Indhold

Dette afsnit beskriver SKATs kompetence til administrativt at afgøre straffesager om overtrædelser af skatte- og afgifts- og toldlovgivningen.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Afgrænsning af kompetencen til at afgøre sager om bøde eller frihedsstraf
  • Praksis for bødestørrelse fastsættes af domstolene
  • Vedtaget bødeforelæg.

Regel

SKAT er bemyndiget til administrativt at afgøre en straffesag når

  • sagen kan afgøres med bødestraf og
  • den pågældende skatte- eller afgiftspligtige erkender sig skyldig i overtrædelsen.

Kompetencen er beskrevet i en række næsten enslydende bestemmelser. Se fx. SKL § 20 og OPKL § 18.

Når den skatte- eller afgiftspligtige ikke erkender sig skyldig

Når den skatte- eller afgiftspligtige ikke erkender sig skyldig er det altid domstolene, der har bemyndigelsen til at sanktionere strafbare overtrædelser. Enhver, der er tiltalt for en strafbar overtrædelse, har krav på at få afgjort skyldsspørgsmålet ved retten, hvis vedkommende ikke kan erkende sig skyldig i den strafbare handling.

Afgrænsning af kompetencen til at afgøre sager om bøde eller frihedsstraf

SKAT kan kun træffe en administrativ afgørelse i sager, der kan sluttes med et bødeforelæg, og hvis den skatte- og afgiftspligtige er enig heri.

Det er domstolene, der fastsætter praksis for i hvilke tilfælde frihedsstraf kan idømmes, efter indstilling fra anklagemyndigheden.

Grænsen for frihedsstraf er en unddragelse på:

  • 250.000 kr. for overtrædelse af skattelovgivningen, momsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgiftsloven. (Med virkning for alle sager, der ikke er afgjort inden 1. januar 2010 - Se Rigsadvokaten Informerer nr. 1/2010).
  • 100.000 kr. for overtrædelse af punktafgiftslovene.
  • 15.000 kr. for overtrædelse af toldloven ved erhvervsmæssigt smugleri
  • 30.000 kr. for overtrædelse af toldloven ved smugleri af ikke-erhvervsmæssig karakter

Se også

Se også afsnit A.C.3.5 om reglerne om udmåling af bødestraf.

Praksis for bødestørrelse fastsættes af domstolene

Da administrative bødesager er straffesager skal de straffeprocessuelle regler i retsplejeloven anvendes, herunder især reglerne om den sigtedes rettigheder og bevisbyrdereglerne. Se afsnit A.C.3.4.2 om sigtelse og afsnit A.C.3.4.5 om bevisvurdering.

I en straffesag er det told- og skatteforvaltningen, der har den fulde bevisbyrde for, at der er tale om et strafbart forhold. Bødens størrelse er bestemt af retspraksis. Ved ny lovgivning eller ønske om en ændret praksis, skal der derfor anlægges en række prøvesager ved domstolene.

Hvis udfaldet af prøvesagerne viser en ensartet strafudmåling, og Rigsadvokaten tilkendegiver, at domstolene har anlagt en fast bødepraksis, kan SKAT anvende det fastlagte bødeniveau ved administrative afgørelser af bødesager for overtrædelse af den nye lovgivning. Det samme gælder, hvis domstolene i prøvesagerne har ændret den tidligere bødepraksis. 

Vedtaget bødeforelæg

Et vedtaget bødeforelæg er ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Det er et straffeprocessuelt forlig, hvor der opnås enighed mellem told- og skatteforvaltningen og den pågældende skatte- eller afgiftspligtige om bødebeløb og betaling.

Et vedtaget bødeforelæg har samme retsvirkning som en endelig dom. Se RPL § 832, stk. 3.

Der kan indgås forlig om betaling af omkostninger til beskikket forsvarer. Se afsnit A.C.3.3 om forsvarerbistand.