Dato for udgivelse
08 mar 2005 12:31
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11. marts 2004
SKM-nummer
SKM2005.108.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, S-3292-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Skatteunddragelse, momsunddragelse, selvangivelse, indtægter, urigtige momsangivelser
Resumé

T.1 var tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af dels skattelovgivningen ved i sin selvangivelse for 1996 at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 121.509 kr., idet T.1 undlod at oplyse om indtægter fra en pizza bar, som T.1 drev sammen med T.2, hvorved det offentlige blev unddraget skatter på i alt 64.135 kr., dels momslovgivningen ved for afgiftsperioden 1. januar - 31. december 1996 som medindehaver af pizza baren at have afgivet urigtige momsangivelser til Toldskat, idet T.1 som anført under skatteforholdet undlod at oplyse om en omsætning på i alt 272.140 kr., hvorved det offentlige blev unddraget afgifter på i alt 68.035 kr. T.2 var tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af dels skattelovgivningen ved i sin selvangivelse for indkomstårene 1996 og 1997 at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med henholdsvis 102.801 kr. for 1996 og med 230.835 kr. for 1997, idet T.2 undlod at oplyse om indtægterne fra en pizza bar, som T.2 drev sammen med T.1 og A.A., hvorved det offentlige blev unddraget skatter på i alt 162.834 kr., dels overtrædelse af arbejdsmarkedsfondsloven ved for indkomstårene 1996 og 1997 at have afgivet urigtige oplysninger om afgiftsgrundlaget, idet T.2 angav sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 333.636 kr., idet T.2 som anført i skatteforholdet undlod at oplyse om yderligere indtægter fra pizza baren, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 25.663 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T.2 var endelig tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af momsloven ved som medindehaver af pizza baren at have afgivet urigtige momsangivelser til Toldskat, idet T.2 for afgiftsperioden 1. januar 1996 - 31. december 1997 undlod at oplyse om en meromsætning på i alt 767.561 kr., hvorved det offentlige blev unddraget afgifter på i alt ikke under 191.590 kr. Ved ankesagens behandling fandt landsretten vedrørende T.1, at det efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at revisoren under forhandlingerne med skattemyndighederne også repræsenterede T.1, og at der ikke var grundlag for at antage, at virksomhedens produktionsforhold var anderledes under kontrolbesøget i 1998 end under T.1's ejerperiode i 1996. Landsretten tiltrådte herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt havde anført, at de tiltalte var fundet skyldig som sket. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter T.1 blev straffet med en bøde på 50.000 kr. og T.2 en bøde på 158.500 kr.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 2
Arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 1, 1. pkt.
Momsloven § 81, stk. 1, nr. 1

Vestre Landsrets dom af 11. marts 2004, 11. afdeling, S-3292-03

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T.1
(advokat Kenneth Pilemann)

og

T.2
(advokat Tom Uldall).

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Stig Glent-Madsen og Else Præstegaard (kst.)

----------

Herning byrets dom af 3. november 2003, 2. afdeling, SS 20.129/03.

Anklageskrift vedrørende T.1 er modtaget den 22. januar 2003.

Anklageskrift vedrørende T.2 er modtaget den 23. januar 2003.

T.1 tiltalt for overtrædelse af

1.

skattekontrollovens § 13, stk. 2,

ved af grov uagtsomhed i sin selvangivelse for 1996 at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 121.509 kr., idet tiltalte undlod at oplyse om indtægter fra virksomheden "N.N. Pizza Bar", som tiltalte drev sammen med T.2 hvorved det offentlige blev unddraget skatter på i alt 64.135 kr.

2.

momslovens § 81, stk. 1, pkt. 1,

ved for afgiftsperioden 1. januar 1996 - 31. december 1996 som medindehaver af "N.N. Pizza Bar", af grov uagtsomhed at have afgivet urigtige momsangivelser til ToldSkat, idet tiltalte som anført under forhold 1 undlod at oplyse om en omsætning på i alt 272.140 kr., hvorved det offentlige blev unddraget afgifter på i alt 68.035 kr.

