I medfør af ligningslovens § 9, stk. 4 - 6, og § 9 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, gælder nedenstående regler og satser for skattefri rejsegodtgørelse fra og med den 1. januar 2005.

1. Betingelser for udbetaling af skattefri godtgørelse for udgifter ved rejse.

1.1. Rejse.

1.1.1. Der kan udbetales skattefri godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor lønmodtageren midlertidigt er ansat direkte på den pågældende arbejdsplads.

1.1.2. Der kan endvidere udbetales skattefri godtgørelse for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

1.2. Tidsbegrænsning for udbetaling af skattefri godtgørelse.

1.2.1. Der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse, når der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted. Ved udbetaling af skattefri godtgørelse for udgifter til kost og småfornødenheder kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder dog ikke, når arbejdsstedet flyttes over en strækning på mindst 8 km. i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse.

1.2.1.1. En ny 12 måneders periode påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte.

Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget:

1.2.1.1.1. Når lønmodtageren skifter til en ny, midlertidig arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads, selvom lønmodtageren arbejder for den samme arbejdsgiver i det samme arbejdsprojekt.

1.2.1.1.2. Når lønmodtageren skifter til et andet arbejdsprojekt for den samme arbejdsgiver.

1.2.1.1.3. Ved arbejdsgiverskifte, selvom lønmodtageren arbejder i det samme arbejdsprojekt som før og på det samme sted.

1.2.1.2. Der påbegyndes en ny 12 måneders-periode ved tilbagevenden til et tidligere, midlertidigt arbejdssted.

1.2.1.2.1. Hvis tilbagevenden til det tidligere, midlertidige arbejdssted ikke var upåregnelig, er det dog en betingelse, at der er forløbet mindst 20 arbejdsdage, siden lønmodtageren sidst arbejdede på det tidligere arbejdssted.

1.3. Situationer, hvor der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse.

Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse:

1.3.1. For rejser under 24 timer.

1.3.2. For rejser uden overnatning.

1.3.3. Til dækning af kostudgifter på rejsen hvis arbejdsgiveren helt eller delvist har dækket disse udgifter som udlæg efter regning.

1.3.3.1. Hvis morgenmad er inkluderet i logiudgifter, der betales af arbejdsgiveren som udlæg efter regning, anses morgenmaden ikke også for dækket som udlæg efter regning, men som fri morgenmad med deraf følgende reduktion af kostsatsen, jf. pkt. 2.1.3.

1.3.4. Til dækning af et rejsedøgns logiudgift, hvis arbejdsgiveren helt eller delvist har dækket denne udgift som udlæg efter regning eller har stillet frit logi til rådighed.

1.3.5. Hvis godtgørelsen udbetales med højere beløb end de i pkt. 2. anførte satser. Hele beløbet anses i så fald for personlig indkomst, og i stedet kan der foretages fradrag i den skattepligtige indkomst, jf. pkt. 3.

Dette gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren ved den endelige rejseopgørelse og -afregning har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

1.3.6. Hvis godtgørelsen modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte rejsegodtgørelse.

2. Maksimale rejsegodtgørelser, standardsatser.

2.1. Kostgodtgørelse.

2.1.1. Lønmodtagere, undtagen turistchauffører.

2.1.1.1. Kostsatsen ved rejse i Danmark eller i udlandet:

Ved rejse med overnatning kan der til dækning af udgifter til kost og småfornødenheder udbetales 408 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

2.1.2. Turistchauffører.

2.1.2.1. Kostsatsen ved rejse i Danmark:

Ved rejse med overnatning kan der til dækning af udgifter til kost og småfornødenheder udbetales 75 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

2.1.2.2. Kostsatsen ved rejse i udlandet:

Ved rejse med overnatning kan der til dækning af udgifter til kost og småfornødenheder udbetales 150 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

2.1.3. Reduktion af kostsatsen ved fri kost.

2.1.3.1. Hvis der stilles fri kost til rådighed for lønmodtageren på rejsen, nedsættes kostgodtgørelsen, jf. pkt. 2.1.1.1., med værdien af den fri kost. De særlige kostsatser for turistchauffører, jf. pkt.. 2.1.2.1. og 2.1.2.2., skal dog ikke nedsættes med værdi af fri kost på rejsen.

