1. Afgift af emballager

 

Efter § 1, nr. 2, i lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001 om afgift af emballage mv. betales der afgift af salgsemballager til mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, der forbruges her i landet.

 

Efter lovens § 1, nr. 3, betales der endvidere afgift af emballager til mineralvand, limonade og andre varer, som er uden kulsyre, saft, most samt koncentrater, der anvendes til fremstilling heraf.

 

2. Landsskatteretskendelse om afgift af salgsemballager med kon­cen­trat, der bruges til fremstilling af læskedrikke med kulsyre

 

Landsskatteretten har den 25. november 2003 afsagt kendelse i en sag om afgift af salgsemballager med koncentrat, der skal bruges til fremstilling af mineralvand mv. med indhold af kulsyre. Kendelsen er offentliggjort den 18. december 2003, SKM2003.57­5.LSR.

 

Landsskatteretten fandt, at koncentratet ikke er omfattet af em­bal­lageafgiftslovens § 1, således som bestemmelsen har været formuleret siden den 1. januar 1999, idet lovens § 1, nr. 2, alene omhandler mineralvand mv., der indeholder kulsyre, men ikke koncentrater til frem­stilling heraf, samt at lovens § 1, nr. 3, alene omhandler mineralvand mv., som ikke indeholder kulsyre, saft og most samt koncentrater, der anvendes til fremstilling heraf.

 

Retten fandt ligeledes, at koncentratet ikke er omfattet af nogle af de andre nævnte varegrupper i lovens § 1.

 

3. Kendelsens betydning

Kendelsen får betydning for virksomheder, der er registreret efter emballageafgiftsloven, og som efter den 1. januar 1999 har betalt afgift af emballager til koncentrater, der alene skal anvendes til fremstilling af kulsyreholdige læskedrikke.

 

Anmodning om tilbagebetaling skal indgives til de regionale told- og skattemyndigheder.

 

De regionale told- og skattemyndigheder anmodes om af egen drift at genoptage og afgøre de sager, som de har kendskab til.

 

Berettiget til at få tilbagebetalt afgift er emballageafgiftsregistrerede virksomheder, som fejlagtigt har betalt afgift af de pågældende em­bal­lager.

 

Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift, at virksomhederne ikke har overvæltet afgiften på andre.

 

4. Oplysninger til brug for behandlingen af tilbagebetalingskrav

 

Det beror på en konkret vurdering af samtlige oplysninger i sagen, om betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt. Det påhviler virksomheden at fremkomme med de oplysninger, der er relevante for en konkret bedømmelse af den enkelte sag.

 

En virksomhed, der vil rejse krav om tilbagebetaling, må dokumentere følgende:

1. Størrelsen af det rejste krav, herunder oplysning om kravets fordeling på afgiftsperioder, således at det udelukkende er tilbagebetalingsberettiget afgift, der indgår i kravet.
2. Oplysninger om, at virksomheden i den periode, kravet vedrører, har været afskåret fra at overvælte emballageafgiften på dens kunder med det resultat, at virksomheden har lidt et tab.

4.1. Dokumentationskravet konkret

 

Virksomheden skal vedlægge følgende oplysninger som dokumentation:

1. Oplysninger om og dokumentation for størrelsen af det rejste krav gennem regnskabsmateriale for den periode, kravet vedrører.
2. En beskrivelse af virksomheden, dens arbejdsområde, kundegrundlag, prispolitik mv.

4.2. Øvrige oplysninger

 

Eventuelle andre oplysninger, som de regionale told- og skatte­myn­dig­heder må anse for nødvendige ved behandlingen af den konkrete sag, fx

1. Oplysninger om navne og beliggenhed for konkurrerende virksomheder, der efter virksomhedens opfattelse hindrer virksomheden i at indregne emballageafgiften i dens priser.
2. Oplysninger om de priser, herunder de af konkurrenternes priser, der er indgået i virksomhedens prisfastsættelse. Virksomheden skal i den forbindelse sandsynliggøre, at de pågældende oplysninger rent faktisk er indgået i prisfastsættelsen.
3. Oplysninger om konkurrenceforholdene konkret, herunder oplysninger om sammenlignelighed, indtægts- og udgiftskalkuler, virksomhedens skønnede markedsandele o.l.
4. Oplysninger om branchen generelt i form af omsætnings-, pris- og markedsudvikling.

5. Forældelse og forrentning

 

I henhold til skattestyrelseslovens § 35 B, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år efter angivelsesfristens udløb.

 

Hvis fristen i skattestyrelseslovens § 35 B, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 1, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den afgiftspligtige af opgørelsen af afgiftstilsvaret fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen af praksis, eller den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelse af praksis.

 

Ekstraordinær genoptagelse kan dog kun ske, hvis betingelserne herfor i skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Landsskatterettens kendelse blev afsagt den 25. november 2003.

 

Da lovgrundlaget blev ændret pr. 1. januar 1999 er første afgiftsperiode for godtgørelse januar måned 1999.

 

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 2, det vil sige, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skatte­sty­rel­ses­lovens § 35 B.

 

Reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 2, regnes fra offentliggørelsen af dette cirkulære på ToldSkats hjemmeside.

 

Tilbagebetalingskrav forrentes efter de almindelige regler om forrentning, jf. TSS-cirkulære nr. 2004-07 af 26. februar 2004 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb. Forrentningen er skattepligtig indkomst i forhold til statsskattelovens § 4, litra e.

 

6. Kompetence og klagefrister

 

Virksomhedens tilbagebetalingskrav skal rejses over for virksomhedens regionale told- og skattemyndighed, der træffer afgørelse i 1. instans.

 

Hvis en virksomhed ønsker at klage over den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse, gælder de almindelige klagebestemmelser.

 

Landsskatteretten behandler klager over de afgørelser, der er nævnt i emballageafgiftslovens 21b. Andre afgørelser, fx om overvæltning, påklages til Told- og Skattestyrelsen.

 

Klagefristen til Landsskatteretten og til Told- og Skattestyrelsen er 3 måneder, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 20. I øvrigt finder reglerne i skattestyrelseslovens kap. 3 og 3 A anvendelse.

 

7. Gyldighed

 

Cirkulæret træder i kraft den 1. april 2004 og ophæves den 31. marts 2009.

 

 

Ole Kjær

 

                      /Per Hvas