Vestre Landsret dom af 23. august 2012, 10. afdeling S-0195-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Anders Steenstrup)

Afsagt af landsdommerne

Fabrin, Poul Hansen og Thomas Jønler

.............................

Byrettens dom af 9. januar 2012, nr. 98-711/2011

Anklageskrift er modtaget den 15. marts 2011.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved forsætligt for indkomstårene 2002 og 2003 at have angivet de skattepligtige indkomster for lavt med henholdsvis 73.840 kr. og 163.120 kr. eller i alt 236.960 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 109.966 kr.

2.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved forsætligt at have afgivet urigtige momsangivelser for årene 2002 og 2003, hvorved det offentlige er unddraget moms med 59.240 kr.,

3.

arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2,

ved forsætligt for indkomstårene 2002 og 2003 at have angivet bidragsgrundlaget for lavt med i alt 236.960 kr., jf. forhold 1, hvorved det offentlige blev unddraget bidrag med 18.956 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde 310.000 kr. jf. straffelovens § 89.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Anklagemyndigheden har ikke på vegne af SKAT krævet tilbagebetaling af skat og moms.

Forklaringer

T forklarede, at han fra november 1998 var tilknyttet en virksomhed ved navn G1. Det startede i 1998 med en virksomhed i ...1 og blev udvidet i 2001 med en virksomhed i ...2. Tiltaltes opgave i firmaet var at tage sig af den administrative del - alt hvad der hed økonomi, indkøb og markedsføring. Derudover deltog han i salgsarbejdet i butikken, senere butikkerne. Da de i 2001 etablerede virksomheden i ...2, var det på en måde "tiltaltes barn", hans idé som gjorde, at de rykkede herover. I den forbindelse var det tiltalte, der styrede butikken i ...2. Fra 2001 frem til sommeren 2004 foregik tiltaltes hverdag på den måde, at han tog toget mandag morgen til ...2 og deltog i forretningen i ...2 til fredag eftermiddag, hvor han tog toget til ...1. Han sad så i weekenderne og lavede regnskaber og det administrative i forbindelse med butikken i ...1. Forud for den tid havde han forskellige opgaver som selvstændig for andre firmaer. Fra 2001 til 2004 havde han begge firmaer. I 2004 samledes hele administrationen i ...2.

I den mellemliggende periode havde han nogle invitationer fra SKAT og havde i forbindelse med kontrol af sin selvangivelse nogle møder med dem. På et tidspunkt fik han af vide fra SKAT, at det han gik og lavede var galt, fordi han reelt kun havde en arbejdsgiver. Det var godt nok 2 separate selskaber, der drev butikkerne, men det var mor- og datterselskab. Fra SKAT fik tiltalte at vide, at man syntes, han skulle afmeldes som momsregistreret og gå over til at blive lønmodtager i stedet for. Da tiltalte startede i firmaet i 1998, var han momsregistreret og havde sit eget firma. Han udførte arbejdet som selvstændig. Han havde eget SE-nummer indtil da. Han blev rådet fra SKAT til at blive lønmodtager i stedet for. Tiltalte mener, det var før 2004, men kan ikke huske det. Men det var konsekvensen af et møde med Skat, hvor han fik at vide, at det var det rigtige. Da han ikke havde intentioner om at skulle arbejde for tredjepart mere, men kun havde den ene arbejdsgiver, var han enig. Han konkluderede da, at han ikke havde tid til at arbejde for tredjepart, da weekenderne var besat i ...1 og hverdagen i ...2.

