Dato for udgivelse
16 Jul 2004 08:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16. juni 2004
SKM-nummer
SKM2004.294.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
8. afdeling, B-0997-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Genoptagelse, fordring, karakter, ansættelse
Resumé

Sagsøgeren havde løbende modtaget og selvangivet rentebetaling vedrørende en fordring, men alligevel anerkendte skattemyndighederne ikke, at et beløb, som sagsøgeren modtog i indkomståret 2000, var betaling for fordringen. Skattemyndighederne henviste herved bl.a. til, at der ikke forelå noget gældsbrev. Betalingen blev derfor anset som skattepligtigt tilskud.

Landsretten fandt, at det forhold, at sagsøgeren i forbindelse med en genoptagelsesbegæring havde fremlagt kopi af et løsørepantebrev, ikke bekræftede eksistensen af fordringen. Landsretten fandt endvidere ikke, at sagsøgeren ved fremlæggelsen af løsørepantebrevet eller bevisførelsen i øvrigt, herunder de afgivne vidneforklaringer, havde sandsynliggjort, at skatteansættelsen var forkert. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 34, stk. 2

Henvisning

Processuelle Regler 2004 - 3 G.1.1.1

Parter

H1 Finans A/S
(Advokat Kim Pedersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Torben Geneser, Ole Dybdahl og Jens Stausbøll (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 25. april 2003, har sagsøgeren, H1 Finans A/S, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2000 genoptages.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er følgende

Ved et løsørepantebrev angiveligt underskrevet af A den 3. juni 1987 erkender H1 Holding ApS eller A/S at skylde Handelsbanken A/S eller ordre ... kr. 1.000.000,00. Af pantebrevets "Rente- og betalingsvilkår" fremgår: "Pantebrevet forrentes og afdrages fra 1. august 1987 med diskontoen + 6% årligt. Der erlægges ikke afdrag". Det fremgår af pantebrevet, at der er pant i "Det til enhver tid værende driftsinventar, driftstilbehør og lager på adressen ..., hvorfra H1 Holding A/S driver erhvervsvirksomhed fra lejede lokaler."

Af en erklæring af 5. februar 1989 fremgår følgende:

"I forbindelse med B, køb af løsørepantebrev, udstedt af H1 Holding Aps, ..., med nom. værdi på kr. 1.000.000,- og 8 % forrentning p.a., beroende i og efter forhandling med Handelsbanken aftalt køb, til kurs 16.6666, erklærer undertegnede A, H1 at hæfte som kautionist for selskabets opfyldelse af gælden til B."

I en skrivelse af 23. februar 1989 til B meddelte HandelsBanken i ..., at banken "fra Handelsbanken i ... har modtaget løsøreejerpantebrev, stort kr. 1 mio. med pant i driftsinventar, driftstilbehør m.v. på adressen ...." Det fremgår videre, at pantebrevet blev lagt i depot. I en håndskrevet notits på skrivelsen anføres: "depot lukket feb. 97. ... RE".

Af en skrivelse af 10. april 1995 fra B til A fremgår:

"Vedr.: Kautionsforpligtigelse overfor H1 holding

Under henvisning til vedlagte erklæring af den 5. februar 1995, har du indestået som kautionist for betaling af kr. 1.000.000.00.

Idet der ikke er kommet noget provenu frem til dags dato og selskabet er lukket af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen aktualiseres din kautionsforpligtigelse hermed fra og med den 1. januar 1994, hvortil kommer renter der først tilskrives når indbetaling har fundet sted.

Til orientering skal det meddeles, at der ikke har været tilskrevet renter til H1 Holding, idet selskabet ikke har været i stand til at erlægge disse.

Der vil således løbende blive fremsendt kvittering for modtagne indbetalinger i forbindelse med overførsler fra Danica. Indbetalingerne vil blive afskrevet som renter og overskydende beløb vil blive afskrevet hovedstolen 1.000.000.00."

