Parter

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten ved advokat Boris Frederiksen ved advokatfuldmægtig Jesper Graff)

mod

Konkursboet Fonden H1
(advokat Per Kasper Fuglsang)

Indledning

Denne sag drejer sig om fastsættelse af kuratorsalær

Skifteretten i Århus har den 30. august 2002 afsagt kendelse i 1. instans (SKS 20463/2001).

Parternes påstande

Kærende, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, har nedlagt påstand om, at kuratorsalær på 119.418 kr. excl. moms nedsættes.

Kærende har anerkendt, at det følger af konkurslovens § 27, at kærende som konkursrekvirent hæfter for de omkostninger ved konkursbehandlingen, der ikke kan dækkes af boets midler.

Indkærede, Konkursboet Fonden H1, har påstået stadfæstelse.

Kæremålet har været mundtligt forhandlet.

Sagens nærmere omstændigheder

Den 12. december 2001 indgav Told- og Skatteregion Århus konkursbegæring mod Fonden H1. På et møde den 20. december 2001 i Skifteretten i Århus blev behandlingen af konkursbegæringen i medfør af konkurslovens § 24 udsat til den 2. januar 2002. Advokat SH blev udpeget som tilsyn under udsættelsen.

På et møde i skifteretten den 2. januar 2002 blev Fonden H1 taget under konkursbehandling. Advokat SH og advokat AA blev udpeget som kuratorer. Told- og Skatteregion Århus blev ikke afkrævet sikkerhedsstillelse efter konkurslovens § 27, stk. 2, idet skifteretten henviste til, at rekvirenten var en offentlig myndighed.

Den 18. januar 2002 bad kuratorerne Told- og Skatteregionen om at indbetale et acontobeløb på 25.000 kr. til dækning af udgifter til bobehandlingen, herunder udgifter til ajourføring af visse regnskabsmæssige forhold.

Af den statusoversigt i medfør af konkurslovens § 125, stk. 1, som kuratorerne udsendte med cirkulæreskrivelsen af 22. januar 2002, fremgår det, at konkursboet var uden aktiver. Passiverne udgjorde anslået ca. 23 mio. kr.

Den 23. januar 2002 meddelte Told- og Skatteregionen kurator, advokat SH, at regionen som konkursrekvirent ikke var forpligtet til at betale, for udfærdigelse af regnskaber mv. vedrørende den nu konkursramte fond. Regionen anførte endvidere, at man i henhold til praksis som rekvirent kunne blive pålagt at betale op til 20.000 kr., og at regionen, såfremt dette måtte blive aktuelt, så frem til at modtage en redegørelse fra begge kuratorer.

Den 7. februar 2002 skrev kurator, advokat SH, til regionen, at kuratellet var enige om foreløbigt at anmode regionen om at fremsende 20.000 kr. til dækning af bl.a. positive udgifter.

Den 26. februar 2002 skrev Told- og Skatteregionen til kurator, advokat SH bl.a.:

"...

I henhold til praksis kan vi som rekvirent blive pålagt af betale op til 20.000 kr.

Hvis det skal opfattes sådan at de 20.000 kr. er opbrugt, skal regionen som konkursrekvirent meddele, at regionen ikke ønsker af indestå for yderligere bobehandlingsomkostninger, hvorfor kuratorerne opfordres til at slutte boet i medfør af konkurslovens § 143, stk. 2.

..."

Den 12. marts 2002 skrev kurator, advokat SH, til Told- og Skatteregionen bl.a.:

"Kuratorerne har noteret sig Deres bemærkninger i skrivelse af 26. februar d.a.

Jeg er ikke enig i Deres betragtninger, hvorefter De i praksis alene kan betale op til kr. 20.000,00.

Det fremgår af KL § 27.1, at rekvirenten hæfter for de med konkursbehandlingen forbundne omkostninger.

...

Det fastholdes derfor, at ToldSkat som rekvirent hæfter for de rimelige omkostninger ved boets behandling.

Kuratorerne har alene udført det nødvendige arbejde .

ToldSkat må utvivlsomt være bekendt med, at et bo som nærværende kræver en del arbejde, og at boet ikke kan sluttes for et beløb der tilnærmelsesvis er kr. 20.000 kr.

