Dato for udgivelse
13 Jul 2011 10:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 May 2011 09:55
SKM-nummer
SKM2011.479.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
16. afdeling, B-1329-10
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Undtagelser og fritagelse for lønsumsafgift
Emneord
Offentlige, virksomheder, institutioner, fritagelse, selvejende
Resumé

Østre Landsret gav ministeriet medhold i, at H1 Sprogcenter ikke var omfattet af § 2, stk. 3 i den dagældende lønsumsafgiftslov, hvorefter offentlige virksomheder var undtaget fra registreringspligten. Fondens primære virksomhed bestod i udbud af danskundervisning til voksne udlændinge med flere i henhold til danskundervisningsloven, og den langt overvejende del af fondens indtægter stammede fra betalinger i henhold til fastsatte modultakster i henhold til danskundervisningsloven.

Landsretten lagde vægt på, at H1 Sprogcenter er en selvejende institution oprettet på privatretligt grundlag af en række private organisationer. Landsretten udtalte, at selv om H1 Sprogcenters væsentligste aktivitet i de omhandlede år bestod i undervisning, som det ved lov var pålagt kommunerne at udbyde, var der efter indholdet af fondens vedtægter og driftsoverenskomsten med kommunen ikke grundlag for at anse H1 Sprogcenter for at være en offentlig virksomhed i den dagældende lønsumsafgiftslovs forstand.

Reference(r)

Lønsumsafgiftsloven § 2, stk. 3 (dagældende)

Henvisning
Lønsumsafgiftsvejledningen 2011-2, B.2.6 

Parter

H1 Sprogcenter
(advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Bodil Marie Søes Petersen)

Afsagt af landsdommerne

Kaspar Linkis, Lotte Wetterling og Alex Puggaard (kst.)

Denne sag vedrører spørgsmålet, om H1 Sprogcenter i 2007 og 2008 var omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 3, i den dagældende lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, hvorefter offentlige virksomheder var undtaget fra registreringspligten.

Sagen er anlagt den 12. januar 2010 ved byretten, der ved kendelse af 9. april 02010 har henvist sagen til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Påstande

Sagsøgeren, H1 Sprogcenter, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke er lønsumsafgiftspligtig i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2008.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

SKAT traf afgørelse den 27. juni 2008. Afgørelsen blev af H1 Sprogcenter indbragt for Landsskatteretten, som den 12. oktober 2009 traf følgende afgørelse vedrørende H1s pligt til at betale lønsumsafgift:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det lægges til grund, at H1 er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Udgangspunktet er herefter, at H1 er lønsumsafgiftspligtig i henhold til lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Af dagældende lønsumsafgiftslovs § 2, stk. 3 ... fremgår, at offentlige virksomheder er undtaget fra lønsumsafgiftspligten.

Landsskatteretten anser ikke H1 for en offentlig virksomhed, idet det tillægges vægt, at H1 er stiftet af ikke offentlige organisationer, og at det af vedtægternes formålsparagraf fremgår, at "H1 Sprogcenter er en selvejende institution". H1 kan således ikke anses som en underafdeling af kommunen.

Det forhold, at byrådet i henhold til vedtægternes § 8, stk. 2 kan opsige driftsoverenskomsten ses ikke at kunne føre til et andet resultat."

H1 Sprogcenter er stiftet af G1, G2, G3, G4 og G5. Af H1s vedtægter, dateret juni 2008, fremgår blandt andet:

"...

Navn, hjemsted og formål

§ 1

H1 Sprogcenter er en selvejende institution med hjemsted i kommunen.

...

stk. 3

Den selvejende institution skal gennem undervisning indenfor de til enhver tid gældende regler om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. være et undervisningstilbud med henblik på at sikre en kvalificeret, niveaudelt og målrettet danskundervisning.

...

Bestyrelsen

Sammensætning

§ 2

H1 Sprogcenter ledes af en bestyrelse med fra 8 til 11 stemmeberettigede medlemmer:

1 medlem udpeget af G1
1 medlem udpeget af G2
1 medlem udpeget af G5
1 medlem udpeget af G3
1 medlem udpeget af byrådet
1 medlem udpeget af medarbejderne ved H1 Sprogcenter
1 medlem udpeget af kursisterne ved H1 Sprogcenter
1 medlem udpeget af G6
1 medlem udpeget af G7
1 medlem udpeget af ... Byråd

...

stk. 4

Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand. Konstituering sker efter hvert ny- eller genvalg. Bestyrelsen fastsætter selv forretningsorden.

stk. 5

Ændring i bestyrelsens sammensætning meddeles byrådet.

