Dato for udgivelse
07 feb 2013 12:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 feb 2011 11:48
SKM-nummer
SKM2013.101.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
1. afdeling, S-2077-10
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Ansvarsgennembrud, afgiftssvig, afgiftsberigtigelse, parallelimport, erstatning, tillægsbøde, fængsel
Resumé

T var tiltalt for afgiftssvig ved at have afgiftsberigtiget 35 nye biler til en lavere værdi end bilens kostpris tillagt 9 % i avance hvorved der blev unddraget 9.202.903 kr.

T drev virksomhed igennem et selskab. Selskabet beskæftigede sig med bilsalg, særligt importerede biler fra Tyskland. T havde nogle gange kontakt med SKAT forud for afgiftsberigtigelsen af de omhandlede biler.

Byretten fandt ikke, at T med føje kunne gå ud fra, at afgiftsberigtigelsen skete på et grundlag, som var godkendt af SKAT. T "fiskede" efter mindsteprisen, hvilket er uden betydning for sagen og T har forklaret at han ikke fremsendte købsfakturaer til SKAT.

Byretten fandt det bevist, at T's handlinger i det hele var udtryk for, at han bevidst forsøgte at undgå at betale den korrekte registreringsafgift med henblik på at opnå vinding, idet han herved ville blive i stand til at sælge køretøjerne til attraktive priser. T blev herefter fundet skyldig i den rejste tiltale.

Straffen blev fastsat til 2 år og 6 måneders fængsel og en tillægsbøde på 4.601.000 kr.

Ved straffastsættelsen blev lagt vægt på omfanget af unddragelsen og forholdenes systematiske og professionelle karakter, som i en række tilfælde var forsøgt sløret ved uigennemskuelige transaktioner.

T skulle endvidere betale erstatning på 9.202.903 kr. til SKAT.

Landsretten fandt, at anklageskriftet også uden en angivelse af afgiftsunddragelsen vedrørende hvert enkelt køretøj indeholdt en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse af tiltalen, der gav T fornøden mulighed for at varetage sine interesser. Anklageskriftet opfyldte herefter betingelserne i retsplejelovens § 834.

Landsretten fandt, at det kunne afvises, at der fra SKATs side var givet sådanne oplysninger, at T havde kunnet tro, at afgiftsberigtigelsen var sket på et grundlag, som var godkendt af SKAT.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Tillægsbøden blev nedrundet til 4.600.000 kr.

Reference(r)

Straffeloven § 289
Registreringsafgiftsloven § 27

Henvisning

-

Vestre Landsrets dom af 11. februar 2011, 1. afdeling S-2077-10

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(Advokat Morten Wagner, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Torben Geneser, Kristian Petersen og Aage Flebo (kst.) med domsmænd

............................

Byrettens dom af 7. september 2010, nr. 517/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 11. februar 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 289, stk. 1, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1 og stk. 3, jf. § 8, stk. 1 og stk. 3, registreringsafgiftsunddragelse af særlig grov karakter,

ved for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage staten afgift i perioden fra den 5. juli 2005 til den 3. april 2006 som direktør og indehaver af selskabet H1 biler ApS, overfor SKAT at have afgiftsberigtiget 35 køretøjer til en lavere værdi end køretøjets kostpris tillagt 9 % i avance, hvorved staten blev unddraget 9.202.903 kroner i registreringsafgift.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde på 4.601.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Under sagen er der afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V.1, SKAT, chefkonsulent V.2, SKAT, og V.3. Disse forklaringer er i retsbogen gengivet således:

"...

Tiltalte forklarede, at H1 biler var en virksomhed, der solgte ca. 600 biler om året til alle mulige forskellige kundetyper. Der blev særligt importeret biler fra Tyskland, og de biler, sagen drejer sig om, udgjorde under 5% af den samlede omsætning.

Virksomheden havde en sund økonomi og har i alle henseender fulgt SKATs anvisninger. Det var især brugte biler, der blev solgt, som blev importeret brugt fra Tyskland, afgiftsberigtiget og derefter solgt i Danmark. Ofte blev biler giver i bytte, så der løbende var 50-100 biler på lager.

Virksomheden startede i 2001. Inden han startede H1 biler, var han salgschef hos G1. Anpartsselskabet blev stiftet først, og da der kom flere penge, blev der etableret et aktieselskab. Senere er selskabskonstruktionen blevet, som den er, efter revisors forslag. Virksomheden startede på ...1 i ... og flyttede senere til ...2. Den årlige omsætning lå i størrelsesordenen 230-240 millioner kr. Det var som regel en medarbejder i virksomheden, der tog til SKAT og afleverede dokumenterne, mens selve afgiftsberegningen kom fra SKAT.

Efter ransagningen blev banken nervøs, og det bevirkede, at selskabet gik konkurs, og var det ikke sket, havde virksomheden kunnet betale enhver sit. Ægtefællen startede et nyt selskab, efter at de havde mistet alt, og så har de stille og roligt etableret en ny virksomhed. Han er også personlig konkurs og er i dag ansat. Han bor og er ansat i Sydeuropa og er ikke længere skattepligtig i Danmark.

For så vidt angår nye biler var forretningsgangen den, at når han havde solgt en bil, kontaktede han hver gang SKAT, fordi han ikke selv havde megen forstand på nye biler. Her fik han at vide, hvorledes nye biler skulle afgiftsberigtiges. Det har han gjort i alle tilfælde. Han fik så oplyst den pris, bilen skulle afgiftsberigtiges til. Han opgav typen på bilen, og så blev den slået op til computeren, hvorefter han spurgte til mindsteprisen og fik den oplyst. Han fik at vide, at det var den, han skulle bruge, allerede da den første bil blev købt. Senere, da bilsalget steg, har han hver gang spurgt SKAT, om fremgangsmåden var korrekt, fordi han ikke ønskede at gøre noget forkert. Det er udelukkende fra SKAT, at oplysningerne om mindstepriser stammer. Man kan ikke få disse oplysninger fra importørerne. Bilerne blev købt af udenlandske forhandlere, især i Tyskland, hvor der ofte har været overproduktion af biler, som så sælges billigt. Når han købte bilerne, var der ikke altid en køber på forhånd. Bilerne blev lokaliseret via internettet og via hans kontakter. De biler, der indgår i sagen, er ofte mere eksklusive biler, og han var også sædvanligvis mest interesseret i den slags biler, for der lå hans kompetence.

Tiltalte forklarede ad bil Mercedes Benz - model a (bilag 1-A-14, side 2), at "certifikat fabriksnyt køretøj" er udfyldt af H1 biler efter SKATs anvisninger. De forskellige koder, der er indført om udstyr mv., er noget, virksomheden har skrevet ind. Det er ham, der har underskrevet dokumentet. Nummerpladen er udleveret på motorkontoret.

Ad side 3: Tallene i rubrik 3, 4 og 5 fremkommer ved, at salgsprisen er oplyst til SKAT, og den er vist 1.000 kr. over den oplyste mindstepris. Udstyret er taget ud fra udstyrslisten og har faste priser, og den afgiftspligtige værdi er summen af de to tal. Registreringsafgiften på 531.116 kr. er beregnet af SKAT. Han har på basis af SKATs oplysninger påført de forskellige værdier og derefter indsendt dokumentet til SKAT. Dokumenterne er udfyldt på computeren og udprintet. Den nævnte registreringsafgift er den, han har indbetalt. Registreringsafgiften blev afregnet månedligt.

Ad side 5: Her ser man købsprisen for bilen, 52.970 Euro. Denne pris har han ikke brugt ved afgiftsberegningen, fordi man har lov til at betale registreringsafgift efter importørernes mindstepriser.

På bilagets side 6, fakturakopi, kan man se den betalte registreringsafgift, som svarer til den tidligere beregnede. For så vidt angår side 1 om SKATs beregning af afgiften, er det hans opfattelse, at afgiften ikke skal opgøres sådan, for man kan afgiftsberigtige på to måder: Enten som SKAT har gjort i sagen, eller som SKAT har fortalt ham hver gang: En afgiftsberigtigelse efter importørens mindstepris, sidstnævnte af hensyn til konkurrencen, idet det ellers ikke ville kunne svare sig at importere biler. Man kunne selv vælge mellem de to ordninger.

Hos SKAT har det været V.4, V.5 og MH, der har givet ham de oplysninger, han har haft brug for. To af dem har været hos SKAT i mange år. Rent praktisk er kontakten med SKAT foregået ved, at han har sendt data som stelnummer og udstyr op til SKAT pr. fax eller e-mail. Så kiggede SKAT på oplysningerne, og i de enkelte tilfælde har han bedt SKAT fremkomme med oplysningerne om mindstepriserne. Han har foreslået et konkret tal, for reglerne er sådan, at SKAT ikke må oplyse tallene, men han må godt komme med et forslag til pris, og så få den godkendt eller det modsatte. Ofte har han foreslået flere tal, startende nedefra, og har så på et tidspunkt fået godkendt et tal. Det er det tal, som jo så må ligge over importørens mindstepris, som har dannet grundlag for afgiftsberegningen. Det er sådan, fremgangsmåden er alle steder. Da han ikke kendte mindstepriserne, måtte han simpelthen skyde sig ind på tallet. Når SKAT havde godkendt beløbet, blev det skrevet på blanketten.

Ad bil af mærket BMW 645, model b (bilag 1-A-15): Proceduren er den samme som netop beskrevet, og prisen er blevet den, han kunne skyde sig frem til som ovenfor beskrevet. Det er en fremgangsmåde, som han anvendte ved alle bilerne i denne "fejlgruppe".

Side 5 udviser hans faktiske købspris på bilen, 68.800 Euro.

Side 6 og 7 udviser en del udstyr, hvor der er anvendt de godkendte satser for udstyr.

Bilag 11 udviser salgsprisen, 1.551.596 kr., og det er det beløb, der kan genfindes på side 3. Nogle gange kommer der en byttebil ind, og så er det her, der kan tjenes penge, men han har sommetider tabt på en bil.

Vedrørende BMW 320 D (1-A-16): Her er systemet mage til det tidligere beskrevne. Bilen er købt for 26.080,10 Euro. H2 leasing e.k., jf. side 8, er hans virksomhed i Tyskland, som har købt bilen. Det vil typisk ske, når han har haft en tysk kunde, og det er meget muligt det, der har været tilfældet. Det er helt sædvanligt i Tyskland, at biler handles i en række led, inden den når en slutbruger. På side 10 ses, at bilen samme dag sælges tilbage til H1 biler A/S. Prisen er lidt højere, og bilen har været omkring Tyskland og er derefter kørt hjem igen. En overgang var T dernede hver dag.

Side 11 udviser et salg til NS den 7. september 2005. Det er dog ikke sikkert, at salget er sket den dag, fordi man ofte samlede faktureringerne lidt. Han ser intet unormalt i, at transaktionerne er foregået inden for et ganske kort tidsrum.

Range Rover model c (bilag 1-A-17): Bilen er købt for 53.000 Euro. Som side 12 viser, køber H2 Leasing bilen den 9. september 2005, uden at han helt husker baggrunden, men som sagt var sædvanlig procedure. At bilen er leveret den 9. og samme dag solgt videre til H2 Leasing, som så derefter har videresolgt bilen den 12. september 2005 til G2 ejendomme A/S, er der intet usædvanligt i. Bilen blev den 9. september ført ind i Danmark, men kørt til Tyskland og derefter til ...2 igen. Han kan ikke umiddelbart svare på, hvorfor den konkrete bil skulle omkring hans tyske firma. Blanketten er som de øvrige en, der udfyldes på SKATs hjemmeside.

Ad BMW 116 i (bilag 1-A-18): Også denne bil "rundede" Tyskland og gik igennem H2 Leasing.

Ad Audi A6 model d (bilag 1-A-19): Også denne bil blev købt af H1 biler. Som det ses på side 9, er bilen den 25. september 2005 bragt fra H2 til H1 biler, men det er ikke givet, at fakturaen er udfærdiget samme dag, som handlen skete. Også her har bilen været i Tyskland og derefter kørt hjem igen.

Ad BMW 525 model e (bilag 1-A-20): Også denne bil er gået omkring H2 Leasing.

Ad BMW X3 (bilag 1-A-21): Side 3 siger ham intet. Der er tale om en bil på gule plader, derfor er afgiften lavere.

