Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at mindretalsaktionærerne ikke skal anses for at have afstået deres aktier, såfremt børsnoteringen af A A/S ikke gennemføres, da mindretalsaktionærerne får tilbageleveret aktier med samme vilkår og rettigheder som de udlånte aktier?

2. Kan SKAT bekræfte, at mindretalsaktionærerne skal anses for at have afstået deres aktier i A A/S på tidspunktet for børsnoteringen af A A/S, såfremt børsnoteringen gennemføres?

Svar

1. Nej.

2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrunden for anmodningen om bindende svar er, at A A/S' aktionærer har igangsat en proces med henblik på en børsnotering (IPO) af A A/S.

Hovedelementerne i den forventede aftale mellem mindretalsaktionærerne og hovedaktionæren i A A/S vil være identiske med de i praksis opstillede betingelser for, at en aftale om udlån af aktier skatteretligt skal kvalificeres som et aktielån.

De nuværende vedtægter for A A/S indeholder flere aktieklasser og er fordelt mellem B A/S og en række mindretalsaktionærer. Herudover ejer C A/S en uvæsentlig aktiepost i A A/S. Mindretalsaktionærerne er en del af ledelsen af A-koncernen. A-aktierne er ordinære aktier og de resterende aktieklasser er præferenceaktier med varierende økonomiske rettigheder. B A/S og mindretalsaktionærerne ejer alle A-aktier. Aktierne i de øvrige aktieklasser er tillige ejet af både B A/S og mindretalsaktionærerne, dog fortrinsvist mindretalsaktionærerne. B A/S er hoveaktionær i A A/S og besidder mere end 97 % af aktierne, og mindretalsaktionærerne besidder de resterende ca. 3 % af aktierne.

Aktieklassernes indbyrdes stilling er nærmere defineret i A A/S´ vedtægter, således at de præferenceaktier, der primært er ejet af B A/S, er foranstillet mindretalsaktionærernes.

Det indbyrdes forhold mellem aktieklasserne er ganske kompliceret, og det er vurderingen fra såvel emissionsbankerne som andre rådgivere, der bistår A A/S i forbindelse med børsnoteringsforberedelser, at det er nødvendigt at samle aktieklasserne i A A/S til én aktieklasse i forbindelse med børsnoteringen af A A/S. En børsnotering af A A/S med den nuværende aktiestruktur anses for en umulighed.

Langt de fleste børsnoterede selskaber har alene én aktieklasse. Enkelte børsnoterede selskaber har traditionelt 2 aktieklasser. Dette er tilfældet, hvor en kontrollerende hovedaktionær, eksempelvis en fond, fortsat har ønsket at bibeholde den kontrollerende indflydelse over det børsnoterede selskab. En sådan traditionel opdeling af aktiekapitalen i flere aktieklasser er væsentlig forskellig fra A A/S´ nuværende aktiekapitalstruktur og kan ikke sammenlignes hermed.

Efter børsnoteringen forventes det, at flertallet af mindretalsaktionærer forsat skal være aktionærer i A A/S. Enkelte vil være kontraktuelt forpligtet til at forblive aktionærer i en vis periode på typisk op til 360 dage fra børsnoteringstidspunktet, da disse vil være bundet af såkaldte lock-up klausuler i henhold til særskilte aftaler med emissionsbankerne. B A/S forventes efter børsnoteringen ikke at have kontrol over A A/S, men vil fortsat besidde en betydelig andel af aktierne med henblik på senere frasalg under hensyn til en lock-up periode på typisk 180 dage efter børsnoteringstidspunktet, som B A/S ligeledes vil være underlagt i henhold til aftale med emissionsbankerne.

Til trods for en positiv økonomisk udvikling i A-koncernen over det sidste års tid vil der til det sidste være usikkerhed om, hvorvidt børsnoteringen vil kunne gennemføres og om den forventede børskurs kan opnås, hvorfor der er en reel usikkerhed om, hvorvidt IPO'en kan gennemføres.

