åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A.5.9.2.2 Definition: Fast ejendom - Regler og praksis fra 2017" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold 

Dette afsnit handler om definitionen af fast ejendom. Hvad anses som fast ejendom og hvilke objekter anses for at være en del af en fast ejendom.

Afsnittet indeholder:

  • Baggrund
  • Regel

1) En specifik del af jorden

2) Ejerskab eller besiddelse

1) En bygning eller et bygningsværk, også eventuelt ufuldstændigt

2) Fastgjort til eller i jorden, og som ikke let kan demonteres eller flyttes

  • Ethvert element, der er installeret og som udgør en integrerende del af en bygning mv. (D.A.5.9.2.2.3)
  • Ethvert element, der er installeret og som ikke kan flyttes uden at bygningen ødelægges mv. (D.A.5.9.2.2.4)

1) Permanent installeret

2) Ødelægges eller ændres

Baggrund

Fælles EU-definition fra 2017

Ved momsforordningens artikel 13b er der med virkning fra 2017 indført en fælles definition af "fast ejendom". Artikel 13b er indsat i momsforordningen ved artikel 1, nr. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1042/2013.

Definitionen af "fast ejendom" i artikel 13b gælder for hele momssystemdirektivet.

Momssystemdirektivets artikel 47 bestemmer, at leveringsstedet for ydelser i forbindelse med fast ejendom, er det sted, hvor den faste ejendom er beliggende. Se afsnit D.A.6.2.7.1.3.2, om ydelser i forbindelse med fast ejendom.

Regel

Det er i de fleste situationer ret let at afgøre, om et gode eller aktiv har karakter af fast ejendom, men i visse særlige tilfælde kan der opstå tvivl.

I forbindelse med implementeringen af momssystemdirektivets artikel 47 i de enkelte medlemsstater, har Rådet i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1042/2013, artikel 1, stk. 2, litra a), gældende fra 1. januar 2017, i artikel 13b fastlagt en fælles definition af begrebet "fast ejendom".

Herefter anses følgende for at være "fast ejendom":

a) Enhver specifik del af jorden, på eller under jordoverfladen, som kan ejes eller besiddes (D.A.5.9.2.2.1)

b) Enhver bygning eller ethvert bygningsværk, der er fastgjort til eller i jorden, over eller under havoverfladen, og som ikke let kan demonteres eller flyttes (D.A.5.9.2.2.2)

c) Ethvert element, der er installeret og som udgør en integrerende del af en bygning eller et bygningsværk, uden hvilket den pågældende bygning eller det pågældende bygningsværk er ufuldstændig(t), f.eks. døre, vinduer, tage, trapper og elevatorer (D.A.5.9.2.2.3)

d) Ethvert element, udstyr eller maskine, der permanent er installeret i en bygning eller et bygningsværk, og som ikke kan flyttes uden at bygningen eller bygningsværket ødelægges eller ændres (D.A.5.9.2.2.4)

Se gennemgangen af de enkelte punkter nedenfor.