Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Kim Bonde, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Lodberg, Gitte Rubæk Pedersen og Tuk Bagger

----------

Byrettens dom af 23. december 2010 (8-2622/2010

Anklageskrift er modtaget den 29. juli 2010 og erstatter et tidligere den 18. februar 2010 modtaget anklageskrift.

T, er tiltalt for

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 og 2,

ved fra den daværende adresse ... for indkomståret 2004 med forsæt til skatteunddragelse, at have undladt inden 4 uger at reagere overfor SKAT's skønsmæssige skatteansættelse af 19. september 2005 på 44.750 kr., uagtet indkomsten rettelig udgjorde 510.800 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 219.228 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 378.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han har gjort gældende, at han har indgivet en selvangivelse for indkomståret 2004, og at han har reageret telefonisk på den skønsmæssige skatteansættelse overfor SKAT. Han har endvidere gjort gældende, at han ikke har haft forsæt til skatteunddragelse, og at han ikke skylder skattevæsenet noget.

Sagens oplysninger

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte samt af vidnerne sagsbehandler V.1, tidligere økonomichef i H1 ApS V.2 og statsautoriseret revisor V.3.

Forklaringerne fremgår af retsbogstilførelse af 16. december 2010.

Det fremgår bl.a. af sagens bilag, at SKAT ved skrivelse til tiltalte af 19. september 2005 indkomstansatte tiltalte for året 2004 til en skattepligtig indkomst på 50.000 kr. (bilag 9), at selskabet H1 ApS ved skrivelse af 12. juli 2006 til SKAT indberettede tiltaltes indkomst for 2004 som en indtægt på 3.568.600,00 kr. (bilag 8), samt at tiltalte for året 2004 havde en skattepligtig personlig indkomst på 510.800,00 kr., med en skat beregnet til 219.228,00 kr., jf. det fra tiltaltes revisor modtagne regnskab og resultat af tiltaltes revisors skatteberegning (bilag 11), indsendt til politiet efter starten af efterforskningen af nærværende sag.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Tiltalte har ikke afgivet forklaring om sine personlige forhold.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter den af vidnet V.1 afgivne forklaring finder retten at kunne forkaste tiltaltes forklaring om, at tiltaltes revisor har indgivet tiltaltes selvangivelse, samt at tiltalte har reageret på modtagelsen af skrivelse af 19. september 2005 med den skønsmæssige indkomstansættelse inden 4 uger efter skrivelsens modtagelse ved telefonisk henvendelse til SKAT. Efter den af vidnet V.1 afgivne forklaring finder retten endvidere i øvrigt at kunne forkaste vidnet V.3s forklaring om, at selvangivelse er indgivet, og det anses således bevist, at tiltalte ikke har indgivet selvangivelse og ikke har rettet henvendelse til skattevæsenet i anledning af modtagelsen af skrivelse af 19. september 2005 inden den i skattekontrollovens § 16, stk. 1, nævnte frist.

Efter tiltaltes egen forklaring lægges til grund, at han ikke løbende har betalt skat for indkomståret 2004.

Efter de af tiltalte og vidnerne V.2 og V.3 afgivne forklaringer finder retten ikke med sikkerhed at kunne afgøre, om indkomstindberetningen, skrivelse af 12. juli 2006 (bilag 8) skete på foranledning af tiltalte. Selv om dette eventuelt måtte være tilfældet, findes skrivelsen efter sit indhold imidlertid ikke at kunne tjene som bevis for, at tiltalte på tidspunktet for skrivelsens afsendelse havde til hensigt at oplyse SKAT om, at han havde haft en ikke selvangivet indkomst, jf. ordene "beløbet er med i medarbejderens selvangivelse."

Efter den af vidnet V.1 afgivne forklaring finder retten endelig at kunne forkaste tiltaltes forklaring om, at tiltalte har rettet telefonisk henvendelse til SKAT i anledning af skrivelse af 14. februar 2007 med afgørelse om at ændre hans skatteansættelse for indkomståret 2004, og det lægges til grund, at tiltalte ikke har kontaktet skattevæsenet vedrørende skatteansættelsen for indkomståret 2004 forud for SKATs tiltalebegæring af 7. februar 2008.

Herefter findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltaltes overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 1, skete med forsæt til at unddrage det offentlige skat.

Straffen fastsættes herefter efter skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, til en bøde på 370.000 kr., subsidiært fængsel i 50 dage.

Bøden er beregnet som 60.000 kr. + ( 2x159.228 kr.) 378.456 kr., nedrundet til 370.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med en bøde på 370.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 50 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 9.500 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer.

----------

Østre Landsrets dom af 25. maj 2011, 12. afdeling, S-122-11

Byrettens dom af 23. december 2010 (8-2622/2010) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Ankagemyndigheden har under hovedforhandlingen berigtiget tiltalen således, at datoen for skatteansættelsen ændres fra den 19. september til den 12. december 2005.

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V.1, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er endvidere for landsretten afgivet forklaring af V.4 og V.5.

