Dato for udgivelse
05 mar 2020 08:33
Til
Virksomheder med tilladelse som godkendt modtager og godkendt afsender eller bevilling til godkendt frembydelsessted.
Sagsnummer
14-3859189
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

SKAT har besluttet, at det fra 1. august 2014 skal være muligt for erhvervslivet at anvende de godkendte ordninger døgnet rundt.


SKAT har besluttet, at det fra 1. august 2014 skal være muligt for erhvervslivet at anvende de godkendte ordninger døgnet rundt.

SKAT har derfor

  • etableret en døgntjeneste, som overvåger risikoanalysen i toldsystemerne døgnet rundt på alle dage (24/7). Hvis en varesending i forbindelse med indførsel, udførsel eller forsendelse er udvalgt til kontrol, kan man kontakte SKATs døgntjeneste på mail TDTJ@toldst.dk døgnet rundt.
  •  implementeret ændringer dels i toldsystemerne og dels i kravet til forudanmeldelser, som beskrevet nedenfor.

Forsendelse

Virksomheder med tilladelse som godkendt modtager kan med virkning fra 1. august 2014 indsætte forudanmeldelser i toldsystemet om forestående ekspeditioner døgnet rundt på alle dage (24/7).

Virksomheder med tilladelse som godkendt afsender må med virkning fra 1. august 2014 sende forudanmeldelser pr. mail til SKAT døgnet rundt på alle dage (24/7).

Fortoldning

Virksomheder med tilladelse som godkendt modtager vil pr. 1. august 2014 få frigivelsessvar i toldsystemet døgnet rundt på alle dage (24/7) på ekspresfortoldninger angivet for modtagne forsendelser.

Generelt

Der henvises i øvrigt til nyhedsmail af 23. juni 2014 SKAT: Ændring af kravet om forudanmeldelse; Tilladelse til godkendt afsender og modtager samt bevilling til godkendt frembydelsessted - udførsel .

For så vidt angår toldangivelser (eksport-, import- og forsendelsesangivelser), der ekspederes ved et toldekspeditionssted efter standardprocedure, sker der ingen systemmæssige eller ekspeditionsmæssige ændringer.