Byrettens dom af 26. juni 2013, nr. 5-3424/2013

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

Anklageskrift er modtaget den 10. maj 2013.

T er tiltalt for

overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1, ved for indkomståret 2010 groft uagtsomt at have afgivet urigtige/ufuldstændige oplysninger til brug for skatteberegningen, idet han ved indberetningen af sin selvangivelse via TastSelv den 3. juli 2011 ikke selvangav sine aktieavancer ved salg af aktier i G1 og G2 med i alt 266.512 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat med i alt 100.128 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han har gjort gældende, at gerningsindholdet i skattekontrollovens § 13, stk. 1, ikke er realiseret, idet der ikke er givet urigtige oplysninger, ligesom han har bestridt at have handlet groft uagtsomt.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret, at de omhandlede aktier i G1 og G2 blev købt ad flere omgange adskillige år før salget i 2010. Han købte dem sandsynligvis i perioden tilbage fra 2003 gennem dels Danske Bank og senere Fionia Bank. Han købte aktierne for penge, som han tjente ved at arbejde i Sverige ved siden af sin hovedbeskæftigelse hos forsvaret. En del af aktierne tilhørte en kapitalpension og en ratepension, mens andre blev placeret i et åbent depot. Pensionsordningerne kalder han samlet for "glaskisten", fordi det er et lukket system, hvor salg ikke i sig selv udløser beskatning. Midlerne i pensionsordningerne skal kun beskattes, hvis der hæves af dem.

Han valgte i 2010 at sælge 2/3 af sin samlede aktiebeholdning, fordi han var nervøs for udviklingen på aktiemarkedet. Han tænkte særligt på sine pensionsopsparinger og havde ikke særlig opmærksomhed på det åbne depot. Han havde ikke tidligere solgt aktier fra det åbne depot. Han gav Nordea ordre til at sælge aktierne, hvilket skete den 29. juni 2010. Nordea havde på det tidspunkt overtaget Fionia Bank. Han forventede egentlig, at hvis salget medførte skattepligt, ville banken indberette det til SKAT.

I en periode efter salget var han ikke helt opmærksom på, at en del af salgsprovenuet var til fri disposition på en konto knyttet til det åbne depot. Han var heller ikke helt klar over, om salget havde givet en kursgevinst. Efter nogen tid opfordrede banken ham til at overveje at placere pengene på en måde, som kunne give et bedre afkast end den almindelige bankrente. Han benyttede ikke netbank i 2010.

I marts 2011 modtog han et servicebrev fra SKAT til brug for selvangivelsen for 2010. Han kan huske at have set brevet, men han fandt det ikke nødvendigt at reagere på det. Den 3. juli 2011 foretog han indberetning af nogle forhold vedrørende beskatningen via TastSelv. Han skulle kort efter rejse til ...1 for at arbejde i en periode, og det var vigtigt for ham at foretage indberetningen, før han rejste. Han havde ikke tidligere benyttet TastSelv. Han indberettede sine fradrag for befordring og rejseudgifter samt et overskud af selvstændig virksomhed. Der var ikke "en klokke der ringede" hos ham i relation til de solgte aktier. Han skrev dog i forbindelse med indberetningen en kommentar til SKAT om, at aktierne var købt for ca. 7 år siden gennem Fionia Bank og gjorde samtidig opmærksom på, at han havde svært ved at få oplysninger. Han gemmer i almindelighed købsbilag for sine aktiehandler, men han manglede købsbilag for nogle af de aktier, som blev solgt i 2010. Han havde på et tidspunkt henvendt sig til Nordea og spurgt, om de kunne fremskaffe oplysninger om de købskurser, som han ikke selv havde kendskab til. Han kunne ikke lave en opgørelse af aktieavance uden at kende købskurserne. Han forventede at få hjælp eller vejledning fra SKAT til at lave opgørelsen korrekt. Det er muligt, at det var servicebrevet fra marts 2011, som gav ham anledning til at skrive kommentaren om de manglende oplysninger.

Han modtog i august 2011 en årsopgørelse for 2010 med en opgørelse af overskydende skat på ca. 96.000 kr. Han tænkte ikke i den forbindelse over, at der eventuelt kunne være en uafklaret problemstilling vedrørende aktiesalget. Han kan ikke huske, om han i september 2011 modtog et erindringsbrev fra SKAT med omtale af aktiesalget. Det er kun sandsynligt, at han har set brevet, hvis det er kommet med posten, for han kontrollerer ikke regelmæssigt sin skattemappe.

Han husker ikke, at han i slutningen af september måned skulle have ringet til SKAT og bedt om en frist for at komme med oplysninger om aktiesalget. Så vidt han husker, var det hver gang SKAT, som ringede til ham. Han husker en samtale med V.1, hvor han blev opfordret til at sende de manglende oplysninger ind. Efterfølgende sendte han de oplysninger, han var i besiddelse af til SKAT. Det viste sig, at han havde et bilag, som omfattede købs- og salgsoplysninger både vedrørende det åbne depot og "glaskisten". Under en efterfølgende samtale med V.1 blev de enige om, at gennemsnittet for købskurserne kunne anvendes. Der blev lavet en beregning af aktieavancen, og han betalte den manglende skat på ca. 100.000 kr., da han fik en ny årsopgørelse. Han forventede herefter, at sagen var ude af verden. Han blev meget overrasket, da der langt senere blev rejst krav om en bøde.

