Dato for udgivelse
19 Mar 2012 09:45
Til
Virksomheder og andre, der beskræftiger sig med told m.v.
Sagsnummer
-
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

Idriftsættelsesdato for Manifestsystemet er nu fastlagt til 24. april 2012


Skatteministeriet sætter det nye Manifestsystem i produktion den 24. april 2012.

Når der er gennemført en belastningstest af det nye system, gøres det tilgængeligt på skats testmiljø for erhvervslivet (TFE); dette sker den 28. marts 2012.

Implementeringsvejledningerne, der matcher dét, der lægges på TFE, vil blive lagt på skat.dk/told erhverv/Manifest told dk senest den 23. marts 2012.

Samtidig med idriftsættelsen af det samlede Manifestsystem træder en ny toldbehandlingsbekendtgørelse i kraft den 24. april 2012. Derved bliver det obligatorisk at indsende ankomst- og afgangsdeklarationer og ankomst/afgangsmeddelelser elektronisk til Manifestsystemet. Samtidig flyttes MIO fra Importsystemet til Manifestsystemet, og de såkaldte MIG´er introduceres som afløser for den nuværende "brede grænsestreg".

Information om Manifestsystemet kan findes på skat.dk/told erhverv/Manifest told dk. Her kan du læse mere om, hvad systemet betyder for dig som importør/eksportør og/eller transportør, finde tekniske specifikationer og vejledninger, kontaktinformation og meget mere.

 

 Med venlig hilsen

 Skatteministeriet