Dato for udgivelse
23 maj 2011 13:08
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
SKATs Kundecenter
Resumé
Registrering vedrørende importen af visse former for tråd af molybdæn afsendt fra Malaysia og Schweiz, uanset om det er angivet med oprindelse Malaysia og Schweiz eller ej.
Kommissionen har ved forordning (EU) Nr. 477/2011 offentliggjort i EU-tidende L 131 af 18. maj 2011 indledt en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 511/2010, over for import af visse former for tråd af molybdæn (toldtariffens pos. 8102 96 00 11) med oprindelse i Folkerepublikken Kína (CN) ved import af visse former for tråd af molybdæn afsendt fra Malaysia (MY) og Schweiz (CH), uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia og Schweiz eller ej, og om at gøre denne import til genstand for registrering.
For så vidt angår undersøgelse og registrering henvises til teksten i forordning (EU) Nr. 477/2011.
Forordningen trådte i kraft den 19. maj 2011.