Dato for udgivelse
25 Apr 2014 15:07
SKM-nummer
SKM2014.293.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-104946
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering, omberegnet ejerboligværdi
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. januar 2002 henblik på at få rettet de omberegnede ejerboligværdier.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3
Vurderingsloven § 33, stk. 15

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 afsnit H.A.5.1.

Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at der ved vurderingen pr. 1. januar 2002 for ejendommen A fejlagtigt er ansat en omberegnet stuehusværdi 2002 (indtil overdragelse) og en omberegnet ejerboligværdi 2001 (efter overdragelse) på 0 kr.

Ejendommen er ved vurderingen pr. 1. januar 2001 ansat som en 12,7092 ha stor landbrugsejendom.

Ejendommen ændrer benyttelse ved vurderingen pr. 1. januar 2002 fra landbrugsejendom til beboelse som følge af en arealændring.

Ved en fejl ansætter vurderingsmyndigheden den omberegnede stuehusværdi 2002 (indtil overdragelse) og den omberegnede ejerboligværdi 2001 (efter overdragelse) til 0 kr.

Fejlen har medført at ejer ikke får opkrævet ejendomsværdiskat for ejendommen.

På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:

Ejendomsværdi: 520.000 kr. ændres ikke
Grundværdi:   71.100 kr. ændres ikke
Ejerboligværdi, § 33 stk. 8: 513.900 kr. ændres ikke
Omberegnet grundværdi 2001:   65.500 kr. ændres ikke
Omberegnet stuehusværdi 2001 (indtil overdragelse): 237.000 kr. ændres ikke
Omberegnet stuehusværdi 2002 (indtil overdragelse):            0 kr. ændres til: 237.000 kr.
Omberegnet ejerboligværdi 2001 (efter overdragelse):            0 kr. ændres til: 463.900 kr.
Omberegnet ejerboligværdi 2002 (efter overdragelse): 513.900 kr. ændres ikke

Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at de omregnede ejerboligværdier er ansat forkert.

Ændringen vil få skattemæssig virkning fra og med indkomståret 2010 for beregningen af ejendomsværdiskat.