Vedrørende Mercedes Benz model f (1-A-22): Der er også her tale om, at H1 biler sælger til H2 Leasing, og så bliver bilen tilbagesolgt. Ad side 11 og 14: Der er muligvis tale om en fejl fra bogholderens side, og derfor er der en efterfølgende kreditnota.

Ad Chrysler Voyager model g (bilag 1-A-25): Han har underskrevet, men ikke udfyldt side 3.

Tiltalte forklarede videre, at han ikke i forbindelse med samtalerne med SKAT fortalte, hvad han havde givet for bilerne, blot at han ville sælge bilen, og så spurgte han ind til mindsteprisen for en bil af den årgang, type og med det pågældende udstyr. Svaret var, at det måtte han spørge sig frem til, fordi han jo ikke kunne få oplyst prisen. Derefter har han sendt beregningerne op til SKAT, herunder med udstyrsspecifikation og lignende. Han medsendte ikke noget om købsprisen på den enkelte bil. Allerede i starten af importen spurgte han SKATs medarbejdere, hvordan han skulle forholde sig, og har så i alle henseender fulgt disse instruktioner.

Ad Mercedes Benz model h (bilag 1-A-28): På side 3 kan man se, at punkt 1, standardpris, er anført, men han kan ikke fortælle hvorfor, for han har ikke udfyldt og heller ikke underskrevet det pågældende dokument. Han har her som i de andre situationer medsendt en kopi af den faktura, hvor han har videresolgt bilen.

Vedrørende Mercedes Benz model i (bilag 1-A-32): Tiltalte forklarede, at han kan bekræfte, at bilen på et tidspunkt var sat til salg på H1 bilers hjemmeside, jf. side 11. Bilen var taget i kommission for den pågældende ejer og blev i øvrigt ikke solgt. Det er ikke ham, der har underskrevet blanketten på side 3, det var firmaets daværende direktør, KV. Det er ham, der har fastsat prisen på bilen til den pågældende kunde på 1.483.350,50 kr., som inkluderede registreringsafgiften, som fremgår af side 3. Beløbet i punkt 3 på side 3 er ligesom tidligere fastsat efter drøftelser med SKAT.

Som tidligere forklaret ringede han til SKAT og fandt ud af, hvad bilen kunne sælges til, og efterfølgende forsøgte han at sælge bilen i overensstemmelse hermed. Den i punkt 3 nævnte salgspris ligger over mindsteprisen.

Ad Porsche Cayenne model j (bilag 1-A-33): Når bilen på et tidspunkt blev overdraget til aktieselskabet, var det, fordi anpartsselskabet havde toldkreditten. Generelt kan det siges, at nogle af de biler, der indgår i sagen, har H1 biler tabt penge på, andre har man tjent på. Nogle af bilerne er solgt, fordi firmaet har manglet likviditet, og som sagt er der også indgået byttebiler i nogle af handlerne.

Vedrørende Mercedes Benz model k (bilag 1-A-34): Også her var det af hensyn til toldkreditten, at bilen blev overdraget til aktieselskabet.

Vedrørende VW Golf model v (bilag 1-A-35): Det er reelt H2 Leasing, som er køber, jf. side 10, så sælgeren, G3 automobiler, har skrevet forkert på fakturaen. Senere købte H1 biler ApS bilen for 30.000 Euro. Det er, fordi prisen i Tyskland er inklusive tysk moms, så derfor falder prisen ved salg til Danmark. Transaktionen den 21. januar 2006, hvor der udstedes en faktura til H1 biler A/S og en kreditnota samme dag på et tilsvarende beløb, har igen baggrund i, at det var anpartsselskabet, der havde toldkreditten. Han kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor der ligger en kreditnota; det må man spørge bogholderen om.

Fakturaen, side 17, kan skyldes en fejl fra bogholderens side. Han kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor den sidste faktura er til en anden pris. Salgsslutsedlen side 20 er ikke underskrevet og kan meget vel være et tilbud, der er sendt frem, men aldrig har resulteret i en aftale.

Vedrørende Audi S 6 model l (bilag 1-A-36): Ad side 4 og 14: Den ene faktura er fra anpartsselskabet til aktieselskabet, mens fakturaen til KJ er udstedt af aktieselskabet. Når sidstnævnte faktura er lavere, er det muligvis, fordi bogholderen har glemt at fakturere udstyret. Det var også en meget travl periode for firmaet. I givet fald har kunden købt bilen for billigt.

Vedrørende Mercedes Benz model m (bilag 1-A-37): Ad side 3, 4 og 10: Når tallene side 3 og 4 afviger lidt, må det skyldes en fejl fra bogholderens side, formentlig en momsberegningsfejl. Som sædvanlig var fakturaen vedlagt dokumenterne til SKAT, som kontaktede dem efterfølgende og godkendte det indsendte, hvorefter bilen blev indregistreret.

Ad fejlgruppe C:

Vedrørende Audi A 4 model n (bilag 2-C-4): Skemaet, side 6, er noget, der udfyldes, når man importerer en bil, for at beregne registreringsafgiften, hvilket sker på baggrund af fakturaprisen. Det er vist ham, der har udfyldt skemaet, og det er et skema, som bilforhandleren udfylder og præsenterer for SKAT, der skal tage stilling til det. Bilen blev vist købt af H2 Leasing halvandet år før af G4 Auto, og så stod den uden at kunne sælges. Så blev det muligt at sælge bilen i Danmark, og efter at der var foretaget afskrivninger for den tid, der var gået, blev den solgt til et italiensk firma og herefter på ny solgt til Danmark. På side 12 kan man se fakturaen, hvor H2 Leasing e.k. køber bilen af G4 Auto.

Som sagt havde H2 bilen stående i Tyskland på lager i ca. halvandet år, og så blev den afskrevet, og for at gøre det rigtigt over for SKAT, blev bilen solgt til et italiensk firma, som tilbagesolgte den. Man kunne også bare have solgt bilen direkte til H1 biler, men han fandt det mest rigtigt at sælge bilen til et udenlandsk firma. Bilen er købt af H2 for et beløb svarende ca. til 25.000 Euro. Han tror, at bilen også fysisk passerede Italien. Det var da hans overbevisning, at det var den rigtige fremgangsmåde over for SKAT.

På side 13 kan ses en faktura fra H2 til G5 Auto A/S - hans forældres aktieselskab - som købte bilen 6. juli 2004. I den forbindelse kom bilen tilbage til Danmark. Det må nok være sådan, at det er G5 Auto, der har solgt bilen til Italien, og som har taget afskrivningerne. Han kan ikke i dag helt huske sammenhængen. Det var en fabriksny bil. Som man kan se på side 20, blev bilen solgt til V.3, men her skal man tage i betragtning, at bilen havde kørt ca. 8.000 km og var nogle måneder gammel. Bilen havde været indregistreret som demonstrationsbil, da den var ny. Det er også derfor, at der ikke fremgår registreringsafgift på fakturaen til V.3, for den var berigtiget. V.3 fik bilen på fakturatidspunktet. V.3 havde betalt et depositum, men skulle ikke bruge bilen, så der var sikkerhed for betalingen. I mellemtiden skulle H1 biler bruge bilen som demonstrationsbil. Han har selv underskrevet slutsedlens side 17. Bilen blev først leveret i august 2005. På side 18 og 19 kan man se, at der er betalt den sikkerhedsstillelse, han har omtalt. Den omhandlede model indebærer vel ikke nogen fordel for kunden.

Ad side 7 og 22: G6 biler er et firma med adskillige direktører, og han har handlet med firmaet indimellem. Han aftalte med firmaet, at man kunne sælge bilen til G6 biler og købe den tilbage igen.

Foreholdt forskellen på de to fakturaer kan han ikke forklare den. Han har brugt den faktura, han fik tilsendt.

Vedrørende Audi A4 model o (bilag 2-C-6): Der er her sket det samme: At bilen stod uden at kunne sælges, og så tog man afskrivningen. På side 12 er G5 Auto opkrævet registreringsafgiften, vist fordi den nu var solgt til en slutbruger, og hans far var ikke klart over, hvordan man skulle klare papirgangen, så derfor forestod han den. Han har udfyldt skemaet, side 5, og SKAT har påført rettelserne i højre margen. Han kan ikke i dag huske, hvorfor G5 Auto har berigtiget afgiften, selv om H1 biler står som køber, jf. side 6. Da bilen blev købt i første omgang, var den fabriksny, men det er klart, at når bilen skal sælges efter et år, vil den ikke af kunder blive opfattet som ny, og der er typisk allerede kommet en ny model, så i den forstand er det en "overgemt model".

Ad Audi A6 model p (bilag 2-C-5): Han har udfyldt blanketten på side 6.

Ad side 25: Uoverensstemmelsen mellem de to fakturaer skyldes, at firmaet havde glemt at give ham rabat i første omgang. Han var vist på ferie, og da han kom hjem, opdagede han fejlen, men inden da havde bogholderen nået at betale fakturaen.

Vedrørende side 24, 25 og 26: H1 modtog oprindeligt fakturaen via e-mail, og derefter tog han kontakt til sælger, og fik han en ny faktura med e-mail vedhæftet. Denne lagrede han på sin pc. Dokumentet var skrivebeskyttet, og han fik koden med. I forbindelse med, at han lagrede dokumentet igen, kom han til at stå som "forfatter" af dokumentet, jf. side 25. Han kan ikke forklare forskellene på fakturaerne side 5 og 20. Den rabat, han har nævnt, er i forhold til den vejledende pris, og når man flere gange har handlet med den samme, vil man typisk få rabat. Nogle steder har han fået op til 45 % rabat i forhold til den vejledende pris.

Vedrørende Audi A6 model q (2-C-7): Da H2 Leasing e.k. købte bilen, jf. side 16, var prisen inklusive moms 60.000 Euro, men bilen blev transportskadet, hvilket man kan se på side 5. Bilen er indregistreret som et nyt køretøj, men var skadet, så principielt burde den ikke have været registreret. Han har ikke påført det håndskrevne notat på side 18, og han kan ikke fortælle, hvem der har påført det. Når bilagsnummeret "16-12" svarer til det på side 12 anførte, som også svarer til fakturaen på side 13, har det sammenhæng med det, han lige har forklaret. Hvad selve notatet taler om, kan han ikke fortælle. På grund af transportskade burde bilen være indregistreret som brugt, ikke som ny bil, hvilket betyder, at den skulle have været vurderet. At bilen ifølge side 9 sælges som ny, kan han ikke forklare. Ganske vist var bilen da blevet repareret, men alligevel må den ikke være transportskadet, når den fremstår som ny.

Ad side 5 og 18: Han kan ikke umiddelbart fortælle den tidsmæssige sammenhæng, og muligvis er de angivne datoer forkerte. Transaktionerne den 1. og 2. august dækker over, at H2 solgte bilen til Italien, som solgte den til G7, som så solgte den til H1 biler. H2 købte bilen vistnok engang i juli, så fakturaen er udfærdiget efterfølgende.

Vedrørende Porsche model r (bilag 2-C-8): Han har udfyldt beregningsskemaet på side 6, som til dels er reguleret af SKAT.

Vedrørende side 7 og 17: Det viste sig, at køberen efter nogle måneder var blevet træt af bilen. I den pågældende tid steg priserne, og køberen købte en anden bil hos H1 biler, og de aftalte en byttepris, hvor køberen blev krediteret et større beløb, end det han havde givet for den. Bilen var indkøbt billigt i England. Det engelske firma havde vist oprindeligt først solgt bilen til en kunde i Norge, og det kan være baggrunden for bilaget, side 25. Fakturaerne ifølge bilag 5 og 25 sammenholdt med side 12 og 14 vedrører de nævnte forhold, hvilket også er grunden til, at beløbene kommer fra to forskellige konti. Den NJ, der forekommer flere steder, er den samme person. Han må gå ud fra, at det engelske firma havde bilen til at stå, og at bilen blev stående i Norge. Som sagt købte han bilen af det engelske firma, men en dag kom NJ og ville købe en bil af ham med henblik på indregistrering i Danmark. Det er ikke usædvanligt, at biler bliver stående i udlandet på trods af, at de bliver handlet mellem forskellige bilhandlere. Derved sparer man jo transportudgiften. Det, der er betalt for Porschen, er 47.000 Euro.

