Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes skattemæssigt til markedsværdien.

                                                                                     

For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejds­giveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.

 

Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ord­ninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.

 

Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren m.v. for benyttelse af et personalegode, reduceres værdi­ansættel­sen med beløbet.

 

Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens § 16.

 

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger 5.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den beløbsmæssige bagatelgrænse finder ikke anvendelse på de i dette cirkulære omhandlede personalegoder, bortset fra punkt e. Bagatelgrænsen finder endvidere ikke anvendelse på personalegoderne fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri tv- og radiolicens.

 

Arbejdsgivere og lignende, der efter skattekontrol­lovens § 7 A, stk. 3, skal indberette om personale­goder, henvises til skatteministeriets bekendtgørelse om indberetningspligt mv. efter skattekontrolloven.

 

Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 godkendt følgende anvisninger vedrørende perso­nale­goder:

 

a. Normalværdi af kost og logi.

 

For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og syge­huspersonale med fri bolig og kost på ansættelses­stedet ansættes værdien til 29.700 kr. for hele året (2.475 kr. pr. måned).

 

For køkken- og serveringspersonale, private sygeple­jersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 65 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 55 kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 35 kr. pr. dag.

 

For personale ved militæret, der modtager frit kvar­ter, bortset fra de i ligningslovens § 7, nr.16, nævnte, ansættes værdien heraf til 415 kr. pr. måned.

 

Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.

 

b. Fri telefon.

 

Værdien af fri telefon udgør for 2005 3.000 kr. (250 kr. pr. måned), hvis arbejdsgiveren m.v. har betalt telefon­regningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Der skal ikke ske yderligere beskat­ning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rå­dighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, f.eks. biltelefon eller telefon i et sommer­hus.

 

Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, f.eks. ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskat­tes.

         

Den ansatte skal anføre værdien af fri telefon på selvangivelsen, men kan reducere den skattepligtige værdi med husstandens privat afholdte telefonudgifter. Reduktionen kan ikke overstige værdien af den fri telefon.

 

Fri telefon i forbindelse med datakommunikation, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, er skattefri i medfør af ligningsloven § 16, stk. 13.

 

c. Fri helårsbolig.

 

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje, der er fastsat af Lig­ningsrå­det. Satserne fremgår af bilag 1 og 2.

 

Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte og den fastsatte værdi.

 

For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytnings­pligt, gives et nedslag i værdien efter Lignings­rådets satser eller markedslejen.

 

Bopæls- og fraflytningspligt

 

Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflyt­ningspligt, gives der ved beregnin­gen af den skatte­mæssige værdi af boligen et nedslag på 30 pct. i vær­di­en efter Lignings­rådets satser/markedslejen.

 

Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).

 

Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.

 

Fraflytningspligt

 

Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en hel­årsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag i på 10 pct. i værdien efter Lignings­rådets satser/markedslejen.

 

Hvis arbejdsgiveren m.v. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af leje­ren, f.eks. el, varme m.v., skal betalingen herfor be­skat­tes.

 

d. Personalelån.

 

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til ligningslovens 16, stk. 3, alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge der udlånes) i forbindelse med lånet.

 

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem ar­bejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

 

Med udtrykket “gennem arbejdsgivere" menes, at lån kan optages på anden måde end direkte hos arbejdsgiveren, men der skal være tale om, at arbejdsgiveren også hæfter for lånet. Hvis arbejdsgiveren blot formidler lån, og yder et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, som den ansatte skal betale til långiver, er der tale om et tilskud til lønnen, som skal beskattes efter de almindelige regler herom. 

 

Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38. Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapital­indkomst).

 

Hvis den betalte rente er lavere end mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkost­ninger, henholdsvis kan opnås på almindelige markedsvilkår, kan denne lægges til grund, og der skal derfor ikke ske beskatning.

 

e. Særlige køretøjer - beskatning af privat kørsel.

 

Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. lig­ningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne). Det drejer sig om f.eks. lastvogne, kranvogne, værk­stedsvogne og andre specialkøretøjer.

 

Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæs­sigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskat­tes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anven­delsesmuligheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

 

Ansattes private kørsel i de nævnte særlig køretøjer, der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km. om året, beskattes med Lig­ningsrådets kilometertakst for godtgørelse for erhvervs­mæssig kørsel. For 2005 er satsen 3,10 kr. pr. km.

 

 

Ikrafttræden mv.

 

Cirkulæret afløser cirkulære nr. 168 af  25. november 2003 (TSS-cirkulære 2003-35) med virk­ning fra indkomståret 2005.

 

 

 

Ole Kjær

                      

                                                                                /Ebbe Willumsen