T.2 er tiltalt for overtrædelse af

1.

skattekontrollovens § 13, stk. 2,

ved af grov uagtsomhed i sine selvangivelser for indkomstårene 1996 og 1997 at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 767.561 kr., idet tiltalte i forening med henholdsvis T.1 og A.A., som neden for anført, undlod at oplyse om indtægter fra virksomheden "N.N. Pizza Bar"

a.

indkomståret 1996

102.801 kr.

b.

indkomståret 1997

230.835 kr.

hvorved det offentlige blev unddraget skatter på i alt 162.834 kr.

2.

lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 1, pkt. 1,

ved af grov uagtsomhed for indkomstårene 1996 og 1997 at have afgivet urigtige oplysninger om afgiftsgrundlaget, idet tiltalte angav sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 333.636 kr., idet tiltalte som anført i forhold 1 undlod at oplyse om yderligere indtægter fra virksomheden "N.N. Pizza Bar", hvorved det offentlige blev unddraget i alt 25.663 kr. i arbejdsmarkedsbidrag

3.

momslovens § 81, stk. 1, 1. pkt.,

ved som medindehaver af "N.N. Pizza Bar", af grov uagtsomhed at have afgivet urigtige momsangivelser til ToldSkat, idet tiltalte som anført under forhold 1 undlod at oplyse om en meromsætning på i alt 767.561 kr., hvorved det offentlige blev unddraget afgifter på i alt ikke under 191.590,25 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte og vidneforklaring af V.1

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger

Indledningsvist bemærkes, at regnskabsgrundlaget i de tiltaltes virksomhed har været utilstrækkeligt, hvilket de tiltalte heller ikke har bestridt. Når de tiltaltes regnskabsgrundlag herefter ikke kan anvendes ved vurderingen af omsætningen i de tiltaltes virksomhed, må der af ToldSkat kunne anvendes et kvalificeret skøn. For at dette skøn også kan anvendes ved den straffe retlige vurdering af, om der er sket strafbare overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen, må der stilles strenge krav til kvaliteten af dette skøn, da kravet til anklagemyndighedens beviser er strengere end ved fastsættelse af skatter og afgifter.

Vidnet skatterevisor V.1 har forklaret, at han under kontrolbesøget kunne tale dansk med T.2 og medindehaveren A.A.. De til talte har under de senere forhandlinger mellem dem, deres rådgiver, Tax Revision og ToldSkat heller ikke fundet anledning til at medbringe tolkeassisance. Der er herefter ikke grund til at tilsidesætte vidnets forklaring om, at han ved en forsvarlig kommunikation med tiltalte T.2 og medindehaveren A.A. fik de relevante oplysninger om produktionen i virksomheden.

Da vidnet lavede de første beregninger over omsætningen i virksomheden, anvendte han indkøbet af mel til virksomheden som basis. Dette grundlag findes som udgangspunkt forsvarligt, da der ikke er oplysninger om, at de tiltalte har anvendt mel til andet end produktionen i virksomheden.

De skønsmæssigt, fastsatte svindprocenter, vidnet V.1 anvendte, blev fastsat dels med udgangspunkt i oplysninger fra leverandører, dels fra erfaringer i andre tilsvarende sager og dels i de oplysninger, der blev givet af de tiltalte under kontrolbesøget. Dette udgangspunkt findes forsvarligt, medmindre der senere fremkommer nye konkrete oplysninger, der gør det betænkeligt at anvende sådanne delvist standardiserede svindprocenter.

De tiltalte havde med bistand af deres rådgiver Tax Revision en forhandling med vidnet V.1. Resultatet af denne forhandling blev, at vidnet lavede en ny beregning af omsætningen, hvor han for så vidt angår omsætningen af pizzaer m.v. ikke længere anvendte indkøbet af mel, men i stedet indkøbet af papkasser og paptallerkener som grundlag. Denne beregning medførte, at svindet af mel herefter oversteg 30 % af indkøbet. Denne svindprocent på mel forekommer helt urealistisk, hvorfor den ny beregning af omsætningen på disse varer ikke er så usikker til skade for de tiltalte, så denne beregningsmetode ikke kan lægges til grund ved en strafferetlig vurdering.