Bestyrelsens opgaver

§ 3

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af H1 Sprogcenter og fastlægger efter indstilling fra forstanderen den årlige virksomhedsplan og godkender budget og regnskab.

stk. 2

Bestyrelsen skal virke for fremme af H1 Sprogcenters virksomhed.

stk. 3

Bestyrelsen ansætter og afskediger H1 Sprogcenters forstander og godkender efter indstilling fra denne ansættelse og afskedigelse af centrets souschef.

stk. 4

H1 Sprogcenter skal følge de til enhver tid gældende regler i henhold til love og overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for det ved H1 Sprogcenter ansatte personale.

stk. 5

Bestyrelsen fastsætter nærmere retningslinier for forstanderens virksomhed og kan bemyndige forstanderen til i nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens ansvar at udøve de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.

stk. 6

Bestyrelsen er overfor kommunen ansvarlig for centrets drift, herunder forvaltningen af de kommunale tilskud.

Evt. overskud anvendes indenfor formålets rammer efter bestyrelsens beslutning.

stk. 7

Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til behandling af konkrete sager.

Bestyrelsens arbejde

§ 4 ...

stk. 5

For H1 Sprogcenters bestyrelse, ledelse og andre ansatte finder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om habilitet og kapitel 8 om tavshedspligt anvendelse.

stk. 7

H1 Sprogcenter er en selvstændig juridisk enhed.

H1 hæfter for sine forpligtelser alene med sin formue, og der påhviler ikke bestyrelsesmedlemmeme nogen personlig hæftelse i forbindelse med H1s virksomhed.

H1 Sprogcenters daglige ledelse

§ 5

H1 Sprogcenters daglige ledelse vedtages af den af bestyrelsen ansatte forstander

...

stk. 4

Forstanderen skal til bestyrelsen udarbejde en plan for H1 Sprogcenters virksomhed i det kommende år.

stk. 5

Efter udløbet af hvert undervisningsår afgiver forstanderen til bestyrelsen en skriftlig beretning om H1 Sprogcenters virksomhed i det forløbne år.

Beretningen sendes til byrådet og øvrige kommuner indenfor H1 Sprogcenters dækningsområde.

Økonomi, regnskab og revision

§ 6

H1 Sprogcenters økonomi hviler på tilskud fra

1. Kommunen.
2. Andre organisationer, institutioner, foreninger, virksomheder og fonde.
3. Indtægtsdækket virksomhed indenfor H1s formål.

stk. 2

H1 Sprogcenters regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret eller registreret revisor.

stk. 4

Bestyrelsen udarbejder en revisionsinstruks, der skal godkendes af byrådet.

stk. 5

Der udarbejdes årsregnskab efter retningslinier fra byrådet.
byrådet godkender årsregnskabet

...

Nedlæggelse

§ 8

Beslutning om H1 Sprogcenters nedlæggelse træffes af bestyrelsen.

stk. 2

Såfremt byrådet opsiger driftsoverenskomst med H1 Sprogcenter, betragtes H1 Sprogcenter som nedlagt.

...

stk. 5

Fremkommer overskud, efter at al gæld er betalt, og andre H1 påhvilende forpligtelser er indfriet, skal et sådan overskud anvendes til almennyttigt undervisnings- og uddannelsesformål indenfor H1 Sprogcenters formål efter byrådets bestemmelser.

Vedtægter

§ 9

Vedtægter skal godkendes af byrådet.

stk. 2

Vedtægterne kan ikke ændres uden byrådets godkendelse.

Ovenstående vedtægt er godkendt af byrådet den 25. juni 2008.

..."

Af en mellem H1 Sprogcenter og kommunen indgået driftsoverenskomst, dateret den 22. juni 2007, fremgår blandt andet:

"...

