Parter
A
(Advokat Helle Andersen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Michael Schaumburg-Müller)
Afsagt af byretsdommer
Morten Larsen
Sagens baggrund og parternes påstande
Landsskatteretten afsagde den 15. maj 2009 kendelser blandt andet om skønsmæssig ansættelse af resultatet af As virksomhed H1. SKAT havde for 2004 og 2005 skønsmæssigt forhøjet resultatet med 242.264 kr. og 334.975 kr. Landsskatteretten nedsatte skønsmæssigt forhøjelserne med 50.000 kr. i hvert af årene. Endvidere havde SKAT for 2004 ikke godkendt fradrag for udgift på 60.000 kr. vedrørende privat tegnet pension. Landskatteretten stadfæstede denne afgørelse.
A har indbragt Landskatterettens afgørelser for retten i henhold til skatteforvaltningslovens § 48.
Sagsøger, A, har i påstandsdokument af 12. december 2011 nedlagt følgende
"...
Påstand:
Påstanden fastholdes dvs. de oprindeligt selvangivne beløb skal fastholdes og SKATs ansættelse skal være ikke-gældende, idet ansættelserne var uberettigede.
For 2004:
Udgifter er opgjort til kr. 202.484 af skatteyder.
Den skattepligtige indkomst på kr. 335.154 kan dermed opgøres til kr. 94.177 kr. efter fradrag af omkostninger. Desuden er indbetalt kr. 60.000 til pension, hvilket er dokumenteret, som dermed er fradragsberettiget.
For 2005
Udgifter er opgjort til kr. 207.580 kr., hvilket er dokumenteret. Dertil kommer afskrivning på ny bil til 120.164 kr. Dermed kan indkomsten efter omkostninger og afskrivning er fradraget opgøres til kr. 20.312 kr.
Påstand 2: Desuden anføres, at ansættelserne for 2004 og 2005 er ugyldige, da der ikke er sket lovpligtig begrundelse.
..."
Retten bemærker, at de centrale poster i påstand 1 må antages at være et resultat i H1 på 94.177 kr. i 2004 og på 20.312 kr. i 2005. Det fremgår af stævningen, at det resultat, der ønskes lagt til grund for 2004 fremkommer ved i indtægter på 335.154 kr. at fradrage udgifter på 202.484 kr. og afskrivninger på 38.493 kr. For 2005 fremkommer resultatet ved i indtægter på 348.056 kr. at fradrage udgifter på 207.580 kr. og afskrivninger på 120.164 kr.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har i påstandsdokument af 3. januar 2012 nedlagt principal påstand om frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at sagsøgeren indrømmes fradrag for en udgift på 60.000 kr. vedrørende privat tegnet ratepension i indkomståret 2004.
Subsidiært har Skatteministeriet nedlagt påstand om, at ansættelsen af As skattepligtige indkomst i indkomstårene 2004 og 2005 hjemvises til fornyet behandling i SKAT.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 15. maj 2009 om indkomståret 2004, at A for virksomheden H1 selvangav indtægter på 327.294 kr., udgifter på 203.771 kr. og skattemæssige afskrivninger på 38.493 kr. Af kendelsen ligeledes af 15. maj 2009 om indkomståret 2005 fremgår, at A selvangav indtægter på 348.033 kr., udgifter på 214.811 kr. og skattemæssige afskrivninger på 120.164 kr.
SKAT anmodede ved brev af 4. januar 2007 om fremsendelse af regnskabs- og bilagsmateriale for de to år. SKAT bragte ved breve af 15. februar 2007 og 3. juli 2007 sagen i erindring, men modtog ikke det udbedte materiale fra A. Der blev også varslet et kontrolbesøg i virksomheden, som A aflyste. Den 5. november 2007 udsendte SKAT agterskrivelse om ændring af ansættelserne for indkomsten i virksomheden. Da A fortsat ikke reagerede forhøjede SKAT indkomsten i virksomheden for 2004 med 203.771 kr. og 38.493 kr., eller i alt med 242.264 kr. Endvidere godkendte SKAT ikke fradrag for privattegnet ratepension på 60.000 kr. For 2005 forhøjede SKAT indkomsten med 214.811 kr. og 120.164 kr., eller i alt med 334.975 kr.