Vedrørende Mercedes Benz model s (bilag 2-C-9): Han har udfyldt blanketten på side 12. Fakturaen, side 34, vedrører eftermonteret udstyr. Side 17 udviser H2´s pris, da virksomheden købte bilen af RH. Forløbet i sagen er således, at H2 købte på et tidspunkt, hvor der blev flyttet, hvor der kom mange nye medarbejdere, og der i det hele taget skete meget, så revisoren opdagede efterfølgende, at der var begået en fejl, hvorefter man kontaktede SKAT og gjorde opmærksom på fejlen med henblik på en revideret angivelse. Han kan ikke i dag huske alle detaljer. Han må gå ud fra, at H2 har solgt bilen til G7, hvis det er en faktura herfra, der ligger til grund for afgiftsberegningen. Han kan i sagen se, at H2 solgte bilen til et italiensk firma, jf. side 19. Det er i øvrigt en handel, han først kom ind i for alvor, da revisoren havde opdaget fejlen. Han kan ikke i dag huske, hvad fejlen bestod i. Prisen på de 87.000 Euro, jf. side 13, som danner grundlag for registreringsafgiften, er nok et led i den fejl, der er sket i sagen. På side 2 kan man se revisors mail til H1 biler. Han er enig i, at den pris, der skal danne grundlag for registreringsafgiften, er prisen på 150.862 Euro. Der kom aldrig en opkrævning på differencen vedrørende registreringsafgift, så derfor er beløbet ikke betalt. Efter at der var skrevet til SKAT, fik han en mundtlig bekræftelse på, at brevet var modtaget, men derefter skete der ikke mere, før der blev foretaget ransagning.

Vedrørende Aston Martin model t (Bilag 2-C-10): Han har udfyldt skemaet side 7. Den pågældende bil blev købt hos G8 i Tyskland efter bestilling, og bilen var ret enestående. Det var en fra G2 ejendomme, der købte bilen. NA fra G2 ejendomme havde status af udlandsdansker og fik bilen leveret med tyske plader og indregistreret til et tysk selskab. NA kørte vist ca. 2.000 km i bilen. Det endte med, at de måtte fragte bilen tilbage, og NA betalte en slags "straf" i størrelsesordenen 250-300.000 kr. for at have bilen i den pågældende periode, nok 8-14 dage, og den kørsel, der var foretaget i den. På side 8 kan man se, at bilen har været indregistreret med tyske plader. NA ringede på et tidspunkt og spurgte, hvad han skulle give for at komme ud af handlen, og det endte med det nævnte beløb, hvorefter H1 biler havde bilen på lager en kort periode. Så kom G9, der havde en køber, ind i billedet. Inden da skulle de imidlertid have handlet bilen ud og ind, og bilen havde endnu ikke nået at blive faktureret. Bilen blev derfor solgt til G7 i Hamburg, solgt tilbage til H1 biler og derefter solgt til V.8. Fakturaforskellen på de 44.000 Euro er således det beløb, NA skulle betale for at køre bilen i den pågældende periode. Fakturaen side 33 vedrører eftermontering af forskellige ting på bilen, som han ikke husker nærmere om. Der kom vist alu-fælge på og lavet sportsundervogn. Der havde ikke tidligere været navigation, og det er en fejl, når det på side 18 er anført, at der allerede da var et navigationssystem i bilen. Han har skrevet den mail, der ses på side 38. De "pap", altså papirer, der er nævnt i mailen, vedrører netop det forhold, at NA skulle betale noget for at have kørt i bilen. NA nåede ikke at betale bilen som sådan, men blot et beløb for at have bilen til rådighed. Når det i mailen hedder, at det er vigtigt at holde papirerne adskilt, skyldes det, at man let kan komme til at blande tingene sammen. Når det i mailen hedder, at der skal "fak" til Italien, betyder det, at der skal udstedes en faktura til et italiensk firma. Som anført var det G9, der havde kontrakten til den senere køber, V.8. Kreditnotaen på side 49 kender han ikke. Han har fået en check fra V.8 vedrørende købesummen, og den er indsat i banken.

Ad Range Rover model u (bilag 2-C-11): Han har udfyldt og underskrevet skemaet, side 8. På side 17 kan man se, at han kvitterer for modtagelsen af køretøjet den 20. december 2005. Det er muligt, at bilen samme dag blev overdraget til H2, som man kan se på side 18, og at bilen sælges tilbage, jf. side 20. H3 Car, jf. side 22, var en virksomhed, han havde i England. Virksomheden blev alene brugt til den pågældende handel og havde sammenhæng med, at han overvejede at begynde at handle via England, ligesom han gjorde det via Tyskland. Fakturaen, side 23, kan vel være udtryk for, at H3 Car solgte bilen til ND for 39.000 Euro. G11 Import, jf. side 24, har sammenhæng med en fyr, han kender i Danmark. Han kender ikke fakturaen, men kan regne ud, at bilen har været skadet, fordi der står transport og vandskade, og så har man brugt 30.000 Euro på at udbedre skaderne. Af samme grund er det også en fejl ikke bare af H1 biler, men også af SKAT, at man har accepteret, at bilen kunne indregistreres som ny. Den skulle have været afgiftsberigtiget som en brugt bil. Med afgiftsberigtigelsen fulgte fakturaen på side 16. Efter hans opfattelse er bilens værdi 39.000 Euro, og det er også med udgangspunkt heri, at bilen er solgt til F1-bank. Når fakturaen side 16 er fundet ved ransagningen og side 6 er den, som stammer fra SKAT, må det være således, at når der ikke på side 6 står noget om vandskade, er det, fordi at man har glemt at anføre det. H1 har hentet bilen i Tyskland, og når der desuagtet er påført side 6 noget om G6 biler i Italien, er det måske også en fejl. Han kan i øvrigt ikke være ansvarlig for fakturaen fra G12.

V.1, SKAT, forklarede, at han er ansat hos SKAT, hvor han kontrollerer moms og afgifter, bl.a. i relation til autobranchen. På et tidspunkt kom SKAT under vejr med, at der var et firma i ...2 med en del parallelimport, hvor man mente, at der kunne foreligge uregelmæssigheder i forbindelse med afgiftsberigtigelsen, hvorfor man begyndte at undersøge sagen. Man konstaterede, at angivelserne ikke var i overensstemmelse med de reelle købspriser. Han deltog sammen med en kollega i ransagningen på tiltaltes bopæl. Der blev vist beslaglagt 10-12 flyttekasser med bilag foruden andet materiale. Efterfølgende blev materialet gennemgået af ham og kollegaen NB, hvilket har været ret kompliceret. På et tidspunkt fremsendte SKAT til kurator en opgørelse over skatte- og afgiftstilsvar i juni 2008 (bilag 48-02-01), og den er ikke påklaget. Der var i den anledning forskellige drøftelser med kurator, som dog ikke havde indvendinger.

Den i sagen nævnte mindsteberegningspris, er efter SKATs opfattelse ikke anvendelig i nogen af de køretøjer, sagen angår. Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er den almindelige pris ved salg til bruger inklusive moms, men uden registreringsafgift. Det er således den opnåede salgspris til kunden, der er grundlag for beregning af registreringsafgiften. Ved parallelimport kan den afgiftspligtige værdi dog aldrig blive lavere end indkøbsprisen tillagt 9 % avance og moms. I 2004 afsagde landsskatteretten en kendelse, ifølge hvilken en parallelimportør kunne anvende lavere priser end mindsteprisen, såfremt købsprisen var lavere, og så skulle denne danne grundlag for afgiftsberegningen. Det medførte en praksisændring. Hvis bilen er købt til mere end mindsteprisen, er det denne pris, der skal anvendes. Den omtalte mindstepris er den autoriserede importørs udregning af en bils mindstepris i Danmark ved salg til bruger. Når en importør har købt en bil hos fabrikken, kan importøren anmelde og dokumentere indkøbsprisen hos fabrikken og hertil tillægge avance, og hvad man forventer, forhandlerens avance vil blive, og dermed hvad bilen skal koste i forretningen ved salg til køber. Herved opnås den vejledende udsalgspris, "listeprisen". Beregningsgrundlaget i disse lister er fortrolige, ligesom man jo ikke kan ringe til en forretning og høre, hvad den tjener på sine produkter.

Importerer man biler, som der ikke findes standardpriser på, skal importøren henvende sig til SKAT med henblik på at forelægge dokumentation for indkøbsprisen. En virksomhed kan vælge at blive registreret i henhold til registreringsafgiftsloven for at opnå kredit med betaling af afgiften. Derefter skal virksomheden indsende et månedligt regnskab med opgørelse af afgifterne. Den 13. december 2004 blev H1 biler ApS registreret som anført og har som følge heraf månedligt afregnet registreringsafgift.

Fordelen ved standardpriserne er, at forhandleren let kan udregne registreringsafgiften, som skal anføres på bagsiden af bilens certifikat, som det er sket i en række tilfælde i sagen. Det pågældende certifikat kan man se eksempelvis i bilag 1-A-14, side 2. Dette certifikat findes på SKATs hjemmeside og udfyldes her. Side 3 er bagsiden af certifikatet, hvor virksomheden skal anføre et afgiftsgrundlag og selve afgiften. Med dette certifikat kan forhandleren henvende sig på motorkontoret og få udleveret nummerplader, og man kan også nederst side 2 se, at man har kontrolleret oplysningerne hos politiet og indberettet til SKAT. Herved undgår forhandleren at skulle fremstille hvert enkelt køretøj. Efterfølgende vil virksomheden skulle indsende den fornødne dokumentation. Parallelimporterede køretøjer kan ikke bruge fremgangsmåden med certifikat, så derfor er fremgangsmåden faktisk ikke lovlig i tiltaltes sag, men det har man ikke fra SKATs side været opmærksom på, før han kom ind i sagen. På papirerne kan man heller ikke se, at køretøjerne faktisk kommer fra udlandet, da der kun i meget begrænset omfang har været vedlagt dokumentation. De medarbejdere, der har behandlet sagen, har således efter hans formening ikke kunnet se, at der var tale om parallelimporterede biler.

For så vidt angår fejlgruppe A:

Certifikaterne indsendes af forhandleren med den månedlige opgørelse af registreringsafgift sammen med dokumentation for priserne. Som man kan se på 1-A-14, side 3, punkt 3, er salgsprisen lavere end standardprisen, hvilket kræver dokumentation, men man kan stadig ikke sige, at det er parallelimporterede køretøjer. Det ser ud til, at SKAT efterfølgende har bedt om dokumentation. Sælges en bil efter standardprissystemet, er dokumentation for købspris ikke nødvendig. Som anført kan parallelimportører for så vidt angår parallelimport ikke anvende metoden med certifikat. Her skal alle køretøjer forevises for SKAT, og på daværende tidspunkt skulle kravet tages rent bogstaveligt, så den pågældende medarbejder kunne se køretøjet og kontrollere, at det var det rigtige. Han er også sikker på, at tiltalte i mange andre tilfælde anvendte den fremgangsmåde.

1-A-14, side 3, punkt 3: Han ved ikke, hvordan tiltalte er kommet under vejr med standardprisen, for principielt burde man ikke kunne få de fortrolige priser oplyst. 270.000 kr. skal nok være tæt på eller svare til mindsteprisen for det pågældende køretøj, men det er ikke sikkert, at dette køretøj svarer til det køretøj, som importøren har standardanmeldt, for biler laves i utallige forskellige versioner i de enkelte lande. Selv om køretøjet svarede til det godkendte listepriskøretøj, ville parallelimportøren alligevel ikke kunne anvende standardprisen. Kun hvis parallelimporterede køretøjer skal anvendes af forhandleren selv, kan denne bruge standardprisen, og køretøjet indregistreres så som demonstrationskøretøj, men det forudsætter fuldstændig identifikation, hvilket skal kunne dokumenteres. Udtrykket standardpris svarer til begrebet "almindelig pris" i registreringsafgiftsloven. Når parallelimportøren har lov til at anvende standardprisen, når en bil indregistreres til eget brug, skyldes det netop, at der ikke foreligger en videresalgspris. En parallelimportør vil således kun i den ene situation, at han skal bruge en fuldstændig identisk bil som demonstrationsbil, have lov til at anvende den godkendte standardpris.

