Dato for udgivelse
15 nov 2004 09:51
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18. oktober 2004
SKM-nummer
SKM2004.441.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 143/2002
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Fordring, lån, driftstilskud, interesseforbundne, tilbagebetaling
Resumé

Et selskabs drift blev i væsentligt omfang finansieret ved kontante tilførsler og udlæg for betalinger for varekøb. Beløbene hævdedes at stamme fra selskabets costaricanske moderselskab og var i det danske selskabs regnskaber opført som henholdsvis lån og varegæld. De kontant tilførte beløb var bragt til Danmark i poser og mapper. Til støtte for, at der var tale om en reel gæld for det danske selskab, blev henvist til forskellige lånedokumenter, hvis vilkår med hensyn til forrentning og tilbagebetaling imidlertid ikke var overholdt. Trods opfordring hertil blev der ikke fremlagt kopier af det costaricanske moderselskabs bogføring eller regnskaber. Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorefter de tilførte beløb var at anse for skattepligtige driftstilskud, idet Højesteret fastslog, at det ikke var godtgjort, at der ved overførslerne til det danske selskab blev stiftet en ubetinget tilbagebetalingsforpligtelse.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning

Ligningsvejeledningen 2004 - 4 S.C.1.2.2.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 4 S.I.1.1

Parter

H1 ApS under konkurs
(advokat Steen Marslew)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Sørensen, Per Walsøe, Poul Søgaard, Jon Stokholm og Poul Dahl Jensen.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 9. afdeling den 11. marts 2002.

Påstande

Appellanten, H1 ApS under konkurs, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært at sagen hjemvises til de lignende myndigheder med henblik på fornyet ansættelse af H1s skattepligtige indkomst for skatteårene 1995/96 og 1996/97.

Supplerende sagsfremstilling

I en erklæring af 17. juli 2002 stilet til "Den overordnede ret" hedder det (i autoriseret oversættelse fra spansk):

"Undertegnede A, med kun et efternavn som følge af mit danske statsborgerskab, med dansk pas nummer ... samt i min egenskab af direktør/formand med beføjelser som fuldmægtig med generalfuldmagt uden beløbsbegrænsning for et selskab ved navn H2 (H2 AKTIESELSKAB) med registreringsbevis som juridisk person nummer ..., registreret i Erhvervsafdelingen i det Offentlige Register for Costa Rica, Bind ..4, Folioblad ..3, Indførsel ..0 henvender mig herved ærbødigst til den Overordnede Ret i Danmark for at oplyse følgende:

I april måned 1977 [sic] traf aktionærerne i det af mig repræsenterede selskab H2 beslutning om ikke at fremsende de udbedte oplysninger om dets regnskab, eftersom disse ikke var blevet udbedt ad de foreskrevne legale eller administrative kanaler gennem de costaricanske myndigheder. Som følge heraf vil det af mig repræsenterede selskab være yderst villig til at give alle de udbedte oplysninger under forudsætning af, at Retten i Danmark forinden fremsætter begæring herom over for Costa Ricas dommere.

Den 19. januar 2002 blev der givet underretning om denne beslutning ved brev fremsendt til den Danske Stats Advokat (Kammeradvokaten) i den hensigt at gøre ham bekendt med, hvordan man bør anmode om disse oplysninger og om årsagerne til, at disse ikke blev fremsendt.

Eftersom H2 S.A.'s danske repræsentant advokat RE har fastholdt sit krav herom, er vi gået med til at give oplysningerne om selskabet H2 S.A.'s regnskab. Denne beslutning blev truffet af selskabets bestyrelsesmedlemmer CQ, regnskabsfører, A, formand og GR, retmæssig repræsentant her i Costa Rica.

Det vigtigste punkt i dette regnskab er det forhold, at et selskab ved navn H1 APS den 10. december 1996 skylder H2 et beløb af en million US dollars som følge af et lån, der blev givet dette selskab. Ligeledes skylder selskabet H1 APS vor filial H2 S.A. de Costa Rica, der er etableret i U.S.A., et beløb af to hundrede og toogtyve tusinde US dollars som følge af et lån i rede penge; desuden skylder samme selskab det et beløb af syvhundrede og otteoghalvtreds tusinde US dollars for varesalg.

Den vare, der blev sendt i konsignation til H1 APS med henblik på salg bestod af flere sportsbåde.

Uden yderligere og i håb om fuldt ud at have imødekommet Deres anmodning for så vidt angår regnskabet forbliver vi med venlig hilsen

Underskrift ulæselig

Sign.: CQ

Underskrift ulæselig

A

CQ

GR

Bekræftet:

Cand.jur. Eduardo Zuniga Guillen

Stemplede stempelmærker"

Forklaringer

SS har supplerende forklaret bl.a., at han i dag arbejder som selvstændig revisor, idet han dog ikke er registreret eller statsautoriseret. Han var tidligere ansat som revisor hos OS og var i den forbindelse revisor for H1.

B og A havde hele tiden opfattet bådene som tilhørende H2, mens der efter hans opfattelse var tale om simpel varegæld, da betingelserne for konsignation ikke var til stede.