Tiltalte havde ikke interesser i hverken moder- eller datterselskabet. De var begge anpartsselskaber. Butikkerne var medlem af G2-kæden. De hed G1 og begge selskaber er gået konkurs i mellemtiden. Tiltalte kan ikke huske tidspunktet for, hvornår han afmeldte sig som momsregistreret. Det var efter et af de allerførste møder, han var indkaldt til hos SKAT, så han går ud fra, at det har været senest i 2003 eller måske allerede i 2002. I perioden indtil han afmeldte sig, skrev han en faktura hver måned. Om årsagen til at SKAT mente, at tiltalte skulle være ansat, forklarede tiltalte, at hvis man ser tilbage til før 1998 og frem til omkring 2000, lavede han også arbejde for andre virksomheder. Da han boede i ...1, havde han - udover G1 i ...1 - andre firmaer, som han lavede momsregnskab for. Tiltalte besluttede sig for at koncentrere sig om G1. Begrundelsen fra SKATs side, om at han skulle være ansat, var, at han reelt kun havde en arbejdsgiver. Han havde i sit firma kun en kunde, som bestod af et moder- og datterselskab. Han havde ikke andre kunder.

Som udgangspunkt var der en indehaver af selskabet, som deltog aktivt af driften af butikken i ...1. Det blev kørt som en form for teamwork, hvor tiltalte var den daglige leder af virksomheden. Tiltalte var således den daglige leder med reference til ejeren af virksomheden. Tiltalte skrev fakturaer, indtil han blev afmeldt. Derefter fik han lønsedler. På det tidspunkt, hvor der kun var tale om butikken i ...1, lavede han også arbejde for andre. Grundtanken var, at på sigt skulle virksomheden give en fuld indkomst både til indehaveren og til tiltalte.

Foreholdt bilag 2-13, forklarede tiltalte, at det må have været i løbet af 2003.

Foreholdt årsrapport 2003, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske det. Tiltalte brugte ikke virksomhedsskatteordningen. Egenkapitalen i hans regnskab på minus 955.000 kr. skyldes gæld, der er opstået i forbindelse med tidligere drift af egen virksomhed tilbage i firserne.

Tiltalte forklarede, at de andre opgaver han løste for andre virksomheder, foregik før 2001. Det netværk, som han havde kontakt med på ...3, smuldrede, da han flyttede til ...2. Kunderne kunne ikke leve med at have en rådgiver i ...2 til at håndtere regnskaberne, når de havde været vant til at kunne komme forbi og tale med tiltalte. Han var hjælper for nogen, der startede op selv, og lavede regnskab for dem. Dengang var der noget, der hed PC Plus, som de fleste mennesker kunne finde ud af. Dette var tiltalte meget fortrolig med. Han tilbød de små virksomheder, når de startede op, at starte med at lave deres regnskab i PC Plus. Efterhånden som de voksede ud af tiltaltes regi, fik de en revisor til at overtage regnskaberne i stedet for. Det kunne være pizzeriaer, nogen der importerede elektronik, typisk unge mennesker, der startede op for sig selv, og som tiltalte via sit netværk fik kontakt til, eller lignende erhvervsdrivende. Han mistede efterhånden kontakten til dem og havde heller ikke interesse i at fortsætte med det, da han troede, at de to butikker i ...1 og ...2 kunne bære ham igennem, til han nåede pensionsalderen, hvilket så ikke kom til at holde stik.

Indbetalingerne for de fakturaer, som tiltalte udskrev til de to forretninger i ...1 og ...2, modtog han som kontanter. Det var noget, han selv styrede. Han udskrev fakturaen og han betalte også fakturaen til sig selv. Tiltalte fik hovedsagelig indbetaling i form af kontanter. Pengene blev dels sat i banken, måske dels brugt af tiltalte; han husker ikke det ikke længere. Tiltalte vil tro, at han fik omkring 15.000 kr. i løn om måneden. Han og indehaveren hævede ikke forholdsvis store lønninger. Det var beskedent, hvad de hævede, for indehaveren og tiltalte havde en intention om, at de skulle få det til at hænge sammen økonomisk, så de kunne sikre sig nogle år ud i fremtiden. Derfor var holdningen, at de ikke skulle have store lønninger, men skabe en fremtid for dem selv. I forhold til det arbejde, som tiltalte lagde i det, var det en beskeden løn. Som tiltalte har nævnt over for medarbejderne for SKAT, når han har været til møde der, er firmaet i ...1 blevet gennemgået og revideret af SKAT i ...1. Der har ikke været noget at komme efter.