Tiltalte T.2 har bestridt vidnets vurdering af mængden af det mel, der blev brugt til en almindelig pizza. Efter vidnets forklaring fremkom vurderingsgrundlaget dels af de oplysninger om opskriften, der blev givet under kontrolbesøget, dels ved vejning af dejklumperne i forretningen, og dels fra de oplysninger, der er fremkommet under andre tilsvarende sager. Henset til vidnets oplysninger sammenholdt med svindprocenten på mel findes tiltaltes indsigelser om melmængden i de almindelige pizzaer at være uden betydning for sagen.

De tiltalte har bestridt, at svindet på papkasser kun var 5 % og har i stedet anført, at der var et svind på 20-25 %. Det fremgår af sagen, at der er købt papkasser i mindre partier. Der har derfor ikke været en enkeltstående begivenhed, hvorved en stor mængde papkasser er ødelagt. Det findes helt usandsynligt, at der i daglige drift skulle være et svind i denne størrelsesorden. Det findes derfor forsvarligt også ved en strafferetlig vurdering at lægge en svindprocent på 5 % til grund, så heller ikke denne indsigelse fra de tiltalte kan medføre en tilsidesættelse af vidnets beregning af omsætningen.

De tiltalte har gjort gældende, at der var opstartproblemer med virksomheden, hvorfor det ikke var muligt at opnå så stor en omsætning på indkøbet, som vidnets beregninger har vist. Retten finder, at der ved fastsættelsen af svindprocenterne - herunder især svindprocenten på mel - er taget højde for de tiltaltes vanskeligheder under opstarten, så der heller ikke med denne indsigelse er skabt en så konkret usikkerhed over den beregnede omsætning, så den ikke kan lægges til grund.

De tiltalte og deres rådgiver har under forhandlingerne i øvrigt ikke bestridt beregningsmetoderne og de skøn, der ligger til grund for beregningerne. Der er ikke under domsforhandlingerne i øvrigt fremkommet så konkrete indsigelser, så resultatet af de nævnte forhandlinger ikke kan anvendes.

Retten finder herefter, at anklagemyndigheden med den sikkerhed, der kræves under en straffesag, har ført et tilstrækkeligt sikkert bevis for, at de tiltalte har undladt at oplyse om indtægter og momspligtig omsætning som beskrevet i anklageskrifterne.

Det findes ganske ubetænkeligt at betegne udeholdelse af omsætning og indtjening i denne størrelsesorden som groft uagtsomt, hvorfor de tiltalte findes skyldige efter anklageskrifterne.

De bødepåstande, der er nedlagt under sagen, overstiger ikke den praksis, der er for tilsvarende sager.

Straffen til T.2 fastsættes til en bøde på 158.500 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. stk. 2, lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 1, pkt. 1, og momslovens § 81, stk. 1, pkt. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 40 dage.

Straffen til T.1 fastsættes til en bøde på 50.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. stk. 2, og momslovens § 81, stk. 1, pkt. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 20 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T.2 skal betale en bøde på 158.500 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

Tiltalte T.1 skal betale en bøde på 50.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog således at de kun skal betale hooraret til deres egen beskikkede forsvarer.

----------

Vestre Landsrets dom af 11. marts 2004, 11. afdeling, S-3292-03

Retten i Herning, 2. afdeling, har den 3. november 2003 afsagt dom i 1. instans SS20.129/03.

De tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen for T.2, således at forhold 1 formuleres således:

"skattekontrollovens § 13, stk. 2, ved af grov uagtsomhed i sine selvangivelser for indkomstårene 1996 og 1997 at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med henholdsvis 102.801 kr. for 1996 og med 230.835 kr. for 1997, idet tiltalte undlod at oplyse om indtægterne for virksomheden "N.N. Pizza Bar", som tiltalte drev sammen med T.1 og A.A., hvorved det offentlige blev unddraget skatter på i alt 162.834 kr."

Overfor tiltalte T.2 er tiltalen endvidere berigtiget i forhold 3 således, at der efter "momslovens § 81, stk. 1, 1. pkt. ved" indsættes "for afgiftsperioden 1. januar 1996 til 31. december1997". Endvidere udgår "som anført under forhold 1".

Forklaringer

De tiltalte og vidnet skatterevisor V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Endvidere har V.2 afgivet vidneforklaring.