I en erklæring underskrevet af A den 10. april 1995 anføres følgende:

"Aktualisering af kaution.

I forbindelse med indgået kautionsforpligtigelse overfor B, anerkender A ved nærværende at være forpligtiget til at betale renter med 8% p.a. fra den 1. januar 1994 af hovedstolen kr. 1 million, skriver: En Million kroner. 00/100.

Der er ikke tillagt renter i den mellemliggende periode, idet H1 Holding ikke har været i stand til at betale på grund af konkurs.

Når beløb modtages vil der efterfølgende blive udskrevet kvittering på beløbets modtagelse der primært skal dække renter og derefter afskrives hovedstol."

Af et referat fra et møde den 5. marts 1996 mellem B og to repræsentanter fra skatteforvaltningen fremgår bl.a.

"B har lært A at kende tilbage i 1960-erne. I en årrække, hvor A har været beskæftiget indenfor ..., havde B ingen kontakt til A.

B har i de seneste år været selvstændig erhvervsdrivende med EDB-handel. Kontakten til A genskabes på det tidspunkt, hvor A begynder handel med EDB.

B har tidligere udlånt kr. 150.000 privat til A. Pengene er tilbagebetalt.

B har overtaget den nominelle aktiekapital kr. 500.000 i H1 Finans A/S. Den nøjagtige anskaffelsessum erindrer B ikke, men anslår den til ca. kr. 10.000.

For at hjælpe A har B endvidere købt et løsørepantebrev nom. Kr. 1.000.000 for kr. 75.000 uagtet, at løsørepantebrevet ifølge overdragelsesaftalen er overdraget til kurs 16,6666 svarende til kr. 166.666. Pantebrevet menes at ligge i banken som sikkerhed."

I en skrivelse af 13. december 2001 fra H1 Finans A/S's revisor til ToldSkat anføres:

"Att.: Deres forslagsskrivelse af 4.12.2001 vedrørende H1 Finans A/S.

Vedrørende påtænkte forhøjelse med 166.600 vedrørende løspantebrev.

  1. Som det også fremgår af vores skrivelse af 6.9. 2001 er løsørepantebrevet på 1.000.000 kr. ansat til kursen på 16,66 svarende til Bs anskaffelsessum. Se nedennævnte kopi, hvor kursen på 16,66 fremgår.


    Vi skal derfor fastholde de selvangivne tal i selvangivelse og regnskab for året 2000.
  2. Såfremt ToldSkat vil fastholde, at værdien af løsørepantebrevet på 1.000.000 kr. er uden værdi og derfor en nullitet, skal vi anmode om, at de nævnte handler med løsørepantebrevet på 1.000.000 kr. annulleres, med regulering over mellemregningskonto tilfølge. Anvendelsen af kursen på 16,66 er jo ikke sket for at tilgodese hverken hovedaktionær eller andre, men blot været den kursen, som man har troet, at skattevæsenet ville anse for at være den rigtig kurs.
  3. Der vedlægges til orientering stk. 4 bilagskopier vedrørende nævnte løsørepantebrev, som fortæller stort set alt om den nævnte løsørepantebrevs historie.

..."

De fire bilagskopier, der blev fremsendt til skatteregionen den 13. december 2001, var de ovenfor nævnte erklæringer fra A af 5. februar 1989 og 10. april 1995, Bs skrivelse af 10. april 1995 til A samt en håndpantsætningserklæring og transporterklæring af 1. marts 1991 fra A, hvori han bl.a. håndpantsætter nogle livs- og ulykkesforsikringer til B.

Den 19. december 2001 ændrede ToldSkat skatteansættelsen for H1 Finans A/S for indkomståret 2000 med følgende begrundelse:

"Indkomståret 1999

Regionen finder ikke, at det er dokumenteret, at der er sket overdragelse af løsørepantebrevet pr. 1. januar 1999 fra hovedaktionæren til selskabet, idet løsørepantebrevet var bortkommet på overdragelsestidspunktet. Ovennævnte har ingen indkomstmæssig betydning for selskabets skatteansættelse, men salgssummen på 166.600 kr. skal anses for maskeret udlodning til hovedaktionær B jf. ligningslovens § 16 A (lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999).