A indbragte SKATs afgørelse for Landsskatteretten. Han indsendte bilag til dokumentation af afholdte udgifter i virksomheden, og der blev den 25. september 2008 afholdt forhandling i Landsskatteretten. Det blev herunder aftalt, at sagen skulle behandles på ny hos SKAT. Der blev under mødet gjort opmærksom på, at der manglede indtægtsbilag, herunder eventuelle konsulentaftaler, ligesom bogføringen for virksomheden manglede. A blev indkaldt til møde i SKAT den 6. november 2008. SKATs medarbejder anførte blandt andet følgende i indkaldelsen:
"...
Jeg har endnu ikke modtaget materialet fra Landsskatteretten, men jeg har tidligere haft lejlighed til en gennemgang af det i forbindelse med den normale procedure, hvor SKAT skal give udtalelse til Landsskatteretten i sagen.
I den forbindelse udtalte jeg, at selvangivelsen/regnskabet skal ses/vurderes som en helhed - at indkomsten skal stå i et rimeligt forhold til udgifterne, jf. Statsskatteloven §§ 4 og 6 - og at vi stadig mangler at se og gennemgå den fulde bogføring, samt at besigtige virksomheden. (Der var kun indsendt kopier af udgiftsbilag til Landsskatteretten).
Jeg vil derfor foreslå at vi på ovennævnte møde (den 6. november 2008) aftaler en dato i uge 46, hvor vi kan komme på besøg i virksomheden.
..."
I et brev af 6. november 2008 til Landsskatteretten oplyste SKAT, at A ikke var mødt, og at der ikke var bedt om udsættelse af mødet. SKAT fandt derfor ikke grundlag for at genoptage sagen. Herefter fortsatte sagsbehandlingen i Landsskatteretten.
For Landsskatteretten har A for hvert af de to år fremlagt to nye opgørelser over indtægter og udgifter. For 2004 er indtægter og udgifter i en af de nye opgørelser anført til henholdsvis 335.154 kr. og 203.836 kr. For 2005 er indtægter og udgifter i en af de nye opgørelser anført til henholdsvis 318.195 kr. og 212.653 kr.
Det fremgår af As opgørelser over indtægterne, at der i 2004 har været udført arbejde i virksomheden for fire forskellige hvervgivere: 1) G1 kommune, G1.1 og G1.2, 2) G5.1 (G5.2), 3) G3 universitet og 4) G4 Amt. Indtægten fra G1.1 udgjorde 216.000 kr. Landsskatteretten har anmodet om fremlæggelse af aftaler med hvervgiverne. Der er herefter fremlagt uunderskrevet aftale dateret den 16. december 2003 med G1.1, hvoraf blandt andet fremgår, at der er aftalt et honorar på 270.000 kr. med tillæg af moms, som udbetales over 10 gange. Der ses imidlertid kun at være medtaget 8 betalinger i indkomstopgørelsen. Af aftalen fremgår, at G1.1 stiller computer, arbejdsplads og sekretærbistand til rådighed. Der er endvidere fremlagt fakturaer vedrørende opgaver udført for G3 universitet og G5.2.
Af opgørelsen over indtægterne i 2005 fremgår, at der har været udført arbejde for 10 hvervgivere: 1) G1.1, 2) G5 universitet, 3) G6, 4) G7, 5) G5.1, 6) G8 Amt, 7) G9 Amt, 8) G10 Seminarium, 8) G11 Amt, 9) G12, og 10) G13 Amt. Indtægten fra G1.1, udgjorde 110.000 kr. Den oven for omtalte aftale dateret den 16. december 2003 med G1.1, var fremlagt også til belysning af 2005. Der var endvidere fremlagt en samarbejdsaftale med G1.1 for 2005. Endelig er der fremlagt en aftale underskrevet den 11. august 2005 med G34, om gennemførelse af kurset "xxx-eksperimenter - xxx-formidling" i perioden fra den 7. februar 2005 til den 14. april 2005. Det fremgår af aftalen, at
"...
G15, afholder alle udgifter til undervisning, undervisningsmateriale, gennemførelse af minisymposium, ekskursioner, konsulentvirksomhed, lokaleleje og kørsel.
..."
A har opdelt sine udgifter efter følgende specifikationer: 1) Transportomkostninger, 2) Kontorartikler, administration, grafisk m.m., 3) Værktøj, redskaber, indretning, materialer m.m., 4) El, vand, varme tlf., 5) Vedligeholdelse af bil, båd og trailer, 6) vedligeholdelse af bygninger og lokaler, 7) Udvikling, forskning, forsøg, 8) Forsikringer, afgifter m.m., og 9) Repræsentation 25%.