Standardpriser findes for det samme køretøj i en række udgaver og egentlig udstyrsgrad mv. Det er bilmodel, type, årgang, motorstørrelse, udstyrsniveau mv., som anmeldes, således at man præcis kan identificere den bil, som listeprisen gælder for. Importøren kan til stadighed anmelde nye priser, f.eks. hvis kursen ændrer sig, også vedrørende den samme model. Der kan også anvendes flere priser for samme model. Stiger prisen på en bil, og bliver bilen dyrere til slutbruger, er det stadig denne slutpris, der danner grundlag for afgiftsberigtigelsen. Det er foreskrevet, at importørerne skal rette henvendelse til SKAT, såfremt der sker ændringer i de anmeldte priser f.eks. på grund af kursudsving eller andre ting.

Parallelimport er betegnelsen for nye køretøjer, der importeres til Danmark uden om det officielle importnet, og dette har intet at gøre med reglen, når forhandleren køber hos en importør. Man kan efter hans opfattelse ikke importere et køretøj med certifikat efter mindsteprisen, eksportere det for så på ny at købe det og berigtige efter listeprisen.

Vedrørende C-gruppen:

Tiltalte har i andre tilfælde henvendt sig personligt og fremsendt dokumentation for køb af parallelimporterede køretøjer, og det er dem, der i sagen er betegnet fejlgruppe C. Den almindelig fremgangsmåde i disse sager bruger man, når man ikke enten er registreret eller er parallelimportør, som indfører biler, hvor der ikke er standardpriser. Her skal køretøjet anmeldes til berigtigelse i motorekspeditionen med tilhørende dokumentation for købsprisen i udlandet inkl. omkostninger, hvorpå registreringsafgiften beregnes. Endvidere vedlægges salgsfaktura til kunden. Det er denne fremgangsmåde, der er korrekt, når man er parallelimportør på bilen, og som sagt skulle bilen på daværende tidspunkt præsenteres for SKAT, og importøren skulle fremvise dokumentation for købsprisen. Et nyt køretøj - altså et ubeskadiget køretøj, der har kørt mindre end 2.000 km - skal opfylde disse regler. Er der tale om et køretøj, der er brugt eller beskadiget, skal der foretages vurdering efter registreringsafgiftslovens § 10, og så er det denne vurdering, der vil danne grundlag for registreringsafgiftsberegningen. I den sidstnævnte situation er købsprisen således irrelevant, fordi det er SKATs vurdering, der er afgørende. H1 biler har også forestået import af de brugte biler, som er behandlet efter nævnte regler.

Bilag 2-C-4, side 6, er et eksempel på et beregningsskema, som parallelimportøren skal udfylde. Som anført skal der vedlægges skemaet købsdokumentation og andre dokumenter, herunder synscertifikat, fordi køretøjet skal være synet og godkendt til lovlig brug i Danmark. I sagen, 2-C-4, hvor bilen har været i Danmark og sælges til udlandet, kan bilen han efter hans opfattelse ikke parallelimporteres, når den tidligere har været standardprisanmeldt i Danmark. Bilen er standardprisgodkendt, og derfor kan bilen ikke afgiftsberigtiges til mindre end 187.000 kr., som fremgår af fakturaen fra G4 Auto.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at bilen ikke kunne sælges i en længere periode, og han derfor ville foretage afskrivning af bilen, fordi den ikke længere havde samme værdi, kan man sige, at når først et køretøj har været i Danmark, ændrer det ikke ved registreringsafgiften. Såfremt køretøjet er importeret fra udlandet, vil det være den faktiske salgspris til slutbruger, der er afgørende for registreringsafgiften. Hvis en forhandler sælger en parallelimporteret bil med tab, påvirker det ikke registreringsafgiften, at prisen ender lavere i den situation, at forhandleren må sælge med tab. Bilag 2-C-4, side 6, vil således i afgiftsmæssig henseende skulle sælges mindst til summen af 189.115 og 272.892 kr. Når depositum for afgiften, jf. side 4, er betalt, og bilen bliver solgt til et højere beløb end det nævnte, er det det beløb, der er udgangspunkt for afgiftsberegningen.

Vidnet forklarede ad bil af mærket Range Rover model u (2-C-11): Hvis den pågældende bil var beskadiget, kunne den som anført ikke have været afgiftsberigtiget som ny, men kun efter vurdering.

For så vidt angår Mercedes Benz model s (2-C-9): Der skete på et tidspunkt en "efteranmeldelse" fra tiltaltes side, som i første omgang gav anledning til, at SKAT kontaktede ham, fordi man var bekendt med, at der var undersøgelser i gang mod tiltalte. Tiltalte blev bedt om at komme med en skriftlig redegørelse for fejlen, som også blev indsendt. Side 6 er fakturaen, der blev brugt ved den oprindelige afgiftsberigtigelse, mens side 7 er købsfakturaen, som skulle have været anvendt. Side 7 kom først sammen med tiltaltes redegørelse for fejlen og blev senere også fundet i forbindelse med ransagningen. Sagen er herefter indgået i sagskomplekset og er senere indeholdt i den reviderede afgiftsberegning til boets kurator. Havde der ikke været en sag i gang, ville man typisk have genoptaget sagen og beregnet den rigtige registreringsafgift, hvorefter virksomheden ville have fået en efteropkrævning. Derefter ville der have været foretaget en strafvurdering.

Ad BMW X 3 (1-A-21): Der er sket en beregningsfejl i denne sag, hvilket er beklageligt. Grunden er, at SKAT har glemt side 2 bagsiden af certifikatet. Han har imidlertid fremskaffet side 2 og på denne baggrund udfærdiget en ny beregning, som viser en for lidt angiven registreringsafgift på 6.224 kr.

Chefkonsulent V.2, SKAT, forklarede, at han sidder i Koordinering- og Planlægning i SKAT i "Motorsøjlen". Her foretager han landsdækkende administration af registreringsafgiftslovens bestemmelser og vejleder bl.a. underordnede myndigheder, udgiver vejledninger mv. Derimod foretages der ikke konkret sagsbehandling. Han har ikke beskæftiget sig med tiltaltes sag.

Når man har systemet med standardpriser, som man har haft i mange år, er det etableret både af hensyn til SKAT og erhvervslivet, idet det letter ekspeditionsgangen. Det er frivilligt, om man vil anvende standardpriser, men fordelen er, at man er fri for at gå til SKAT i de enkelte tilfælde, men kan nøjes med en månedlig angivelse. Virksomheden vil uden videre kunne få udleveret nummerplader til bilen, når man er registreret efter registreringsafgiftsloven.

Parallelimporterede nye biler behandles principielt som nye biler importeret af den autoriserede importør. Hovedreglen efter lovens § 8 og 9 er, at afgiftsgrundlaget er salgsprisen til endelig bruger. Mindstebeskatningsprisen er importørens indkøbspris tillagt 9 % i avance plus moms, og det er det mindste beløb, der kan bruges, og det bruges, hvis køretøjet bliver solgt til den pris eller bruges hos forhandleren selv som demonstrationsbil. Her er der ingen salgspris til endelig bruger. Forhandleren vil også kunne sælge til den lavere pris, men i disse situationer vil man ikke kunne afgiftsberigtige til mindre end mindsteprisen. I relation til kravet om minimumsavance gør det ingen forskel, om man er parallelimportør eller autoriseret importør. Parallelimport af nye biler skal ifølge en landsskatteretskendelse forstås sådan, at har forhandleren gjort en god handel og købt til mindre end mindstebeskatningsprisen, kan man bruge indkøbsprisen tillagt 9 % avance og moms. Forhandleren må naturligvis tage mere end mindsteprisen. Der er udgivet forskellige vejledninger om reglerne, som bl.a. ligger på SKATs hjemmeside, ligesom de på anden vis kan erhverves.

Såfremt en bil oprindelig er solgt fra Danmark til udlandet og derefter parallelimporteret af en dansk forhandler, vil han mene, at denne er en parallelimporteret bil. Når køretøjet importeres, har SKAT rent praktisk intet kendskab til, hvad der tidligere er sket, før køretøjet bliver parallelimporteret. Er SKAT vidende om forløbet, kan man selvfølgelig undre sig, hvis importprisen er lavere, men principielt må den dokumentation, der er der, kunne bruges, såfremt der er tale om en reel handel. Herved forstår han prisen ved handel mellem to uvildige parter. Har den pågældende forhandler selv eksporteret bilen til sit udenlandske firma og gennem sit udenlandske firma importeret den igen, vil det stadig være parallelimport, og prisen vil kunne lægges til grund, såfremt den er reel.

Der har flere gange været rejst spørgsmål om registreringsafgiftslovens regler i forhold til EU-retten, hvor bl.a. størrelsen af afgiften er prøvet og ikke fundet EU-stridig af EU-domstolen. Der har dog været enkelte detailspørgsmål, som er fundet EU-stridige, hvilket indimellem har ført til lovændringer. Der er ikke fra EU-domstolen kommet afgørelser i relation til parallelimport.

Som man kan se i § 8, stk. 1, er udgangspunktet for afgiften salg til slutbruger, men mindst indkøbsprisen tillagt 9 % avance. Må en forhandler sælge med tab, f.eks. fordi bilen har stået længe, bliver mindstebeskatningsprisen i denne situation købsprisen tillagt 9 % avance. Såfremt en bil, der har stået i Danmark, bliver solgt til udlandet og på ny importeret til Danmark af en parallelimportør, undervejs i forløbet falder i værdi, vil der fortsat ikke være betalt registreringsafgift, når køretøjet ikke har været indregistreret i Danmark. Udgangspunktet for afgiftsberegningen vil her være parallelimportørens købspris, hvis denne er reel. Foreligger der i den situation en urealistisk lav importpris, vil man foretage en vurdering efter § 9, stk. 4.

V.3 forklarede, at han på et tidspunkt købte en bil hos H1 biler. Han så den annonceret på internettet og besigtigede bilen efterfølgende. I foråret 2005 fik han brug for en bil og begyndte at overveje at købe en, nok været i april eller maj, og han så bilen i .... Vistnok via telefax blev der skrevet en slutseddel. Bilag 2-C-4, side 35, er en slutseddel, han gav politiet, da han blev afhørt. Datoen den 28. juni 2005 passer godt nok. Han vidste ikke helt, hvornår han i praksis skulle bruge bilen og husker ikke det præcise afhentningstidspunkt, men det var i løbet af juli måned 2005. Han husker ikke, hvad bilen havde kørt, da han hentede den, men efter hans opfattelse var det en ny bil. Han er dog sikker på, at det var under 1.000 km. Han kan bekræfte, at bilen ved besigtigelsen havde kørt 100 km. Han betalte for bilen, da han hentede den.

Forevist bilag 2-C-4, side 19, kan han bekræfte, at prisen var 509.275 kr.

Forevist bilag 2-C-4, side 18, kan han sige, at det godt kan passe, at han har hentet bilen omkring den 5. juli 2005. Han fik ingen faktura, men kun en kvittering. Han modtog først faktura i august måned 2005. Da han hentede bilen, var den indregistreret som demonstrationsbil, og den skulle derfor omregistreres, og i den forbindelse ville han få en faktura. Det var tiltalte, han handlede med.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at han først modtog bilen omkring den 31. august 2005, jf. bilag 2-C-4, side 34, og at bilen da havde kørt 2.500 km, kan han sige, at det er ikke sådan, han husker det. Han vil ikke betegne sin betaling som et depositum; så var det et stort depositum. Han er sikker på, at han fik bilen leveret i juli måned. På et senere tidspunkt blev bilen omregistreret til ham. Han fik en midlertidig registreringsattest med, hvor H1 biler var anført som ejer, da han fik bilen.

På ny foreholdt bilag 2-C-4, side 35, og angivelsen af kilometerstanden, hvor han siger, at han ikke har hæftet sig ved registreringstidspunktet og anførelsen af kilometertallet. Bilen kunne jo også godt have kørt noget fra det tidspunkt, han besigtigede den, til han afhentede den.