Gennemføres IPO'en ikke, ønskes de nuværende aktieklasser bibeholdt.

Udfordringen er således, at såfremt en IPO ikke kan gennemføres, ønsker de nuværende aktionærer en såvel civilretlig som skatteretlig position, som de har i dag.

Den påtænkte disposition

Det påtænkes, at mindretalsaktionærerne indgår en aftale om udlån af deres aktier i A A/S til B A/S Endvidere vil aftalen indeholde et suspensivt betinget salg af aktierne, såfremt en IPO gennemføres. Aftalens retsvirkninger er således, at gennemføres IPO'en ikke, tilbageleverer B A/S de udlånte aktier til mindretalsaktionærerne.

Gennemføres IPO'en, vil aftalen om salg af aktier skulle anses som sket på tidspunktet for gennemførelsen af IPO'en og vil i praksis blive opfyldt ved, at B A/S undlader at tilbagelevere de udlånte aktier, eller såfremt det er aftalt ved at betale et kontantbeløb for det antal aktier, der ikke tilbageleveres, svarende til den økonomiske værdi af sådanne aktier baseret på børsnoteringskursen. Et sådan kontantbeløb vil være til finansiering af skat, der pålignes som følge af IPO'en gennemføres. Skattemæssigt vil udlånet blive betragtet som en afståelse, der er suspensiv, indtil det konstateres, at IPO'en gennemføres.

Det forventede forløb frem til IPO'en, herunder de selskabsretlige handlinger, er beskrevet nedenfor.

Ved indgåelsen af aftalen udlåner mindretalsaktionærerne deres aktier til B A/S, med ret til at disponere over de udlånte aktier, som en ejer af aktierne og B A/S registreres som aktionær i A A/S´ ejerbog. I perioden fra udlånet af aktierne til IPO'en foretager B A/S en ændring af aktieklasserne ved en selskabsretlig vedtægtsændring, således at der opstår en ny aktieklasse, "X", samtidig med, at de eksisterende aktieklasser ophører.

Aktionærerne i den sammenlagte aktieklasse X vil på tidspunktet for vedtægtsændringen have samme økonomiske stilling/værdi som i de nuværende aktieklasser.

Tidsmæssigt sker udlånet af aktierne fra mindretalsaktionærerne til B A/S umiddelbart før offentliggørelsen af prospektet, indtil det konstateres, hvorvidt IPO'en gennemføres eller ej. Låneaftalen vil dog være tidsmæssigt begrænset, således at aktierne maksimalt udlånes i en periode på op til 6 måneder.

I udlånsperioden vil ejendomsretten til de lånte aktier i selskabsretlig henseende overgå til B A/S, og B A/S påtager sig i låneaftalen en forpligtelse til at reetablere aktiekapitalstrukturen i A A/S med aktieklasser og levere aktier af samme mængde og type som de lånte aktier tilbage til mindretalsaktionærerne ved låneperiodens ophør.

Rådgiver oplyser, at der kun er foretaget ganske få ændringer i aktielånsaftalen i forhold til Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår fra 2002. De væsentligste ændringer er:

Aktielånsaftalen:

• Pkt. 8.1. vedr. Erklæringer og garantier: Punktet er omformuleret, således at formuleringerne er tilpasset det tilfælde, hvor Långiver er en fysisk person og ikke en juridisk person. Ændringen er foretaget, da hovedparten af Långiverne vil være fysiske personer.

Læsevejledningen:

• Til aftalens punkt 5 - Vederlag og sikkerhedsstillelse: Der er indsat yderligere kommentarer vedrørende vederlag.

• Der er afslutningsvis indsat et nyt punkt - Øvrige bemærkninger: Punktet omhandler de punkter, der fremgår af Standardvilkårene, men som ikke er reflekteret i Aktielånsaftalen.

De øvrige ændringer er præciseringer og korrekturmæssige ændringer.

