Indledning

Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

Afsnit E.B Tinglysningsafgift indgår i Skattestyrelsens del af Skatteforvaltningens fælles juridiske vejledning.

Se også

Se også det fælles afsnit Om den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk

De formelle regler for Skatteforvaltningens - herunder Skattestyrelsens - område er beskrevet i

  • Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver
  • Afsnit A.B Angivelse og afregning
  • Afsnit A.C Kontrol og straf
  • Afsnit A.D Opkrævning.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

  • lovforkortelser
  • forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
  • forkortelser for selskabsformer. 
Resumé

Afsnit E.B Tinglysningsafgift handler om

  • generelt om tinglysningsafgift (E.B.1)
  • fælles regler for beregning og tilbagebetaling af tinglysningsafgift (E.B.2)
  • tinglysning af ejendomsret (E.B.3)
  • tinglysning af pant (E.B.4)
  • andre tinglysninger (E.B.5).
Tema(er)
afgiftsberegning tinglysning af ejerskifte tinglysning af pant i fast ejendom i andelsboliger i løsøre i biler andre tinglysninger i personbogen
Hvad er nyt?

Faglige nyheder

Der er i denne udgave af vejledningen indarbejdet følgende juridiske nyheder i afsnit E.B Tinglysningsafgift:

E.B.4 Tinglysning af pant

E.B.4.2.2.6 Betingelser for afgiftsnedsættelse ved oprettelse af flere nye pantebreve ved udstykning eller opdeling

  • SKM2020.112.SR  - Der sker matrikulær ændring ved opdeling i ejerlejligheder, hvorfor nye pantebreve i forbindelse med overførsel af afgiftsfritagelsesgrundlag skal have pant i de opdelte ejendomme i mindst et år.

E.B.3.1.5 Ejerskifte ved virksomhedsomdannelse

  • SKM2020.136.ØLR - Sagen angik, om tinglysningen af en overdragelse af en fast ejendom fra et interessentskab til et partnerselskab (kommanditaktieselskab) er omfattet af den almindelige regel om afgift ved tinglysning af ejerskifte i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, eller er fritaget for den variable del af tinglysningsafgiften i medfør af bestemmelsen om "tilførsel af aktiver" i tinglysningsafgiftslovens § 6 a, 1. pkt. Landsretten fandt på baggrund af en gennemgang af forarbejderne til § 6 a, at et interessentskab ikke kan foretage en "tilførsel af aktiver" efter bestemmelsen. Der skulle derfor betales både grundafgift og variabel afgift af den omhandlede overdragelse. Sagen er anket til Højesteret.

Bemærk

  • Ved lov nr. Lov 2020-02-29 nr. 168 om ændring af lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. om ændring af lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love) (Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter og genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer m.v.)

    Loven forhøjer afgiftssatserne for en række afgifter, svarende til en årlig stigning på 1,8 pct. i perioden 2020-2025.

    Med ikrafttræden d. 1. marts 2020 er følgende satser ændret overalt i loven:
    "1.660 kr." er ændret til "1.750 kr."
    "1.640 kr." er ændret til "1.730 kr." 
åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.B Tinglysningsafgift" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.