V.4 forklarede, at hun er ansat i SKAT, og i 2004, 2005 og 2006 var hun tilknyttet motorekspeditionen, hvor hun ekspederede køretøjer for så vidt angår registreringsafgift, herunder sager vedrørende parallelimporterede, nye biler. Var bilen importeret, fik hun forelagt en udenlandsk registreringsattest, og var det en ny bil, kunne der medfølge enten en udenlandsk registreringsattest eller et certifikat. Der vil altid være et dokument, hvor køretøjets oplysninger findes - et oprindelsesdokument -hvor man kan se bilens data. Var det en autoriseret importør, der importerede bilen, var der et certifikat, men var det en forhandler, der selv havde importeret fra udlandet, var der kun et oprindelsesdokument. Hun var således ikke i tvivl om, hvornår et køretøj kom fra udlandet. I den pågældende periode var der en del af den slags importerede køretøjer. Typisk skete der det, at kunden stod ved skranken medbringende en anmeldelse, et oprindelsesdokument, en faktura fra det udenlandske firma, en kalkulation og en faktura til kunden, altså slutbrugeren, hvor der var både underskrevet af køber og sælger. Den afgift, der skulle beregnes, skulle svare til den afgift, hvortil bilen blev solgt til kunden. Der skulle være sammenhæng mellem den beregning, forhandleren havde foretaget, og prisen til slutbrugeren. Var dette ikke tilfældet, kunne bilen ikke ekspederes. En forhandler kunne ikke ringe og få en pris på, hvad en bil kunne koste, for den beregning skulle foretages på baggrund af de nævnte dokumenter. Kalkulationen blev lavet ud fra forhandlerens købspris.

Foreholdt bilag 1-A-14, side 2 og 3, vil hun vedrørende side 3, punkt 3-5, sige, at dette dækker over, at bilen er blevet indregistreret, uden at motorkontoret har været involveret, således at anmelderen selv har beregnet afgiften. Selve kontrollen af, om importørens oplysninger var rigtige, er ikke noget, hun har haft med at gøre. Hun har ikke behandlet sager med certifikat, for de kommer først ind sammen med forhandlerens månedsangivelser.

Biler har en mindstepris, og en forhandler kan godt ringe ind og spørge, om han kan sælge til en given pris. Hun oplyser ikke mindsteprisen, for det må man ikke, men hun kan godt svare på, om forhandlerens prisforespørgsel kan godkendes eller ej, og såfremt den ligger over mindsteprisen, vil hun meddele, at prisen er i orden. En kunde kan ikke blive ved med at skyde sig frem til prisen. Man har kun et enkelt forsøg, hvor man så siger ja eller nej. Hun kender godt tiltalte fra sin ekspedition af sager, og hun vil ikke afvise, at hun en gang eller to har accepteret, at tiltalte har bragt flere forslag frem, som hun så enten har godkendt eller det modsatte, for tiltalte var en ihærdig type. Som sagt har hun intet haft at gøre med de sager, hvor der foreligger et certifikat. MH og V.5 har haft samme funktioner som hende i SKAT, og ingen af disse er tilknyttet kontrolafdelingen.

Dokumentet i bilag 2-C-4, side 4, er den anmeldelse, som forhandleren præsenterer, og det er også hende, der har underskrevet dokumentet. Beregningsskemaet på side 6 er det, hun har omtalt. Indkøbsprisen vil typisk være på baggrund af en faktura fra den udenlandske sælger vedlagt oprindelsesdokumenter, jf. 2-C-4, side 8 og 9.

Forespørgsler fra forhandlere om mindsteprisen har efter hendes erindring kun været via telefon. Forespørgslerne kunne hun kun besvare, hvis hun havde mærke og model. Hun husker ikke, at tiltalte i sine forespørgsler har nævnt, at det var en parallelimporteret bil.

Tiltalte forklarede supplerende, at han ikke er enig i, at gruppe A-tilfældene er behandlet via internettet. Han har indsendt de fornødne dokumenter til SKAT, som har kontrolleret oplysningerne. Det var i hvert fald tilfældet de første halvandet til to år, og først i slutningen af perioden er det muligt, at H1 biler selv udfyldte skemaer via internettet. De indsendte dokumenter vedrørende bilen, herunder f.eks. registreringsattest, hvis en sådan forelå, og disse dokumenter er telefaxet til SKAT. Han sendte herefter et kalkuleringsforslag med specifikation af udstyr osv., så SKAT kunne kontrollere tingene, og så fik han efterfølgende en tilbagemelding fra SKAT. Det, certifikatet han omtaler, er eksempelvis et som vist på C-4, side 6. Den kalkulation, han omtaler, er ikke det samme som de beregningsskemaer, som i andre tilfælde findes.

V.5 forklarede, at hun er ansat ved SKAT og tilknyttet motorekspeditionen. Hun har bl.a. behandlet sager vedrørende registreringsafgift for nye, importerede biler, også parallelimporterede. Parallelimporterede biler bliver afgiftsberigtiget først efter indkøbsprisen og derefter efter prisen til kunden. Hun kender tiltalte og har også ekspederet sager fra ham. Tiltalte har bl.a. ringet til hende. Hun var ikke som sådan tilknyttet den praktiske ekspedition, men så anmeldelserne efterfølgende, når forhandleren skulle indberette de importerede biler. Forhandleren angav månedligt, og det var først her, hun kom ind i billedet. En bil har mange priser, men der skal altid afgiftsberigtiges i forhold til den pris, bilen sælges til til kunden.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at han forude for angivelsen fremsendte forskellig dokumentation og et kalkulationsforslag, vil hun ikke afvise, at tiltalte har fremsendt sådanne dokumenter. Hun måtte ikke oplyse mindsteprisen, men kom der et konkret bud på, om prisen var i orden, kunne hun enten sige ja eller nej. Dette behøvede ikke at svare til den pris, som tiltalte ville sælge bilen for, men det kunne det selvfølgelig være. Forespørgslen var rettet mod, om beløbet var i orden i forhold til mindsteprisen. Den efterfølgende kontrol af beregningen havde hun ikke noget med at gøre. Det typiske forløb var, at tiltalte ringede og spurgte til, om en konkret bil kunne sælges til en konkret pris, og så kunne hun sige ja eller nej. Kontakten var mest telefonisk, men som sagt kan det ikke afvises, at han forudgående har sendt dokumenter ind. Det, tiltalte fiskede efter, var, hvor billigt han kunne slippe i registreringsafgift. Hun mindes ikke, at tiltalte fortalte om parallelimporterede biler. Problemet er slet ikke aktuelt i forhold til parallelimporterede biler, for disse skal altid afgiftsberigtiges i forhold til prisen til kunden. De køretøjer, tiltalte ringede om, var nye.

Situationen var den, at forhandleren kom med dokumenterne ved skranken og præsenterede forskellige dokumenter, herunder beregningsskema, købsfaktura og andre ting og også oprindelsespapirerne. Så checkede hun beregningerne. Som sagt fortalte tiltalte ikke, når han ringede og fiskede efter mindsteprisen, at der var tale om parallelimporterede biler. Grundlaget for afgiftsberigtigelsen vedrørende nye parallelimporterede biler var købs- og salgsfakturaer.

..."

Oplysninger i øvrigt

Under hovedforhandlingen har anklagemyndigheden dokumenteret en række bilag vedrørende de køretøjer, der indgår i sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

 Sagen rejser ikke spørgsmål, som efter EUF-Traktatens art. 267 bevirker, at den bør forelægges for EU-Domstolen.

De køretøjer, sagen angår, er alle nye.

Efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., fastsættes den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj på grundlag af køretøjets "almindelige pris" - som udgangspunkt på registreringstidspunktet - indbefattet moms, men uden registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal den afgiftspligtige værdi mindst indeholde en samlet importør- og forhandleravance på 9 %. Efter ordlyden og formålet med bestemmelsen kan denne kun forstås således, at der mindst skal betales afgift i forhold til indkøbsprisen tillagt en avance på 9 % og moms.

I de tilfælde, der i denne sag er henført til gruppe A, har tiltalte afgiftsberigtiget køretøjerne på baggrund af priser til brugere, som opgjort i overensstemmelse med § 8, stk. 1, var lavere end tiltaltes indkøbspris tillagt moms og en avance på 9 %.

Det er herefter uden betydning, at tiltalte - som erkendt af anklagemyndigheden - har berigtiget registreringsafgiften i forhold til et beløb, der mindst andrager den i sagen omhandlede "minimumspris", som kan fastsættes efter lovens § 9, stk. 1 og 2.

Tiltalte har derfor berigtiget afgiften på et ukorrekt grundlag, og anklagemyndighedens - ubestridte - beregning af det korrekte afgiftstilsvar lægges til grund for så vidt angår de 27 køretøjer, som er omfattet af gruppe A.

Det bemærkes i den forbindelse, at selvom det må lægges til grund, at tiltalte i alt fald i nogle tilfælde har haft kontakt med medarbejdere fra SKAT forud for afgiftsberigtigelsen, er der efter bevisførelsen ikke grundlag for at statuere, at der fra SKATs side er givet sådanne oplysninger, at tiltalte med føje kunne gå ud fra, at afgiftsberigtigelsen skete på et grundlag, som var godkendt af SKAT. Det bemærkes herved, at det alene kan lægges til grund, at tiltalte "fiskede" efter mindsteprisen, hvilken som anført er uden betydning for sagen, og at tiltalte selv har forklaret, at han ikke fremsendte købsfakturaer til SKAT.

Tiltalte har efter det anførte overtrådt registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 og 3.

I de tilfælde, der er betegnet gruppe C, har tiltalte eller andre efter hans instruks i forbindelse med afgiftsberigtigelsen fremlagt oplysninger om købsprisen på bilerne. Det er her anklagemyndighedens opfattelse, at den medsendte dokumentation ikke er retvisende for køretøjernes reelle indkøbspris og dermed ikke for afgiftsgrundlaget.

Vedrørende de enkelte tilfælde bemærkes:

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at bilen af mærket Audi A 4 model n (2-C-4) skal beregnes med udgangspunkt i et beløb på 187.500 kr., jf. fakturaen af 30. juni 2004 til tiltaltes personlige virksomhed i Tyskland, H2 Leasing e.k. Tiltalte har afgiftsberigtiget bilen med udgangspunkt i en indkøbspris på 138.000 kr., svarende til modværdien af 18.500 euro, jf. bilag 2-C-4, side 7.

Det lægges efter den indgåede slutseddel og vidnet V.3s forklaring til grund, at han købte bilen i slutningen af juni måned 2005 som ny, hvor den havde kørt omkring 100 km, og at han betalte købesummen, da han fik bilen udleveret i starten af juli måned 2005, hvor bilen havde kørt ca. 1.000 km.

Tiltalte har ikke kunnet give nogen forretningsmæssig begrundelse for de skete transaktioner i sagen, og det er i den forbindelse usandsynligt, at vidnet skulle have betalt et depositum, som svarede til købesummen. Tiltalte har videre forklaret, at han fandt det mest rigtigt for at "tage afskrivningerne" på den skete måde, og at grunden var, at bilen var blevet så gammel, at den ikke kunne sælges til den forudsatte pris. Anklagemyndighedens synspunkt er, at fakturaen fra G6 biler ikke er reel og ikke udtryk for bilens almindelige værdi. Det må lægges til grund, at fakturaen fra G6 biler ikke svarer til den af virksomheden sædvanligt benyttede faktura, jf. bilag 2-C-4, side 22, hvorfor de skete transaktioner på den nævnte baggrund tilsidesættes som værende uden reelt indhold. Afgiftsberigtigelse vil herefter skulle ske med udgangspunkt i bilens værdi på det tidspunkt, hvor den blev købt til indførsel i Danmark. Et prisfald på ca. 50.000 kr. - før beregning af afgift og moms - i forhold til den daværende pris på 187.500 kr. forekommer ganske betydelig, og efter det beskrevne hændelsesforløb må det påhvile tiltalte at sandsynliggøre, at bilen på registreringstidspunktet ikke længere havde en værdi på 187.500 kr. Dette er ikke sket, og tiltalte skal derfor svare afgift som opgjort af anklagemyndigheden.

2-C-5: Registreringsafgiften skal efter anklagemyndighedens synspunkt beregnes på baggrund af en købspris på 47.410 euro, svarende til fakturaen af 10. maj 2005 fra ND, hvilken faktura blev fundet ved ransagningen hos tiltalte. Tiltalte har forklaret, at den nævnte faktura blev betalt, men at det skyldtes en fejl fra bogholderens side i hans feriefravær, idet han skulle have og senere også fik rabat, hvilket resulterede i den faktura, som danner grundlag for afgiftsberigtigelsen, faktura dateret samme dag (bilag 2-C-5, side 5), også fra ND. Denne faktura er påført tekst, der afviger fra den nævnte faktura, idet det bl.a. nu er anført, at køretøjet har tyveriskader. Tiltaltes forklaring om, at han efter ferien blev opmærksom på forholdet, er svært forenelig med, at der samme dag skulle være udstedt en ny faktura fra ND, og bestyrkes ikke af andre oplysninger, herunder af en kreditnota på differencen eller tilbagebetaling af differencebeløbet. Også fundet af filen med den nævnte faktura på tiltaltes computer med tiltalte som "forfatter" til dokumentet er svært foreneligt med tiltaltes forklaring. Retten tilsidesætter herefter tiltaltes forklaring som utroværdig og lægger til grund, at købsprisen androg 47.410 euro, således at der er unddraget afgift i overensstemmelse med anklagemyndighedens beregning (bilag 2-C-5, side 1).

