Dato for udgivelse
03 sep 2014 10:09
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 dec 2012 09:50
SKM-nummer
SKM2014.602.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, S-1495-13
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Skattesvig, fradrag, uberettiget, tastselv, lønmodtagerudgifter, tillægsstraf, bøde, 50.000 kr.
Resumé

T var tiltalt for, med forsæt til skattesvig, for årene 2008 og 2009 uberettiget enten selv at have afgivet, eller at have tilskyndet andre til at afgive urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet der via Tast Selv urigtigt blev selvangivet fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter.

På baggrund af T´s forklaring om, at han blot gav revisoren oplysning om adgang til TastSelv Service, hvorved han kunne få penge tilbage i skat, at han ikke havde givet revisoren oplysninger om på hvilket tal- eller beregningsmæssige grundlag, der kunne foretages fradrag, samt at revisoren skulle have et honorar på 10 % af det beløb, som blev tilbagebetalt, fandt byretten det ubetænkeligt at anse det for bevist at T havde forsæt til at unddrage det offentlige de i tiltalen anførte skattebeløb.

Landsretten fandt ikke grundlag for at anfægte den skatteretlige vurdering, der ligger til grund for tiltalen.

SKAT sendte som opfølgning på T´s personlige henvendelse om fradrag for kost og logi den 14. januar 2008 et brev til T, hvori man anførte at T ikke var berettiget til et sådant fradrag og at fradragene for 2006 og 2007 var uberettigede. Selv om det var ubestridt, at T´s kundskaber i dansk er meget mangelfulde, har det stået klart for T, at brevet fra SKAT vedrørte hans henvendelse om kost og logi. T undlod imidlertid efter sin egen forklaring at sætte sig ind i indholdet, og han oplyste ikke om brevet til den person, der på tiltaltes vegne foretog indtastning af fradragene og dermed afgav urigtige oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse.

T søgte heller ikke afklaret, hvad der var grundlaget for tilbagebetalingerne. T havde derved forholdt sig accepterende til den mulighed, at brevet fra SKAT fra 14. januar 2008 kunne fastslå, at fradragene var uberettigede.

Landsretten tiltrådte derfor at T var skyldig i forsætlig skattesvig.

Landsretten stadfæstede dommen.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13

Henvisning

-

Vestre Landsrets dom af 18. december 2013, 4. afdeling nr. S-1495-13

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Søren Aagaard)

Afsagt af landsdommerne

Lis Frost, Ulrik Jensen og Esben Hvam (kst.)

............................................

Byrettens dom af 14. juni 2013,nr. 6-5609/2012

Anklageskrift er modtaget den 12. december 2012.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

skattekontrollovens § 13, stk. 1, skattesvig,

ved for indkomståret 2008 med forsæt til skatteunddragelse enten selv at have afgivet eller at have tilskyndet andre til at afgive urigtige oplysninger til brug for afgørelse af skatteansættelsen vedrørende tiltalte, idet tiltalte eller andre efter tilskyndelse af tiltalte den 14. december 2009 kl. 21.53 via TastSelv Service urigtigt oplyste, at tiltalte i 2008 havde øvrige lønmodtagerudgifter på 116.348 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 37.697 kr. i skat,

2.

skattekontrollovens § 13, stk. 1, skattesvig,

ved for indkomståret 2009 med forsæt til skatteunddragelse enten selv at have afgivet eller at have tilskyndet andre til at afgive urigtige oplysninger til brug for afgørelse af skatteansættelsen vedrørende tiltalte, idet tiltalte eller andre efter tilskyndelse af tiltalte den 10. februar 2010 kl. 17.34 via Tast Selv Service urigtigt oplyste, at tiltalte i 2009 havde øvrige lønmodtagerudgifter på 78.500 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 11.152 kr. i skat,

3.

skattekontrollovens § 13, stk. 1, skattesvig,

ved for indkomståret 2009 med forsæt til skatteunddragelse enten selv at have afgivet eller at have tilskyndet andre til at afgive urigtige oplysninger til brug for afgørelse af skatteansættelsen vedrørende tiltalte, idet tiltalte eller andre efter tilskyndelse af tiltalte den 27. august 2010 kl. 20.26 via TastSelv Service urigtigt oplyste, at tiltalte i 2009 havde øvrige lønmodtagerudgifter på 66.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 6.151 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet V.1.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har bekræftet, at SKAT ønskede at se hans ansættelseskontrakt i forbindelse med, at tiltalte i december 2007 rettede henvendelse til SKAT om fradrag for kost og logi, og tiltalte fik i januar 2008 et brev om, at han ikke kunne få fradrag herfor.

Tiltalte har været ansat hos V.1, og der er i kontrakten ikke anført noget om en tidsbegrænsning i ansættelsesforholdet. Herefter, og sammenholdt med vidnet V.1´s forklaring, lægges til grund, at tiltalte ikke var i en midlertidig ansættelse.

Efter bevisførelsen lægges endvidere til grund, at en anden person, der efter tiltaltes forklaring var revisor, via TastSelv Service efter aftale med tiltalte, foretog indberetningerne til SKAT om lønmodtagerudgifter som beskrevet i forhold 1 til 3. Det kan endelig efter bevisførelsen lægges til grund, at det er fradrag, som tiltalte ikke var berettiget til at få.

