Parter

A
(Advokat Maria Hygum)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Casper Klindt Sølbeck, prøve)

Afsagt af landsdommerne

Karen-Anke Tørring, Anne Thalbitzer og Lise Krüger Andersen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrets dom af 11. november 2011 (BS 10D-2195/2010) er anket af A med påstand om, at appellantens skattepligtige indkomst i indkomståret 2007 nedsættes med 1.900.000 kr. og i indkomståret 2008 nedsættes med 1.160.000 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A og ØL.

A har forklaret blandt andet, at H1 ApS drev virksomhed med salg og reparation af G1-telefoner. Selskabet havde butik i ...1. Der var 2 - 3 sælgere i butikken samt nogle ansatte, der stod for reparationerne. Da han blev indkaldt til at afsone sin dom på fængsel i 3 år, solgte han tillige sit selskab H1 AB i Sverige, ligesom han overdrog virksomheden H1.1 til sin samlever. I tiden fra salget af H1 ApS og frem til, at han skulle afsone, levede han af sin samlevers indtægter. OM ville først underskrive overdragelsesaftalen senere for at være sikker på, at han ville hjælpe ham med opstarten. Han søgte om udsættelse af afsoningen, så han havde længere tid til at hjælpe OM i gang. Da han ikke fik betaling for selskabet, havde han ikke noget andet valgt end at bistå med at hjælpe. Det var OM, der bestemte i virksomheden efter overdragelsen. Han ville aldrig selv have købt telefoner i ...4, da der ikke var garanti på disse telefoner. Han havde i sin ejerperiode købt telefoner med garanti fra andre europæiske lande. Der er betalt kontant, da man ikke stoler på hinanden i branchen. Handlerne med sælgerne fra ...4 foregik i danske kroner, da de herved undgik at betale gebyrer til banken, risiko for kurstab m.v. Når han havde hævet kontanter i F1-Bank, afleverede han pengene til OM eller VI. Han fik ikke nogen kvittering for afleveringen. I begyndelsen fik han en fuldmagt hver gang, han skulle hæve. Det IT-udstyr, som blev beslaglagt, var helt ødelagt ved tilbageleveringen. Alle tre selskabers regnskaber lå på den ødelagte harddisk.

ØL har supplerende forklaret blandt andet, at han i mailen af 31. marts 2009 rettelig havde henvist til, at han allerede havde været involveret i sagen vedrørende indkomståret 2008. De indsigelser og det bilagsmateriale, der var sendt til Landsskatteretten i slutningen af 2008, havde været omfattende, og han fandt det derfor unødvendigt at fremsende det hele på ny. Han havde også deltaget i 2 møder med SKAT, og han opfattede det således, at der var et parallelt sagsforløb for indkomstårene 2007 og 2008. Han blev noget overrasket over JI´s mail af 31. marts 2009. JI havde været med i hele sagsforløbet, og han opfattede ikke mailen som noget, han skulle handle på. Han rettede derfor ikke henvendelse til SKAT for at få præciseret, om der skulle reageres yderligere.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 80.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af sagsomkostningsbeløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 80.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.