2-C-6: Denne bil svarer til den, som er behandlet i sag 2-C-4, og omstændighederne og anklagemyndighedens synspunkter er i alt væsentligt de samme. Bilen er således afgiftsberigtiget i forhold til et beløb på 18.500 euro ifølge en faktura, der fremtræder som udstedt af G6 biler, jf. bilag 2-C-6, s. 6. Af de samme grunde som anført i forhold 2-C-4 har tiltalte under de foreliggende omstændigheder ikke sandsynliggjort, at den afgiftspligtige værdi kan ansættes til et lavere beløb end beløbet på 187.500 kr., som den blev solgt til af G4 Auto, jf. bilag 2-C-6, s. 11.

2-C-7: Anklagemyndigheden har gjort gældende, at afgift skal beregnes på baggrund af en købspris på 51.724,14 euro, jf. faktura af 1. august 2005 (2-C-7, side 16) fra G13 Auto GmbH. Dette beløb, tillagt moms, overførtes ifølge en kontoudskrift samme dag til sælger. Tiltalte har afgiftsberigtiget køretøjet i henhold til faktura af 2. august 2005 fra G7 (2-C-7, side 5) på 32.000 euro og har bl.a. forklaret, at bilen i forløbet blev transportskadet og i øvrigt blev solgt til et italiensk firma, som derefter må have solgt den til G7, som solgte den videre til H1 biler.

Fakturaen af 1. august 2005 er stilet til tiltaltes tyske virksomhed, H2 Leasing e.k. Intet i sagen bestyrker tiltaltes forklaring om, at bilen allerede den følgende dag - hvor bilen efter tiltaltes forklaring var blevet fragtet til Italien og tilbage igen - skulle være blevet transportskadet og på så kort tid have tabt så betydeligt i værdi. Også de mange køb og salg, der fremgår af de fremlagte dokumenter, og notatet (bilag 2-C-7, s. 18) gør tiltaltes forklaring usandsynlig, og retten tilsidesætter forklaringen som utroværdig og de skete transaktioner som værende uden reelt indhold og lægger til grund, at prisen på 51.724,14 euro var den reelle købspris for køretøjet, hvorfor afgiftsberigtigelse skal ske i henhold hertil og som opgjort af anklagemyndigheden.

2-C-8: Anklagemyndigheden gør gældende, at registreringsafgift skal betales i forhold til et beløb på 69.385 euro, jf. faktura af 9. august 2005 (2-C-8, side 25) fra Porsche Norden til G14 Ventures LDT. Tiltalte har afgiftsberigtiget bilen på grundlag af faktura fra G14, dateret den 12. august 2005, som udviser et beløb på 47.000 euro. Det fremgår af meddelelse fra F2-bank (2-C-8), at der fra H1 biler ApS´s konto vedrørende køb af en Porsche model r, samme dag som fakturaen er dateret, er overført et beløb på 22.410 euro og fra en anden konto 50.000 euro, et beløb, som samlet i det væsentlige svarer til beløbet på fakturaen af 9. august 2005.

Tiltalte har bl.a. forklaret, at bilen blev handlet adskillige gange, og at han på et tidspunkt tog bilen tilbage, hvor den nu var mere værd, fordi priserne var steget, og at dette er forklaringen på den senere, højere salgspris. Tiltaltes forklaring er ikke bestyrket af andre omstændigheder i sagen, som efter rettens opfattelse er forsøgt sløret ved forskellige transaktioner uden reelt indhold. Det forekommer også usandsynligt, at bilens værdi skulle have ændret sig så markant på nogle få dage. Retten tilsidesætter herefter tiltaltes forklaring som utroværdig og lægger til grund, at den reelle værdi andrager et beløb på 69.385 euro, hvorfor afgift skal betales som opgjort af anklagemyndigheden.

2-C-9: Anklagemyndigheden gør gældende, at registreringsafgift skal svares i forhold til en indkøbspris på 150.862 euro, jf. faktura af 4. september 2005 fra H2 Leasing e.k. (2-C-9, side 27), hvilket tiltalte har erklæret sig enig i.

Spørgsmålet drejer sig alene om, hvorledes forholdet kan tilregnes tiltalte, hvilket spørgsmål behandles senere.

2-C-10: Anklagemyndigheden gør gældende, at afgift skal betales på grundlag af et beløb på 144.000 euro, jf. faktura af 31. august 2005 fra G8 til H1 biler ApS. Afgift er berigtiget i forhold til et beløb på 100.000 euro, jf. faktura af 26. september 2005 fra G7.

Tiltalte har blandt andet forklaret, at bilen blev købt hos G8 efter bestilling fra en person tilknyttet G2 ejendomme, og at bilen efter dennes ønske blev indregistreret på tyske plader til et tysk selskab, hvorefter køber efter kort tid fortrød, således at bilen blev taget tilbage. Tiltalte har videre forklaret, at bilen blev "solgt omkring G8", og at grunden til prisfaldet var, at dette svarede til bilens værditab i den periode, NA havde benyttet bilen, og at NA blev afkrævet et beløb svarende til de 44.000 euro, der er forskellen på de to fakturabeløb. Han har videre forklaret, at bilen endte med at blive solgt til V.8, som G9 havde som kunde.

Det fremgår videre af sagen, at V.8 den 27. september 2005 af tiltaltes tyske virksomhed, H2 Leasing e.k., er faktureret for ekstraudstyr på 455.592 kr. eksklusive moms. Tiltalte har ikke kunnet give en plausibel forklaring på, hvad denne ganske betydelige montering af ekstraudstyr skulle vedrøre. Tiltalte har heller ikke kunnet give en plausibel forklaring på, hvordan køretøjets handelsværdi kunne falde med 44.000 euro - før afgifter og moms - i en periode, som ifølge tiltaltes forklaring androg 8 -14 dage. Også denne bil er handlet omkring blandt andre tiltaltes tyske virksomhed, og der er fremlagt en e-mail med angivelse bl.a. af, at det er vigtigt at holde alle papirer adskilt, hvilket tiltalte ikke har kunnet give en plausibel forklaring på. Retten tilsidesætter tiltaltes forklaring som utroværdig og lægger til grund, at fakturaen for ekstraudstyr alene er et forsøg på at sløre den reelle pris. Denne ansættes i overensstemmelse med købsfakturaen til 144.000 euro som anført af anklagemyndigheden.

2-C-11: Anklagemyndigheden gør gældende, at registreringsafgift skal beregnes af et beløb på 69.000 euro, jf. faktura af 8. december 2005 fra G15 til G11 Import (2-C-11, side 24). Registreringsafgift er betalt i forhold til et beløb på 39.000 euro, jf. faktura af 29. november 2005 - et tidligere tidspunkt - fra ND til H1 ApS (2-C-11, side 6).

Tiltalte har blandt andet forklaret, at H3 Car Ltd. er hans virksomhed i England. Det ses af bilag 2-C-22, side 22, at bilen ifølge faktura dateret 27. november 2005 er solgt fra virksomheden til ND for et beløb på 38.500 euro.

Retten lægger til grund, at bilens reelle pris androg 69.000 Euro, da den blev solgt fra G15 til G11 Import i slutningen af november eller starten af december 2005. Tiltalte har ikke kunnet give en plausibel forklaring på, hvorledes værdien af bilen kunne ændre sig med ca. 30.000 euro i løbet af få dage, og også denne handel er efter rettens opfattelse søgt sløret ved en række handler, der ikke kan betragtes som reelle. Retten tilsidesætter herefter tiltaltes forklaring som utroværdig, herunder den udokumenterede påstand om, at bilen blev skadet, og lægger til grund, at bilens reelle værdi i overensstemmelse med købsprisen kan ansættes til 69.000 euro, således at registreringsafgift skal opgøres som sket af anklagemyndigheden.

Tiltalte har herefter i det tiltalte omfang overtrådt bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 og 3.

Tiltalen vedrører overtrædelse af straffelovens § 289, stk. 1, jf. de nævnte bestemmelser i registreringsafgiftsloven, jf. § 27, stk. 1 og 3.

Retten lægger til grund, at de to tilfældegrupper er udtryk for et fast mønster og en systematisk fremgangsmåde. Gruppe C-tilfældene viser, at tiltalte - som havde forudgående, langvarig tilknytning til autobranchen - vidste, hvorledes den korrekte fremgangsmåde var, når nye, parallelimporterede biler skulle afgiftsberigtiges, hvorfor det også i gruppe A-tilfældene må have stået klart for tiltalte, hvilken fremgangsmåde han skulle have anvendt. Det kan på den baggrund ikke tillægges betydning, at SKAT - i det omfang SKAT havde de relevante oplysninger - ikke gjorde indsigelse mod tiltaltes fremgangsmåde i gruppe A-tilfældene, hvor tiltalte anvendte den procedure, som kun er anvendelig, når man kan anvende de anmeldte listepriser, jf. lovens § 9. Tiltalte har i tilfældet 2-C-9 anvendt samme fremgangsmåde som i de øvrige tilfælde i gruppe C, og retten lægger til grund, at tiltalte alene kontaktede SKAT for at berigtige forholdet, fordi selskabets revisor var blevet opmærksom på det, således at tiltalte af denne grund følte sig nødsaget til at kontakte SKAT.

Retten finder det derfor bevist, at tiltaltes handlinger i det hele var udtryk for, at han bevidst forsøgte at undgå at betale den korrekte registreringsafgift med henblik på at opnå vinding, idet han herved ville blive i stand til at sælge køretøjerne til attraktive priser.

Tiltalte er herefter skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 289, stk. 1, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1 og stk. 3, jf. § 8, stk. 1 og 3, til fængsel i 2 år og 6 måneder og en bøde på 4.601.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen er fastsat nedenfor.

Retten har lagt vægt på omfanget af unddragelsen og forholdenes systematiske og professionelle karakter, som i en række tilfælde er forsøgt sløret ved uigennemskuelige transaktioner.

Erstatning

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal betale 9.202.903 kr. i erstatning til SKAT.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten.

Retsformanden tager erstatningspåstanden, som ikke beløbsmæssigt er bestridt, til følge som nedenfor bestemt.

Der er herved lagt vægt på, at tiltalte, eller andre efter hans instruks, som ejer af og leder i selskabet foretog de nævnte handlinger, som påførte statskassen et tab på den nævnte størrelse, hvorfor tiltalte er personligt ansvarlig for tabet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T, skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

Tiltalte skal betale en bøde på 4.601.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til SKAT betale 9.202.903 kr.

.....................................

Vestre Landsrets dom af 11. februar 2011, 1. afdeling S-2077-10

Byretten har den 7. september 2010 afsagt dom i 1. instans (517/2010).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har på vegne af SKAT påstået dommens bestemmelse om erstatning stadfæstet.

Tiltalte har påstået frifindelse, idet han har bestridt såvel erstatningspligten som kravets størrelse.

Supplerende oplysninger

Tiltalte er den 25. september 2009 ved Byretten idømt en betinget dom uden straffastsættelse for overtrædelse af straffelovens § 300. nr. 1. Prøvetid i 2 år.