§ 1

Formål

Kommunen er forpligtet til at sikre et tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge i henhold til gældende bestemmelser. Forpligtelsen efterleves ved nærværende driftsoverenskomst med H1 Sprogcenter, der forestår gennemførelsen af den lovpligtige undervisning mv. i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser.

§ 2

Optagelse

Optagelse på H1 Sprogcenter forudsætter et skriftligt betalingstilsagn fra den henvisende myndighed, hvad angår kursister der har ret til gratis danskundervisning.

Stk. 2. Personer, der ikke har ret til en gratis danskundervisning, kan mod betaling tilbydes undervisning i dansk som andetsprog. Prisen herfor svarer til den kommunale udgift alt inklusive.

...

§ 4

Undervisningens fysiske placering

H1 Sprogcenter anvender de af kommunen anviste lokaler på .... Vilkårene er beskrevet i en særskilt lejekontrakt.

Stk. 2. H1 Sprogcenter lejer af kommunen de anviste lokaler på .... Huslejen fastsættes ud fra en vurdering af, hvad markedslejen er for lokaler af denne art. H1 Sprogcenter har ansvaret for drift af bygninger og udearealer og betaler de afledte driftsudgifter for de lejede lokaler og udearealer i henhold til lejekontrakten.

Stk. 3. Undervisningen kan henlægges til andre lokaliteter og andre uddannelsesinstitutioner dog uden udgifter for kommunen.

...

§ 6

Samarbejde med aftalekommuner m.fl.

Undervisningstilbuddet er primært rettet mod målgruppen i kommunen og aftalekommuner, med hvem kommunen har indgået særskilt aftale.

Stk. 2. H1 Sprogcenter er forpligtet til at indgå aktivt i samarbejdet med bopælskommunerne og den statslige del i Jobcenteret om integration af kursisterne ud fra et helhedssyn på disse.

Stk. 3. H1 Sprogcenter skal samarbejde med Integrationsrådet i de involverede kommuner om alle relevante forhold.

Stk. 4. H1 Sprogcenter samarbejder med de til en hver tid relevante forvaltninger i kommunen om alle relevante forhold.

§ 7

Økonomi

H1 Sprogcenters drift finansieres primært af kommunen med et taxameter pr. kursist pr. modul, herefter kaldet modultakster. På de årlige finanslove opføres vejledende landsdækkende modultakster, som følges i nærværende aftale.

...

Stk. 4. kommunen opkræver et administrationsbidrag på 6 % af modultaksteme, betalingslektionerne, den rekvirerede undervisning og gebyrerne. Administrationsbidraget fratrækkes i afregningen til H1 Sprogcenter.

...

Stk. 7. H1 Sprogcenter kan udbyde indtægtsdækket virksomhed under hensyntagen til den primære aktivitet.

Stk. 8. H1 Sprogcenter kan ikke stifte gæld uden forudgående tilladelse fra kommunen.

...

§ 9

Indberetningspligt

H1 Sprogcenter indberetter efter gældende lovgivning oplysninger om kursisternes aktuelle niveauplacering, udbytte af undervisningen, fravær mv.

Stk. 2. kommunen kan indhente alle de oplysninger om H1 Sprogcenters virksomhed, som er nødvendige for at kunne varetage tilsynsopgaven.

...

§ 11

Personalet

Bestyrelsen ansætter og afskediger forstander og souschef og fastsætter løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomster.

Stk. 2. Forstanderen har ansvaret for ansættelse og afskedigelse af det øvrige personale i henhold til den gældende personalepolitik i kommunen.

Stk. 3. Personalets ansættelses- og lønvilkår skal følge gældende aftaler og overenskomster. Den til enhver tid gældende personalepolitik, herunder vejledninger og retningslinjer for ansatte i kommunen skal ligeledes følges.

§ 12

Driftsoverenskomstens løbetid mv

Driftsoverenskomsten træder i kraft den 1. januar 2008 og udløber uden andet varsel den 31. december 2010.

...

Stk. 3. Driftsoverenskomsten kan af begge parter opsiges med 8 måneders varsel.

Stk. 4 Driftsoverenskomsten kan forlænges, og den skal i så fald være genforhandlet senest den 1. marts 2009.

..."

