SKAT er anmodet om Bindende svar på spørgsmålet:

På grundlag af nedenstående oplysninger anmodes om svar på, om SKAT er enig i, at den af H1-1s indrettede firmabil, som stilles til rådighed for A ([...]) til brug for erhvervsmæssig kørsel, skattemæssigt kan anses for værende en specialindrettet varebil?

SKAT har svaret:

Nej

Landsskatteretten stadfæster svaret.

Faktiske oplysninger
Klageren er ansat som direktør i H1-1 A/S (selskabet). Selskabet har i 2015 haft 83 ansatte og en omsætning i 2014 på ca. 99 mio. kr.  Selskabet ejes af H1 A/S, som ejes af [...]. (se hjemmesiden for selskabet: [...]).

Klageren har en firmabil af mærket Jaguar XF van til rådighed til erhvervsmæssig kørsel.

Repræsentanten har overfor SKAT oplyst følgende om de faktiske forhold:

H1-1 er en virksomhed hvis hovedaktivitet består i industriel produktion af maskiner og maskindele samt salg af industrielle serviceydelser. Selskabets aktiviteter foregår med udgangspunkt i selskabets lokaliteter i By Y1, By Y2, By Y3 og By Y4. Selskabet havde i 2013 en bruttofortjeneste på 44 mio. kr. mod 48 mio. kr. i 2012.

A er ansat som arbejdende direktør med ansvaret for alle 4 afdelinger. A bor i By Y1. A's administrative arbejde foregår ofte om aftenen på bopælen.

H1-1's aktiviteter er fordelt på nedenstående 4 afdelinger.

H1-1 - aktivitet i By Y1
Som angivet foregår H1-1's aktivitet ude på de forskellige lokaliteter, hvor afdelingen i By Y1 udfører alle former for ventilationsarbejder. Det vil sige fra skitseoplæg, fortsættelse med projektering, montage og afslutning med serviceydelser. Aktiviteten i By Y1 foregår fra eget værksted, hvor der blandt andet fremstilles specielle overgangsstykker og sugetragter til de enkelte specifikke opgaver.

H1-1 - aktivitet i By Y2
I By Y2 er der ligeledes eget værksted — [...] - hvor der udføres konstruktions og reparationsopgaver i jern, rustfri stål og aluminium. Værkstedet udfører eksempelvis klipning, flammeskæring, bukning, valsning og svejsearbejde. Der udføres tillige montageopgaver, store som små inden for montering af stålkonstruktioner til flytning og opdeling af maskiner. H1-1 udfører også reparationsarbejder på skibe, der enten ligger ved kaj, eller ombord på skibe, som sejler på havet.

H1-1 - aktivitet i By Y3
På værkstedet i By Y3 udføres alle former for konstruktions- og reparationsopgaver i rust- trit stål, sort stål og aluminium. Der tilbydes også vedligeholdelsesydelser af industri- og fabriks- anlæg. H1-1 deltager i produktudvikling, herunder udvikling af specialmaskiner. Ved fremstilling af prototypemaskiner er det vigtigt at være tæt på kunden for at undgå misforståelser. H1-1 deltager således i optimering af eksisterende produktionsudstyr samt helt nye anlæg til nyudvikling af produkter. Værkstedet råder over mange alsidige CNC-styrede maskiner, som blandt andet styres af robotter. Virksomhedens kunder er mange og forskellige typer virksomheder, der har behov for CNC bearbejdede emner i stål, rustfri stål, metaller eller plast.

H1-1 - aktivitet i By Y4
I By Y4 udføres der alle former for smede- og maskinopgaver så som konstruktions- og reparationsopgaver, design og udvikling af prototypemaskiner. Der arbejdes i rustfrit stål, sort stål, aluminium, kobber, messing, træ og plast.

H1-1 løser opgaver for virksomheder, offentlige institutioner, rådgivende ingeniører samt hoved entreprenører i hele landet. H1-1 arbejder eksempelvis for den [...] og den [...]. Endvidere deltager H1-1 i både små og store byggeprojekter som eksempelvis [...] og [...].

As funktion er som direktør blandt andet at være bindeleddet mellem de 4 afdelinger. A er uddannet maskinmester, har taget installatøreksamen samt opnået en EDB-erfaring i forhold til virksomhedens produktion. Udviklingen inden for blandt andet brugen af CNC-styrede maskiner er i høj grad afhængig af As viden om EDB. Installatøreksamen anvender A dagligt i forbindelse med strømforsyning til henholdsvis virksomhedens maskinpark samt til akutte problemer, der opstår ude på den enkelte projektplads, hvor arbejdet udføres. A deltager ligeledes i tilbudsgivning samt den løbende kontrolstyring af de enkelte større projekter.

