikke længere skal beregnes til 99.827 kr., men til 64.394 kr., og at den nye opkrævning hos virksomheden ser herefter således ud:

Forhøjelse af den udgående afgift ud fra regnskabstallene	+ 19.375 kr.
Forhøjelse af den udgående afgift på grund af negativt privatforbrug	+ 64.394 kr.
Forhøjelse af den indgående afgift ud fra regnskabstallene	7.001 kr.
Ialt	+ 76.768 kr.

..."

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i et påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende til støtte for sine påstande:

"...

Til støtte for den nedlagte principale påstand i gøres det gældende,

at	den af sagsøger udarbejdede selvangivelse for indkomståret 2004 var korrekt, og at sagsøgers skattepligtige indkomst derfor skal nedsættes med kr. 257.580,00,
at	principperne i Højesterets dom gengivet i UfR 1967, side 635 derfor ikke finder anvendelse for nærværende sag,
at	sagsøger har modtaget et lån fra MN, som SKAT ikke har tillagt værdi ved opgørelsen af privatforbruget, hvorfor dette lån skal reducere den af SKAT foreslåede forhøjelse af privatforbruget og af sagsøgers skattepligtige indkomst på kr. 257.580, da lånet netop forklarer, hvorfra privatforbruget hidrører, dvs. fra et lån og ikke fra omsætning fra sagsøgers virksomhed,
at	sagsøgers samlevers bistandshjælp m.v. og nettoindtægt inklusiv børnefamilieydelse på kr. 118.342, jf. bilag A. skal fragå i den af SKAT forhøjede privatforbrugsopgørelse, og i den af SKAT forhøjede skattepligtige indkomst på kr. 257.580, da modtagelsen af beløbet på kr. 118.342 jo netop dokumenterer, at familiens indkomst giver plads til et privatforbrug som følge af bl.a. samleverens indkomst og børnefamilieydelse m.v.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand 1 gøres det gældende,

at	såfremt retten ikke giver medhold i sagsøgers principale påstand, skal sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 nedsættes med et af retten skønsmæssigt fastsat beløb på mellem kr. 257.580,00 og kr. 57.424,
at	anbringender anført til støtte for den principale påstand 1 også anføres til støtte for den subsidiære påstand 1.

Til støtte for den nedlagte mere subsidiære påstand 1 gøres det gældende,

at	sagsøgerens privatforbrug bør ansættes til kr. 180.000 årligt sammensat af husleje på kr. 60.000 og et privatforbrug på kr. 120.000. Dette giver en samlet forhøjelse inklusive moms på kr. 250.000. Indkomsten skal derfor forhøjes med kr. 200.156 og momsen med kr. 50.039,
at	anbringender anført til støtte for den principale påstand 1 og den subsidiære påstand 1 også anføres til støtte for den mere subsidiære påstand 1,
at	sagsøgerens indkomst for indkomståret 2004 kan opgøres således:

	Selvangivet underskud	-  kr. 90.982
	Korrektioner til regnskabet på grund af primoregulering og ændrede afskrivninger	+ kr. 50.355
	Korrektion på grund af negativt privatforbrug	+ kr. 200.000
	Virksomhedsresultat	+ kr. 159.529

at	sagsøgerens indkomst derfor skal nedsættes med kr. 57.424 i forhold til Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst i bilag 1 med kr. 257.580, da sagsøgerens forhøjelse rettelig alene skal udgøre kr. 200.156 (kr. 257.580 - kr. 200.156 =kr. 57.424),
at	sagsøgerens revisor har foretaget de nødvendige og korrekte reguleringer af sagsøgerens skattepligtige indkomst, og beregnet både sagsøgerens skattemæssige resultat af H1, og sagsøgers privatforbrug m.v. på grundlag af sagsøgerens forrnueforhold pr. 31. december 2003, reguleringer hertil, tilbageføring af afskrivninger, hensyntagen til private lån på kr. 41.940 m.v.
at	sagsøgeren accepterer, at der foretages en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i henhold til skattekontrollovens § 5, men at denne skal foretages korrekt i overensstemmelse med det af sagsøgerens revisor opgjorte overskud og resultat af H1 og sagsøgerens privatforbrug,
at	der under sagens behandling ved Retten vil blive fremlagt yderligere dokumentation for det af sagsøgeren anførte i form af yderligere opgørelser, årsrapporter, specifikationer m .v.,
at	sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2004 derfor skal nedsættes med kr. 57.424 i forhold til Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse på kr. 257.580, jf. bilag 1.

Til støtte for den nedlagte mest subsidiære påstand 1 gøres det gældende,

at	de samme anbringender anført til støtte for den mere subsidiære påstand 1, også anføres til støtte for den mest subsidiære påstand 1,
at	såfremt Retten mod forventning ikke nedsætter sagsøgers skattepligtige indkomst med kr. 57.424 i henhold til den nedlagte mere subsidiære påstand, skal sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med et af Retten skønsmæssigt fastsat beløb mindre end kr. 57.424.

Påstand 2:

Til støtte for den nedlagte principale påstand 2 gøres det overordnet gældende,

at	det af sagsøger udarbejdede afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2004 - 31. december 2004 var korrekt, og afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2004 - 31. december 2004 skal derfor nedsættes med kr. 76.768,00,
at	såfremt sagsøger får medhold i den principale påstand 1, bortfalder også begrundelsen for at forhøje sagsøgers afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2004 - 31. december 2004, da den omsætning, som sagsøger skal betale afgift af, så også tilsvarende bliver kr. 257.580 mindre, d.v.s. at afgiften så også bliver kr. 64.394 mindre (svarende til 25% af kr. 257.580).