Af H1s årsrapporter for år 2007 og 2008 fremgår, at H1s væsentligste indtægt i denne periode var "Tilskud kommunen", der udgjorde betaling for udført undervisningsvirksomhed i henhold til danskundervisningsloven. H1 havde derudover i mindre omfang indtægter fra anden undervisning.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af SP og MT.

SP har forklaret blandt andet, at hun har været forstander for H1 Sprogcenter, hvor hun havde det øverste ansvar for økonomi, personale, strategi og udvikling. Sprogcenteret er nu under likvidation, da sprogundervisningen blev sendt i udbud i 2010. Sprogcenteret blev stiftet den 1. januar 1999. Hun blev selv ansat i november 1999 og var således ikke med ved stiftelsen. Sprogcenterets virksomhed bestod i danskundervisning for udlændinge efter danskundervisningsloven. Der var helt faste procedurer for undervisningen, som blev fastlagt og kontrolleret af Indenrigsministeriet, nu Integrationsministeriet. Sprogcenteret brugte også tid på at informere om den adgang til gratis danskundervisning, der ifølge danskundervisningsloven gælder for alle udlændinge, der har opholdt sig mindre end 3 år i Danmark. Hun deltog i månedlige møder med kommunens integrationskonsulent og havde et fast kvartalsmøde med kommunens administrationschef samt jævnlige drøftelser med kommunens økonomiafdeling om budget- og regnskabsforhold. Desuden havde hun omfattende kontakt til kommunens personaleafdeling om både konkrete personalesager og generel personalepolitik, da sprogcenteret skulle følge de løn- og ansættelsesvilkår, der var gældende for kommunen, og i øvrigt var underlagt kommunens personalepolitik. Den kontakt til virksomheder, der er beskrevet i materialet fra sprogcenteret, vedrørte danskundervisning i henhold til loven herom. Der er dog også enkelte eksempler på sprogundervisning med egenbetaling fra en kursist eller virksomhed, f.eks. et danskkursus for en direktør fra G8. Sprogcenteret har i begrænset omfang også varetaget danskundervisning i udlandet, men det har været finansieret af rekrutteringsbureauer, der skaffede f.eks. læger fra Indien og Polen til Danmark, og disse bureauers ydelser var finansieret af midler fra regionerne. Så snart de udenlandske læger kom til Danmark, blev de overført til sprogcenterets gratis danskundervisning for udlændinge i henhold til danskundervisningsloven. Sprogcenteret har også nogle gange givet danskundervisning til udlændinge, der har været mere end 3 år i Danmark. Det har været i forbindelse med en iværksat beskæftigelsesindsats over for udlændinge, der var meget dårlige til dansk, og undervisningen har været betalt af særlige midler fra Integrationsministeriet. Der blev altid først søgt midler fra ministeriet, før sprogcenteret gennemførte sådan særlig danskundervisning. Sprogcenteret ansatte på et tidspunkt en integrationskonsulent til at bistå eleverne med at søge arbejde efter endt danskundervisning. Lønnen til konsulenten blev betalt af penge fra Integrationsministeriet. Kontakten til virksomheder kom typisk i stand ved, at virksomhederne selv henvendte sig til centeret for at få danskundervisning, f.eks. et kursus for G9' nyansatte servicemedarbejdere og rengøringsassistenter mv. lntegrationsmiljøet i ... er meget lille, og alle taler sammen og kender sprogcenterets virksomhed. Stort set alle centerets aktiviteter var kommunalt finansieret via danskundervisningsloven. Kurserne på G10 og G11 var 2 foredrag på 2 timer, som var betalt af de pågældende virksomheder. Kurset i kinesisk, der er anført i årsberetningen 2008, blev betalt af den pågældende person selv. Beløbene anført i årsrapporterne som "Tilskud kommunen" er midler betalt i henhold til danskundervisningsloven. "Indtægtsdækket virksomhed" er betalinger sprogcenteret har modtaget i forbindelse med de særlige opgaver med jobguiden og danskundervisning som beskæftigelsesindsats, herunder ved rekruttering af læger fra udlandet og udlån af lærere til AMU-kurser. Sprogcenteret har også haft udgifter til kompetenceudvikling af lærerne og udvikling af Sprogcenterets kurser. Dette er primært betalt af midler fra Integrationsministeriet. Den i årsrapporten 2007 nævnte "Rekvireret undervisning" omfatter undervisning af traumatiserede flygtninge m.fl., som ikke kan deltage i almindelig undervisning, men hvor kommunen skal tilbyde danskundervisning under en anden form. Denne undervisning afregnes separat og efter andre takster. Hun går ud fra, at kommunen har fået dækket disse udgifter af staten. Hun gjorde Landsforeningen af Voksenundervisere (LVU) opmærksom på, at sprogcenteret var fejlplaceret i forhold til overenskomstforholdene, da sprogcenteret ikke var et privat sprogcenter men et kommunalt sprogcenter, og dette blev taget til efterretning af LVU. Der er omkring 60 sprogcentre i alt i Danmark. Ca. halvdelen af centrene er kommunale og halvdelen private. Hun har talt med mange af de andre sprogcentre, og ingen af dem er blevet opkrævet lønsumsafgift, hverken de private eller de kommunale.

