Sagen drejer sig om, hvorvidt der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af et "sign-on fee" i forbindelse med underskrivelsen af en kontrakt om forlængelse af klagerens tilknytning som spiller i fodboldklubben H1.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om, at en udbetaling benævnt "sign on fee" på 999.999 kr. fragår i grundlaget for beregningen af arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren anmodede ved brev af 2. marts 2012 om genoptagelse af skatteansættelsen for 2009.

Klageren forlængede med virkning fra den 1. februar 2009 sin kontrakt med fodboldklubben H1 frem til den 30. juni 2012. I den forbindelse fik han udbetalt et "sign on fee" på 999.999 kr.

Beløbet er opført under punkt 13.4 "Other" i "Section 13 - Pay" i kontrakten.

Den 14. juli 2009 underskrev klageren en kontrakt med H2 og udtrådte i den forbindelse af kontrakten med H1. Af kontrakten med H2 fremgår, at klageren er berettiget til et "sign on fee" på 50.000 EURO tre gange i løbet af den femårige kontraktperiode samt en "sign off fee" af samme størrelse.

Klageren har ikke i forbindelse med klubskiftet været forpligtet til at tilbagebetale "sign on fee'et."

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodningen om ændring af bidragsgrundlaget.

Beløbet er anset for en udbetaling, som kan henføres til ansættelsen hos H1. Hvorvidt beløbet er for at sætte underskriften på den nye kontrakt - en lønregulering - eller et tilbud om fortsat ansættelse, ændrer ikke på pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag.

I den nye kontrakt er beløbet nævnt som "sign on fee", og dermed omfattet af det grundlag, hvoraf der skal svares arbejdsmarkedsbidrag.

Der er endvidere ikke tale om en immateriel ret, da der er tale om et lønmodtagerforhold.

Klageren er, som lønmodtager, omfattet af bidragspligten, jf. § 7, stk. 1, litra a i dagældende arbejdsmarkedsbidragslov og beløbet indgår i bidragsgrundlaget efter samme lovs § 8, stk. 1, litra a.

Klagerens påstand og argumenter

Anmodning om nedsættelse af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med "sign-on fee" på 999.999 kr. for 2009 skal imødekommes.

Klageren krævede i forbindelse med kontraktforlængelsen en direkte immateriel betaling for at give sin spillerettighed og sin underskrift på forlængelsen. Beløbet var ekstraordinært og havde intet med løn eller løbende vederlæggelse at gøre.

Beløbet var ikke knyttet til den sportslige præsentation og ej heller til kontraktens længde eller andet, som krævede en modydelse, idet klageren fortsatte med samme månedsløn efter kontraktforlængelsen, og allerede derfor er det omhandlede vederlag en særskilt "immateriel" betaling.

Det udbetalte beløb, som alene vedrørte en "immateriel ret" og underskrift fra klageren, skulle ikke modregnes ved klubskiftet, som skete før udløb af kontrakten med H1, og ej heller tilbagebetales, hvilket understreger dets karakter af engangsbetaling for en immateriel rettighed.

Beløbet er således ikke "lønindkomst" som nævnt i arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 1, litra a, ligesom det ikke er omfattet af bidragsgrundlaget i lovens § 8, stk. 1, litra a og b, idet der ikke er tale om vederlag for en arbejdsydelse.

Uagtet parterne har benævnt beløbet "sign-on fee" i kontrakten, er der ikke civilretligt grundlag for at kvalificere beløbet som "sign-on fee" og som udbetaling af løn.

Beløbet skal i det hele behandles som tidligere udmeldt af Told- og Skattestyrelsen, SKM2002.110.TSS, hvorefter det ikke kan anses som en integreret del af det kommende vederlag for arbejde. Der foreligger ikke i denne sag elementer, der kan begrunde, at beløbet på 1.000.000 kr. skal anses for lønindkomst.