Hertil kommer en yderligere nedsættelse med kr. 12.374, jf. bl.a. bilag A. side 2, hvor der skal ske tilbageførelse af den af SKAT foreslåede forhøjelse af den udgående afgift på kr. 19.275, men samtidigt en tilbageførelse af den af SKAT foreslåede nedsættelse af den indgående afgift på kr. 7.001, dvs. netto en tilbageføring af en nettoforhøjelse på kr.12.374.

De kr. 12.374 + kr. 64.394 giver tilsammen kr. 76.768.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand 2 gøres det overordnet gældende,

at	såfremt retten ikke giver medhold i sagsøgers principale påstand, skal sagsøgers afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2004 - 31. december 2004 nedsættes med et af retten skønsmæssigt fastsat beløb på mindre end kr. 76.768,00,
at	samme anbringender anført til støtte for påstand 1 anføres til støtte for den subsidiære påstand 2,
at	samme anbringender anført til støtte for den principale påstand 2 også anføres til støtte for den subsidiære påstand 2.
at	sagsøgerens revisor har opgjort sagsøgers afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2004 - 31. december 2004 således:

	Forhøjelse af udgående moms ud fra regnskabstallene	+ kr. 19.375
	Forhøjelse af udgående moms på grund af negativt privatforbrug	+ kr. 50.039
	Forhøjelse af udgående moms ud fra regnskabstallene	-  kr. 7.001
	Momskorrektion 2004	+ kr. 62.413

Afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2004 - 31. december 2004, skal derfor minimum nedsættes med kr. 14.355 (kr. 76.768 - kr. 62.413 = kr. 14.355) i forhold til Landsskatterettens afgørelse i bilag 2.

at	der under sagens behandling ved Retten vil blive fremlagt yderligere dokumentation for det af sagsøgeren anførte i form af yderligere opgørelser, årsrapporter. specifikationer m.v.,
at	der således ikke kan ske forhøjelse af sagsøgerens afgiftstilsvar med kr. 76.768, da der ikke er hjemmel hertil i opkrævningslovens § 5, stk. 2, da der er sammenhæng mellem det af sagsøger anførte afgiftstilsvar og sagsøgers årsrapporter, og at sagsøger derfor også har ført et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiftstilsvaret, jf. momslovens § 55.

..."

Sagsøgte har i et påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende til støtte for påstanden:

"...

Det gøres til støtte for påstanden om frifindelse overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar i 2004, idet hans privatforbrug har været negativt, og idet sagsøgeren ikke har udarbejdet et skattemæssigt årsregnskab, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, opkrævningslovens § 5, stk. 2, UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, og de udøvede skøn kan derfor ikke tilsidesættes, jf. f.eks. SKM2005.500.HR, SKM2005.368.HR og SKM2009.37.HR.

SKAT har opgjort sagsøgerens selvangivne privatforbrug i 2004 til kr. -141.974,- (bilag A, underbilag 1). Sagsøgeren har alene gjort to indsigelser gældende mod denne opgørelse (jf. replikken, side 1-2, og duplikken, side 1).

Indsigelsen om, at en del af privatforbruget er finansieret af et lån fra MN, bestrides som helt udokumenteret. Sagsøgeren har således hverken fremlagt lånedokument, dokumentation for pengetransaktioner, osv.

Den anden indsigelse om, at en del af privatforbruget er dækket af sagsøgerens samlevers indtægter med kr. 118.342,-, afvises, idet SKATs opgørelse i bilag A, underbilag 1, netop tager højde for denne indtægt, jf. tillige bilag A, side 3.

SKATs opgørelse i bilag A, side 1, af det selvangivne privatforbrug til kr. -141.974,-, må derfor lægges til grund.

Det er endvidere ubestridt, at sagsøgerens antagelige privatforbrug skønsmæssigt kan opgøres til kr. 180.000,- (duplikken, side 2, 4. afsnit). Beløbet svarer til sagsøgerens kapitalforklaring (bilag G) og er anerkendt af sagsøgerens revisor (bilag F, side 2).

Samlet kan indkomstforhøjelsen således opgøres til (kr. 141.974,- + 180.000,-) kr. 321.974,-, hvoraf kr. 64.394,- anses for at være salgsmoms, mens det resterende beløb (kr. 257.580,-) udgør forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst.

Sagsøgerens salgsmoms skal herudover forhøjes med kr. 12.374,-, til i alt kr. 76.768,-, på baggrund af sagsøgerens regnskab (bilag D, side 9 og 11), hvilket sagsøgerens revisor tidligere har anerkendt (bilag F, side 2).

..."

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Således som sagen foreligger oplyst må det lægges til grund, at sagsøgeren i det pågældende indkomstår havde et negativt privatforbrug, ligesom han ikke havde udarbejdet skattemæssigt årsregnskab for den personligt drevne virksomhed, hvorfor skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og afgiftstilsvar.

Retten finder ikke, at der er oplyst omstændigheder der antageliggør, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbar urimelig eller udøvet på et forkert grundlag hvorved bemærkes, at sagsøgerens samlevers indkomst er medtaget i skattemyndighedernes beregning af sagsøgerens privatforbrug.

Retten finder ikke at kunne lægge vægt på oplysningerne om, at privatforbruget helt eller delvist var finansieret af et lån fra MN, hvilket lån under hovedforhandlingen er oplyst at være større end 10.000 kr., men i øvrigt ikke størrelsesmæssigt nærmere præciseret, idet eksistensen af et sådant lån, bortset fra kopi af et udateret lånedokument, ikke er bestyrket ved forklaringer eller objektive kendsgerninger.

Som følge af det anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgte, A, i sagsomkostninger til sagsøgte betale 27.500 kr.