De 15.000 kr. var betaling før skat. Det de hævede i løn til sig selv, var ikke meget efter, hvad man normalt fik i løn for at udføre et sådant arbejde. Det var fuldt bevidst, at de kun fik udbetalt et beløb så de kunne betale deres udgifter og sikre sig en fremtid.

Foreholdt bilag 2-7-8 , kontoudtog fra F1-bank, forklarede tiltalte, at han havde bankkonto i F1-bank. De 15.821 kr., der fremgår af udskriftet, må være løn for november måned. Tiltalte kan ikke forklare, hvor indbetalingen på 1.375 kr. kommer fra. Hvis beløbene er fra den tid, hvor tiltalte stadig var momsregistreret, er det indtægt inklusiv moms. Tiltalte har debiteret hver af de to butikker 7.500 kr. med tillæg af moms pr. måned. Beløbet 9.375 kr. er inklusiv moms. De cirka 4.000 kr., som udgør moms, er blevet afregnet løbende til SKAT.

Foreholdt udskrift nr. 70, et indsat beløb i fremmed valuta på 3.206,44 kr., forklarede tiltalte, at det kan tænkes, at han har været ude at rejse, og efter sin hjemkomst har vekslet valuta og sat beløbet ind på kontoen.

Foreholdt udskrift nr. 69, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvor beløbene kommer fra. Hvis han har haft andre opgaver rundt omkring, ville han ikke blive betalt i fremmed valuta. Han kan han ikke sige, hvordan den fremmede valuta vedrører.

Foreholdt udskrift nr. 67, 66 og 65 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvor de af anklageren nævnte beløb stammer fra.

Foreholdt udskrift nr. 64 forklarede tiltalte, at han ikke kan forklare, hvor beløbene kommer fra.

Foreholdt udskrift nr. 63, forklarede tiltalte, at han somme tider har lånt penge af udlåningsselskaber, hvor han har fået dem tilsendt på en check. På et tidspunkt, som tiltalte ikke længere husker tidspunktet på, havde han en konto hos F2-bank. Somme tider, når kontoen var bragt ned, forhøjede han kontoens maksimum igen. Tiltalte kan ikke huske, om pengene kom på check. De runde beløb 5.000 kr. og 10.000 kr. må have noget med udbetaling fra forhøjelse af lån at gøre.

Dommeren foreholdte tiltalte, at han tidligere forklarede, at han fik sin løn kontant, men af kontoudskrifterne virker det, som om beløbene blev overført til kontoen hver gang. Tiltalte husker ikke, om han har taget pengene kontant i virksomhedernes kasse eller har overført dem til sin konto. Han ved, at han nogle gange har fået sin løn udbetalt kontant. Tiltalte kan ikke længere huske, hvordan lønudbetalingerne er foregået, da det vedrører en periode tilbage til 1998.

Tiltalte forklarede, at han i den pågældende periode støttede en familie i Mellemøsten. Han havde mødt dem i Danmark, og senere var de rejst til Mellemøsten. Han lånte dem penge. Det kan godt passe, at han i 2002 har lånt dem 67.000 kr. Han lånte dem beløb på mellem 5.000 og 15.000 kr. pr. gang.

Foreholdt bilag 2-12, kontoudtog fra F1-bank nr. 74, 73 og 76, forklarede tiltalte, at de 30.000 kr., der er indsat på kontoen, vedrører en forhøjelse af et lån.

Tiltalte forklarede, at G3-bistroen ligger i ...1. Han havde tidligere hjulpet virksomheden, da den startede op. Tiltalte mener ikke, at han på det tidspunkt, hvor beløbene er indsat fra G3-bistroen, har arbejdet for virksomheden. Måske har han lånt penge af indehaveren.