Af Landsskatterettens kendelse om indkomståret 2004 fremgår blandt andet følgende om udgifter:
"...
Til beskrivelse af transportudgifter har klageren fremlagt diverse bilag for udgifter til diesel, benzin, færge, broafgifter, taxa og tog. Der er f.eks. fremlagt 4 dankortbilag vedrørende transaktioner i 2001. De øvrige bilag beskriver køb af blyfri og diesel samt en tur over Storebælt søndag den 21. november 2004. Der er fremlagt en kontospecifikation med angivelse af udgifter til køb af diesel, benzin, taxa og broafgifter på i alt 30.747 kr. ekskl. moms.
Til beskrivelse af udgifter til kontorartikler og administration har klageren bl.a. fremlagt kasseboner for diverse køb, herunder bl.a. køb den 23. december 2004 af 3 juleæsker i G16. Samme dag er der købt 4 kuglepenne samt Frøken Jensens Kogebog ...
Til beskrivelse af udgifter til værktøj, redskaber og materialer er der bl.a. fremlagt kasseboner for diverse køb hos bl.a. G17, G18, G19, G20 og G21. Indkøbene har bl.a. vedrørt bilstereo, multikabel, træsko, ABC reoler, kødpetonager, maltekstraktagar, PH-ledningsevnemåler og gaveartikler.
Klageren har efterfølgende opgjort udgifterne til el, vand, varme og telefon til i alt 29.788,84 kr. ... Der er bl.a. fremlagt PBS meddelelser udstedt til klagerens hustru for betaling af el på 6.633 kr. for perioden 1. oktober 2003 - 31. december 2003 samt for maj, juni og oktober 2004 på i alt 32.688 kr. Udgifterne til mobiltelefon er beskrevet ved PBS meddelelse til klagerens hustru vedrørende betalinger til G22, månedsfakturaer fra G23 for fastnet telefon udstedt til klagerens hustru. Udgift til leje af lokaler er beskrevet ved faktura fra G3 universitet udstedt den 25. februar 2004 til G15 vedrørende leje af lokaler i perioden 10. september 2003 - 31. december 2003. Fakturaen er på 10.500 kr. Der er ikke beregnet moms. Klageren har på fakturaen påført "fiktiv moms 2.625 kr. incl. moms 13.125 kr." Personaleudgifter er beskrevet ved 3 bilag vedrørende køb af brød, smør, øl og vand den 5. april 2004, køb af brød den 30. november 2004 og vin/øl den 28. juni 2004.
Til beskrivelse af udgifter til vedligeholdelse af bil, båd, trailer mm er der bl.a. fremlagt 3 fakturaer fra G24 Biler udstedt henholdsvis 7. juni, 23. september og 10. december 2004 til H1 for reparation af Toyota, reg nr. ...
Til beskrivelse af udgifter til vedligeholdelse af bygninger og lokaler er der fremlagt en faktura på 830 kr. udstedt den 28. maj 2004 til klagerens hustru vedrørende reparation af varmepumpe, en faktura på 785 kr. vedrørende VVS arbejde samt en kassebon fra G17 på 339 kr. inkl. moms for køb af havekalk og gori.
Til beskrivelse af udgifter til forskning, litteratur og fagblade er der fremlagt diverse bilag, herunder bl.a. ... Kontingent til støttekreds for vedvarende energi 250 kr., ... Blåt udgiftsbilag, kvittering for køb af Middelalderbog 100 kr., ... Diverse bøger fra Dansk Landbrugsrådgivning 867 kr. ...
Til beskrivelse af udgifter til forsikringer m.v. er der fremlagt PBS betalingsmeddelelser udstedt til klagerens hustru vedrørende betaling af landbrugsforsikring vedrørende ...1, årsopgørelse for ...2 Vandværk, vægtafgift vedrørende Peugeot, ..., Toyota, ..., trailer samt Falck abonnement. Det fremgår af håndskrevne notater på PBS meddelelse fra Nordea, at landbrugsforsikringen for perioden 1. januar 2004 - 1. juli 2004 på 18.024,25 kr. er fordelt på privat, hustruens landbrug og klagerens virksomhed med henholdsvis 5.077,62 kr., 6.708,25 kr. og 6.238,25 kr.