Indkomståret 2000

 

Selvangiven skattepligtig indkomst

81.932 kr.

Betaling af køb af pantebrev anset for tilskud

166.600 kr.

Ændret skattepligtig indkomst

248.532 kr.

Begrundelsen for ændringerne er følgende:

Selskabet har den 1. juli 1999 solgt et løsørepantebrev til A for 166.600 kr. Betalingen er sket til selskabets mellemregningskonto med A. Da selskabet ikke har dokumenteret, at der eksisterer en fordring, der kan overdrages, anses As betaling til selskabet for et skattepligtigt tilskud, jf. statsskattelovens § 4 (lov nr. 149 af: 10. april 1922) .

For yderligere begrundelse henvises til vedlagte sagsfremstilling."

Ved skrivelse af 19. februar 2002 anmodede H1 Finans A/S om genoptagelse af skatteansættelsen for 1999 og 2000, hvilken anmodning ToldSkat afslog den 12. april 2002.

Den 27. januar 2003 traf Landsskatteretten herefter følgende afgørelse:

"ToldSkat har ved brev af 12. april 2002 meddelt selskabet afslag på anmodningen om genoptagelse selskabets skatteansættelse for indkomståret 1999-2000, idet der efter myndighedernes opfattelse ikke er fremkommet nye oplysninger, som kan medføre et ændret resultat.

Selskabets repræsentant har haft lejlighed til at udtale sig ved en telefonisk forhandling.

Det fremgår af sagen, at H1 Finans A/S var ejet af B, samt at selskabet ingen erhvervsmæssig aktivitet havde. Selskabets regnskabsår var perioden 1. juli til 30. juni. Selskabets eneste aktiv var ifølge regnskaberne et løsørepantebrev på 1.000.000 kr., der blev forrentet med 8 pct. pr. år. Hovedaktionæren havde i 1988 indfriet en gæld på 166.600 kr. til Handelsbanken på vegne af A og dennes selskab, H1 Holding A/S. Det viste sig imidlertid, at H1 Holding A/S ikke kunne betale renterne, hvorfor A i perioden 1995-1998 betalte renterne til hovedaktionæren, som indtægtsførte disse. Med virkning fra 1. januar 1999 overdrog hovedaktionæren fordringen til H1 Finans A/S for 166.600 kr. Betalingen foregik ved, at købesummen blev reguleret ved modregning og postering på selskabets mellemregningskonto med A/B. H1 Finans A/S indtægtsførte herefter en renteindtægt på 40.000 kr. for perioden 1. januar 1999 til 30. juni 1999. Den 1. juli 1999 solgte selskabet fordringen til debitor, A, for 166.600 kr. Løsørepantebrevet udløb den 31. december 1998. Overdragelsessummen blev reguleret over selskabets mellemregningskonto med A.

Den stedlige told- og skatteregion har nægtet at genoptage selskabets skatteansættelser for indkomstårene 1999-2000, hvor selskabet er beskattet af det selvangivne rentebeløb i 1999 og betalingen af de 166.600 kr. er anset som udlodning. Regionen har begrundet dette med, at det ikke er blevet dokumenteret, at der eksisterede en fordring på A. Regionen har i denne forbindelse bemærket, at det ikke var løsørepantebrevet, der var genstand for overdragelsen, men den tilhørende fordring. Den fremlagte kopi af løsørepantebrevet kunne derfor efter regionens opfattelse ikke begrunde en imødekommelse af genoptagelsesanmodningen. Samtidig har regionen fastholdt, at købesummen i forbindelse med overdragelsen den 1. januar 1999 måtte betragtes som maskeret udlodning til hovedaktionæren, samt at købesummen ved overdragelsen den 1. juli 1999 måtte betragtes som et skattepligtigt tilskud. Regionen har over for Landsskatteretten fremgørt at beskatning af de 40.000 kr. selvangivet som renteindtægt i 1999 er uafhængig af om der er tale om rente eller tilskud.