Tiltalte forklarede på dommerens forespørgsel, at med optælling forstår man en kontant indbetaling. Tiltalte kan ikke huske, hvor det pågældende beløb kom fra. Tiltalte lånte ind imellem af kassen i G2-kæden og lagde en seddel. Han betalte efterfølgende pengene tilbage. Det var uden indehaverens tilladelse.

Tiltalte forklarede, han var i besiddelse af et dankort, et Diners kort og et Acceptcard samt et Dan-Aktiv kort.

Tiltalte havde meget beskedne leveomkostninger. Han kunne leve for 15.000 kr. pr. måned. Den familie, han støttede, boede i Mellemøsten. Han prøvede at hjælpe dem i gang, så de kunne få en god tilværelse i Mellemøsten med en virksomhed inden for G2-branchen. Det var hans plan selv at blive forsørget fra den pågældende virksomhed. Han tog kontantlån i Danmark og overførte pengene via Western Union til Mellemøsten. Han var i Mellemøsten 5-6 gange om året. Han tog af sted på charterrejser. Han er holdt op med det. Han fandt ud af, at der ikke var nogen fremtid i Mellemøsten, hverken for indbyggere fra Mellemøsten eller udlændinge.

Foreholdt bilag 2-2 og bilag 2-10, forklarede tiltalte, at 93.000 kr. er sendt til Mellemøsten i 2002. Det er også rigtigt, at der er sendt 203.900 kr. i 2003. Det kan lyde voldsomt, men når han kom til Mellemøsten, fik han jo nogle af pengene tilbage, som han efterfølgende vekslede og indsatte i Danmark. De penge, han lånte ud, lånte han altid til VN.

Når han fik penge tilbage i Mellemøsten, medbragte han dem til Danmark, hvor han vekslede dem på vekselkontorer, for eksempel hos G4.

Han forhandlede selv udstyr indenfor G2-branchen i virksomheden i Mellemøsten. Det var tit, at han satte penge i banken på sin konto, som han havde lånt, der hvor han var ansat. For eksempel kan han godt have lånt 30.000 kr. på en gang af kassen. Der var ikke nogen, der kunne opdage det, fordi han selv administrerede den. Hvis indehaveren havde vidst, at han tog af kassen og lagde en seddel i stedet, ville han være blevet afskediget. Tiltalte lavede alt revisionsarbejde i selskaberne frem til 2004. På det tidspunkt blev der ansat en bogholder. Pengene fra Western Union gik ikke ind over kontoen i F1-bank. Han mente ikke, at man kunne sende penge til Mellemøsten via Western Union fra F1-bank. Det kunne man vist kun fra posthusene.

Tiltalte levede som de fleste mennesker. Han havde ingen dyre vaner. Han boede altid i nærheden af en togstation, så han kunne altid tage toget, når han skulle nogen steder hen. Hans arbejdsgiver betalte hans husleje i lejligheden i ...2, og når han var i ...1, boede han hos venner. Han havde således ikke nogen udgifter til bolig. Han havde ikke noget særlig stort privatforbrug. Han havde meget begrænsede omkostninger. Nu er han holdt op med at sende penge til Mellemøsten. Til gengæld har han besluttet at hjælpe en ung mand på Filippinerne med at gennemføre en universitetsuddannelse. Han sender cirka 15.000 kr. til ham pr. år som støtte. Han stoppede med sine aktiviteter i Mellemøsten i slutningen af 2004/2005.

Han har ikke været i Mellemøsten de sidste 3 år. Han fører telefonsamtale med sine venner i Mellemøsten få gange om året.

Foreholdt bilag 2-1 forklarede tiltalte, at når han forklarede skattevæsenet, at han lånte på det grå lånemarked, mente han, at han lånte pengene i den virksomhed, hvor han var ansat. Han betalte altid pengene tilbage kontant. Der har ikke været nogen uoverensstemmelser, idet skattevæsenet jo kontrollerede alt og ikke fandt nogen fejl. På et vist tidspunkt mistede den virksomhed i Mellemøsten, som han støttede økonomisk, en ordre på 125.000 apparater. Det gav virksomheden visse tab.

