Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan sambeskattede selskaber skal opgøre koncernens nettofinansieringsudgifter og aktivopgørelsen.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Omfanget af den samlede opgørelse
  • Fordeling af beskæringen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter SEL § 31 eller § 31 A, opgør koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Grundbeløbet gælder samlet for de sambeskattede selskaber.

Indgår et tonnagebeskattet selskab i en sambeskatning efter SEL §§ 31 eller 31 A, anvendes SEL § 11 B, stk. 3, 2. pkt., om nedsættelse af grundbeløbet, samlet på de sambeskattede selskaber, og der bortses fra aktier i sambeskattede selskaber samt gæld og fordringer mellem de sambeskattede selskaber.

Hvis et selskab ikke indgår i sambeskatningen i hele indkomståret, medregnes selskabets aktiver ved udløbet af delperioden efter SEL § 31, stk. 3, i forhold til, hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderår, ved den samlede opgørelse af koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne.

Hvis der foretages fradragsbeskæring efter SEL § 11 B, stk. 1, fordeles beskæringen forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskaber. Den forholdsmæssige fordeling sker på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter uden nettokurstab, der ikke beskæres efter SEL § 11 B, stk. 1, 3. pkt., overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver opgjort efter SEL § 11 B, stk. 5, ganget med standardrenten. Se SEL § 11 B, stk. 8.

Omfanget af den samlede opgørelse

Danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark, der sambeskattes efter reglerne om obligatorisk national sambeskatning, anses for at være en samlet enhed i forhold til bestemmelserne om renteloftet. Hvis koncernen har valgt international sambeskatning, indgår de udenlandske selskabers nettofinansieringsudgifter og aktiver også i den samlede opgørelse.

Hvis et selskab ikke indgår i sambeskatningen i hele indkomståret, medregnes selskabets aktiver ved udløbet af delperioden efter SEL § 31, stk. 5, i forhold til, hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderår.

Fordeling af beskæringen

Fordelingen af beskæringen sker hos de selskaber, hvor nettofinansieringsudgifterne overstiger aktiverne efter SEL § 11 B, stk. 5, ganget med standardrenten.

Se afsnit C.D.2.4.4.2.2 om standardrenten.

Beskæringen fordeles forholdsmæssigt, så beskæringen bliver større, jo mere det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger aktiverne ganget med standardrenten. Aktiverne opgøres uden de udenlandske aktier, der medregnes som følge af § 11 B, stk. 6, fordi opgørelsen af disse aktiver sker samlet for de sambeskattede selskaber. Se eksemplet.

Eksempel

En koncern består af moderselskabet M og to danske datterselskaber A og B. Koncernen har nettofinansieringsudgifter på 25 mio. kr. og har aktiver med en skattemæssig værdi på ca. 231 mio. kr. I 2007, hvor standardrenten udgør 6,5 %, er renteloftet dermed på 15 mio. kr. Der skal som følge heraf ske en beskæring af nettofinansieringsudgifter på 5 mio. kr. (Grundbeløb 20 mio. kr. - 15 mio. kr.) Beskæringen kan maksimalt nedsætte nettofinansieringsudgifterne til grundbeløbet. Se afsnit C.D.2.4.4.2.3 om grundbeløbet.

M ejer kun aktierne i A og B og har således ingen aktiver, der medregnes efter § SEL 11 B, stk. 5 og 6, (renteloftet for M er således 0) og har nettofinansieringsudgifter på 10 mio. kr.

A har aktiver med en skattemæssig værdi på 150 mio. kr. (hvilket ved en standardrente på 6,5 % giver et renteloft på 9,75 mio. kr. for A) og har nettofinansieringsudgifter på 8 mio. kr.

B har aktiver med en skattemæssig værdi på ca. 81 mio. kr. (hvilket ved en standardrente på 6,5 % giver et renteloft på 5,25 mio. kr. for B) og har nettofinansieringsudgifter på 7 mio. kr.

Rentebeskæringen skal således fordeles mellem M og B. A's nettofinansieringsudgifter er mindre end A's renteloft - derfor skal der ikke ske nogen beskæring af As nettofinansieringsudgifter. Hvor meget hvert selskabs nettofinansieringsudgifter skal beskæres, beregnes ved at dele de af det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter, der skal beskæres, med de nettofinansieringsudgifter, der skal beskæres for alle selskaberne og herefter gange med den beskæring, der skal ske for koncernen. M skal have beskåret sine nettofinansieringsudgifter på 10 mio. kr. (10/11,75 × 5 mio. kr.) med ca. 4,25 mio. kr. og B skal have beskåret den del af sine nettofinansieringsudgifter på 7 mio. kr., der overstiger renteloftet på 5,25 mio. kr., (1,75/11,75 × 5 mio. kr.) med ca. 0,75 mio. kr.

Det er et formål med bestemmelsen at tilnærme fordelingen af beskæringen til den fradragsbeskæring, som det enkelte selskab ville have oplevet, hvis det havde været et selvstændigt selskab.

Se også

Se også SKM2008.240.DEP, hvor Skatteministeriet har kommenteret en henvendelse fra FSR om lov nr. 540 af 6. juni 2007 (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde mv.), herunder om SEL § 11 B, stk. 8.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Skatterådet
► SKM2024.212.SR

►Spørger 1 var tidligere det øverste holdingselskab i G1 koncernen, men blev opkøbt af H1 gennem Spørger 2. Spørger 1 og Spørger 2 var administrationsselskab i G1 koncernens sambeskatning i en periode. I selskabernes periode som administrationsselskab blev der opbygget en saldo af ikke-beskårne nettokurstab til fremførsel efter rentefradragsbegrænsningsreglerne, jf. SEL § 11 B, stk. 1, 5. pkt., (fordringssaldo 1 og 2).

Spørgerne ønskede under spørgsmål 1 at få bekræftet, at saldoen omfattet af SEL § 11 B, stk. 1, 5. pkt., ikke skulle overføres til Spørger 2 i forbindelse med Spørger 2's indtræden som nyt administrationsselskab, men fortsat skulle ligge til fremførsel i Spørger 1. Skatterådet afkræftede dette.

Spørgerne ønskede under spørgsmål 2 at få bekræftet, at saldoen omfattet af SEL § 11 B, stk. 1, 5. pkt., ikke skulle overføres til M2 i forbindelse med M2's indtræden som nyt administrationsselskab, men fortsat skulle ligge til fremførsel i Spørger 2. Skatterådet afkræftede dette. 

Spørgerne ønskede under spørgsmål 3 at få bekræftet, at de to fordringssaldi skulle ophøre med at eksistere ved en efterfølgende likvidation af Spørger 1 og Spørger 2. Skatterådet afkræftede dette.◄