På baggrund af tiltaltes forklaring om, at han blot gav revisoren oplysning om sin adgang til TastSelv Service, hvorved han kunne få penge tilbage i skat, at han ikke har givet revisoren oplysninger om på hvilket tal- eller beregningsmæssigt grundlag, der kunne foretages fradrag, samt at revisoren skulle have et honorar på 10 % af det beløb, som blev tilbagebetalt, finder retten det ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage det offentlige de skattebeløb, som er anført i tiltalen.

Som følge heraf findes tiltalte skyldig i alle tre forhold.

Straffen fastsættes til en bøde på 50.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal betale en bøde på 50.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

..................................................

Vestre Landsrets dom af 18. december 2013, 4. afdeling nr. S-1495-13

Byretten har den 14. juni 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 6-5609/2012).

Påstande 

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger

 Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalens forhold 2 således, at gerningstidspunktet ændres til 10. marts 2010 kl. 17.34.

Forklaringer

 Tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at kontrakten med V.1 blev udarbejdet ved ansættelsesforholdets begyndelse. Den angik kun det første års ansættelse, hvorefter den eventuelt skulle fornys. Han husker ikke længere, om SKAT udtrykte ønske om at se kontrakten under mødet den 5. december 2007, eller om SKAT i januar 2008 sendte et brev til ham. Han oplyste telefonisk sin TastSelv kode til NH, som han aldrig har mødt personligt, og hun beregnede, at han havde betalt for meget i skat efter det antal dage, han havde arbejdet. Hun stillede ikke spørgsmål til ham om hans forhold. Efter NH´s anvisninger betalte han hende gennem den person, der havde etableret kontakten mellem dem. Under sin ansættelse hos V.1 havde han stadig en bolig til rådighed i Litauen, hvor hans mor og familie bor. Det er svært at beskrive ejerforholdene til boligen. Han sendte 400 månedligt til sin mors underhold. I Danmark boede han først til leje hos en arbejdsgiver nær ..., og under ansættelsen hos V.1 blev der stillet en lejlighed til rådighed for ham, så længe ansættelsesforholdet varede. Da ansættelsen hos V.1 ophørte i marts 2009, fik han dog lov til at bibeholde boligen, indtil han fik andet arbejde og bolig. I den periode, han arbejdede hos V.1, var han i Litauen mindst fire gange om året, og en gang varede opholdet tre til fire måneder, da der ikke var arbejde til ham hos V.1. I den periode arbejdede han i Litauen. Han var fraflyttet den adresse, som agterskrivelsen af 7. maj 2010 er sendt til, men han afhentede sin post på adressen med et par ugers mellemrum. Han meldte ikke flytning.

V.1 har supplerende forklaret, at tiltalte i de første halvandet år af sin ansættelse boede på adressen ...1, som også er vidnets adresse. Han udleverede alle breve uåbnet til tiltalte og hjalp ham kun i begrænset omfang med at forklare indholdet på engelsk. I den sidste del af sin ansættelse boede tiltalte på adressen ...2, der ligger få kilometer fra vidnets ejendom. Tiltalte var ansat i hele perioden fra juli 2006 til marts 2009. Han var timelønnet, og vidnet husker ikke, om der var perioder, tiltalte ikke fik udbetalt løn. Tiltalte arbejdede på alle vidnets ejendomme og kørte mellem dem i egen bil.

Landsrettens begrundelse og resultat

SKATs afgørelse af 4. juni 2010 vedrørende fradragene omhandlet i forhold 1 og 2 er sendt til tiltalte på en adresse, hvor han ifølge sin egen forklaring regelmæssigt hentede post. Afgørelserne er ikke påklaget af tiltalte, og tiltalens forhold 3 bygger på samme vurdering af, at tiltalte ikke er berettiget til fradragene, fordi hans ansættelse hos V.1 ikke var midlertidig. Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt er der ikke grundlag for at anfægte den skatteretlige vurdering, som ligger til grund for tiltalen.

SKAT sendte som opfølgning på tiltaltes personlige henvendelse om fradrag for kost og logi den 14. januar 2008 et brev til tiltalte, hvori man anførte, at tiltalte ikke var berettiget til et sådant fradrag, og at fradragene i 2006 og 2007 var uberettigede. Selv om det er ubestridt, at tiltaltes kundskaber i dansk er meget mangelfulde, har det stået klart for tiltalte, at brevet fra SKAT vedrørte hans henvendelse om fradrag for kost og logi. Tiltalte undlod imidlertid efter sin egen forklaring at sætte sig ind i indholdet, og han oplyste ikke om brevet til den person, der på tiltaltes vegne foretog indtastning af fradragene og dermed afgav urigtige oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse. Han søgte heller ikke afklaret, hvad der var grundlaget for tilbagebetalingerne. Tiltalte har således forholdt sig accepterende til den mulighed, at brevet af 14. januar 2008 fra SKAT kunne fastslå, at fradragene var uberettigede. Det tiltrædes derfor, at tiltalte har gjort sig skyldig i skattesvig. Resultatet støttes yderligere af den omstændighed, at SKAT forud for gerningstidspunktet i forhold 3 havde ændret tiltaltes skatteansættelse vedrørende de fradrag, som forhold 1 og 2 drejer sig om.

Bøden for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, der fastsættes som en tillægsstraf i medfør af straffelovens § 89, er passende udmålt.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.