Dato for udgivelse
05 mar 2013 13:34
Til
Autogenbrugsvirksomheder
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
Autogenbrugsvirksomheder får nu mulighed for at afmelde køretøjer fra registrering i Motorregistret.
SKAT kan autorisere virksomheder, der er godkendt til at foretage miljørigtig skrotning af køretøjer, til at afmelde køretøjer i Motorregistret, jf. lov nr. 1396 af 23.12.2012 og bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013 om registrering af køretøjer mv.
Hvis en autogenbrugsvirksomhed ønsker at blive autoriseret som pladeoperatør til at kunne foretage afmelding af køretøjer, sker det efter følgende procedure:
- Selskabet skal søge om at blive autoriseret som pladeoperatør til at kunne afmelde køretøjer. Det sker via skat.dk.
Brug dette link:Autogenbrugsvirksomheder skal søge her
- Når SKAT har godkendt ansøgningen modtager selskabet et godkendelsesbrev og en tilslutningsaftale til Motorregistret.
- Underskriv tilslutningsaftalen og send den tilbage til SKAT.
- Når SKAT har modtaget den underskrevne tilslutningsaftale, får selskabet adgang til Motorregistret og kan begynde at oprette adgang til de medarbejdere, som skal anvende Motorregistret.
SKAT udarbejder hurtigst muligt en brugervejledning for de processer, som selskabet får adgang til. Vejledningen vil blive tilgængelig på www.skat.dk/Motorregistret.
Har virksomheden allerede sendt en ansøgning om at blive autoriseret, skal virksomheden ikke søge igen.