Der resterer følgende arbejde i boet:

Undersøgelser om bestyrelsesansvar, undersøgelser om omstødelige dispositioner i relation til ToldSkat, inkassation af et mindre antal fordringer, formel overdragelse af pantsatte aktiver til FIH samt det nødvendige arbejde i forbindelse med en afslutning af boet efter KL § 143.

Det er fortsat min opfattelse at der kan være tale om omstødelige dispositioner, og at kreditorerne bør orienteres.

Som følge af Deres opfordring til en afslutning af boet efter KL § 143.2, vil kuratorerne orientere samtlige kreditorer, og med mindre andre kreditorer vil stille sikkerhed for fortsatte undersøgelser og dække omkostningerne i forbindelse med en eventuel omstødelsessag, vil boet blive indstillet til slutning efter KL § 143.

Jeg vil dog foreslå, at det afventes i hvilket omfang der indgår beløb i henhold til ikke pantsatte fordringer.

..."

Den 3. juli 2002 fremsendte kuratorerne udkast til boopgørelse, hvoraf fremgik, at der var udækkede boomkostninger på 92.400,21 kr. Det anføres blandt andet i udkastet, at rekvirenten ved skrivelse af 26. februar 2002 anmodede kuratorerne om at slutte boet i medfør af konkurslovens §143, stk. 2, og at kuratorerne foranlediget heraf straks indledte en afslutning af bobehandlingen.

Der blev afholdt afsluttende skiftesamling den 22. august 2002.

Den 30. august 2002 fastsatte skifteretten ved kendelse salær til kuratorerne. Salæret til advokat AA blev fastsat til 25.098 kr. + moms, og salæret til advokat SH til 94.320 kr. + moms.

Skifteretten anførte herefter, at de udækkede omkostninger på 92.400,21 kr. skulle fremsendes af ToldSkat, advokat SH.

Skifteretten godkendte ligeledes den 30. august 2003 regnskabet og sluttede boet i medfør af konkurslovens § 143, stk. 1.

Advokat SHs tidsforbrug ved behandling af boet er i kæresvarskriftet opgjort til 75,00 timer, heraf 35,60 timer efter den 28. februar 2002. Derudover er der brugt 2,1 timer på panthaverne.

Advokat AAs tidsforbrug er i kæresvarskriftet opgjort til 103,33 timer, heraf 45,33 timer efter den 28. februar 2002. Derudover er der brugt 9 timer på panthaverne.

Forklaringer

Advokat SH har forklaret, at det allerede på det første møde i skifteretten, hvor konkursbegæringen blev behandlet, var fremme, at det var så som så med midler i boet. Efter hans opfattelse vidste alle, at fonden økonomisk var "et hul i jorden". ToldSkat havde i december måned 2001 modtaget mellem 300.000 og 600.000 kr. fra fonden. Denne betaling var muligvis omstødelig.

ToldSkat ville primært have lukket fonden ned for at sikre, at der ikke opstod yderligere restancer ved fortsat drift. ToldSkat var også inde på, at der muligvis kunne gøres ansvar gældende mod ledelsen.

Spørgsmålet om sikkerhedsstillelse blev ikke drøftet på mødet i skifteretten.

Kuratorerne aftalte en deling af opgaverne og koordinerede arbejdet.

Hverken advokat AA, der var ToldSkats repræsentant, eller han selv opfattede brevet af 23. januar 2002 fra ToldSkat som en anmodning om at slutte boet efter konkurslovens § 143.

Efter kuratorerne havde modtaget brevet af 26. februar 2002 fra ToldSkat, blev der kun foretaget, hvad der var nødvendigt for at gøre boet færdigt. Han lavede en cirkulæreskrivelse til kreditorerne. Selv om boet sluttes efter § 143, skal der laves en boopgørelse. I et normalt konkursforløb får man efterhånden systematiseret og ordnet bilag til brug for udarbejdelsen af boopgørelsen. Det skete ikke i denne sag, da der ikke var en egentlig bobehandlingsperiode. Derfor tog det ekstra lang tid at udarbejde en boopgørelse. Kuratorerne foretog ikke en vurdering af omstødelige dispositioner, og de gjorde efter den 26. februar 2002 ikke mere med hensyn til at vurdere de anmeldte fordringer.