As arbejdsopgaver er blandt andet og ikke udtømmende,

• at afgive tilbud på projekter
• at opmåle på pladserne
• at deltage i kontrolstyring af projekterne
• at deltage aktivt i tilbudsoverdragelser
• at sikre, at love, sikkerhedskrav og arbejdsmiljø overholdes på de 4 lokaliteter samt ude på pladserne, hvor arbejdet udføres
• at tilse de igangværende projekter på henholdsvis de 4 lokaliteter som ude på pladserne, hvor arbejdet udføres
• at fungere som vejleder og rådgive de ansatte, dels på de 4 lokaliteter og dels ude på pladserne, hvor arbejdet udføres
• at forhandle med og styre de større projekter
• at løse akutte behov for EDB rådgivning på de 4 lokaliteter
• at løse akutte behov i forbindelse med problemer med strømforsyning dels på de 4 lokaliteter og dels ude på de pladser, hvor arbejdet udføres
• at forestå/deltage i afholdelse af projektmøder ude på de enkelte pladser, hvor arbejdet udføres
• at være kontaktpersonen til leverandørerne på de forskellige større projekter
• at medbringe det nødvendige værktøj til løsning af opgaver på henholdsvis de 4 lokaliteter samt ude på de enkelte pladser, hvor opgaverne er
• at transportere materialer/prøver mellem de enkelte lokaliteter og
• at transportere materialer/prøver ud til de enkelte projektpladser

As arbejde foregår i marken. Det vil sige dels ude i de enkelte afdelinger alt efter behov samt med besøg på de skiftende projektpladser ude hos kunderne.

I forbindelse med dette arbejde får A stillet varebil til rådighed til brug for den erhvervsmæssige kørsel.

A har tidligere haft firmabil (varebil) til rådighed, som udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt, og hvor A har ført kørebog som dokumentation for den erhvervsmæssige kørsel. Med erfaringen for tidligere firmabiler og brugen heraf, har H1-1 fundet det hensigtsmæssigt at købe en ny varebil og indrette den efter de faktiske erhvervsmæssige behov, jf. nedenfor.

Varebilen, der stilles til rådighed, er af typen Jaguar XF Van på gule plader, jf. bilag 1 og 2.
Momsen er afløftet, da varebilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Varebilen er efter erfaring fra tidlige varebiler indrettet specielt i forhold til det daglige arbejdsmæssige behov.

Der er som sagt tale om en gulpladebil med adskillelse mellem førersædet og værkstedsrummet. Varebilen er indrettet med 2 fastmonterede skuffemoduler, jf. bilag 3-5. Indretningen gør det muligt for A at medbringe relevante materialer, dokumenter, værktøj af forskellig art, måleudstyr, skiftetøj mv. til brug for det arbejde, som dagligt skal udføres ude på de enkelte projektpladser samt ude på de 4 lokaliteter. Det som opbevares i skuffemodulerne er typisk værktøj og reservedele som mere eller mindre ligger fast i varebilen, da det er materiel, som A dagligt har behov for til at løse både planlagte opgaver og akut opståede opgaver. Indretningen fremgår af bilagene 6-10.

Bag førersædet under gulvet i varerummet er indrettet et opbevaringsrum, som er muligt at aflåse. Rummet anvendes til opbevaring af dyrt og særligt følsomt udstyr, som medbringes til løsning af dagens opgaver. Her kan være tale om computer, måleudstyr, kontrakter og kamera. Rummet fremgår af bilag 11.

Udover indretningen med de fastmonterede skuffemoduler medbringes dagligt tillige værktøj, måleudstyr mv., som grundet størrelsen ikke kan være i skuffemodulerne, men som der er behov for at transportere i forhold til dagens specifikke arbejdsopgaver. Det kan blandt andet være opmålinger på pladser i forbindelse med tilbudsgivning. Dette værktøj er placeret løst i varebilens øvrige varerum og gør det muligt for A hurtigt at udskifte dele af værktøjet/udstyret i forhold til de enkelte opgaver/projekter.