Godtgørelsessatsen for udgifter til kost og småfornødenheder, jf. pkt. 2.1.1.1., skal reduceres med henholdsvis 15%, 30% og 30% for fri morgenmad, fri frokost og fri middag.

2.1.3.2. Uanset reduktionen for fri kost kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder på rejsen udbetale et beløb på indtil 25% af kostsatsen, jf. pkt. 2.1.1.1. De 25% af denne sats beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag.

2.1.4. 25%-godtgørelse til småfornødenheder.

2.1.4.1. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens rejseudgifter til kost efter regning, kan arbejdsgiveren uanset pkt. 1.3.3. udbetale et skattefrit beløb til dækning af lønmodtagerens rejseudgifter til småfornødenheder på indtil 25% af kostsatsen i pkt. 2.1.1.1. De 25% af satsen beregnes for den samlede rejse, dvs. også for eventuelt påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag.

2.1.4.2. Der kan ikke udbetales 25%-godtgørelse til turistchauffører.

2.1.5. Lønmodtagere, som ikke kan få skattefri kost- eller 25%-godtgørelse.

2.1.5.1. Der kan ikke udbetales skattefri kost- eller 25%-godtgørelse til følgende lønmodtagere, som er omfattet af eller anvender særlige skatteordninger:

• lønmodtagere, som kan anvende ligningslovens § 33 C (ansatte på skibe omfattet af D.I.S.) eller sømandsfradragsloven,
• lønmodtagere, som modtager ydelser efter ligningslovens § 7, litra r, (ansatte udsendt af den danske stat) eller § 31, stk. 4, (ansatte under uddannelse mv., som er omfattet af andre, tilsvarende regler) og
• lønmodtagere (registrerede erhvervsfiskere), som har valgt at tage fradrag efter ligningslovens § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår.

2.2. Logigodtgørelse.

2.2.1. Lønmodtagere.

2.2.1.1. Logisatsen ved rejse i Danmark eller i udlandet:

Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet kan der til dækning af udgifter til logi udbetales 175 kr. pr. døgn.

2.2.2. Lønmodtagere, som ikke kan modtage skattefri logigodtgørelse.

2.2.2.1. Der kan heller ikke udbetales skattefri logigodtgørelse til de i pkt. 2.1.5.1. nævnte lønmodtagere, som er omfattet af eller anvender særlige skatteordninger.

2.2.2.2. Der kan endvidere ikke udbetales skattefri logigodtgørelse til lønmodtagere med følgende hverv eller arbejdsforhold:

• lønmodtagere, som i deres hverv medvirker til transport af varer eller personer,
• lønmodtagere, som gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer),
• lønmodtagere, som arbejder på luftfartøjer, og
• lønmodtagere, som arbejder i fartøjer og i installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.

3. Fradrag for rejseudgifter.

Lønmodtagere kan foretage fradrag for deres rejseudgifter, jf. pkt. 1.1., enten med standardsatserne i pkt. 2. eller med de dokumenterede, faktiske udgifter.

3.1. Standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter til kost mv. og logi.

3.1.1. Hvis betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, jf. pkt. 1., men udbetaling ikke er sket eller er sket med lavere beløb end de satser, der gælder for den pågældende lønmodtager, jf. pkt. 2.1.1.1., 2.1.2.1., 2.1.2.2. og 2.2.1.1., kan lønmodtageren uden dokumentation for de faktiske udgifter foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for differencen ("differencefradrag").

3.1.1.1. En lønmodtager kan ikke foretage fradrag for sine rejseudgifter med godtgørelsessatserne, i det omfang udgifterne er dækket ved en skattefri godtgørelse, som udlæg efter regning eller ved fri kost og/eller frit logi.

3.1.2. 25%-fradrag.