Til beskrivelse af repræsentationsudgifter på 875 kr. er der fremlagt kasseboner fra G25 og G26 samt restaurationsbilag vedrørende bl.a. en middag på G27 lørdag den 27. november 2004, kl. 20:36 for 6 voksne og 1 barn. Klageren har på bilaget gjort notat om; "middag med svenske, estiske og lettiske samarbejdspartnere".
Til beskrivelse af køb af driftsmidler er der fremlagt en faktura udstedt den 16. august 2004 af G28 Både på 140.000 kr. ekskl. moms vedrørende køb af ny gummibåd med motor.
..."
I kendelsen om indkomståret 2004 anførte Landsskatteretten blandt andet følgende som begrundelse for afgørelsen:
"...
Erhvervsdrivende kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2 [§ 6, sidste afsnit.red.SKAT].
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler klageren. Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1. Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter stk. 1 finder § 5, stk. 3 om skønsmæssig ansættelse tilsvarende anvendelse. Det fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 6.
Klageren har ikke imødekommet SKATs anmodning om fremlæggelse af virksomhedens bogføring m.v., ligesom klageren ikke har efterkommet SKATs anmodning om fremlæggelse af dokumentation for indtægter og udgifter i virksomheden. Klageren har for Landsskatteretten fremlagt forskellige opgørelser over indtægter og udgifter. De fremlagte opgørelser viser med hensyn til forskellene i resultaterne, at virksomhedens regnskab ikke er udarbejdet på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab. Der er såvel usikkerhed med hensyn til opgørelsen af indtægter og udgifter som periodiseringen heraf. De fremlagte regnskaber kan derfor ikke lægges til grund for opgørelsen af virksomhedens resultat, hvorfor indkomsten må ansættes skønsmæssigt. Ved udøvelsen af skønnet over nettoindkomsten, herunder de fradragsberettigede udgifter, skal der bl.a. henses til, at der i virksomheden er medtaget indtægter, som må anses som honorarindkomst. På grundlag af en samlet vurdering godkendes et skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssige udgifter inkl. befordringsudgifter og afskrivninger på 50.000 kr.
..."
Kendelsen for 2005 var begrundet enslydende med kendelsen for 2004. I kendelsen for 2005 hed det i afslutningen af præmisserne tillige:
"...
Der er bl.a. henset til, at der er aftalt et fast vederlag, og at kommunen stiller kontor og sekretærbistand til rådighed, ligesom kommunen dækker transportudgifter.
..."
Under sagens behandling for retten har Skatteministeriet opfordret A til at fremlægge samtlige indgåede kontrakter, udstedte fakturaer og udskrifter af virksomhedens konti for de pågældende år til belysning af indtægterne. Der er herefter opgørelser af indtægter i de to år og fakturaer udstedt af A. Der er senere som bilag 35 tillige fremkommet en erklæring fra indkomstkilden G5.1. Der er imidlertid en række uoverensstemmelser i materialet, idet fakturaer med samme fakturanr. er anført med forskellige beløb. Endvidere er nogle af fakturaerne udstedt til kunder som ikke er identiske med udstederen af erklæringen i bilag 35. To fakturaer, der begge har fakturanr. xxx6, er udstedt til henholdsvis G1.2, G1.1, og G1 kommune, med forskellige beløb og datoer. En faktura på 98.573,75 kr. vedrørende kurset "xxxeksperimenter - xxxformidling" er udstedt den 12. juni 2005, mens kontrakten, der var fremlagt for Landsskatteretten, er dateret den 11. august 2005.
Der er endvidere for retten fremlagt opgørelser af udgifterne i 2004 og 2005 med tilhørende bilag. Opgørelserne af udgifterne er beløbsmæssigt forskellige fra de tidligere fremlagte, men ligger dog på samme niveau. Det er under sagens forelæggelse oplyst, at forskellene antageligt beror på forhold under sammentællingen af den meget store mængde udgiftsbilag.