Varerummet bag ved skuffemodulerne er ved indretning af varebilen bibeholdt som et samlet rum, da der dagligt er behov for at transportere ting, som ikke kan være i skuffemodulerne. I forbindelse med indretningen er der lagt en ekstra bund i det “frie" varerum, således at dette jævnligt kan udskiftes, når lugtgener og snavs bliver for voldsomme. Varerummet anvendes dels til større værktøjer mv., som beskrevet ovenfor, og dels til at transportere materielprøver ud til de enkelte projektpladser og mellem de 4 værkstedslokaliteter. Det materiel der transporteres kan være alt fra mindre stålkonstruktioner, materialer fra leverandører til eksempelsvis påhængsmotorer. De dage A skal besigtige arbejdsopgaver på havet, er det nødvendigt at transportere påhængsmotor til gummibåd. Der er tale om transport af materialer, som klart giver lugtgener af metal, olie samt kemikalier, og som medfører spild af eksempelvis olier. Eksempler på anvendelsen af varerummet til transport af materiel, specialværktøj mv. fremgår af vedlagte bilag 12-17.

Udover at indretningen er funktionel i forhold til den erhvervsmæssige aktivitet, som A dagligt udfører, har de lukkede skuffemoduler også en præventiv virkning i forhold til indbrud, da dyrt værktøj og materiel ved øjesyn kan virke tiltrækkende set ude fra.

Skuffemodulerne er af sikkerhedsmæssige årsager fastmonteret til bunden af varebilen, således at det ikke flyver rundt i varebilen, hvis der skulle ske et uheld eller der skal bremses hårdt op.

Sikkerhedsmæssigt er det ikke forsvarligt at have nogle siddende på sædet ved siden af føreren, idet der i den side af varebilen ikke er adskillelse mellem førerkabinen og værkstedsrummet, og ved uheld vil der således være værktøj eller lignende, som kan slynges frem i førerkabinen. En medpassager vil i en sådan situation være særlig udsat, når der ikke mellem passagersædet og værkstedsrummet er fysisk adskillelse, som der er mellem førersædet og værkstedsrummet.

Projektpladserne, som A kører til, medfører, at varebilerne meget hurtigt bliver beskidt og støvet afhængigt af vejret. Der medbringes blandt andet skiftesko/gummistøvler og regnjakke på grund af det “beskidte" arbejde og vejrforholdet. På de større projektpladser foregår kørslen oftest på ikke asfalterede veje etablerede byggepladsveje.

Når A dagligt medtager varebilen til sin bopæl efter arbejdstidsophør, vil det for H1-1 medføre en tidsmæssig og økonomisk besparelse. Dette skyldes, at A ved udkald og hasteopgaver kan kø re direkte fra bopælen ud til den enkelte lokalitet og/eller projektplads, uden at skulle runde virksomhedens adresse i By Y3.
Et kørselsmønster vil typisk være, at A kører efter de faktiske forhold og behov. Arbejdsdagene ligner ikke hinanden, ligesom det kan være svært at planlægge næste dags arbejde, da der ofte opstår akutte behov for at ændre den planlagte dag, fordi der eksempelvis opstår problemer uden på den enkelte projektplads eller på et af de 4 værksteder. Eksempelvis kan der køres fra bopælen ud til en eller flere midlertidige projektpladser i forbindelse med tilbudsgivning, opmåling, kontrol mv., eventuelt derfra videre til en af de 4 lokaliteter enten som planlagt for at transportere materiel/prøver eller efter behov opstået i løbet af dagen, derfra videre til en projektplads, hvorfra der ved arbejdstidsophør køres tilbage til bopælen.

I forbindelse med at varebilen stilles til rådighed for den erhvervsmæssige kørsel, har A under- skrevet en aftale (frasigelseserklæring) med H1-1, hvoraf det fremgår, at A alene må anvende va- rebilerne til erhvervsmæssig kørsel, ligesom det heraf følger, hvad der er erhvervsmæssig kørsel.
Kørslen mellem bopæl og de skiftende arbejdssteder og mellem bopælen og H1-1 anses for fri befordring, da kørslen finder sted i en specialindrettet værkstedsvogn. Der skal således ikke ske beskatning af denne kørsel, da det forudsættes, at de pågældende ikke tager befordringsfradrag for strækningen Dette følger af ligningslovens § 9 C.

A ejer privat en passende bil

SKATs afgørelse
SKAT har svaret NEJ til, at bilen er specialindrettet.

Som begrundelse har SKAT anført:

"En varebil på gule plader kan også være omfattet af reglerne om særlige køretøjer.

Kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer
Kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer anses for foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms til følge på betingelse af:

• at der er et erhvervsmæssigt behov for at køretøjet er indrettet på den specielle måde
• at den specialindrettede bil er nødvendig for at brugeren kan udføre sit arbejde

Den kørsel, der efter momsreglerne anses for erhvervsmæssig, anses også for erhvervsmæssig i relation til reglerne om betaling af privatbenyttelsesafgift.