Regnskabsførelsen i H1 kunne have været bedre, men han anså den for meget normal. Problemet var, at der kom så mange kontante beløb ind, og at der i den forbindelse var lidt kludder i regnskabet. Det gav også anledning til problemer, at der var tale om penge i fremmed valuta. Senere oprettede H2 en konto i Jyske Bank, og pengene kunne herefter overføres fra denne konto til H1 i danske kroner. H2s konto blev formentlig oprettet i 1995, dvs. efter investeringsfasen. Han kan bekræfte de tal frem til december 1996, der er indeholdt i den oversigt over beløbsoverførsler mellem H1 og H2, som A har udarbejdet til brug for sagen.

I starten blev der ikke foretaget mange posteringer, og han deltog derfor alene kvartalsvis i forbindelse med momsopgørelsen. Senere var han mere involveret i regnskabsførelsen. Han havde ikke mulighed for at afstemme mellemregningen med regnskaber fra H2. Nogle oplysninger fik han fra kasserapporten, ligesom B og A gav supplerende oplysninger. Senere blev det vanskeligere at placere beløbene, hvorfor disse blev indsat på mellemregningskontoen. Tilbagebetalingen blev startet i samme takt, som beløbene blev modtaget.

Lånene blev ført i danske kroner på alle 4 konti. Han havde ikke kendskab til, at H1 modtog lån fra et datterselskab eller filial til H2. Gordo, der var i familie med A, var fra Costa Rica, og han lånte nogle midler til H1. H1 havde alene konto i Jyske Bank i danske kroner. Han talte løbende i 1995 med A om, hvilke beløb der stod på mellemregningskontoen, og hvilke beløb der var ældst og derfor først burde tilbagebetales. Han blev typisk kontaktet, når H1 havde penge i kassen. Mellemregningskontoen var i danske kroner, og lånene blev tilbagebetalt i danske kroner. Tilbagebetalingerne vedrørte alene lånene på mellemregningskontoen.

PL har forklaret bl.a., at han var ansat ved ToldSkat i 1996, hvor han deltog i undersøgelsen af H1s forhold.

Undersøgelsen var iværksat på baggrund af en henvendelse fra Jyske Bank til Statsadvokaten, idet man havde konstateret nogle pengetransaktioner, som fandtes usædvanlige. Pengetransaktionerne foregik ved, at A kom hen i banken med pengene i plastikposer og mapper. Disse penge var i forskellig valuta, og da der var tale om betydelige beløb, fandt Jyske Bank, at forholdet burde undersøges nærmere.

Der blev på baggrund heraf gennemført en skatte- og momsrevision vedr. årene 1993-1995. Revisionen omfattede dels As personlige skatteforhold, dels H1s skatte- og momsforhold. Skattevæsenet indkrævede i den forbindelse alle selskabets bogføringspapirer, som man herefter var i besiddelse af i ½-1 år. Han stod for revisionen af selskabets skatteforhold, mens en kollega behandlede momsforholdene.

Skattevæsenet modtog alle de bilag, som selskabet mente at være i besiddelse af. Der var i bilagsmaterialet oplysninger om nogle lån fra H2, og skattevæsenet anmodede i den forbindelse H1 om at få bilagene vedrørende disse lån. Selskabet var imidlertid ikke i stand til dette, da nogle af bilagene ikke eksisterede. Skattevæsenet var i besiddelse af lånedokumenterne vedrørende de faste ejendomme i form af pantebreve. Han husker ikke, hvorvidt der var tale om andre dokumenter vedrørende de faste ejendomme. Skattevæsenet var derimod ikke i besiddelse af lånedokumenter vedrørende varelager og lån til driftsmateriel og mellemregningskontoen.

Han gennemgik posteringerne vedrørende lån til køb af driftsmateriel, lån til ejendommene, mellemregningskontoen og varegældskontoen. Gennemgangen foretoges ved at sammenholde de forskellige posteringer, som lå til grund for de enkelte konti. Endvidere kontrollerede skattevæsenet varegældskontoen i forhold til varelageret. For så vidt angår mellemregningskontoen fremgik det, at der var tilgået midler fra H2, men skattevæsenet undersøgte ikke baggrunden for, at midlerne var overført. Man konstaterede alene, at der var pengebevægelser. Skattevæsenet kunne følge indbetalingerne på mellemregningskontoen og kontrollere, at beløbene var indsat på H1s konto. Det var bankkontoen i Jyske Bank, der var i fokus, idet det var her, de betydelige beløb var indkommet.

Der blev ikke konstateret strafbare forhold, og der skete ham bekendt ikke videre strafferetligt. For så vidt angår skattesagen fandt skattevæsenet ikke, at de betydelige pengetransaktioner, som af selskabets regnskab var angivet til at være lån, kunne betragtes som sådanne, da der ikke forelå en tilbagebetalingsforpligtelse. Skattevæsenet udsendte derfor et foreløbigt varsel til H1, og umiddelbart herefter var der en pengestrøm, som gik fra Danmark til Costa Rica ved sædvanlige bankoverførsler. Skattesagen var på det tidspunkt ikke afsluttet.

Kvaliteten af regnskabsførelsen i H1 var meget normal. Der blev ført en kassekladde, som dannede grundlag for selskabets regnskaber. Der var således en direkte sammenhæng mellem bilag og kassekladde, og kassekladde og selskabsregnskab.

Højesterets begrundelse og resultat

Heller ikke efter bevisførelsen for Højesteret er det godtgjort, at der ved overførslerne til H1 af de midler, som denne sag angår, blev stiftet en ubetinget tilbagebetalingsforpligtelse. Højesteret tiltræder derfor, at overførslerne er blevet anset som skattepligtige driftstilskud.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 ApS under konkurs betale 70.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.