|
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsretsdomme
|
|
SKM2015.689.VLR
|
Krav til begrundelse var opfyldt uanset at der ikke var anført en nærmere begrundelse for de subjektive forhold der begrundede anvendelsen af SFL § 27, stk. 1 og ordlyden af bestemmelserne ikke var gengivet. |
|
|
SKM2015.513.VLR
|
Skatteyderen havde gjort gældende, at SKATs afgørelse om ekstraordinær ansættelse af skatteyderens afgiftstilsvar, ikke opfyldte begrundelseskravet og dermed var ugyldig. Skatteyderen gjorde gældende, at de enkelte forhøjelser burde have været begrundet, ligesom der burde have været redegjort for, hvorfor SKAT var af den opfattelse, at selskabet havde handlet groft uagtsomt. I afgørelsen havde SKAT henvist til SFL § 32, stk. 1, nr. 3 og redegjort for indholdet heraf, angivet størrelsen af ændringerne fordelt på de enkelte regnskabsår, og henvist til en 47 siders vedhæftet sagsfremstilling. Af sagsfremstillingen var der nærmere redegjort for de punkter hvori SKAT havde foretaget ændringer i selskabets momsangivelser og der var vedhæftet 3 bilag med detaljerede opgørelser af reguleringerne. Landsretten fandt på den baggrund, at skatteyderen ikke kunne være i tvivl om, at der var tale om en ekstraordinær genoptagelse for så vidt angik den periode der lå mere end 3 år tilbage i tiden, og hvad der var begrundelsen for dette. |
|
|
SKM2013.550.VLR
|
Skatteyder kan efter indholdet af SKATs afgørelse sammenholdt med den vedlagte sagsfremstilling og de vedlagte opgørelser, herunder opgørelsen over private udgifter, ikke antages at have været i tvivl om, at genoptagelsen vedrørende indkomstårene 2000-2002 skyldtes, at der efter SKATs opfattelse var udeholdt indtægter, at SKAT anså dette for i hvert fald groft uagtsomt, ligesom SKAT anså regnskaberne for mangelfulde og dermed anså sig berettiget at ansætte indkomsten skønsmæssigt. Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig. |
|
|
SKM2013.494.VLR
|
I afgørelserne var der givet en udførlig redegørelse såvel for de faktiske omstændigheder, der var lagt til grund, som for de synspunkter, der havde ført til anvendelsen af de retsregler, der var henvist til i afgørelserne. Da SFL § 26, stk. 3, for ansættelser, der ikke beror på et skøn, alene fastslår, at fristerne i bestemmelsens 1. stk. gælder, var en manglende henvisning hertil under alle omstændigheder uden betydning for gyldigheden af afgørelserne.
|
|
|
SKM2012.168.ØLR
|
Den manglende præcisering af hjemlen i SFL § 27 i afgørelserne kan efter de foreliggende oplysninger ikke antages at have haft betydning for afgørelsernes indhold eller appellanternes muligheder for at anfægte afgørelserne. Det tiltrædes derfor, at begrundelsesmanglen har været uden konkret væsentlighed og derfor ikke bevirker afgørelsernes ugyldighed.
|
|
|
SKM2012.12.ØLR
|
Der var sket ekstraordinær genoptagelse, jf. SSL § 35, stk. 4, men uden at skatteforvaltningen havde henvist til lovbestemmelsen eller i øvrigt omtalt eller begrundet, at der var sket ekstraordinær genoptagelse.
Landsretten bemærkede, at den manglende begrundelse under de foreliggende omstændigheder havde været af uvæsentlig betydning og derfor ikke kunne medføre ugyldighed.
|
|
|
SKM2003.248.ØLR
|
En manglende begrundelse vedrørende henvisning til den dagældende SSL § 35 og grundlaget for suspension af ordinær ansættelsesfrist var en så væsentlig mangel, som måtte antages at have haft betydning for skatteyderens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen, at skatteansættelsen var ugyldig.
|
|
|
SKM2014.29.BR
|
Retten fandt, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, og at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i SFL § 27, stk. 1, nr. 5 dermed var opfyldt. Til trods for, at der ikke var henvist til denne bestemmelse i SKATs afgørelse, fandt retten, at SKATs begrundelse i sagsfremstillingen angav de relevante lovbestemmelser og de hovedhensyn, der havde ført til sagens afgørelse. SKATs afgørelse led dermed ikke af begrundelsesmangler.
|
Nu SKM2015.396.VLR - der ikke tager stilling til begrundelsesspørgsmålet. |
|
SKM2010.93.LSR
|
Det fremgår af SFL § 31, stk. 1, at skattemyndighederne ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end tre år efter angivelsesfristens udløb. Da skattecentret den 13. november 2008 sendte forslag til afgørelse er denne tre års frist for varsling af ændring af afgiftstilsvaret vedrørende perioden forud for den 13. november 2005 udløbet.
Skattecentret har derfor ved den påklagede afgørelse ved samme lejlighed truffet afgørelse om, at betingelserne for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret efter SFL § 32 er opfyldt. Dette fremgår imidlertid ikke af skattecentrets afgørelse, som hverken omtaler den ordinære frist eller hjemmelen til og grundlaget for en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret efter SFL § 32.
Landsskatteretten finder på den baggrund, at skattecentrets afgørelse lider af en væsentlig mangel, som må antages at have haft betydning for klagerens vurdering af sin mulighed for at anfægte afgørelsen. Allerede af den grund er den påklagede afgørelse partielt ugyldig for så vidt angår perioden forud for den 13. november 2005.
|
|
|
SKM2007.160.LSR
|
Efter SSL § 35 B, stk. 1, 1. pkt., kan de statslige told- og skattemyndigheder ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Da regionens forslag til afgørelse først afsendtes den 26. april 2005, er denne 3 års frist for varsling af ændring af afgiftstilsvaret vedrørende afgiftsperioden 1. marts 2002 - 31. marts 2002, som vederlaget på 500.000 kr. vedrører, udløbet.
Regionen har således i forbindelse med den påklagede afgørelse ved samme lejlighed truffet afgørelse om, at betingelserne for en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret efter SSL § 35 C, stk. 1, nr. 3, vedrørende påstand 1 er opfyldt. Dette fremgår i relation til påstand 1 ikke af regionens afgørelse, som hverken omtaler den ordinære frist for ansættelsen af afgiftsgrundlaget i SSL § 35 B eller hjemmelen til og grundlaget for den ekstraordinære fastsættelse af afgiftstilsvaret efter SSL § 35 C, stk. 1, nr. 3.
Landsskatteretten finder på denne baggrund, at regionens afgørelse af 4. juli 2005 lider af en væsentlig mangel, som må antages at have haft betydning for selskabets vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen. Allerede af denne grund er den påklagede afgørelse om forhøjelse af selskabets momstilsvar med 100.000 kr. ugyldig.
|
|