Svinkeærinder i specialindrettede køretøjer
Er betingelserne for kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer opfyldt, kan der i tilknytning til kørslen mellem hjem og arbejde foretages svinkeærinder på op til 1.000 km/år, som for eksempel at aflevere/hente børn eller handle. Små korte svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute medregnes ikke til de 1.000 km/år.

Hvis der køres eller hjem og arbejde i et ikke-specialindrettet køretøj, må der ikke foretages svinkeærinder.

Selve vurderingen af, hvorvidt der er tale om specialindrettet køretøj er ens, uanset om køretøj er på max. 3 tons eller mellem 3 og 4 tons.

Af SKM2009.177.SKAT er der således henvist til SKM2008.354.SKAT, hvor der nærmere er be skrevet de momenter, der indgår i vurderingen.

Ved vurderingen af om der konkret er tale om et specialindrettet køretøj, skal der altid være tale om, at køretøjet ikke egner sig som alternativ til en privat bil. Og

• at der er et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde
• at det specialindrettede køretøj er nødvendigt for at man som bruger kan udføre arbejdet

Forhold der taler for, at der konkret er tale om et specialindrettet køretøj er bl.a.:

• Der er tale om et større køretøj
• Der er tale om en kassevogn
• Der er ikke sideruder i køretøjets varerum
• Der er som følge af et erhvervsmæssigt behov, indrettet mange fastspændte reoler, der fylder det meste af køretøjets lastrum
• Køretøjet er ud over de fastspændte reoler også fyldt med nødvendigt værktøj og materialer
• Køretøjet er beskidt som følge af den erhvervsmæssige brug
• Køretøjet lugter ubehageligt som følge af den erhvervsmæssige brug
• Der er indrettet erhvervsbetingede installationer på sædet ved siden af føreren
• Køretøjet bærer generelt præg af erhvervsmæssig anvendelse

Forhold der taler imod, at der konkret er tale om et specialindrettet køretøj er bl.a.:

• Køretøjet er smart og minder om biler, der normalt anvendes privat
• Køretøjet er rent og pænt indvendig, så man ikke behøver arbejdstøj for at køre i den
• Køretøjet er en ladvogn uden nogen eller kun begrænset specialindretning
• Der er ikke et erhvervsmæssigt behov for køretøjets indretning
• Der er ikke erhvervsmæssigt behov for at medbringe det pågældende værktøj m.v.
• Køretøjet har firehjulstræk uden at den erhvervsmæssige brug nødvendiggør dette
• Køretøjets normale anvendelsesområde svarer ikke til den erhvervsmæssige anvendelse

Ovenstående liste over forhold, der taler for og imod, om der er tale om et specialindrettet køretøj, er ikke udtømmende, og der skal normalt lægges vægt på flere af disse forhold, foruden de generelle betingelser nævnt ovenfor, jf. SKM2008.354.SKAT.
Der kan dog også være andre konkrete forhold, der har betydning for vurderingen.

På grundlag af indsendte oplysninger samt fotos, er det ud fra en samlet og konkret vurdering SKATs opfattelse, at køretøj på gule plader af mærket Jaguar XF Van ikke kan anses for en specialindrettet varevogn for Direktør A.

Der er på baggrund af kriterierne i SKM2008.354.SKAT i afgørelsen lagt vægt på, at:

• der er tale om et køretøj i luksusklassen, med lyst indtræk, som ikke normalt ses anvendt som håndværkerbil, men mere som direktionsvogn,
• køretøjet uden skuffesektioner anses for yderst velegnet til privat benyttelse,
• der i varerum er væsentlig fri gulvplads til transport af private genstande,
• skuffesektionerne ikke ses nødvendige for at hindre tyveri, når henses til, at ruder i varerum er sorte, samt henset til bilmodellen,
• skuffesektioner ikke gør køretøjet mindre egnet til privat benyttelse,
• køretøjet udvendig fremstår anonym, med sorte ruder i varerum, (ifølge fotos også bagrude) samt med firmanavn og logo i diskrete, mindre skrifttyper.

Der er således efter SKATs opfattelse tale om et almindeligt udseende køretøj på gule plader med en indretning i varerum, som ikke gør køretøjet uanvendelig til privat benyttelse.

Køretøjet anses derimod ud fra en samlet og konkret vurdering at være velegnet til privat benyttelse. Svaret på spørgsmålet er herefter: Nej
Det er SKATs opfattelse, at køretøjet i landsskatterettens kendelse af 14.10.2013, j.nr. 13-0055441 ikke er sammenlignelig med det her omhandlende køretøj.