Vidnet, skatterevisor V.1, forklarede, at han var sagsbehandler på tiltaltes sag i 2002. Han lavede indstilling og gennemgik tiltaltes regnskabsmateriale. Told- og Skattestyrelsen, som det dengang hed, fik kontrolbilag fra Western Union vedrørende beløb, der var overført til andre lande. Tiltaltes regnskab opfyldte ikke regnskabsloven, idet der ikke blev foretaget daglig kassekladde. Der var heller ingen bilag for udgifter. Vidnet havde en forhandling med tiltalte vedrørende hans privatforbrug. På et tidspunkt oplyste tiltalte, at han brugte 5.000 kr. pr. måned til betaling af husleje i sin bolig i ...1. Han regnede ud, at han havde 60.000 kr. før betalingsoverførsler til Western Union på 71.100 kr. Det gav et privatforbrug på minus 11.100 kr.

I hans opgørelse over privatforbrug havde man medtaget husleje inklusive varme. Der findes mange andre udgifter. Hans privatforbrug hængte ikke sammen. Man havde derfor mistanke om, at han arbejdede for andre og ikke opgav indtægten. Vidnet ved ikke, om tiltalte har optaget lån. Det har han ikke nævnt. Vidnet forklarede, at de indtægter, som tiltalte fik som løn og som fremgår af kontoudskrifterne var der indeholdt moms i.

Det er de eneste indkomster, som tiltalte har opgivet det pågældende indkomstår. Tiltalte havde et negativt privatforbrug. Tiltaltes oplysninger til SKAT var meget sparsomme. Tiltalte oplyste ikke til SKAT, hvorledes han fik afdækket sit negative privatforbrug.

Man anslog, at han havde en indkomst, som ikke var opgivet, på 100.000 kr. plus moms. Det gjorde man på baggrund af det lave privatforbrug. Det var et skøn, hvor man på det tidspunkt havde en regel, hvor privatforbruget skulle være 120.000 kr.

Bilaget F 1-3 har vidnet ikke været med til at udfærdige.

Vidnet, skatterevisor V.2 forklarede, at han gennemgik tiltaltes indkomstopgørelse for 2003. Han havde oplysningerne fra Western Union. Han var bekendt med tiltaltes negative privatforbrug i indkomståret 2002. Vidnet forsøgte med samtaler med tiltalte at få klarlagt, hvorledes det kunne hænge sammen. Tiltalte skulle foretage administrative opgaver og rådgive selvstændige erhvervsdrivende. Vidnet kan ikke huske, om tiltalte var momspligtig i hele indkomståret 2003. Der var ikke nogen bilag med regnskabet. Vidnet rekvirerede tiltaltes kontoudskrifter for at prøve at få et billede at hans indkomstforhold. Der var 112.000 kr. i privatforbrug til forudbestemte ting. De basale udgifter er, hvad man skal leve af.

Han havde indkomst på 76.000 kr. minus formålsbestemte udgifter. Tiltalte havde reelt ikke noget at leve for. Der var ikke noget privatforbrug.

De 203.000 kr., som tiltalte har sendt videre til udlandet, har han aldrig fortalt SKAT, hvor stammede fra. Såfremt man forudsætter, at tiltalte har taget dem af sin arbejdsgivers kasse og lagt en seddel, har pengene været til stede til overførsel med Western Union. Hvis han derefter har medbragt pengene fra Mellemøsten og lagt dem tilbage, fremgår det ikke af regnskaberne.

Vidnet forklarede, at SKAT på det pågældende tidspunkt fandt et privatforbrug på 112.000 kr. acceptabelt.