Såfremt betingelserne for IPO'en opfyldes, vil mindretalsaktionærerne og B A/S afstå en andel af aktierne i A A/S. Mindretalsaktionærerne modtager som vederlag for deres aktier nye X-aktier og eventuelt, såfremt dette har været aftalt på forhånd, i kombination med et kontantbeløb svarende til det antal aktier, der ikke skal tilbageleveres baseret på IPO-kursen, således at det samlet svarer til samme økonomiske værdi som de udlånte aktier opgjort på basis af IPO-kursen.

De mindretalsaktionærer, der kontraktuelt er forpligtet til at forblive aktionærer i en efterfølgende periode, beholder det antal X-aktier, de er forpligtet til. Retsvirkningen heraf vil være, at mindretalsaktionærerne har afstået deres nuværende aktier på tidspunktet for gennemførelsen af IPO'en, og der vil ske afståelsesbeskatning.

B A/S er også kontraktuelt forpligtet til at beholde en andel af deres nuværende aktier, hvorfor de ikke afstår alle aktierne i forbindelse med IPO'en.

Såfremt betingelserne for IPO'en ikke opfyldes, og A A/S ikke børsnoteres, vil aktieklasserne ved en selskabsretlig vedtægtsændring blive ændret, således at de oprindelige aktieklasser genopstår, og mindretalsaktionærerne vil få tilbageleveret det samme antal aktier, som de nominelt og værdimæssigt udlånte og med samme økonomiske rettigheder. På denne måde vil mindretalsaktionærerne blive stillet på samme måde økonomisk og forvaltningsmæssigt, som inden aftalen om aktielånet blev indgået.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Skatteretlig kvalifikation af aftalen som aktielån

Det fremgår af Juridisk vejledning afsnit C.B.2.1.4.11, at aktielån er defineret som følger:

"Låntager låner en post aktier optaget til handel på et reguleret marked af en långiver. Låntager opnår en ejers fulde råden over aktierne og skal ved aftalens udløb tilbagelevere samme mængde aktier i samme fondskode til långiver."

Derudover fremgår det af Juridisk Vejledning, at hovedreglen er, at "Udlån af aktier er ikke en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. Se TfS 1999,408 LR."

Ovenstående definition og den skattemæssige behandling er efterfølgende gentaget i flere afgørelser, se SKM 2001.360.LR, SKM 2002.402.LR, SKM 2008.168.SR og SKM 2010.266.SR.

Endelig fremgår det, af Juridisk Vejledning, at betingelserne for, at der forligger et udlån er, at "aftalen om overdragelsen af aktier har karakter af et udlån. Se f.eks. Finansrådets standardvilkår i TfS 1999,408 LR eller standardvilkårene i de internationale låneaftaler ISLA og OSLA i SKM2002.402.LR. [...] Det er ifølge nævnte standardvilkår bl.a. en forudsætning for ikke at anse udlån af aktier for en afståelse, at lånet vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked samt at lånets løbetid aftales til en bestemt periode, dog højest 6 måneder."

Af TfS 1999,408 LR fremgår det, at Ligningsrådet ved deres afgørelse af, om en aftale skattemæssigt kan kvalificeres som aktielån, har "lagt afgørende vægt på, at standardvilkårene [Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår] alene vedrører børsnoterede aktier, hvorved der er sikret en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende aktier."