De i byretten af vidnerne V.2 og V.3 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Forklaringer

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han så den selvangivelse, som revisor havde lavet. Han underskrev den i slutningen af juni måned og fik selv en kopi af selvangivelsen.

Agterskrivelsen af 19. september 2005 modtog han. Han kontaktede SKAT, fordi det i agterskrivelsen var anført, at SKAT ikke havde modtaget hans selvangivelse. De i agterskrivelsen nævnte beløb var forkerte og svarede ikke til de beløb, der var angivet i selvangivelsen. I 2004 havde han et underskud på sin private virksomhed. Han fik at vide, at SKAT havde modtaget hans selvangivelse, og at han ville få en ændret opgørelse efterfølgende. Han rettede ikke henvendelse til sin revisor.

Han husker ikke specifikt, om han modtog skatteansættelsen af 12. december 2005 fra SKAT, men det har han formentlig. Han må have sendt den til revisor for, at denne kunne sørge for, at der blev rettet op på skattespørgsmålet. Han har helt sikkert også drøftet skatteansættelsen med revisor. Han gik ud fra, at revisor herefter sørgede for det videre fornødne. Tiltalte følte sig overbevist om, at med henvendelserne fra ham selv og revisoren til skattevæsenet ville man på et tidspunkt nå de rigtige tal for, hvad han skulle betale i skat. Tiltalte havde op i gennem halvfemserne vrøvl med skattevæsenet. Det blev meget bedre, da han fik hjælp fra revisor V.3, og han har på intet tidspunkt villet snyde i skat.

V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun på intet tidspunkt har været i kontakt med tiltalte. Hun har heller ikke talt med tiltaltes revisor.

V.4 har forklaret blandt andet, at hun er skattemedarbejder. I 2004 og 2005 var hun ansat i afdelingen ..., hvor hun behandlede en skønsmæssig ansættelse af tiltaltes skattetilsvar. Hun afsendte agterskrivelsen af 19. september 2005. Det skete, efter at SKAT havde trukket en liste, der viste hvilke erhvervsdrivende, der ikke havde indsendt en udvidet selvangivelse. Det registreres i systemet, når en selvangivelse modtages. Det er normalt således, at i august måned er alle de selvangivelser, der er indkommet i juni og juli måned blevet registreret. De trækker først listen i slutningen af august eller september, når registreringen er fuldført.

Der foreligger ikke noget telefonnotat om, at hun skulle have talt med tiltalte i telefon. Hun erindrer heller ikke at have talt med tiltalte. Hvis tiltalte havde ringet og sagt, at han havde indgivet selvangivelse, ville hun have sagt til tiltalte, at han måtte indsende selvangivelsen på ny, når det af SKAT's system fremgik, at der ikke var modtaget nogen selvangivelse. Hun erindrer ikke at have talt med tiltaltes revisor, men hun kan ikke afvise, at hun har gjort det.

Tiltalte skulle også have rettet henvendelse, hvis overskuddet i den erhvervsmæssige virksomhed var lavere end skønnet.

Ingen kan vel undgå at lave en fejl, og hun kan ikke afvise, at SKAT også kan have lavet fejl i registreringen af modtagne selvangivelser.

V.5 har forklaret blandt andet, at han har været ansat på det revisionskontor, der har hjulpet tiltalte med udarbejdelse af årsregnskaber og selvangivelser, og han kender tiltalte.

Han husker ikke noget om tiltaltes personlige selvangivelse for 2004. Det skyldes, at det er længe siden. Under sin ansættelse fulgte han den standardprocedure at gennemgå en udarbejdet selvangivelse med klienten, der herefter underskrev selvangivelsen. I nogle tilfælde sørgede han for forsendelse af selvangivelsen. I andre tilfælde sørgede klienten selv herfor. I det program, revisionsfirmaet anvendte, kunne man se, hvornår man afsluttede en selvangivelse.

Han husker ikke, om han har været involveret i den skatteansættelse, tiltalte modtog i december 2005. Han mindes ikke, at han har været ude for, at skattevæsenet ikke har modtaget en selvangivelse, som han har afsendt.

Landsrettens begrundelse og resultat

T fik først tilsendt en agterskrivelse af 19. september 2005 og derefter en skønsmæssig ansættelse af 12. december 2005. Han mener, at han har drøftet begge med SKAT og ansættelsen tillige med sin revisor, V.3, der dog har forklaret, at han ikke var bekendt med, at SKAT ikke havde modtaget selvangivelsen for 2004. Ingen af SKAT's fremsendelser gav T anledning til at fremsende selvangivelsen for 2004 på ny.

Landsretten finder det på denne baggrund og sammenholdt med forklaringerne fra V.1 og V.5, herunder om de procedurer der følges hos SKAT, ubetænkeligt at lægge til grund, at SKAT ikke modtog tiltaltes selvangivelse for 2004, og det findes godtgjort, at tiltalte med forsæt til skatteunddragelse undlod at reagere over for SKAT's skønsmæssige ansættelse af 12. december 2005.

Straffen findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.