Såfremt tiltalte er kommet i besiddelse af nævnte beløb, som er overført via Western Union på den af ham oplyste måde, som ikke regnskabsmæssigt er registreret, kan privatforbruget godt hænge sammen. I så fald ville SKAT ikke foretage en forhøjelse af hans indkomst på baggrund af beregninger af hans privatforbrug.

Personlige forhold

Tiltalte er tidligere straffet ved Byrettens dom af 14. april 2005 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 299b, jf. Ophavsretsloven, sammenholdt med straffelovens § 3 og tildels § 21. Afgørelsen er stadfæstet af Østre Landsret den 30. marts 2006.

Rettens begrundelse og afgørelse

Under sagen er det bevist, at tiltalte i 2002 og 2003 har overført betydelige pengebeløb til Mellemøsten til VN. Beløbet er så stort, at tiltalte uden andre indtægter ikke har haft mulighed for at betale sit underhold i Danmark. Tiltalte har ikke under sagen bestridt de pågældende pengeoverførsler, men har forklaret, at pengene dels fremkom ved at han uden sin arbejdsgivers tilladelse lånte pengene i virksomheden ved optagelse af lån og at han tilbageførte pengene til sin arbejdsgiver ved på hjemrejser fra Mellemøsten at medbringe penge fra den person eller virksomhed, som han havde sendt pengene til. Tiltalte har også forklaret, at det indsat beløb fra G3-kiosken på hans konto skyldtes en fejl og at han har tilbagebetalt pengene.

Tiltalte har yderligere forklaret, at han levede spartansk, og at hans økonomi kunne hænge sammen af sine lønindkomster fra de to virksomheder, som han arbejdede for og at han ikke har haft andre indtægter, f.eks. som revisor som han ikke har opgivet til skattevæsenet eller afregnet moms for. Tiltalte har ikke dokumenteret sine oplysninger ved fremlæggelse af f.eks. notaer for veksling af penge fra udenlandsk valuta til dansk valuta eller på anden måde sandsynliggjort, hvorledes han først havde lånt betydelige midler hos sin arbejdsgiver og efterfølgende tilbagebetalte dem.

Uanset at tiltaltes forklaring ikke kan afvises for så vidt angår, at han skulle have taget penge fra sin arbejdsgiver uden dennes tilladelse og at det er disse beløb, der er sendt til Mellemøsten, finder retten tiltaltes forklaring herom utroværdig, idet der ikke foreligger nogen dokumentation for at de afsendte penge til Mellemøsten er blevet omvekslet i Danmark og tilbagebetalt til tiltaltes arbejdsgiver. Der er heller ikke fremkommet nogen forklaring fra tiltalte på, hvorfor beløbene blev fremsendt til Mellemøsten gennem Western Union og pengene efterfølgende blev tilbageført til Danmark på tiltaltes hjemrejser.

Endvidere foreligger der heller ikke bevis for tiltaltes udtalelse om, at beløbet fra G3-kiosken er blevet tilbagebetalt.

Da anklagemyndigheden har løftet sin bevisbyrde for, at med de midler, som tiltalte har sendt ud af landet og de posteringer, der har været på tiltaltes bankkonti, kan det ikke have være muligt for tiltalte at betale for sit privat- forbrug, medmindre han har haft ikke opgivne skatte- og afgiftspligtige indtægter.

På det ovenfor anførte grundlag og efter den i øvrigt værende bevisførelse finder retten, at tiltalte forsætlig for indkomstårene 2002 og 2003 har angivet sine skattepligtige indkomster for lavt med henholdsvis 73.840 kr. og 163.120 kr., eller i alt 236.960 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 109.666 kr. Retten finder endvidere, at da tiltalte på det tidspunkt var momsangivet og det må lægges til grund, at hans indtægter må være sket som erhvervsdrivende, har han unddraget moms for indkomstårene 2002 og 2003 på 59.240 kr.

På det samme grundlag finder retten, at det offentlige er blevet unddraget for indkomstårene 2002 og 2003 arbejdsmarkedsbidrag på 18.956 kr.

