SKAT kan helt generelt og overordnet sige, at en eventuel beskatning vil afhænge af hvilken ordning, der er tale om. Det er muligt at indrette sig på flere måder - og derfor kan SKAT ikke udtale sig om andet end de generelle regler for beskatning. Det gælder som udgangspunkt, at når en arbejdsgiver forestår børnepasning for medarbejderne, er de skattepligtige heraf.

I det aktuelle tilfælde, under en arbejdskonflikt, vil der for manges vedkommende imidlertid angiveligt ikke være tale om, at arbejdsgiveren har en udgift til børnepasning, og at medarbejderne sparer en omkostning til privat brug, som de ellers ville have haft. Der synes at være tale om, at medarbejdere bringer børnene med på arbejdspladsen, hvor medarbejderne selv passer børnene i løbet af arbejdsdagen.

I sådanne tilfælde, hvor medarbejderne deles om pasning af de medbragte børn, har arbejdsgiveren ikke en udgift til børnepasning. Derfor er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om et personalegode, der er skattepligtigt.

Hvis der derimod for eksempel er tale om, at arbejdsgiveren ansætter medarbejdere eller anviser konkrete medarbejdere til at passe børnene og dermed har en udgift til børnepasning, vil der skattemæssigt være tale om en anden situation for medarbejderne.

Værdien af ydelsen fastsættes til besparelsen for den enkelte. Dette fremgår af Den Juridiske Vejledning punkt C.A.5.11, se link nedenfor. Idet de enkelte måder at organisere pasning af børnene ikke er kendt af SKAT, er det ikke muligt konkret at svare på, hvad den enkelte medarbejder skal beskattes af.

Hvis virksomheder ønsker sikkerhed for, at deres ordning for pasning af børnene kan ske uden skattepligt for medarbejdere, kan de anmode SKAT om et bindende svar.

Læs mere om fastsættelse af værdien af ydelsen på skat.dk.

Yderligere oplysninger:
Journalister: SKATs pressefunktion, telefon 72 37 09 00