Af ovenfor nævnte afgørelse, de øvrige offentliggjorte afgørelser, samt Den juridiske vejledning kan følgende betingelser opstilles ved vurderingen af, om en aftale skatteretligt skal anses for aktielån:

1. Der skal være tale om aktier, der er til handel på et reguleret marked.

2. Låntager opnår en ejers fulde råden over aktierne.

3. Lånets løbetid aftales til en bestemt periode, dog som udgangspunkt højst 6 måneder.

4. Ved udløb af aftalen skal låntager tilbagelevere samme mængde aktier i samme fondskode til långiver.

Ad. 1. Aktier optaget til handel på et reguleret marked

I retspraksis findes kun afgørelser, hvor aktielån vedrører børsnoterede værdipapirer, hvor långiver overdrager en given post børsnoterede værdipapirer til låntager til en aftalt kurs samtidig med, at låntager påtager sig en forpligtelse til at levere værdipapirer af samme type og mængde til långiver ved aftalens udløb. Som også citeret ovenfor har Ligningsrådet i bl.a. TfS 1999,408 LR lagt vægt på, at aktierne er børsnoteret og det fremgår, at dette krav er begrundet i hensynet til, at låntager vil være i stand til at kunne levere de udlånte aktier tilbage til långiver ved aftalens udløb.

I nærværende tilfælde er det utvivlsomt muligt for låntager at tilbagelevere samme type og mængde til långiver, idet låntager er den eneste aktionær i A A/S. B A/S kan derfor ved låneperiodens udløb tilbagelevere aktier af samme antal og type til mindretalsaktionærerne. Hensynet synes derfor at være tilgodeset, hvorfor kravet om, at aktierne skal være børsnoterede ikke synes relevant i nærværende situation. Det er således vores vurdering, at denne betingelse vil være opfyldt.

Ad. 2. Låntager opnår en ejers fulde råden over aktierne

I nærværende situation opnår låntager en ejers fulde råden over de udlånte aktier efter indgåelsen af aftalen, hvorfor denne betingelse vil være opfyldt.

Ad. 3. Bestemt løbetid for lånet, dog højest 6 måneder

Af standardvilkårene udarbejdet af Finansrådet og Børsmæglerforeningen fremgår det af punkt 7, at "Lånets løbetid aftales til en bestemt periode, dog højest 6 måneder." Dette vilkår er i retspraksis blevet gentaget og dermed lagt til grund ved den skatteretlige vurdering af, om en aftale skatteretligt er et aktielån.

I nærværende situation fremgår det af aktielåneaftalen, at aftalens løbetid ikke kan overstige 6 måneder. Indgåelsen af aftalen vil ske umiddelbart før offentliggørelsen af børsprospektet i november 2014. Børsnoteringen gennemføres medio december 2014. På denne baggrund er det vores vurdering, at denne betingelse vil være opfyldt.

Ad. 4. Tilbagelevering af samme mængde aktier i samme fondskode

Som nævnt under Ad. 1 er det i nærværende situation muligt for låntager at tilbagelevere samme type og mængde aktier til långiver, idet låntager som følge af udlånet vil besidde samtlige aktier i A A/S og derved netop har muligheden for at tilbagelevere aktier af samme antal og type til aktionærerne. Endelig er det et krav, at aktierne skal tilbageleveres i samme fondskode. Da aktierne ikke er børsnoterede, vil aktierne ikke have en fondskode. Dog er det vores vurdering, at denne del af betingelsen er af mere administrativ karakter, hvorfor det i nærværende situation ikke er afgørende for vurderingen af, om tilbageleveringen kan ske. Det er på denne baggrund vores vurdering, at denne betingelse vil være opfyldt.

Suspensivt betinget salg af aktier

Det fremgår af Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.5.3.4, at "suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt."

I nærværende situation vil aftalen indeholde et suspensivt betinget salg af aktierne, hvor det suspensive element er gennemførelsen af IPO'en. Gennemføres IPO'en, vil konsekvensen være, at B A/S anses for at have købt de udlånte aktier af mindretalsaktionærerne på tidspunktet for IPO'ens gennemførelse, og B A/S betaler med X-aktier.

Der findes ingen offentliggjorte statistikker, der viser, hvor mange selskaber der de seneste f.eks. 3 år har igangsat en børsnoteringsproces og stoppet denne kort før noteringen. Dog er det offentligt kendt, at såvel DONG som ISS flere gange har været tæt på en IPO, men har måttet opgive processen, da det kort før den endelige notering har vist sig, at den forventede kursfastsættelse ikke kunne opnås.

