Indledning

Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

Afsnit C.A Personbeskatning indgår i Skattestyrelsens del af Skatteforvaltningens fælles juridiske vejledning.

Se også

Se også det fælles afsnit Om Den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk

De formelle regler for Skatteforvaltningens - herunder Skattestyrelsens - område er beskrevet i

  • Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver
  • Afsnit A.B Angivelse og afregning
  • Afsnit A.C Kontrol og straf
  • Afsnit A.D Opkrævning.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

  • lovforkortelser
  • forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
  • forkortelser for selskabsformer. 
Resumé

Afsnit C.A. Personbeskatning handler om:

  • Principperne for personers indkomstopgørelse (C.A.1)
  • Principperne for indkomst og fradrag (C.A.2)
  • Indtægter (C.A.3)
  • Fradrag (C.A.4)
  • Personalegoder (C.A.5)
  • Gaver, legater og gevinster (C.A.6)
  • Rejseudgifter (C.A.7)
  • Beskatning af ægtefæller (C.A.8)
  • Beskatning af børn (C.A.9)
  • Pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger mv. (C.A.10)
  • Renter (C.A.11)
  • Arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere mv. (C.A.12).
Tema(er)
Personalegoder, gaver, legater og gevinster. Indtægter, ægtefæller, børn. Rejsereglerne og AM-bidrag. Fradrag for gaver og løbende ydelser Pensionsordninger
Hvad er nyt?

Faglige nyheder

Vejledningen er ajourført med den seneste vedtagne lovgivning og praksis.

Vedr. afsnit C.A.4.3.2.3 Børnedagplejere

Ved lov nr. 604 af 31. maj 2023 er standardfradraget for børnedagplejere for indkomståret 2023 midlertidigt forhøjet med 8 procentpoint. Det betyder, at standardfradraget for indkomståret 2023 stiger fra 60 pct. til 68 pct. Standardfradraget for indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår vil fortsat være 60 pct.◄

Vedr. afsnit C.A.3.4.5 Studerende, forskere mv.

Beløbsgrænsen for erkendtlighed er fra 1. juli 2023 hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned. Se lov nr. 492 af 15. maj 2023 (Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og forskellige andre love).◄

åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.A Personbeskatning" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.