Forholdet er forskelligt fra Told- og Skattestyrelsens Meddelelse af 12. juni 2007, SKM2007.370.SKAT og Landsskatterettens kendelse af 5. maj 2009, SKM2009.407.LSR, da begge disse omhandler udbetaling af tiltrædelsesbonus eller "sign-on fee". Særligt for SKM2007.370.SKAT bemærkes det, at den vedrører beskatning af "sign-on fees" ved kontraktunderskrivelse i udlandet, inden der indtræder skattepligt her til landet - og nærværende sag har ikke nævnte karakteristika - da klageren er i kontrakt og man forhandler på uændrede vilkår - men klageren ville have denne betaling for sin spillerlicens.

Betalingen var udelukkende begrundet i, at klageren fremsatte krav på dette beløb for overhovedet at ville underskrive kontraktforlængelsen med H1.

Alle løn- og bonusvilkår var uændrede også i den nye forlængede kontraktperiode, dvs. 110.000 kr. plus bonus som fast månedlig løn før og efter kontraktforlængelsen.

Også efter skifte til H2 stiger lønnen ganske vist, men slet ikke til et niveau, der kan begrunde, at beløbet skulle være forudbetaling af løn. Klageren har en månedsløn på 125.000 kr. plus bonus hos H2, hvilket viser, at det særlige fee fra H1 intet har at gøre med vederlaget for at erlægge arbejdsindsatsen.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om arbejdsmarkedsfonde (L 326 af 25. november 1993) § 7, at det er "beskæftigelse udført her i landet", der er afgørende for arbejdsmarkedsbidraget, og af bemærkningerne til § 8, at det er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, dvs, principielt en sammenhæng til A-indkomstbegrebet.

Disse særlige situationer, som i særdeleshed gælder for kunstnere og sportsfolk, indebærer, at der er "immaterielle rettigheder" involveret - og in casu spillerrettigheden - og dette er netop sammen med spilleren en "vare" i form af en immateriel rettighed. Betalinger af engangssummer, som ikke har relation til udført arbejde, er ikke en del af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

Af lignende karakter kan ses de ældre afgørelser vedrørende forfattere mv., jf. blandt andet Landsskatterettens kendelse af 29. maj 1998, TfS 1998.559 LSR.

Told- og Skattestyrelsen fastslår ved sin praksisændring, at et vederlag for et tilsagn om at lade sig ansætte er det samme som forskud på løn. Spændvidden fra den ene administrative praksis til den anden på selvsamme forhold er så afgrundsdyb, at den skærpelse, som SKAT gennemfører ikke har hjemmel.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Told- og Skattestyrelsen meddelte med virkning fra den 12. juni 2007 en ændring af praksis vedrørende "sign on fee". Ændringen følger af SKM2007.370.SKAT. Som begrundelse for den ændrede praksis anførte Told- og Skattestyrelsen:

"Sportsudøvere påtager sig ved kontraktunderskrivelsen en forpligtelse til at flytte klub og påbegynde en ansættelse hos sin nye arbejdsgiver. Det er derfor SKATs opfattelse, at "sign on fee" ikke kan være betaling for noget andet end netop sportsudøverens tilsagn om udførelsen af et personligt arbejde i tjenesteforhold i kontraktperioden.

"Sign on fee" må derfor ses som forskud på løn. Indkomsten er A-indkomst omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1."

H1's betaling af "sign on fee" er betaling for underskrivelse af kontrakten og dermed for forlængelsen af ansættelsesforholdet. Vederlaget har dermed en sådan tilknytning til klagerens personlige arbejde, at det anses for A-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1, jf. SKM2007.370.SKAT, samt Landsskatterettens kendelse af 15. maj 2009, SKM2009.407.LSR vedrørende tiltrædelsesbonus.

Dette støttes tillige af at beløbet er opført under "Pay" i kontrakten med H1.

Det er således med rette, at beløbet er medregnet i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i medfør af den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 8, stk. 1, litra a, som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Der er således ikke grundlag for at ændre skatteansættelsen.