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelser for indkomstårene 1999-2000 genoptages, idet der nu er fremlagt nye faktiske oplysninger. Repræsentanten har herved henvist til den fremlagte kopi af det løsørepantebrev, som hovedaktionæren fik som sikkerhed i forbindelse med dennes indfrielse af H1 Holding A/S' gæld i 1988. Til støtte for, at der eksisterede en fordring har repræsentanten anført, at hovedaktionæren i perioden 1995-98 har indtægtsført og er blevet beskattet af en årlig rente på 80.000 kr., samt at selskabet efter overdragelsen af fordringen har indtægtsført og er blevet beskattet af 40.000 kr. i renter for første halvår af 1999. Repræsentanten har endvidere fremlagt en skrivelse fra dennes ansættende kommune, hvoraf det fremgår, at hovedaktionæren ikke skal beskattes af renteindtægten fra fordringen i første halvår af 1999, idet fordringen ifølge kommunen måtte anses for overdraget til selskabet.

Landsskatteretten skal udtale

Ifølge skattestyrelseslovens § 34, stk. 2 skal en skattepligtig der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen. Den stedlige skattemyndigheds afgørelse om, hvorvidt der skal ske genoptagelse på baggrund af anmodningen kan påklages til Landsskatteretten efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3. Efter § 17, stk. 4 i Landsskatterettens forretningsorden, bkg. nr. 563 af 2. juli 1999 til skattestyrelsesloven, kan retten pålægge den myndighed, der sidst har truffet realitetsafgørelse i sagen, at genoptage denne.

Landsskatteretten finder, at det af repræsentanten fremførte ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at pålægge vedkommende skattemyndighed at genoptage sagen med henblik på fornyet prøvelse.

Der er herved henset til, at en fornyet prøvelse på det foreliggende grundlag ikke kan antages at føre til en ændret skatteansættelse for selskabet.

Herefter bestemmes

Afslaget på begæring om genoptagelse af ansættelsen for indkomståret 1999-2000 stadfæstes."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af B og A

B har forklaret, at han lærte A at kende i 1967 og senere hjalp ham med at etablere en forretning. På et tidspunkt i 1988-89 lånte han A 150.000 kr., og da A havde store økonomiske problemer, betalte han 75.000 kr. til Handelsbanken i ... og frikøbte derved et løsørepantebrev på i mio. kr. med H1 Holding ApS som debitor og Handelsbanken som kreditor. Pantebrevet blev lagt i hans depot i Handelsbanken i .... Dette depot blev lukket i 1997 og pantebrevet bortkom. A kautionerede for H1 Holding ApS's gæld, og da dette selskab gik konkurs, var As gæld til vidnet herefter 225.000 kr. Han ved ikke, hvorfor han ikke gjorde kautionen gældende i årene 1989 til 1994. Han havde dog løbende sagt til A, at han godt ville have nogen penge. I årene 1995, 1995, 1997 og 1998 betalte A hvert år 80.000 kr. i renter. På et tidspunkt blev det aftalt, at han skulle administrere de pensionsudbetalinger, A fik fra Danica, og han modtog herefter ca. 17.000 kr. pr. måned. Disse penge er bl.a. brugt til at betale advokater, og revisorer. De 320.000 kr., vidnet har fået i renter fra A, stammer fra disse penge. Den 1. januar 1999 blev vidnets tilgodehavende overdraget til hans selskab H1 Finans A/S for 166.600 kr. Det var hans revisor, der beregnede prisen. Han ved ikke, hvorfor der i kautionserklæringen nævnes en kurs på 16,6666, men han kan huske, at de aftalte en forrentning på 8% frem for den højere forrentning i henhold til pantebrevet. Han kan ikke forklare, hvorfor han fik betalingen for overdragelsen af fordringen via den mellemregningskonto med A, der blev ført i H1 Finans A/S.