Anklagemyndigheden har opgjort bødekravet på grundlag af samtlige forsætlige unddragelser for skat 109.966 kr., arbejdsmarkedsbidrag på 18.956 kr. og moms på 56.440 kr. til 316.324 kr., der er nedrundet til 310.000 kr.

Ved bødeberegningen er der indlagt et knæk med en bøde en gang det unddragne beløb af de første 60.000 kr. og 2 gange det unddragne beløb af de øvrige beløb.

Det fremgår af sagen, at de unddragne beløb er for indkomstårene 2002 og 2003 og at der i den pågældende sag har været meget langvarig sagsbehandling, hvor sagen i visse perioder har ligget helt stille, således at tiltalte har måttet afvente en afgørelse i længere tid end rimelig har været.

Af denne grund og efter det oplyste om tiltaltes nuværende personlige og økonomiske forhold, finder retten, at bøden bør nedsættes til 150.000 kr.

Tiltalte straffes for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, med en bøde på 150.000 kr., der er en tillægsstraf jf. straffelovens § 89, til Østre Landsrets dom af 30. marts 2006. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 40 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

T skal betale en bøde på 150.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

...............................

Vestre Landsret dom af 23. august 2012, 10. afdeling S-0195-12

Byretten har den 9. januar 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 98-711/2011).

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende oplysninger

Af en redegørelse af 2. april 2012 fra Politiet til Statsadvokaten om det tidsmæssige forløb for sagen fremgår blandt andet, at sagen har ligget "død" fra den 3. juli 2007, hvor den overgik til anklagemyndigheden, til september 2009, hvor anklagemyndigheden behandlede tiltalespørgsmålet.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne skatterevisor V.1 og forhenværende skatterevisor V.2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det nok skal passe, at overskuddet af hans selvstændige virksomhed i 2002 var 162.891 kr., som det fremgår af hans årsopgørelse.

Foreholdt at der den 8. juli 2002 er indbetalt 14.000 kr. kontant på hans konto, forklarede han, at han ikke ved, hvor beløbet hidrører fra. Det samme gælder for et beløb på 16.500 kr., der er indbetalt på kontoen den 7. januar 2002. Det kan være forhøjelse af et lån. De 2 beløb på 9.375 kr., der er indbetalt den 2. januar 2003, må være løn.

Foreholdt at der den 28. januar 2003 er indsat henholdsvis 12.500 kr. og 9.375 kr., forklarede han, at han da fik lønforhøjelse. En indbetaling på 20.000 kr. den 6. februar 2003 er forhøjelse af et lån hos Accept Card.

Foreholdt at der den 7. juli 2003 er indbetalt kontant 6.000 kr., og at der dagen efter er hævet 2.000 kr. 3 gange kan han ikke nærmere redegøre herfor. 9.000 kr., der er indsat den 14. juli 2003, siger ham heller ikke noget.

Foreholdt at der den 5. august 2003 er indsat 3.000 kr., den 11. august 2003 er indsat 4.500 kr. og 22.500 kr. og den 1. september 2003 5.000 kr., siger dette ham ikke noget. En indbetaling ved check den 18. september 2003 på 8.000 kr. angår forhøjelse af et lån. Han husker ikke, hvad lånet skulle anvendes til.

Foreholdt at der den 19. november 2003 er indbetalt 5.000 kr., den 8. december 2003 2.500 kr. og den 11. december 2003 1.000 kr., siger dette ham ikke noget. Han er enig i, at det ser mærkeligt ud, og at han burde nok have holdt pengene lidt mere adskilt, end han gjorde. Den person i Mellemøsten, som han sendte penge til, havde han lært at kende, da den pågældende arbejdede i Europa. De var blevet gode venner, og de arbejdede efterfølgende sammen om at bygge en virksomhed op i Mellemøsten. Personen måtte ikke sende penge ud af Mellemøsten, hvilket var årsagen til, at tiltalte fik lånene tilbagebetalt kontant under besøg i Mellemøsten. Han har fået hovedparten af lånebeløbene tilbage. De havde talt om, at han skulle flytte til Mellemøsten, når han blev ældre og ikke arbejdede længere, men dette er ikke mere aktuelt, som forholdene har udviklet sig i Mellemøsten. Han har altid haft et meget lavt privatforbrug.