Hele sagen skyldes, at han ikke var opmærksom på, at beholdningen i det åbne depot oversteg den skattefri bundgrænse. Derfor krydsede han på et tidspunkt af i en rubrik om skattefrihed. Han mener ikke, at han har handlet groft uagtsomt. Under et møde hos SKAT var han desuden utilfreds med, at SKAT angav, at han havde afgivet "urigtige oplysninger". Først da SKAT gik med til at rette det til "ufuldstændige oplysninger", accepterede han at skrive under på mødereferatet.

Vidnet V.1 har forklaret, at hun er ansat som skatterevisor hos SKAT. Hun deltog i 2011 i et projekt vedrørende skatteydere, som havde solgt aktier uden at angive aktieavance eller -tab. SKAT får automatisk indberettet oplysninger om aktiesalg, men man kender ikke de købsoplysninger, som er nødvendige for at foretage beregningen.

Vidnet fik tiltaltes selvangivelse til gennemgang, fordi han var blandt de skatteydere, som ikke havde angivet avance eller tab ved aktiesalg. Hun bemærkede tiltaltes kommentar om, at han havde svært ved at få oplysninger om aktier købt for ca. 7 år siden gennem Fionia Bank. Det er ikke sandsynligt, at kommentaren var blevet læst af nogen før hende. I begyndelsen af september 2011 sendte hun med posten en påmindelse til tiltalte vedrørende salg af værdipapirer i 2010. Hun blev den 27. september ringet op af tiltalte, som bad om en frist til at indberette oplysningerne. Hun gav en frist, og de talte samtidig om SKATs aktieavanceberegningssystem. Hun anbefalede tiltalte at benytte det. Det er dog ikke obligatorisk at indberette skatteoplysningerne på denne måde. Hun ville gerne have hjulpet tiltalte, hvis han havde bedt om det.

Da tiltalte ikke overholdt den fastsatte frist, blev han anmodet om at indsende materiale til brug for beregningen. Tiltalte undlod dette og foretog i stedet en indtastning i aktieberegningssystemet, hvor han krydsede af, at han var under den skattepligtige bundgrænse. En skatteyder, som er gift, vil være under den skattepligtige bundgrænse, hvis ægtefællernes samlede aktiebeholdning pr. 31. december 2005 ikke oversteg 273.100 kr. Tiltalte og hans ægtefælle ejede tilsammen aktier for et beløb langt over denne bundgrænse. Vidnet konstaterede dette den 29. november 2011. Hun ringede til tiltalte og aftalte igen, at han skulle indsende købsbilag, hvilket han denne gang gjorde.

Under en telefonsamtale den 17. januar 2012 blev det aftalt, at vidnet skulle rette oplysningerne i aktieberegningssystemet og samtidig lave en beregning af tiltaltes aktieavance. Hun havde nu tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage beregningen. Der blev foretaget en tilretning af købskurserne efter princippet om syntetisk indgangsværdi. Det var til fordel for tiltalte, at kurserne blev opgjort på denne måde. Den 18. januar 2012 sendte hun forslag til ændring af skatteansættelsen til tiltalte. Da der ikke kom indsigelse mod forslaget, blev der udskrevet en ny årsopgørelse, og tiltalte har siden betalt den forhøjede skat.

I overensstemmelse med en intern instruks har vidnet ikke gjort tiltalte opmærksom på, at sagen ville blive sendt til ansvarsvurdering. Selv har hun ikke været i tvivl om, at sagen skulle ansvarsvurderes. Som sagsbehandler må hun ikke foretage eller deltage i ansvarsvurderingen.

Sagens øvrige oplysninger

Det fremgår af sagen, at tiltalte ved indberetningen via TastSelv den 3. juli 2011 ikke angav noget i rubrik 66 "Gevinst/tab på aktier, optaget til handel på reguleret marked, samt investeringsforeningsbeviser i aktieinvesterende og/eller akkumulerende investeringsforeninger". Tiltalte skrev følgende i rubrikken "Din kommentar til SKAT":

"...

Bilag til selvangivelse fremsendes hvert aar separat ang rejse/befordringsgodtg(to arbejdsgivere) Aktier købt for ca 7 aar siden gennem Fionia Bank - svært at få oplysn da banken jo er krakket mvh cv

..."

Personlige forhold

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der påhvilede tiltalte en pligt til i forbindelse med indlevering af selvangivelsen for 2010 at oplyse gevinsten ved aktiesalget det pågældende år opgjort som differencen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de handlede aktier. Ved at undlade at angive noget i rubrikken til brug for dette har tiltalte objektivt set afgivet urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen. Det er herefter afgørende for den strafferetlige vurdering, om tiltalte har handlet groft uagtsomt.

Det burde have stået tiltalte klart, at aktiesalget i 2010 havde betydning for skatteansættelsen, og at hans indberetning via TastSelv var ufuldstændig, Tiltaltes kommentar i forbindelse med indberetningen den 3. juli 2011 om vanskeligheder ved at få oplysninger om aktier købt ca. 7 år tidligere fremstår ikke som en klar anmodning til SKAT om hjælp til at angive indtægterne korrekt. Tiltalte burde derfor have indset, at skatteansættelsen, der blev foretaget på grundlag af hans indtastning, ville blive for lav. Under hensyn til karakteren og størrelsen af den udeholdte indtægt må tiltaltes uagtsomhed vurderes som grov. Tiltalte er derfor skyldig.

Straffen fastsættes til en bøde på 45.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal betale en bøde på 45.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.