Tiltalte har endvidere den 21. marts 2007 og den 19. november 2009 vedtaget bøder for overtrædelser af færdselsloven.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.4, V.5 og V.3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af V.6, V.7 og V.8.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han er elektrikeruddannet. Han hørte op hos G1 i slutningen af 2001. Der havde han intet med afgifter eller indregistrering at gøre. Han var i sin tid blevet opfordret til at blive salgschef hos G1. Det skyldtes nok, at det var rygtedes, at han var god til at sælge biler. Han solgte biler i ...2 i weekenderne og havde også i øvrigt gået til hånde i sin fars firma, der sælger brugte biler. Titlen "salgschef" hos G1 var blot betegnelsen for en sælger. Da han startede sit eget firma, henvendte han sig til SKAT for at få at vide, hvordan han skulle forholde sig vedrørende afgiftsberigtigelse og registrering. Importørernes nyvognspriser er kunstigt lave. Derfor er det dyrere at købe en ny bil i Tyskland, når man ser bort fra afgifter. Derfor tilkendegav SKAT, at han selvfølgelig kunne anvende de priser, importørerne havde anmeldt, hvis ikke han i stedet berigtigede afgiften med udgangspunkt i sin indkøbspris. Det har såvel V.5 som V.4 sagt til ham. De vidste udmærket, at det drejede sig om parallelimporterede biler. Det har han sagt ordret til dem. V.1 har senere også sagt, at der var sket en fejl i SKAT ved, at man havde accepteret det. V.2 sagde i byretten, at indkøbsprisen er ligegyldig. Det er salgsprisen, der skal betales afgift af. Når han ringede til SKAT, oplyste han en salgspris, og hvis den ikke var acceptabel, prøvede han med en ny, indtil prisen blev accepteret. Han har aldrig oplyst købsprisen, og SKAT har aldrig stillet spørgsmål herom. Han er heller ikke blevet bedt om at indsende indkøbsfaktura.

Foreholdt bilag 1-A-14 side 2 og 3 er det ham, der har oplyst salgsprisen på 270.000 kr., men på grundlag af, hvad SKAT tilkendegav om, hvorvidt hans prisforslag var acceptable. SKAT gav selv til kende, at han måtte "skyde" sig ind på en acceptabel prisfastsættelse. Det er også SKAT, der har instrueret ham i, at prisen skulle skrives i rubrikken "salgspris lavere end standardprisen...". Det var ikke noget, han selv vidste noget om. Det er efter revisors anvisning, at nogle af de importerede biler er handlet over H2 biler. Det er rigtigt, at han har tabt penge på næsten alle de biler, sagen omhandler, men han har handlet mange flere biler, og dem har han tjent på. Han er nogle gange gået ned i pris for at få en attraktiv kunde.

Foreholdt bilag 1-A-18 side 13 har tiltalte forklaret, at kunden ønskede ekstraudstyr eftermonteret, og det er dyrt. Tiltalte havde selv værksted, der kunne klare det. Læder blev dog altid lavet i Tyskland.

Foreholdt bilag 1-A-20 side 4 og side 8 har tiltalte forklaret, at bogholderen måske ved en fejl har skrevet læderindtræk på fakturaen vedrørende eftermontering.

Foreholdt bilag 1-A-27 side 12 vedrørende nappalæder og side 16, har tiltalte forklaret, at det meget vel kan være sket, at læderindtrækket er blevet udskiftet.

Foreholdt bilag 1-A-35 side 22 vedrørende udstyr, herunder læderindtræk, og side 9 har tiltalte forklaret tilsvarende. Foreholdt side 8 har tiltalte forklaret, at der måske er købt navigationsudstyr ved siden af.

Foreholdt bilag 2-C-4 side 4-6 har tiltalte forklaret, at bogholderen sikkert har udfyldt anmeldelsen efter hans instruktion. Tiltalte har udfyldt beregningsskemaet. Købsfakturaen blev indleveret i forbindelse hermed. Bilen havde stået på lager i 1½ år i Tyskland. Foreholdt side 22 og side 7 kan tiltalte ikke forklare forskellene i stavemåden i fakturaernes brevhoveder. Side 7 er måske lavet på G6 bilers kontor i Tyskland. Han handlede i praksis med firmaets mand i Tyskland. Foreholdt sin forklaring i byretten til bilaget 2-C-4 side 13 har tiltalte forklaret, at han ikke har kendskab til, om det er G5 Auto, der har solgt bilen til Italien.

Foreholdt forklaring til politirapport af 28. september 2006 side 7, 2. afsnit (ekstraktens mappe I side 123, 2. afsnit) har tiltalte forklaret, at han ikke nu husker, om han har bedt G6 biler bekræfte rigtigheden af fakturaerne.

Foreholdt bilag 2-C-4 side 17 har tiltalte forklaret, at han ikke kan svare på, om det er ham, der har rettet km-standen til 2.500, men han ville formentlig have rettet det på computeren. Det er ham, der har skrevet slutsedlen og i den forbindelse skrevet 2.000. Foreholdt side 20 er det korrekt, at km-standen på det tidspunkt var 8.000. Bilen havde været brugt som demobil, og V.3 havde også lånt bilen før købet. Foreholdt sin forklaring i byretten til side 18 og 19 har tiltalte forklaret, at køber stillede sikkerhed for at få lov at bruge bilen inden købet. Foreholdt V.3s forklaring i byretten om leveringstidspunktet har tiltalte fastholdt, at bilen først blev leveret ultimo august 2005, da bilen blev omregistreret i V.3s navn. Da V.3 så på bilen første gang, ville han ikke give prisen for den. Tiltalte svarede så, at så var han nødt til at bruge den som demobil. V.3 skulle betale depositum, så han ikke rendte fra handelen.

Foreholdt bilag 2-C-6 side 11 har tiltalte forklaret, at bilen havde stået på lager. Han husker ikke, hvornår bilen blev solgt til Italien. Foreholdt side 14 har tiltalte forklaret, at han intet kendskab har til denne handel. Foreholdt side 6 har tiltalte forklaret, at det er G6 bilers repræsentant i Tyskland, han har fået denne faktura fra. Foreholdt side 13 har tiltalte forklaret, at han ikke kan svare på, hvorfor H2 solgte bilen til G5 Auto.

Foreholdt bilag 2-C-5 side 7 og side 23 har tiltalte forklaret, at han ikke kan forklare, hvorfor fakturaen på ekstraudstyret er udstedt af H2. Det er ikke ham, der fakturerer. Han husker, at han fik nogle ekstremt dyre fælge hjem efter aftale med PN. Handelen gik tilbage, efter at en konkurrent havde indrykket en annonce på Bilbasen, hvor bilen var sat til salg.

Foreholdt side 5 og side 18 har tiltalte forklaret, at han ikke kan forklare forskellene i stavemåden i den trykte tekst eller det forhold, at der i den ene faktura er angivet, at bilen er skadet, men ikke i den anden. Han må jo have fået to fakturaer fra sælger på den samme bil. Måske er den ene en proformafaktura. Han husker ikke, om bilen havde tyveriskader.

Foreholdt, at "HN" i bilag 2-C-11 side 22 også er stavet med to n'er, har tiltalte forklaret, at fakturaen er skrevet af firmaets bogholder.

Foreholdt bilag 2-C-10 side 20, hvor han har stavet "ihre" med lille i, har tiltalte ikke haft kommentarer til det.

Foreholdt salgsprisen i bilag 2-C-5 side 19 har tiltalte forklaret, at fakturaprisen er for høj, og at der senere blev fratrukket en forhandlerrabat. Hans bogholder havde på det tidspunkt allerede betalt den for høje pris.

Foreholdt side 24 og 25 har tiltalte forklaret, at forhandlerrabatten fremgik af en mail, som blev sendt til ham. Da han åbnede den, kom han automatisk til at stå som forfatter af dokumentet.

Foreholdt side 39 og side 32 har tiltalte forklaret, at kunden åbenbart har ønsket supplerende læderindtræk.

Foreholdt bilag 2-C-7 side 5 har tiltalte forklaret, at bilen var transportskadet.

Foreholdt side 16 har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, hvordan det hænger sammen, at bilen er blevet "handlet rundt" fra den 1. til den 2. august og til de priser, der fremgår. Men det må skyldes transportskaden, som han ikke husker noget nærmere om.

Foreholdt side 18 har tiltalte forklaret, at det håndskrevne ikke er hans skrift. Det kan eventuelt være en bogholder, der har skrevet det. Han kan ikke forklare påtegningens indhold. Han ved ikke, om bilen har været i Italien. Han købte bilen tilbage fra PN med tab for at holde på ham som kunde.

Foreholdt oplysningerne side 2 har tiltalte forklaret, at man jo nogle gange må sælge en bil uden at tjene på det. Det kan ske for at komme af med en bil og styrke likviditeten. Selskabet havde en stor omsætning, og han måtte yde for eksempel leasingselskaber en vis kredit. Derfor har han ekstremt mange gange savnet likviditet.

Foreholdt bilag 2-C-8 side 5 har tiltalte forklaret, at bilen blev leveret i Frederikshavn eller Hirtshals. G14 kontaktede ham om køb af bilen, da firmaets kunde var "sprunget" fra købet.

Foreholdt side 25, hvor prisen er 69.385 euro, har tiltalte forklaret, at det er normalt, at der er så stort et prisfald. Han solgte bilen til en ny kunde. Da kunden senere ville købe en Porsche Cayenne, fik han denne bil i bytte. Da tiltalte nu havde en anden kunde til byttebilen, gav tiltalte mere for den, end han selv havde fået. Han solgte den til denne kunde, HS, for endnu mere.

Foreholdt side 14 har tiltalte forklaret, at pengeoverførslen angår en Mercedes ML, som han købte af G14 i England. Han har ikke forklaret det om bilaget side 12 og 14, som står i byrettens dom. Det var nødvendigt, for at G14 kunne få bilen udleveret fra Porsche, at han sendte oplysninger om sin kunde, NJ, som slutbruger, til G14.

Foreholdt bilag 2-C-9 har tiltalte erklæret, at han ikke ønsker at udtale sig om denne bil.

Foreholdt bilag 2-C-10 side 33 har tiltalte forklaret, at fakturaen på bilen og fakturaen vedrørende ekstraudstyr er sendt til V.8. Han husker ikke, om det var V.8, der ønskede dette ekstraudstyr til bilen.

Foreholdt side 18 og sin forklaring herom i byretten har tiltalte forklaret, at forklaringen måske snarere er, at der er eftermonteret noget tv eller lignende og ikke navigationsudstyr. Læderet var beskadiget og er blevet skiftet. Der blev også skiftet noget træ over navigationsanlægget.

Foreholdt side 38 har tiltalte forklaret, at han ikke længere kan redegøre for mailens indhold.

Foreholdt sin forklaring til politirapport af 28. september 2006 side 8, nederste afsnit (ekstraktens mappe 1. side 124) har tiltalte forklaret, at man på det tidspunkt, hvor hele hans verden var brudt sammen, kunne få ham til at sige hvad som helst.

Foreholdt bilag 2-C-11 har tiltalte erklæret, at han ikke ønsker at udtale sig om denne bil.

V.2 har supplerende forklaret, at det også for en parallelimportør principielt er salgsprisen til brugeren, der er afgiftsgrundlag, og den må ikke være mindre end indkøbsprisen med tillæg af moms og 9 % avance. Hvis importøren har anmeldt en standardpris, fastsættes mindstebeskatningsprisen af SKAT som indkøbsprisen plus 9 % avance plus moms. Mindstebeskatningsprisen er en fortrolig information, fordi den indeholder information om importørens avance. En parallelimportør kan bruge sin faktiske indkøbspris plus 9 % avance plus moms. Alle har i princippet adgang til at opnå afgiftsberigtigelse på grundlag af standardprisen, men ikke hvis bilen har andet udstyr. Nyhedsbrev af 18. august 2004 (ekstraktens side 1314), er forfattet af ham.

Foreholdt bilag 1-A-14 side 2 har vidnet forklaret, at en registreret parallelimportør godt må anvende et sådant certifikat i forbindelse med afgiftsberigtigelse.

V.4 har supplerende forklaret, at hun ikke har haft med ekspeditioner med certifikater at gøre.

Foreholdt bilag 2-C-4 side 4 har hun forklaret, at det er denne type ekspeditioner, hun har foretaget.

Foreholdt bilag 1-A-14 side 2 har hun forklaret, at sådanne ekspeditioner har hun ikke haft med at gøre. Hun har i disse sager alene kontrolleret, at beløbet under pkt. 8 er korrekt ført over til den medfølgende specifikation. Forespørgsler fra tiltalte om mindstepriser har hun kun fået telefonisk. Han ringede og spurgte, om han kunne sælge til en bestemt pris. Hun husker ikke, at tiltalte har sagt, det var en parallelimporteret bil. Hun har nok på forespørgsel forklaret tiltalte om reglerne for parallelimport.

V.5 har supplerende og foreholdt bilag 2-C-4 side 4 forklaret, at det er denne type ekspeditioner, hun enkelte gange har foretaget vedrørende tiltaltes biler.