Ved igangsættelsen af IPO-processen foretages der af banker såvel som øvrige eksterne rådgivere værdiansættelser til verifikation af en forventet equity value og dermed også en forventet noteringskurs. Den forventede equity value danner grundlaget for det forventede spænd, som noteringskursen skal ligge indenfor, for at børsnoteringen gennemføres.

Viser det sig, at den forventede equity value ikke kan realiseres, vil IPO'en ikke blive gennemført. Da den endelige noteringskurs først kendes ved den faktiske gennemførelse af børsnoteringen, vil det til det sidste være usikkert, om IPO'en gennemføres. Forhold, der kan påvirke kursudviklingen frem til børsnoteringen, er eksempelvis den økonomiske udvikling på aktiemarkederne og verdensøkonomien generelt. Da dette er forhold, som aktionærerne ikke kan påvirke, er det vores vurdering, at gennemførelsen af IPO'en skatteretligt skal kvalificeres som en suspensiv betingelse, der udskyder overdragelsen af aktierne fra mindretalsaktionærerne til B A/S til tidspunktet for gennemførelsen af IPO'en.

Konklusion

Det er vores vurdering, at den påtænkte aftale om udlån af aktier som beskrevet ovenfor skatteretligt skal kvalificeres som et aktielån, hvor mindretalsaktionærerne som långiver udlåner deres aktier i A A/S til hovedaktionæren B A/S

På denne baggrund er det vores vurdering, at mindretalsaktionærerne ikke i skattemæssig henseende anses for at have afstået aktierne på tidspunktet for indgåelsen af aktielånsaftalen.

Det er ligeledes vores vurdering, at aftalens suspensive element i form af gennemførelse af IPO'en vurderes at være så usikkert, at retserhvervelsen anses for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Dette forhold fratager ikke låneaftalen dens karakter af aktielån.

Såfremt IPO'en gennemføres, vil mindretalsaktionærerne og B A/S afstå aktier i A A/S og de danske mindretalsaktionærer vil blive afståelsesbeskattet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Såfremt IPO'en ikke gennemføres, vil mindretalsaktionærerne få tilbageleveret det samme antal aktier, som de nominelt og værdimæssigt udlånte og med samme økonomiske rettigheder, og derved forblive stillet på samme måde økonomisk og forvaltningsmæssigt som inden udlånet af aktierne.

På baggrund af ovenstående kan både spørgsmål 1 og spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Rådgivers høringssvar af 29. september 2014

Ad spørgsmål 1

Til SKATs kommentarer vedrørende den påtænkte vedtægtsændring skal vi indledningsvis bemærke, at vi er enige i SKATs betragtning om, at en vedtægtsændring som udgangspunkt er at betragte som en afståelse for låntager.

Hvorvidt en låntager skal anses for at have afstået sine aktier eller ej, bør imidlertid ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om långiver har afstået sine aktier. Det er således et helt sædvanligt element i sædvanlige aktielånsaftaler med børsnoterede aktier, at låntager umiddelbart efter aktielånet videresælger sine aktier på børsen. Hvad der herefter sker med de solgte aktier (herunder f.eks. om den nye køber sælger sine aktier til A A/S, som herefter annullerer aktierne) er uden betydning for bedømmelsen af, om långiver skal anses at have afstået sine aktier. Låntager vil normalt kort tid før tilbageleveringen anskaffe de aktier, der ved udløbet af aktielåneaftalen skal tilbageleveres. Det er derfor normalt ikke formelt de samme aktier, der tilbageleveres. Afgørende er i stedet, om låntager tilbageleverer tilsvarende aktier med samme økonomiske og juridiske rettigheder på det forud fastsatte tidspunkt for udløbet af aktielåneaftalen.