Tiltalte T.1 har supplerende forklaret, at han ikke var klar over, at der den 14. september 1999 blev afholdt møde mellem Tax Revision og ToldSkat. Han tror, at han startede med at sælge pizzaer fra forretningen i januar 1996. Svindet var større i starten, hvor de ikke var erfarne bl.a. derfor lavede de større pizzaer. Det første år, hvor de producerede pizzaer, var svindet ret stort, bl.a. fordi de måtte smide usolgte pizzaer og slices væk. De burde have skrevet op, hvor meget de smed væk. Når man laver en stor dej, bruger man ½ kg mel for at dejen ikke skal klistre fast på bordet. De havde ikke en svindprocent for mel på ca. 30.%.

Tiltalte T.2 har supplerende forklaret, at han blev medindehaver af pizzeriaet den 1. februar 1996. Han var til stede, da der var kontrolbesøg, men han havde svært ved at forstå, hvad der blev sagt, da hans danske var mangelfuldt. Han forklarede ikke selv noget til skattefolkene, men hans unge medhjælper forklarede noget, og det er muligt, at han selv har nikket eller rystet på hovedet. Der var mange, der ikke kunne spise hele pizzaen eller slicen, og derfor fik de en kasse til at tage resterne hjem. De gav ca. 25 kasser væk, da de syntes, de ville give en god reklame. De havde kun paptallerkner og papkasser. De solgte ikke meget grillmad, men hertil havde de nogle kasser med tre rum i. Der var en spildprocent på mel på ca. 30% Han syntes alligevel, der var tale om en rimelig god forretning.

V.1 har vedrørende kontrolbesøget supplerende forklaret, at alle oplysninger om melforbrug, produktionsform mv. er givet af indehaverne under kontrolbesøget den 19. december 1998. Fordelingen af eksempelvis salg af pizzaer og salg af slices er oplyst af indehaverne, og der blev givet oplysninger om vagtlister mv. De modtog ikke en skriftlig opskrift, men fik alene mundtlige oplysninger. Testning på Steins Laboratorium viser, at man normalt bruger 34-37-% væske til en dejklump. De foretog kontrolvejninger efter at have fået relevante oplysninger, og de kunne bl.a. konstatere, at der blev anvendt ca. 140 g mel til en pizza. Grundlaget for at foretage kontrolbesøget var, at bruttoavancen i virksomheden var meget lav i forhold til andre lignende virksomheder. De øvrige undersøgte virksomheder havde normalt et dækningsbidrag på ca. 60%. Horesta har i en tilsvarende sag i Østre Landsret udtalt, at dækningsbidraget i den pågældende type virksomhed er 60-65%. Han er ikke bekendt med officielle beregninger af dækningsbidragsprocenter for en nystartet virksomhed. Kassedifferencen blev større i løbet af aftenen, hvilket indikerede, at der var udeholdt omsætning. Svindet er individuelt for den enkelte virksomhed, men da der ikke er ført svindlister, må det baseres på et skøn.

V.1 har vedrørende skattemyndighedernes første agterskrivelse supplerende forklaret, at de svindprocenter, der er anvendt ved beregningerne for anvendt vareforbrug, er generelle - bl.a. fastsat efter forhandling med grossister. Inden myndighederne startede pizzasagerne, havde man indledende møder med grossisterne for at få fastlagt nogle generelle svindprocenter. De salgspriser, der er lagt til grund i beregningerne, er taget fra menukortet - og der er med udgangspunkt i den laveste pris. De har ikke foretaget specielle undersøgelser med henblik på at fastlægge vareforbruget i forbindelse med opstarten af et pizzeria. Skattemyndighederne har udeladt en del af omsætningen - da en række oplysninger har været vanskelige at kontrollere og efterprøve, hvilket bør komme skatteyderne til gode. Under kontrolbesøget blev det oplyst, at der dagligt ville blive anvendt 2 kg. mel til bordet, og at der blev produceret henholdsvis 6 slices og 7 pizzaer for hver dejklump. Han har ikke haft direkte kontakt til T.1, men denne tiltalte var repræsenteret af Tax Revision. Der var i relation til omsætningen tale om et mellemstort pizzeria. De har foretaget en beregning af ejernes privatforbrug, men de har ikke anvendt det i forbindelsen med sagen. Privatforbrugsberegningen kan være vanskelig at anvende bl.a. på grund af eventuel anvendelse af "sort" arbejdskraft.