MT har forklaret blandt andet, at hun er administrationschef i kommunen inden for beskæftigelsesområdet. H1 Sprogcenter hører under hendes område, men sprogcenteret har en selvstændig bestyrelse. Der er i alt 6 institutioner inden for beskæftigelsesområdet, heraf 3 med selvstændige bestyrelser og 3 med direkte reference til hende. Hun opfatter sprogcenteret som en del af kommunen, og det figurerer da også på organisationsoversigten på kommunens hjemmeside. Danskundervisning for udlændinge ligger inden for hendes arbejdsområde. Alle kommuner har lovmæssig pligt til at udbyde gratis danskundervisning til udlændinge. der har været i Danmark i mindre end 3 år. Ifølge danskundervisningsloven har kommunen en tilsynspligt i forhold til sprogcenteret. Tilsynspligten har ikke tidligere været skarpt defineret, men der er nu vedtaget skrappere regler herfor. Tilsynet har hidtil været udøvet af hende selv og tre af hendes medarbejdere. Det har primært angået økonomi, men der har også været et samarbejde med kommunens integrationskonsulent og medarbejdere i kommunens beskæftigelsesafdeling. De har ikke overvåget undervisningen. Hun ved ikke, hvor ofte integrationskonsulenten og hendes to andre medarbejdere har haft møder med sprogcenteret, men der har været en tæt og løbende kontakt. Hun har selv afholdt fast møde med Sprogcenterets forstander, SP, hver anden måned og har herudover haft løbende kontakt om konkrete forhold på ad hoc basis. I det sidste halvandet år har spørgsmålet om ophør af driftsoverenskomsten med sprogcenteret og udlicitering af centerets opgaver fyldt mest. Tidligere har hun også været involveret i spørgsmål om sprogcenterets daglige drift, f.eks. om lokaler, ombygninger og budgetforhold mv., men den daglige faglige ledelse er og har altid været sprogcenterets eget ansvar. Et eventuelt underskud på sprogcenteret ville formelt være sprogcenterets eget problem, men reelt ville det også være et stort problem for kommunen, da kommunen skal overholde loven om at tilbyde danskundervisning. Kommunen havde i de tidligere driftsoverenskomster med sprogcenteret fra før 2007 pligt til at dække et eventuelt underskud på centeret, og så vidt hun ved, er det også sket i enkelte tilfælde. Men denne bestemmelse blev i 2007 slettet, da kommunen ikke ønskede at være forpligtet til at dække eventuelle underskud, når der ikke var en tilsvarende bestemmelse om, at sprogcenterets eventuelle overskud skulle tilfalde kommunen. Hun kan bekræfte, at sprogcenteret er underlagt kommunens personalepolitik mv., som det også fremgår af § 11 i driftsoverenskomsten, og kommunen har ofte indkaldt centerets ledelse til seminarer mv. om personaleforhold sammen med andre kommunale ledere. Personaleadministrationen for sprogcenteret er blevet varetagel af kommunen, herunder lønudbetalinger til de enkelte medarbejdere, men sprogcenterets personale var ansat af H1 Sprogcenter, hvilket tydeligt fremgik af ansættelseskontrakterne. Det nye sprogcenter, der er under oprettelse, vil ikke blive underlagt en driftsoverenskomst, men en egentlig kontrakt, hvor der er strammere styring.