A har forklaret, at han tidligere solgte edb-udstyr med H1 Holding ApS som moderselskab. Det gik godt indtil november 1987. Han mistede kunder, og B, som han havde kendt i mange år, lånte ham i begyndelsen af 1988 150.000 kr. til betaling af leverandører. H1 Holding ApS skyldte Handelsbanken i ... ca. 1,2-1,5 mio. kr. Mellemværendet var sikret ved løsørepantebrevet på 1 mio. kr. Banken gik med til en akkordordning og fik blandt andet et beløb på 166.600 kr. Af dette beløb betalte B 75.000 kr., så vidnets samlede gæld til ham herefter udgjorde 225.000 kr. B fik løsørepantebrevet fra banken. B fik sikkerhed i vidnets pension i Danica, og pensionsudbetalingerne fra Danica blev administreret af B. H1 Finans A/S er på et tidspunkt blevet overdraget til B for 10.-20.000 kr. I årene 1995 til 1998 betalte vidnet i alt 320.000 kr. i renter til B. De var enige om en rentesats på 8%. Gælden til B er i dag afviklet, mens han skylder H1 Finans A/S ca. 300.000 kr. ud af et oprindeligt lån på 650.000 kr. I 1999 fik han meddelelse om, at fordringen i henhold til løsørepantebrevet var overdraget til H1 Finans A/S, og han tror, der blev betalt 40.000 kr. i renter i en periode på et halvt. år. Straks inde i år 2000 blev hans mellemværende afviklet via mellemregningskontoen og midlerne fra Danica. Der er betalt 166.600 kr. Vidnet har ikke fået løsørepantebrevet udleveret, og han kan ikke huske, om han har modtaget en kvittering.

Procedure

H1 Finans A/S har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at betingelserne for genoptagelse efter skattestyrelselovens § 34, stk. 2, er opfyldt ved fremlæggelsen af løsørepantebrevet, der sammenholdt med de øvrige oplysninger og de afgivne vidneforklaringer, dokumenterer eksistensen af den omstridte fordring og de foretagne overdragelser af denne. Der er i forbindelse med genoptagelsesbegæringen således fremlagt nye oplysninger af faktisk karakter, der kan begrunde en ændret skatteansættelse for indkomståret 2000. En skatteyder har et retskrav på genoptagelse, hvis nye oplysninger skaber en formodning for eller sandsynliggør, at en ændring af skatteansættelsen vil finde sted.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at det fremlagte løsørepantebrev ikke i sig selv udgør dokumentation for nogen fordring, og eksistensen af fordringen er fortsat udokumenteret, ligesom de fremkomne oplysninger herom på afgørende punkter er helt modstridende. Det skal endvidere tillægges betydning, at skattemyndighederne, da skatteansættelsen for indkomståret 2000 blev ændret, havde kendskab til Bs kautionserklæring samt til, at der i årene 1995 til 1998 til B var betalt 320.000 kr., der var beskattet hos denne. Der er således ikke fremlagt nye oplysninger, der kan begrunde en ændret skatteansættelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det forhold, at H1 Finans A/S i forbindelse med genoptagelsesbegæringen har fremlagt kopi af løsørepantebrevet på 1 mio. kr., bekræfter, ikke eksistensen af en fordring, som ifølge sagsøgeren den 1. juli 1999 mod betaling af 166.600 kr. blev overdraget fra H1 Finans A/S til A. Sagsøgeren findes ikke ved fremlæggelsen af kopien af løsørepantebrevet eller ved bevisførelsen i øvrigt, herunder de afgivne vidneforklaringer, at have sandsynliggjort, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, hvorfor Skatteministeriets påstand om frifindelse tages til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal H1 Finans A/S betale 11.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.