3.1.2.1. Såfremt arbejdsgiveren har afholdt lønmodtagerens rejseudgifter til kost efter regning, og arbejdsgiveren ikke herudover har udbetalt en 25%-godtgørelse til dækning af rejseudgifter til småfornødenheder, jf. pkt. 2.1.4., eller kun udbetalt en godtgørelse herfor på mindre end 25%, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for sine rejseudgifter til småfornødenheder med 25% af kostsatsen i pkt. 2.1.1.1., eller med differencen op til 25% af denne sats. De 25% af satsen beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag, jf. pkt. 2.1.4.1.

3.1.2.2. Lønmodtagere, som alene har modtaget fri kost på en rejse (og ingen skattefri godtgørelse), kan ligeledes foretage fradrag med 25% af kostsatsen i pkt. 2.1.1.1.

3.1.2.3. Turistchauffører kan ikke foretage 25%-fradrag.

3.1.3. Lønmodtagere, som ikke kan foretage standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter.

3.1.3.1. Følgende lønmodtagere, kan ikke foretage standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter til kost mv., herunder 25%-fradrag, eller til logi:

• de i pkt. 2.1.5.1. nævnte lønmodtagere, som er omfattet af eller anvender særlige skatteordninger, jf. pkt. 2.2.2.1., samt
• værnepligtige og frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid.

3.1.3.2. De lønmodtagere med særlige hverv eller arbejdsforhold, som ikke kan modtage skattefri logigodtgørelse, jf. pkt. 2.2.2.2., kan heller ikke foretage standardfradrag for udokumenterede udgifter til logi.

3.2. Fradrag for dokumenterede rejseudgifter til kost mv. og logi.

3.2.1. Hvis betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, jf. pkt. 1., men udbetaling heraf ikke er sket, kan lønmodtageren - i stedet for fradrag med standardsatserne - foretage fradrag i sin skattepligtige indkomst med de dokumenterede, faktiske rejseudgifter.

3.2.2. Overstiger de faktiske rejseudgifter en udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, kan lønmodtageren foretage fradrag i sin skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de dokumenterede, faktiske udgifter overstiger den modtagne rejsegodtgørelse.

3.2.3. De lønmodtagere, som er omfattet af eller anvender særlige skatteordninger, jf. pkt. 2.1.5.1. og 2.2.2.1., kan ikke foretage fradrag for dokumenterede rejseudgifter efter reglerne i ligningslovens § 9 A, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 10, 1. pkt..

3.3. Generelle betingelser for fradrag for rejseudgifter.

3.3.1. Fradrag efter pkt. 3.1. eller 3.2. kan kun foretages i det omfang, det sammen med andre udgifter, der er forbundet med det indtægtsgivende arbejde, overstiger 5.000 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

3.3.2. Fradrag efter pkt. 3.1. eller 3.2. kan, sammen med andre fradrag, der vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet, ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.

3.3.3. Fradrag for de faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug.

3.3.4. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med logisatsen, eller der er modtaget skattefri logigodtgørelse.

4. Selvstændigt erhvervsdrivende.

4.1. Selvstændigt erhvervsdrivende kan ved rejse, jf. pkt. 1.1., i stedet for fradrag for de dokumenterede, faktiske rejseudgifter vælge at foretage fradrag med de satser, der gælder for godtgørelse til lønmodtagere i de pågældende erhverv, jf. pkt. 2.1.1., 2.1.2. og 2.2.1.

4.2. Selvstændigt erhvervsdrivende er også omfattet af reglerne om reduktion for fri kost på rejsen, jf. pkt. 2.1.3.

5. Medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

5.1. Reglerne i pkt. 1. og 2. kan også anvendes af medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, hvad enten de er ulønnede eller aflønnes med et vederlag, der er A-indkomst.

Reglerne i pkt. 3. kan desuden anvendes af lønnede medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som modtager vederlag, der er A-indkomst.

6. Ikrafttrædelse.

6.1. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2005. Samtidig ophæves cirkulære nr. 148 af 16. december 2003 (TSS-cirkulære 2003-42).

Ole Kjær

/Ebbe Willumsen