Det var ham, der udarbejdede boopgørelsen, hvilket advokat Tang-Andersen foretrak. De timer, han har brugt, var nødvendige. Der er noget, som altid skal gøres, uanset hvordan boet ser ud. Den tid, han har registreret vedrørende panthaverne, er korrekt. Ud over korrespondancen talte han også i telefon med ToldSkat om forløbet.

Parternes synspunkter

Kærende har gjort gældende, at kuratorerne både før og ved afsigelse af konkursdekretet var eller burde have været klar over, at der i boet ikke var midler ud over, hvad der ville medgå til dækning af omkostningerne. Kuratorerne var derfor forpligtet til straks at søge boet sluttet i medfør af konkurslovens § 143, stk. 1. Kuratorernes bobehandling har været langt mere omfattende end nødvendigt. Arbejdet med at slutte boet kunne og burde være udført for et beløb svarende til boets aktiver med tillæg af en "standardsikkerhedsstillelse" på 20.000 kr. Der er efter praksis ikke grundlag for at forhøje salæret i tilfælde, hvor der antages to kuratorer. Salæret skal i hvert fald nedsættes til kun at dække arbejdet frem til modtagelsen af brevet af 23. januar 2002, eller senest frem til kuratorerne modtog brevet af 26. februar 2002 fra ToldSkat, idet der dog skal tillægges salær for nødvendigt arbejde med slutning af boet efter konkurslovens § 143. I salæret skal der ske fradrag af omkostninger, der skal bæres af panthaverne.

Indkærede har gjort gældende, at det opgjorte tidsforbrug dækker over sædvanligt og nødvendigt arbejde under en konkurs. Fonden var en stor virksomhed med 30 medarbejdere. Der har været tale om en kompliceret konkursbehandling. Det var først ved brev af 26. februar 2002, kuratorerne fik påbud om at slutte boet, jf. konkurslovens § 143, stk. 2. Der er efter dette tidspunkt alene udført nødvendigt og sædvanligt arbejde for at slutte boet, herunder udfærdigelse af et boregnskab. At der var to kuratorer, kan ikke begrunde en nedsættelse af salæret. Kærende har haft alle nødvendige oplysninger til at vurdere boets stilling. Det salær, skifteretten har fastsat, er rimeligt, og der er ikke grundlag for at nedsætte det.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at kærende efter konkurslovens § 27 hæfter for de omkostninger ved konkursbehandlingen, der ikke kan dækkes af boets midler. Tvisten angår derfor alene størrelsen af de salærer, der tilkommer kuratorerne.

Skifteretten fastsætter efter konkurslovens § 239 vederlaget under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat.

Landsretten anfægter ikke opgørelsen af kuratorernes tidsforbrug. Kuratorerne har imidlertid i hvert fald efter modtagelsen af brevet af 26. februar 2002 - hvor ToldSkat direkte opfordrede kuratorerne til at slutte boet i medfør af konkurslovens § 143, stk. 2, og hvor det måtte stå klart for kuratorerne, at der ikke var aktiver i boet - haft pligt til at begrænse boets omkostninger. Et tidsforbrug på 80,93 timer efter den 28. februar 2002 overstiger herefter, hvad det har været rimeligt at anvende til færdiggørelse af boet med henblik på at slutte det efter konkurslovens § 143. Endvidere skal konkursboet ikke betale for arbejde udført for panthaverne.

På den baggrund fastsættes salæret til advokat SH skønsmæssigt til 60.000 kr. + moms. Salæret til advokat AA på 25.090 kr. + moms stadfæstes, da der efter oplysningerne om hans tidsforbrug før den 28. februar 2002 ikke er grundlag for at nedsætte salæret.

Det udækkede omkostningsbeløb udgør herefter 58.080,21 kr.

Da kærende først under domsforhandlingen i landsretten har anerkendt sin hæftelse efter konkurslovens § 27 også for så vidt angår eventuelle udækkede omkostninger ud over 20.000 kr., ophæves kæremålets omkostninger.

T h i   b e s t e m m e s

Salæret til advokat SH nedsættes til 60.000 kr. + moms.

Salæret til advokat AA på 25.098 kr. + moms stadfæstes.

Kæremålets omkostninger ophæves.