Da Skatterådet er blevet anmodet om at besvare anmodningen om bindende svar under den klare forudsætning, at de aktier, der leveres tilbage, har samme juridiske og økonomiske rettigheder m.v., som de aktier, der blev udlånt ved etableringen af aktielåneaftalen, bør spørgsmål 1 besvares Ja.

Ad spørgsmål 2

Vi har ingen kommentarer til spørgsmål 2.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at mindretalsaktionærerne ikke skal anses for at have afstået deres aktier, såfremt børsnoteringen af A A/S ikke gennemføres, da mindretalsaktionærerne får tilbageleveret aktier med samme vilkår og rettigheder som de udlånte aktier.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 1:

Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1:

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Forarbejder

Aktieavancebeskatningsloven § 30:

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om A A/S er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om A A/S er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Praksis

TfS 1998, 357 LR

Ligningsrådet afgav bindende forhåndsbesked om den skattemæssige behandling af udlån af aktier i forbindelse med anvendelse af en såkaldt greenshoe.

Formålet med en greenshoe er at sikre tegningen af en kapitaludvidelse på et tilfredsstillende kursniveau i kraft af større investortillid til det efterfølgende kursforløb og om muligt at udnytte en betydelig interesse for emissionen til at gennemføre en større kapitaludvidelse, end hvis der ikke var tilknyttet en greenshoe.

En greenshoe indebar i den foreliggende situation, at en bank under forudsætning af tilstrækkelig investorinteresse i forbindelse med emissionen i tillæg til den selskabsretligt vedtagne kapitaludvidelse solgte et yderligere antal aktier i det selskab, hvor kapitaludvidelsen påtænktes gennemført.

Banken fremskaffede disse yderligere aktier ved at låne dem fra aktionærer i A A/S.

Såfremt kursforløbet i en periode (greenshoeperioden, der var af størrelsesordenen en måned) efter emissionen var tilfredsstillende, uden at der blev foretaget støtteopkøb, ville der i A A/S selskabsretligt blive vedtaget en supplerende kapitaludvidelse, der skulle tegnes af banken, der herefter skulle anvende disse aktier til tilbagelevering af udlånte aktier.

Banken var efter emissionsaftalen forpligtet til at tilbagelevere de lånte aktier til aktionærerne, når greenshoe-perioden var afsluttet, enten med nye aktier eller med aktier købt i markedet.

Der var således skabt sikkerhed for, at banken kunne fremskaffe det fornødne antal aktier til indfrielse af aktielånet.

Ligningsrådet kunne efter en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger tiltræde, at der ikke i skattemæssig henseende var tale om afståelse af aktier i den beskrevne situation.

TfS 1999, 408 LR

Ligningsrådet vedtog, at aktieudlån i henhold til Finansrådets standardvilkår "er at betragte som lån og ikke realisation. Hermed skal der ikke betales aktieomsætningsafgift af dispositionen."

Ligningsrådet lagde "afgørende vægt på, at standardvilkårene alene vedrører børnoterede aktier, hvorved der er sikret en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende aktier."

Ligningsrådet udtalte desuden, at "Hvis levering opgives vil forholdet være at anse for realisation på udlånstidspunktet."

Ifølge standardvilkårenes pkt. 7 kunne låneperioden højst være 6 måneder.

Ligningsrådet bemærkede desuden, at Ligningsrådet i en tidligere sag (TfS 1998, 357 LR) havde behandlet en tilsvarende konstruktion med aktier og her kom frem til at betragte den som et udlån.

Ligningsrådet bemærkede, at aktieemissioner via en greenshoe som konstrueret i TfS 1998, 357 LR, vil være indeholdt i standardvilkårene. I TfS 1998, 357 LR var der skabt sikkerhed for, at banken - der lånte aktierne - kunne fremskaffe det fornødne antal aktier til indfrielse af aktielånet.