Forklaring
A har forklaret, at han uddannet cand.scient. i ... og med sidefag i ... og ... fra G5 universitet i 1976. Efter færdiggørelsen af uddannelsen fandt han hurtigt ud af, at han ville arbejde med formidling og undervisning. Han har undervist seminarieelever, gymnasieelever og folkeskolelærere. Han fik også smag for at arbejde i felten. I 1981 stiftede han firmaet H1. Han har udgivet håndbøger om naturforhold på forskellige forlag. Han har også udviklet analysemetoder og undersøgelsesudstyr. Han har været både honorarmodtager, selvstændig og lønmodtager. Han har alle dage lavet regnskab over indtægter og udgifter. Hans faste ansættelsesforhold har blandt andet været på G29 og G30 i ...3. Han har også været ansat i ...4 Kommune. Han har opbygget et netværk, som gør, at han er kendt på en lang række institutioner, som kan gøre brug af hans undervisning. Nogle gange har aftalerne med hvervgiverne været på mundtlig basis. Andre gange - som i opgaverne for G5 universitet - har der været en kontrakt.
Han har ikke søgt honorararbejde. Han har ikke haft kontantkasse i virksomheden. Hvis der skulle betales kontant, betalte han med et beløb, som han havde hævet på virksomhedens konto. Han har også tidligere betalt med checks. Det er sket, at fakturaer på udgiften afholdt i virksomheden er udstedt til hans kone. Det beror på fejltagelser, som skyldes, at de bor i et lille lokalmiljø, hvor både han og hans kone er kendt. Han har været med til at oprette G31 skole i ...5 Kommune. Han skulle stå for den daglige drift og til dels for undervisningen. Juleæskerne, der er indkøbt, har måske været til pakkeleg på miljøskolen. I hans undervisning er også indgået elementer som tilberedning af de fisk, der blev undersøgt. Til den brug har han købt kogebøger i virksomheden. Han kunne godt finde på at købe fisk på G32 tidligt om morgenen til brug i undervisningen. Derfor er de også fradraget. På G33 holdes der et årligt sildemarked. For at kunne opbygge dette arrangement købte han en bog om middelalderforhold. På markedet fremvises forskellige gamle håndværk. Han har derfor blandt andet købt materialer til at vise, hvordan en bødker arbejdede. Den indkøbte gori er brugt til vedligeholdelsen af udstyret i virksomheden. Han havde en skatterestance for 1997 og 1998. Den blev til dels betalt ved indeholdelse i de penge han fik fra Copy Dan og bibliotekerne. Han ville ikke til møde med SKAT, hvis der ikke forinden forelå en skriftlig redegørelse. Derfor kom han ikke til møde. Der ligger en del skriverier mellem ham og SKAT. Han har faktisk sendt en del materiale til SKAT, hvoraf meget tilsyneladende er blevet væk i forbindelse med strukturændringerne. Han var vant til at snakke med nogle imødekommende medarbejdere i ...2 Kommune. Pludselig blev skattevæsenet spredt over hele landet. Det var ikke til at finde ud af, hvem man skulle snakke med. Han har hele tiden troet, at han gjorde det rigtige i henhold til Ligningsvejledningen. Han har været en af landets flittigste brugere af Ligningsvejledningen og har rådgivet kolleger herom i et fagtidsskrift. Han er den eneste medarbejder i H1. Han får indimellem hjælp af familie og venner. Hvis der har været indhentet bistand fra andre virksomheder, er der blevet betalt herfor efter regning. De personaleudgifter, han har afholdt, har været til dem, der har hjulpet ham. BA er hans kone. Hun er lærer og driver et landbrug. Undertiden har leverandører udstedt faktura til hende, hvor det skulle have været til ham. Det skyldes, at han har sit værksted og laboratorium på ejendommen. Landbruget er på 5 ha. Der er får, svin og kalkuner.
På spørgsmål fra retten har A oplyst, at nettoindtægten i firmaet også i årene før og efter 2004 og 2005 har ligget mellem 20.000 kr. og 90.000 kr. Et enkelt år har den måske været oppe over 100.000 kr.
Parternes synspunkter
A har gjort gældende, at den skete skønsmæssige ansættelse er uberettiget. Der er fremlagt opgørelser over indtægter og udgifter i virksomheden. Indtægterne er dokumenteret med fakturaer og der foreligger specificerede bilag, der dokumenterer udgifterne. Efter karakteren af den virksomhed, som er drevet i H1, har det været berettiget at fradrage de påberåbte udgifter i indtægten, herunder udgifter til kontorhold, værktøj, båd, bil, trailer. SKAT har forbrudt sig mod loven ved at nægte fradrag som ønsket. Det udøvede skøn er i strid med den sædvanlige praksis foretaget uden, at der er foretaget en privatforbrugsanalyse. Skønnet er således helt vilkårligt. For så vidt angår fradraget for pensionsbidrag er der henvist til den som bilag 6 fremlagte dokumentation.
