Dato for udgivelse
10 sep 2013 17:53
Til
Virksomheder beskæftiget med import
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18 + SKATs Kundecenter
Resumé
Fortoldninger afsluttet eller reguleret/rettet den 7. august 2013 er på grund af en teknisk fejl ikke medtaget på importspecifikationen for august, men vil blive opkrævet via importspecifikationen for september.
Importspecifikationer bliver nu igen udsendt i brevform.
Fortoldninger foretaget den 7. august 2013
De fortoldninger der er antaget af SKAT eller reguleret/rettet den 7. august 2013 er ved en teknisk fejl i forbindelse med etableringen af En Skattekonto ikke blevet overført til Importspecifikationen der omfatter fortoldninger for august måned 2013.
De berørte fortoldninger vil blive overført og opkrævet på den Importspecifikation der udsendes primo oktober og omfatter fortoldninger for september måned 2013.
Udsendelse af Importspecifikationer
På grund af en fejl er alle virksomheder automatisk blevet tilmeldt ordningen hvor Importspecifikationen hentes via Tast Selv Erhverv. De Importtspecifikationer, der skulle have været udsendt med brev primo august 2013, blev derfor lagt i virksomhedens mappe på Tast Selv Erhverv i stedet.
Fejlen skulle være rettet, således at de virksomheder der hidtil har fået udsendt Importspecifikationen i brevform får det igen, gældende for Importspecifikationen der dækker fortoldninger foretaget i august 2013.
Importspecifikationen for august vil dog desuden ligge i virksomhedens mappe på Tast Selv Erhverv, selvom den er blevet udsendt i brev, og der vil i nogle tilfælde blive udsendt erindringsmail herfra hvis den elektroniske version ikke er hentet.
Det vil på et senere tidspunkt blive obligatorisk at modtage Importsecifikationen elektronisk. De virksomheder, som modtager Importspecifikationen i brevform, men som gerne vil modtage Importspecifikationen via Tast Selv Erhverv allerede nu, kan tilmelde sig ordningen direkte i Tast Selv Erhverv efter den automatiske tilmelding er fjernet, hvilket forventes at ske inden udsendelsen af Importspecifikationen for august 2013.