SKM2002.402.LR

Ligningsrådet bekræftede, at aktier, der lånes ud ifølge de to internationalt anerkendte aftaler, "Morgan Stanley & Co. International Limited - Overseas Securities Lender´s Agreement, Version: December 1995" (OSLA) og "International Securities Lenders Association - Global Master Securities Lending Agreement Version May 2000" (ISLA), kan ligestilles med udlån på de danske standardvilkår, som Ligningsrådet tog stilling til i TfS 1999, 408 LR.

Det var dog en betingelse for denne ligestilling, at der blev udlånt børsnoterede aktier og at udlånets løbetid blev begrænset tidsmæssigt.

Det fremgår af SKM2009.65.SR, at Finansrådet ændrede standardvilkårene i 2002. De nye standardvilkår blev i forhold til de oprindelige standardvilkår ændret for så vidt angik omfattede aktier (aktier noteret på en fondsbørs indenfor EU eller EØS samt medlemmer af den internationale sammenslutning af børser blev nu også omfattet), indberetning (parterne skulle nu hver for sig indberette til relevante myndigheder i det omfang, de var forpligtet hertil) samt levering (definitionen af valørdagen for tilbagelevering blev præciseret).

Det var dog Skatterådets opfattelse, at ændringerne af standardvilkårene i 2002 ikke ændrede på Morgan Stanleys internationale rammeaftalers ligestilling med Finansrådets standardvilkår.

Finansrådet har ikke ændret standardvilkårene siden 2002.

SKM2011.667.SR

Skatterådet udtalte bl.a., at: "Begrebet børsnoterede aktier er ved lov nr. 462 af 12/6 2009 udgået af aktieavancebeskatningsloven. Der sondres fremover imellem aktier optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. De nye begreber er i overensstemmelse med de tilsvarende begreber, der er indført i den finansielle lovgivning. Der henvises vedrørende ikrafttrædelse til § 20 i lov nr. 462/2009.

Børsnoterede aktier anses altid for optaget til handel på et reguleret marked."

Begrundelse

Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked

I TfS 1999, 408 LR argumenterede Finansrådet, Børsmæglerforeningen og Københavns Fondsbørs for, at det var en afgørende forudsætning for, at aktielåneordninger kunne fungere, at der var mulighed for at låne aktier, uden at udlånet skattemæssigt ansås for realisation hos udlåner.

Ligningsrådet vedtog, at en aktielåneordning i henhold til standardbetingelserne "er at betragte som lån og ikke realisation. Hermed skal der ikke betales aktieomsætningsafgift af dispositionen."

Ligningsrådet lagde "afgørende vægt på, at standardvilkårene alene vedrører børnoterede aktier, hvorved der er sikret en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende aktier", hvilket også efterfølgende er tillagt vægt, jf. SKM2002.402.LR.

Begrebet børsnoterede aktier er ved lov nr. 462 af 12/6 2009 udgået af aktieavancebeskatningsloven. Der sondres fremover imellem aktier optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. De nye begreber er i overensstemmelse med de tilsvarende begreber, der er indført i den finansielle lovgivning. Børsnoterede aktier anses altid for optaget til handel på et reguleret marked, jf. SKM2011.667.SR.

Aktierne i A A/S er ikke optaget til handel på et reguleret marked på udlånstidspunktet.

Formålet med kravet om, at aktierne er optaget til handel på et reguleret marked, er imidlertid at sikre en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende aktier, jf. TfS 1999, 408 LR, og herved sikre låntager mulighed for tilbagelevering.

I denne sag er B A/S sikret mulighed for tilbagelevering, idet B A/S som følge af udlånet besidder alle aktierne i A A/S.

Formålet med kravet om, at aktierne er optaget til handel på et reguleret marked, er således opfyldt i denne sag, uanset at der ikke er tale om aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Det er derfor SKATs opfattelse, at den manglende optagelse af aktierne i A A/S på et reguleret marked i denne sag ikke er til hinder for at betragte aktierne som udlånt.