Foreholdt bilag 1-A-14 side 2 har hun forklaret, at hun også har ekspederet sådanne afgiftsberigtigelser med certifikat, men først efterfølgende i forbindelse med de månedlige indberetninger. Når tiltalte ringede og "fiskede", forelagde han nogle tal og spurgte, om han kunne afgiftsberigtige på grundlag af dem. I en periode var det sådan, at hvis SKAT blev spurgt til et konkret beløb, kunne man svare ja eller nej. Hun vil ikke udelukke, at tiltalte i sin ihærdighed har fået svar på to-tre gæt. Hun husker ikke det konkrete indhold af samtalerne. De handlede om nye biler. Efter hendes opfattelse er anmeldte mindstepriser uden betydning for kalkulationen af afgiften ved parallelimporterede biler.

V.3 har supplerende foreholdt bilag 2-C-4 side 35 forklaret, at han er sikker på, at bilen, da han fik den udleveret i juli, havde kørt mindre end 1.000 km. Derefter beholdt han bilen bortset fra, at den en uges tid var hos tiltalte med henblik på eftermontering af noget udstyr.

Foreholdt bilag 2-C-4 side 34 har han forklaret, at han ikke hæftede sig ved den angivne km-stand på 8.000 km. Det kan godt være, at bilen den 31. august 2005 havde kørt 8.000 km. Han og tiltalte havde drøftet, at han af hensyn til sit eget regnskab skulle have en faktura, og at han ville få det i forbindelse med bilens omregistrering.

Foreholdt bilag 2-C-4 side 38 kan han ikke forklare, hvorfor der gik så lang tid, før omregistrering skete. Han opfattede ikke sin betaling i juli som et depositum. Det var oprindeligt aftalen, at bilen skulle blive stående hos tiltalte som demobil. Den var indregistreret som demobil, men da han fik behov for bilen, fik han den udleveret i juli. Han betalte også for den på det tidspunkt. Foreholdt side 35 på ny har vidnet bekræftet, at han har underskrevet salgsslutsedlen.

V.6 har forklaret, at han nu arbejder i G17 Vurdering, hvor han fungerer som vurderingsmand for konkursboer mv. vedrørende biler. Han har et indgående kendskab til bilbranchen og til afgiftsreglerne. Han var rådgiver for G18 vedrørende biler. Han har set alle dokumenterne vedrørende PNs køb af de to biler, der er omfattet af bilag 2-C-5 og 2-C-7. Han studsede over prisen navnlig på den sidst købte, der, når han regnede baglæns, var markant for lav. Han har undersøgt, om der er købt ekstraudstyr til bilerne, og så vidt han kan se, er der ikke eftermonteret ekstraudstyr.

Foreholdt bilag 2-C-5 side 22 og 23 har vidnet forklaret, at dette er bilag vedrørende den første bil. Bilag 2-C-7 side 48 angår også den første bil - ikke den anden. Han kan ikke udelukke, at denne bil, der er "født" med læderindtræk, kan have fået udskiftet indtrækket.

Det er set før, at der eftermonteres en masse udstyr, som faktureres særskilt for at få udstyret uden registreringsafgift. Han kunne med nogen usikkerhed regne sig frem til, at der var betalt mellem 200.000 kr. og 250.000 kr. for lidt i registreringsafgift for den anden bil. Ham bekendt har der ikke været skader på nogen af bilerne. Han kontaktede senere tiltalte og sagde, at enten måtte man kontakte SKAT for en vurdering med henblik på afgiftsberegning, eller også måtte handlerne gå tilbage. Handlerne gik herefter tilbage. Han mener ikke, at PN har handlet hos tiltalte siden. Bilerne var monteret med originale standardfælge.

V.7 har forklaret, at han har været ansat hos G9, hvor han fra 2002 havde ansvaret for salg af Porsche og andre dyre biler. Han købte den Aston Martin, det drejer sig om, af H1 biler og solgte den videre til V.8. Han vidste, at V.8 var interesseret i at købe en Aston Martin, og da han blev opmærksom på, at H1 havde en sådan til salg, henvendte han sig til V.8, der senere besigtigede bilen hos G9. V.8 ville godt købe bilen, men ønskede nogle ting gjort ved bilen - vistnok noget med hjulene, en vindafviser og andet. Der var også noget træ, som V.8 ikke var begejstret for. Han husker intet om skader på bilen. Han ved ikke, om fælgene var fabriksmonterede, men V.8 har "altid" haft ønsker om at få nogle meget specielle alufælge på sine biler, og han har ikke interesseret sig for, hvad det kostede. Selv i et tilfælde, hvor vidnet gjorde ham opmærksom på, at fælgene var ekstremt dyre, betød det ikke noget - bare de var unikke.

Foreholdt bilag 2-C-10 side 33 har vidnet forklaret, at han ikke har talt med V.8 om dette udstyr. Han har heller ikke bedt tiltalte om at skaffe noget andet navigationsudstyr.

Foreholdt politirapport af 19. december 2007, side 2, 3. hovedafsnit (ekstraktens side 1905), har vidnet forklaret, at det intet siger ham.

V.8 har foreholdt bilag 2-C-10 side 45 forklaret, at han købte Porschebiler hos G9. Han var på det tidspunkt interesseret i en Aston Martin, og V.7 mente, at han kunne skaffe sådan en. En dag ringede V.7 og sagde, at han nu havde en stående. Vidnet besigtigede bilen og købte den. Han husker ikke, at han fik ekstraudstyr monteret. Han kendte dengang intet til H1 biler eller H2 i Flensborg.

Foreholdt bilag 2-C-10 side 32 og 33 har vidnet forklaret, at han intet kender til disse fakturaer. Han mener, at det udstyr, som er nævnt side 33, var i bilen fra "fødslen" af. Han plejer af få "det hele", når det gælder udstyr. Han har sikkert i forbindelse med sine bilkøb som regel bedt om at få monteret meget dyre fælge. Det går hans sønner meget op i. Det er nok rigtigt, at han "altid" har fået monteret andre fælge, også selv om de kan være meget dyre. Han er dog 99 % sikker på, at han ikke købte ekstra fælge til denne Aston Martin. Det er selvfølgelig nogle år siden, og han har købt flere biler i mellemtiden. Han husker intet om skader på bilen.

V.1 har supplerende forklaret, at "den almindelige pris" er den pris, som bilen markedsføres til, og som brugeren forventes at ville give. Hvis en parallelimportør sælger en sådan bil til en højere eller lavere pris, er det den pris, der skal betales afgift i forhold til, dog således at der altid skal indgå mindst 9 % avance og moms. Det er altid indkøbsprisen, der tages udgangspunkt i ved beregningen heraf, dvs. den indkøbspris, som den pågældende selv har købt bilen for i udlandet. Det gælder, uanset om den er højere end den indkøbspris, som de autoriserede importører kan købe til. De biler, der kan købes i udlandet, vil næsten aldrig svare helt til de biler, der markedsføres i Danmark, fordi bilerne markedsføres med forskelligt standardudstyr i de forskellige lande. Derfor kan en parallelimportør i praksis ikke anvende de anmeldte standardpriser, men principielt ville det kunne lade sig gøre, hvis han kunne dokumentere, at den bil, han skal afgiftsberigtige, er fuldstændig identisk med den bil, der er anmeldt en standardpris på. I denne sag er bilerne efter SKATs opfattelse ikke identiske, og derfor kan standardpriserne ikke bruges. Hvis man anvender standardpriser, er "bundproppen" stadig indkøbsprisen plus 9 % avance og moms. Standardprisen er importørens vejledende udsalgspris. Man kan vedrørende fejltype A-sagerne sige, at der opereres med negativ importøravance i og med, at bilerne er solgt med negativ bruttoavance.

Foreholdt bilag 2-C-4 side 7 og bilag 2-C-6 side 6 har vidnet forklaret, at G6 biler efter de oplysninger, SKAT har adgang til fra udenlandske myndigheder, er lukket i marts/april 2005 og altså inden, fakturaerne er dateret. Han ved ikke, om firmaet -skønt lukket i Italien - eventuelt fortsat eksisterede i Tyskland.

Landsrettens begrundelse og resultat

Om tiltaltes indsigelse vedrørende tiltalens udformning bemærkes, at anklageskriftet også uden en angivelse af afgiftsunddragelser vedrørende hvert enkelt køretøj indeholder en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse af tiltalen, der giver tiltalte fornøden mulighed for at varetage sine interesser. Anklageskriftet opfylder herefter betingelserne i retsplejelovens § 834. Heller ikke det forhold, at udtrykket "kostpris" anvendes i anklageskriftet, kan føre til, at tiltalen ikke er fyldestgørende beskrevet.

Sagen rejser ikke spørgsmål, som efter artikel 267 i TEUF bevirker, at der skal ske forelæggelse for EU-domstolen.

Vedrørende fortolkningen af registreringsafgiftsloven bemærkes, at det fremgår af lovens § 8, stk.1, at den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet. Det fremgår endvidere af § 8, stk. 1, 2. pkt., at der i den afgiftspligtige værdi altid indregnes mindst 9 % i samlet avance for importør og forhandler.

Bestemmelsen i § 8, stk. 1, 2. pkt., blev indsat i loven ved lov nr. 363 af 2. juni 1997, dog således at bestemmelsen dengang gik ud på, at der i den afgiftspligtige værdi altid skulle indregnes mindst 5 % i forhandleravance. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgik det blandt andet, at et af hovedelementerne i lovforslaget var, at

"...

Der indføres en minimumsværdi for den afgiftspligtige værdi på detailforhandlernes indkøbspris tillagt 5 pct.

..."

Det anføres endvidere blandt andet, at

"...

Regeringen foreslår derfor, at der altid mindst skal betales registreringsafgift af forhandlerens indkøbspris tillagt 5 pct.

..."

Efter bestemmelsens ordlyd, hvor avancen er angivet som en procentsats, og efter de anførte forarbejder, følger det af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., at den afgiftspligtige værdi ikke kan være mindre end indkøbskøbsprisen med tillæg af 9 % og med tillæg af merværdiafgift.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte vedrørende de 27 køretøjer, der i sagen er betegnet fejlgruppe A, har berigtiget registreringsafgiften på et ukorrekt grundlag.

Vedrørende fejlgruppe C-tilfældene tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten af de grunde, som byretten har anført, at bilerne er afgiftsberigtiget på et ukorrekt grundlag.

Herved bemærkes for så vidt angår bilen under sagsnummer 2-C-7, at tiltalte ifølge sin forklaring ikke ved, om bilen har været i Italien. Det tiltrædes, at intet i sagen bestyrker tiltaltes forklaring om, at bilen var blevet transportskadet.

For så vidt angår bilen under sagsnummer 2-C-8 bemærkes, at det fremgår af meddelelse fra F2-bank, at der den 9. august 2005 er overført 50.000 euro fra H1 biler ApS´s konto vedrørende køb af en Porsche model r, og at det af en kontoudskrift fra F3-bank til tiltalte fremgår, at der samme dato er overført 22.500 euro, hvilke beløb tilsammen i det væsentlige svarer til beløbet på fakturaen af 9. august 2005.

Anklagemyndighedens beregning af den korrekte registreringsafgift for bilerne i såvel fejlgruppe A som fejlgruppe C er for landsretten bestridt, men landsretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte beregningen.

Det tiltrædes herefter, at tiltalte har afgiftsberigtiget alle de biler, tiltalen omfatter, i strid med registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 og stk. 3, og at den manglende afgift kan opgøres som i tiltalen.

Det må efter bevisførelsen afvises, at der fra SKATs side er givet sådanne oplysninger, at tiltalte har kunnet tro, at afgiftsberigtigelsen skete på et grundlag, som var godkendt af SKAT.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte har handlet med det fornødne forsæt.

Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Straffen skal fastsættes som en fællesstraf med den betingede dom af 25. september 2009, jf. straffelovens § 61, stk. 1, og som en tillægsstraf til bødevedtagelserne af 21. marts 2007 og 19. november 2009, jf. straffelovens § 89.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at fængselsstraffen er fastsat som sket.

Tillægsbøden nedrundes til 4.600.000 kr.

De juridiske dommere tiltræder af de grunde, som byretten har anført, afgørelsen vedrørende erstatning. Det bemærkes herved, at anklagemyndighedens opgørelse af det unddragne beløb som anført foran lægges til grund.

Landsretten stadfæster herefter med de nævnte ændringer dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tillægsbøden fastsættes til 4.600.000 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.