Procedure

H1 Sprogcenter har til støtte for sin påstand gjort gældende blandt andet, at afgørelsen af, hvorvidt H1 er en offentlig virksomhed i henhold til lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 3, skal træffes med udgangspunkt i de faktorer, der er fastlagt igennem praksis fra såvel domstolene som Folketingets Ombudsmand. Der skal herved foretages en konkret vurdering af den af H1 udøvede virksomhed, det offentliges indflydelse på den udøvede virksomhed og H1s drift og betalingen heraf. Begrebet "offentlig virksomhed" er endvidere et videre begreb end "offentlig forvaltning" og "forvaltningsmyndighed".

H1 har herved gjort gældende, at H1, der ikke er oprettet ved lov eller i henhold til lov, opfylder kommunens og en række andre kommuners pligt i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, til at tilbyde danskuddannelse for voksne udlændinge. H1s primære virksomhed i de i sagen omhandlede år bestod således i udøvelse af offentlig virksomhed i form af udbud af danskundervisning til voksne udlændinge m.fl. Endvidere har H1 henvist til, at det følger af H1s vedtægter og den mellem H1 og kommunen indgåede driftsoverenskomst, at der er en ikke ubetydelig kommunal indflydelse på H1s daglige drift og overordnede virksomhed. Endelig har H1 henvist til, at betalingen til H1 i henhold til driftsoverenskomsten følger de landsdækkende modultakster, der fastsættes i henhold til kapitel 5 i danskundervisningsloven. Hovedparten af H1s indtægter i den omhandlede periode stammer således fra betalinger i henhold til de fastsatte modultakster for H1s udøvelse af offentlig virksomhed i form af danskuddannelse til voksne udlændinge.

Skatteministeriet har gjort gældende, at H1 Sprogcenter ikke var undtaget fra pligten til registrering for lønsumsafgift i medfør af den dagældende lønsumsafgiftslovs § 2, stk. 3, da H1 ikke er en offentlig virksomhed. H1 er ikke et offentligretligt organ, der er en del af den offentlige forvaltning. Det skal herved tillægges betydning, at H1 er stiftet på privatretligt grundlag, og at det af H1s vedtægter fremgår, at H1 er en selvstændig juridisk enhed. Sådanne selvejende institutioner er som udgangspunkt ikke en del af den offentlige forvaltning. Kun i forholdsvis sjældne tilfælde er offentlige myndigheders indflydelse på en selvejende institution så intensiv, at institutionen anses for at være en del af den offentlige forvaltning, men en sådan intensiv indflydelse foreligger ikke. Af vedtægterne følger, at alene to ud af ti medlemmer af bestyrelsen, der har den overordnede ledelse af sprogcenteret, udpeges kommunalt, og kommunen er ikke tillagt instruktionsbeføjelser i forhold til H1s virksomhed, ligesom sprogcenterets drift ikke er undergivet offentlig kontrol. Den omstændighed, at H1 funktionelt udfører opgaver, der også varetages af offentlige organer, indebærer ikke, at H1 er en offentlig virksomhed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ifølge § 2, stk. 3, i den dagældende lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 22. maj 2006, var "Offentlige virksomheder ... undtaget fra registreringspligten". Forarbejderne til bestemmelsen indeholder ikke særlige fortolkningsbidrag til afgrænsning af begrebet "offentlige virksomheder".

H1 Sprogcenter er en selvejende institution oprettet på privatretligt grundlag af en række private organisationer (G1, G2, G3, G4 og G5). Selv om H1 Sprogcenters væsentligste aktivitet i de omhandlede år har bestået i undervisning, som det ved lov var pålagt kommunerne at udbyde, finder landsretten, at der efter indholdet af H1s vedtægter og driftsoverenskomsten med kommunen ikke er grundlag for at anse H1 Sprogcenter for at være en offentlig virksomhed i den dagældende lønsumsafgiftslovs forstand.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

H1 Sprogcenter skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 75.000 kr. Ved fastsættelsen af beløbet, der er til dækning af udgifter til advokatbistand incl. moms, er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og karakter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 Sprogcenter skal inden 14 dage betale 75.000 kr. til Skatteministeriet i sagsomkostninger.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.