Dato for offentliggørelse
02 Oct 2015 07:18
Serienummer
S nr. 53
Resumé

Denne vejledning retter sig mod den, der foretager eller formidler udlodning fra aktier. Vejledningen forklarer, hvordan der foretages indberetning til SKAT. Gælder for depotførere eller andre, der vælger at anvende eKapitals indberetningsmulighed.

Vejledningen er nu opdateret med de ændringer, der fremgik af årsbrevet vedrørende indkomståret 2015.  

Hvad er nyt?

Koncern- og/eller datterselskabsaktier samt anvendelse af depotkode.
Depotkoden REV anvendes til koncern- og/eller datterselskabsaktier jf. Aktieavancebeskatningslovens §§ 4A og 4B, hvor der ikke skal tilbageholdes udbytteskat (ejerandelen udgør 10% eller mere). Depotkoden REV anvendes også til udbytte af egne aktier, hvor der ikke skal tilbageholdes udbytteskat.

Ny depotkode POR.
Fra 1/1-2016 indføres ny depotkode POR, som anvendes til skattefrie (unoterede) porteføljeaktier jf. Aktieavancebeskatningslovens § 4C. Der skal indeholdes udbytteskat med en reduceret sats på 15,4%.

Udbytteskat indeholdt i udlandet.
Ny indberetningspligt for indkomståret 2016 vedrørende den faktiske indeholdte udenlandske udbytteskat. Pligten indeholder alene indberetning af skatten og ikke indeholdelsesprocenten.

Indberetningspligt på samtlige ejere.
Opmærksomheden henledes på, at der i forbindelse med oprettelse af depoter efter 1/1-2016, hvor der er mere end to ejere, vil være indberetningspligt til at oplyse identiteten på samtlige ejere.

Ny kvittering via Gatewayen.
For indberetninger via Gatewayen bliver der for indkomståret 2015 etableret en ny kvittering (3A), således at der nu også modtages en kvittering, når der ikke er fejl i indberetningen.

Test og produktionsperioder.
Bemærk test og produktionsperioder er ændret, se afsnit "Tidsplan."

ISBN-nummer
978-87-7121-986-9