Anparterne i de selskaber, hvor han var ansat, var ejet af NS. SKAT har gennemgået begge selskabers regnskaber, og dette har ikke givet anledning til noget fra SKATs side. Han havde vistnok tilbagebetalt de lån, han havde taget fra selskabernes kasse, på dette tidspunkt. Da hans skattesag startede, fortalte han ikke skattemyndighederne, at han havde lånt penge i selskaberne.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er enlig og ikke har børn. Han har altid levet meget nøjsomt. Han har de sidste par år boet i en lejlighed i ...2. Han har været arbejdsløs i flere år og modtager derfor dagpenge, hvilket vil ophøre næste år.

V.1 har supplerende forklaret, at andre udgifter end husleje, der ikke er med i opgørelsen, f.eks. er til ferie og mad. Af vidnets sagsfremstilling til brug for sagen fremgår et korrigeret privatforbrug for tiltalte på - 40.461 kr. for 2002, hvor der blandt andet er taget hensyn til overførslerne via Western Union. Skattemyndighederne har herefter foretaget et skøn over tiltaltes udeholdte indtægter, således at der bliver plads til et rimeligt privatforbrug.

 

V.2 har supplerende forklaret, at han i byretten rettelig forklarede, at tiltalte havde et privatforbrug på 76.000 kr. minus formålsbestemte udgifter. Han har i sin sagsfremstilling beregnet sig frem til et negativt privatforbrug for tiltalte på ca. 127.000 kr. for 2003.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltaltes forklaring om, at de beløb, som han via Western Union overførte til Mellemøsten, hidrørte fra midler, han har taget fra sin arbejdsgivers kasse og senere betalt tilbage ved at medbringe udenlandsk valuta til Danmark i forbindelse med rejser til Mellemøsten, er først fremkommet under straffesagens behandling for byretten. Tiltalte er ikke i øvrigt fremkommet med noget, der støtter hans forklaring, i form af regnskabsbilag, lånedokumenter eller andet. På denne baggrund kan landsretten ikke lægge tiltaltes forklaring herom til grund.

Tiltalte har ikke bestridt skattemyndighedernes beregninger af et korrigeret negativt privatforbrug for ham i 2002 og 2003 på henholdsvis ca. 40.000 kr. og ca. 127.000 kr., hvor der blandt andet er henset til overførslerne til Mellemøsten via Western Union.

Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte, der i 2002 og 2003 var registreret som selvstændig erhvervsdrivende, må have haft indtægter, der ikke er angivet til skattevæsenet, ligesom der er afgivet urigtige momsangivelser og for lave angivelser efter den dagældende lov om arbejdsmarkedsfonde, og landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes opgørelse heraf. Under hensyn til beløbenes størrelse findes det endvidere bevist, at overtrædelserne er sket med forsæt til at unddrage det offentlige skat, moms og bidrag efter arbejdsmarkedsfondsloven som angivet i tiltalen.

Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Vedrørende forhold 3 citeres nu lov om arbejdsmarkedsbidrag § 7, jf. kildeskattelovens § 75, nr. 4, jf. § 74, jf. § 86, stk. 5.

Navnlig under hensyn til den samlede særdeles lange sagsbehandlingstid, herunder at sagen har ligget ubehandlet i en periode på over 2 år fra 3. juli 2007 til september 2009, tiltrædes det, at bøden skal fastsættes til et lavere beløb end normalbøden på 310.000 kr., og landsretten tiltræder, at bøden er fastsat til 150.000 kr.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.