Skatteministeriet har gjort gældende, at det har været berettiget at ansætte nettoindkomsten i 2004 og 2005 for H1 skønsmæssigt, og at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte dette skøn. Anmodningerne fra skattemyndighederne om at indsende regnskabsmateriale blev ikke efterkommet, og de senere fremkomne opgørelser af indtægter og udgifter var behæftet med så alvorlige fejl og mangler, at de måtte tilsidesættes. Det var derfor berettiget, at virksomhedens indkomst blev fastsat skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 1 og 6, og § 3, stk. 3, jf. § 5, stk. 3. Det er efter retspraksis ikke en betingelse for skønsmæssig ansættelse, at der er foreligger en opgørelse af privatforbruget. Til oplysning om de 14 indtægtskilder i de to år er der alene fremlagt 2 kontrakter vedrørende G1.1, der ikke er underskrevet. Herudover er der fremlagt en kontrakt vedrørende arbejde for G34 og en erklæring fra G5.1. Der foreligger imidlertid en lang række uklarheder i belysningen af indtægterne, idet nogle af de fremlagte fakturaer, der er udstedt af A er i strid med erklæringen fra G5.1. Af de to kontrakter med G1.1 fremgår, at der herfra stilles computer, arbejdsplads og sekretærbistand til rådighed. Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, der er nødvendige til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af indkomsten. Det er en betingelse, at der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsten. Der må ikke være tale om afholdelse af udgifter af privat karakter. Det er ikke bevist, at der i H1 er afholdt fradragsberettigede udgifter på mere end det af Landskatteretten skønnede beløb på 50.000 kr. i hvert af de to år.
Skatteministeriet har påpeget, at der ikke under hovedforhandlingen er fremført anbringender til støtte for As påstand nr. 2, og har gjort gældende, at der allerede af denne grund skal ske frifindelse vedrørende denne påstand.
Skatteministeriet har anerkendt, at der foreligger fornøden dokumentation for at A har ret til fradrag for indbetaling af 60.000 kr. på sin ratepension.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det tiltrædes af de grunde, der er anført i Landsskatterettens kendelser, at der er foretaget skønsmæssig ansættelse af nettoindkomsten i H1 i 2004 og 2005 i medfør af skattekontrollovens § 6, stk. 1 og 6, jf. § 5, stk. 3.
Ved Landsskatterettens afgørelser er der indrømmet fradrag i indtægten i H1 i hvert af de to år med 50.000 kr. Efter bevisførelsen for retten er det ikke godtgjort, at det således udøvede skøn har været åbenbart urimeligt. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at A med henblik på at vurdere fradragsberettigelsen af de påberåbte udgifter er blevet opfordret til at oplyse om aftalegrundlaget vedrørende de opgivne 14 indtægtskilder. Der foreligger imidlertid i sagen alene kontrakter med G1.1, og G34, samt en erklæring fra G5.1. Det fremgår, at G1.1, hvorfra en betydelig indtægt er oppebåret, stillede computer, arbejdsplads og sekretærbistand til rådighed. Endvidere har retten lagt vægt på, at en række af de påberåbte udgifter på det foreliggende grundlag fortsat fremstår med privat karakter.
Skatteministeriet har efter sin endelige påstand under sagen taget bekræftende til genmæle over for påstanden om fradrag på 60.000 kr. for indbetaling på privat tegnet pension.
Der er ikke anført anbringender til støtte for As påstand nr. 2.
Efter det anførte tages Skatteministeriets principale påstand til følge.
Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger. Med hensyn til størrelsen heraf bemærkes, at A ikke har fået medhold i, at han skulle have yderligere i alt knapt 480.000 kr. i fradrag vedrørende udgifter i virksomheden, men at han har fået medhold i, at han skal have 60.000 kr. i fradrag vedrørende indbetaling på privat tegnet pension. Herefter fastsættes sagens omkostninger til 35.000 kr., til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand og udarbejdelse af materialesamling.
T h i k e n d e s f o r r e t
Skatteministeriet frifindes mod, at A indrømmes fradrag for en udgift på 60.000 kr. vedrørende privattegnet ratepension.
A skal inden 14 dage betale 35.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.