Dato for udgivelse
30 aug 2011 15:15
Til
Importører, speditører m.fl.
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
Fortoldning - placering af den såkaldte MoFia-kontrolopgave tre toldekspeditionssteder pr 1. september 2011
Den 1. september 2011 flyttes MoFia-kontrolopgaven til Toldekspedition Frederikshavn, Toldekspedition Kystvejen og Toldekspedition Padborg.
MoFia står for 'Monitoreringsgruppen for Importtransaktioner'. Det er en stikprøvevis dokumentkontrol af importtransaktioner, som gennemføres, før varerne frigives til fri omsætning i EU.
I forbindelse med at opgaven flytter den 1. september 2011, iværksætter SKAT samtidig stramninger vedrørende muligheden for, at varerne forlader toldekspeditionsstedet før MoFia-kontrollen er gennemført.
Hvis der i forbindelse med MoFia-kontrollen, eller i det hele taget konstateres fejl i toldpapirerne, kan varerne/transportmidlet ikke forlade toldekspeditionsstedet, før disse fejl er rettet.