1.

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2003-2 E.A.3.2, at "En forudbetalt udgift, der fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal periodiseres i det omfang udgiften kan henføres til flere indkomstår. En forudbetalt erhvervsmæssig udgift, der tjener til at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens indkomst, skal således periodiseres i det omfang udgiften kan henføres til flere indkomstår. Vedrører en afholdt driftsomkostning i det hele et senere indkomstår, skal udgiften fradrages i dette senere indkomstår."

Told- og Skattestyrelsen meddelte i TfS 2000, 703 en praksisændring, hvorefter at forudbetalte udgifter, der vedrørte perioder på højst 12 måneder, skulle periodiseres i det omfang, udgiften kunne henføres til flere indkomstår.

2.

Landsskatteretten har den 28. august 2003 afsagt en kendelse gengivet i SKM2003.447.LSR, hvorefter den nævnte praksisændring underkendes. Sagen vedrørte et transportselskab, som havde forudbetalt vejbenyttelsesafgift og forsikring.

Afgiften betaltes for det enkelte køretøj og afgiftsperioden var ét år. Afgiften skulle betales første gang fra og med dagen for registrering, og for efterfølgende afgiftsperioder betaltes senest den 8. i måneden før den måned, hvori en ny afgiftsperiode begyndte.

For så vidt angik forsikringspræmien vedrørte denne perioden 1. december til 30. november.

3. Kendelsen betyder en tilbagevenden til den oprindelige praksis fra før 1. april 2000, således at forudbetalinger der maksimalt dækker 12 måneder, ikke skal periodiseres, men kan fratrækkes straks i betalingsåret.

Det skal bemærkes, at afgørelsen ikke tager stilling til indtægtssiden, hvorfor praksis herom er uændret.

Der kan i den forbindelse henvises til Ligningsvejledningen 2004-1 E.A.3.1.1, og Østre Landsrets dom gengivet i TfS 1995, 462 (Schilling-dommen), hvor man fastslog, at modtageren af en forudbetaling for en serviceaftale, der strakte sig over 12 måneder og tillige over 2 indkomstår, erhvervede endelig ret til det forudbetalte beløb i takt med forløbet af kontraktsperioden. Landsretten fandt, som en konsekvens heraf, at indtægten skattemæssigt måtte periodiseres tilsvarende. Skatteministeriet har udarbejdet en kommentar til afgørelsen, jf. TfS 1995, 811.

4.

I henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes inden den 1. maj i det 4. år efter udløbet af de pågældende indkomstår. Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 6.

5.

Hvis fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, endvidere efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke er udløbet 5 år forud for underkendelse af praksis.

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af fristbestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, det vil sige inden 6 måneder efter det tidspunkt, hvor den skattepligtige har erhvervet kendskab til de omstændigheder, der begrunder genoptagelsen.

6.

Da den nu tilsidesatte praksis først er iværksat med virkning efter 1. april 2000, er den underkendende afgørelse som udgangspunkt alene relevant for skatteansættelser for indkomståret 2000 eller senere indkomstår, hvor genoptagelse allerede kan ske efter punkt 4.

7.

Ligningsmyndighederne bedes genoptage ansættelserne for de pågældende år, hvis de bliver bekendt med, at der er personer, der er lignet forkert, eller hvis de bliver anmodet herom.

8.

En anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen skal indgives til skattemyndighederne inden 1. september 2004, på hvilket tidspunkt dette cirkulære bortfalder.

Teksten er blevet ændret i Ligningsvejledningen 2004-1 E.A.3.2, således at indholdet er bragt i overensstemmelse med den beskrevne retstilstand.

Ole Kjær

 

/Kim Lohse