V.1 har vedrørende forhandlingerne med Tax Revision supplerende forklaret, at han bl.a. holdt møde med deltagelse af V.2. Mødet tog formentlig 3 timer, og der var efterfølgende korrespondance. Man gav Tax Revision medhold i alle forhold, bortset fra argumentationen om større svind ved opstart. På mødet havde Tax Revision ikke indvendinger mod de angivne svindprocenter. På mødet blev det bl.a. oplyst, at 50% af pitabrød blev solgt i papir og ikke som først oplyst i kasser eller på paptallerkner. På mødet blev man endvidere enige om, at svindprocenten for kasser og paptallerkner skulle være 5% - ligesom man blev enige om de øvrige forudsætninger. Tax Revision havde tillige en beregning for lavere salgspriser for pizzaer, og det accepterede skattemyndighederne.

Efter det grundlag, der blev opnået enighed om, ville der være et svind af mel på 30% - denne høje svindprocent omhandler 2/3 af hele omsætningen. Accepten af svindet er bl.a. begrundet i, at virksomheden som oplyst havde problemer i opstartsfasen. Den øvrige mad, der blev solgt fra virksomheden, er solgt fra bakker - ligesom der er solgt menuer i trerums kasser. Efter mødet telefaxede han skattemyndighedernes opgørelse, og Tax Revision meddelte efterfølgende, at man var enig heri. Tax Revision havde lejlighed til at udtale sig inden, der blev truffet en afgørelse.

V.2 har forklaret, at han har fungeret som skatterådgiver for virksomheden N.N. Pizza Bar. Han fik en henvendelse midt juni 1999 vedrørende sagen, og han havde efterfølgende møde med de to tiltalte. Skattemyndighederne tilsidesatte regnskabsgrundlaget, hvilket var i orden. Derefter udøvede skattemyndighederne et kvalificeret skøn, men der var en række manglende sammenhæng i myndighedernes beregninger bl.a. var der et misforhold mellem den mængde, der skulle være produceret i forhold til forbrugt emballage. Yderligere kunne man - under hensyntagen til at der var tale om relativt uerfarne pizzabagere - drøfte svindprocenterne. T.2s danske sprog var ikke særlig godt. I den efterfølgende skrivelse til myndighederne anførte vidnet, at svindet på papkasser var ikke under 5% - bl.a. under hensyn til at der var tale om uerfarne folk, hvilket også ville give sig udslag i en lavere bruttoavance. Han deltog den 14. september 1999 i et møde med skattemyndighederne sammen med T.2, hvor svind og opgørelsesmetoder blev drøftet. Mødet blev sluttet med, at V.1 ville se nærmere på sagen. Den 16. september 1999 modtog han myndighedernes beregning af omsætningen. Det fremgik af beregningen, at myndighederne nu reviderede deres opfattelse på en række afgørende punkter. Han drøftede skrivelsen med klienterne, og han meddelte V.1, at han ikke umiddelbart havde kommentarer til hovedlinierne i det materiale, han havde modtaget. Det beregnede svind for papkasserne på 5% stammer sandsynligvis fra vidnets egen skrivelse, men de har ikke konkret drøftet procentsatsen. Der var nedslag for studierabat, men det er ikke ham, der har beregnet rabatten - det er myndighederne, der har foretaget et skøn. Efter hans opfattelse er de beregnede rabatter lavt fastsat. Da han i december 1999 - efter afgørelsen var truffet - havde et møde med klienterne, sagde han, at han anbefalede, at afgørelsen blev appelleret. Han har tidligere haft 12 - 14 sager for pizzeriaer. Han har kun i et enkelt tilfælde kendt til en sag, hvor der var 25% svind i emballagen, men her var tale om nogle konkrete omstændigheder.

Landsrettens begrundelse og resultat

For så vidt angår tiltalte T.1 bemærkes, at det efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at Tax Revision under forhandlingerne med skattemyndigheden også repræsenterede denne tiltalte, og der er ikke grundlag for at antage, at virksomhedens produktionsforhold var anderledes under kontrolbesøget i 1998 end under denne tiltaltes ejerperiode i 1996.

Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det, at de tiltalte er fundet skyldige som sket.

Bødestraffene er passende udmålt.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at de hver betaler for deres egen forsvarer.