Den påtænkte vedtægtsændring

De nuværende vedtægter for A A/S indeholder flere aktieklasser. A-aktierne er ordinære aktier og de resterende aktieklasser er præferenceaktier med varierende økonomiske rettigheder.

Den påtænkte vedtægtsændring medfører en sammenlægning af aktieklasserne, hvorved der sker en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder.

En vedtægtsændring, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, vil skattemæssigt være at sidestille med afståelse af aktierne, jf. bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 30.

Aktielån medfører, at udlån af aktier i henhold til standardbetingelserne skattemæssigt er at betragte som lån og ikke realisation, jf. TfS 1999, 408 LR. Hvis udlånet af aktier ikke anses for realisation for långiver, anses långiver fortsat skattemæssigt for ejer af aktierne.

TfS 1999, 408 LR og praksis om aktielån indebærer derimod ikke, at aktierne under udlånet ikke kan anses for afstået af andre grunde.

De påtænkte vedtægtsændringer i udlånsperioden medfører derfor, at de udlånte aktier må anses for afstået af långiverne på vedtægtsændringstidspunktet, da långiverne skattemæssigt må anses for ejere af aktierne på tidspunktet for vedtægtsændringerne.

SKATs bemærkninger til rådgivers høringssvar

Ved udlån af aktier, anses udlåner af aktierne skatteretligt stadig for at være aktionær.

Praksis omkring udlån af aktier har alene fastslået, at de udlånte aktier ikke anses for afstået af udlåner, hvis de forbliver de samme aktier. Praksis har derimod ikke accepteret, at en vedtægtsændring, som ellers skulle beskattes som en afståelse, ikke skal beskattes hos långiver, hvis vedtægtsændringen sker mens aktierne er udlånt.   

SKAT finder således ikke, at den eksisterende praksis for aktielån, som rådgiver henviser til, kan udvides til også at gælde, når der sker en vedtægtsændring i udlånsperioden. 

Sker der en vedtægtsændring i udlånsperioden, skal denne vedtægtsændring i forhold til långiver beskattes på samme måde, som hvis aktierne ikke var udlånt. Det gælder uanset, at der eventuelt senere sker endnu en vedtægtsændring, hvorefter der eventuelt tilbageleveres aktier med samme juridiske og økonomiske rettigheder m.v., som i sin tid blev udlånt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at mindretalsaktionærerne skal anses for at have afstået deres aktier i A A/S på tidspunktet for børsnoteringen af A A/S, såfremt børsnoteringen gennemføres.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Se spørgsmål 1.

Begrundelse

Det er rådgivers opfattelse, at aftalens suspensive element i form af gennemførelse af børsnoteringen er så usikker, at retserhvervelsen må anses for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt, samt at dette forhold ikke fratager låneaftalen dens karakter af aktielån.

Rådgiver henviser til Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.5.3.4 Resolutive og suspensive betingelser, hvor det bl.a. er anført, at "Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt."

Betingelser anses alene for suspensive, hvis det ligger uden for parternes kontrol, om betingelserne opfyldes. Her er det parternes suveræne afgørelse, om betingelsen opfyldes, dvs. om børsnoteringen gennemføres. Parterne vil tage forskellige forhold i betragtning, når de træffer deres beslutning, og det kan vise sig, at situationen og markedet er så ufordelagtig, at de ikke vil gennemføre børsnoteringen, men det er parternes egen beslutning.

De udlånte aktier anses for afstået på vedtægtsændringstidspunktet, jf. begrundelsen under spørgsmål 1. Som vederlag herfor anses mindretalsaktionærerne for at have modtaget nye aktier.

Hvis børsnoteringen ikke gennemføres, og der i stedet sker endnu en vedtægtsændring, hvorved aktiekapitalstrukturen i A A/S med flere aktieklasser reetableres, anses de nye aktier for afstået på tidspunktet for denne vedtægtsændring.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.