Der er ikke i afgørelsen lagt vægt på tidligere individuelle og konkrete afgørelser i ikke-offentliggjort bindende svar.

Hvorvidt køretøjet er luksuspræget/smart anses at indgå som et af elementerne i vurderingen af, hvorvidt køretøjet er velegnet til privat benyttelse, jf. SKM2008.354.SKAT samt byretsdom SKM2013.88.BR."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at svaret ændres til JA.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført:

A får i forbindelse med sit arbejde stillet varebil til rådighed for erhvervsmæssig kørsel. Varebilen, som stilles til rådighed, er en specialindrettet værkstedsvogn, som er indrettet til at dække for det daglige arbejdsmæssige behov, der er i forbindelse med udførelsen af arbejdet som arbejdende direktør og entrepriseleder. A er forpligtet til at transportere værktøj, måleudstyr og anden materiel mv. til de enkelte projektpladser samt både mindre og større materiel/prøver mellem de 4 afdelinger. Varebilen er til brug for det daglige arbejde blandt andet indrettet med fastmonterede skuffemoduler. Arbejdet består i både planlagte opgaver såvel som akutte udkaldsopgaver, der udføres i de 4 afdelinger samt ude på de skiftende projektpladser, hvor varebilen hurtigt bliver beskidt grundet arbejdsforholdene på de forskellige pladser.

Varebilen er indrettet således, at det ikke er muligt efter endt arbejdstid at tømme den. Skuffemodulerne er fastmonterede og kan ikke fjernes. Sikkerhedsmæssigt er det uansvarligt at medtage passagerer i varebilen, idet der ikke er fysisk adskillelse mellem passagersædet og værkstedsrummet.

Varebilens anvendelse og indretning er erhvervsmæssig, idet varebilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig kørsel, ligesom dens indretning er udtryk for det daglige erhvervsmæssige behov for at medbringe værktøj og materiel mv. Varebilen fremstår som en værkstedsvogn, som dagligt bliver beskidt, og som er præget af lugtgener. De nævnte konkrete forhold gør, at varebilen, som er indrettet i forhold til As daglige arbejde, ikke kan anses som anvendelig som alternativ til privat bil. Varebilen anses som en specialindrettet værkstedsvogn og er dermed ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4.

Skattepraksis
Skattepraksis på området angående de specialindrettede værkstedsvogne fremgår dels af ligningsvejledningen dels af en række kendelser og domme på området.

Juridisk vejledning afsnit C.A.5.14.1.13 fremgår følgende under afsnittet: "Specialkøretøjer"
Der er køretøjer, der normalt ikke er omfattet af reglerne om fri bil til rådighed. Det gælder fx last­vogne, slamsugere, kranvogne, tankbiler og andre specialkøretøjer. Disse køretøjer anses ikke for egnede som alternativ til en privat bil, og privat kørsel i sådanne køretøjer udløser derfor ikke beskatning efter LL § 16, stk. 4.

Specialindrettede køretøjer
Specialindrettede køretøjer er biler der almindeligvis er egnede som en privat bil, men som på grund af indretningen mv. ikke er egnet til at træde i stedet for en privat bil.
Disse køretøjer anses ikke for egnede som alternativ til en privat bil, og privat kørsel i sådanne køretøjer udløser derfor ikke beskatning efter LL § 16, stk. 4. Det er en forudsætning, at bilerne ikke må bruges - og rent faktisk ikke bliver brugt - til privat kørsel i øvrigt.

Eksempel på ikke godkendt specialindrettet værkstedsvogn:
Et eksempel på, at en varebil ikke anses som en specialindrettet værkstedsvogn er TFS 1999, 919 HRD. Sagen drejede sig om en gardinmontør og direktør i et selskab, hvor montørens ægtefælle ejede selskabet. Selskabet drev virksomhed med salg og montage af gardiner. Selskabet havde leaset to varebiler, hvoraf montøren benyttede den ene til kørsel ud til kunder. Højesteret fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at varebilen, uanset at den var specialindrettet til direktørens arbejde som gardinmontør, var indrettet på en sådan måde og i et sådant omfang, at den kunne anses som en værkstedsvogn. Højesteret lagde derfor til grund, at varebilen var anvendelig som alternativ til en privat bil. Værdien af fri bil blev herefter beregnet efter LL § 16, stk. 4.

Det er vores vurdering, at gardinbussen ikke er sammenlignelig med den varebil, som H1-1 stiller til rådighed for A. Gardinbussen var en Toyota Corolla Van med begrænset indretning. H1-1s varebil er større og indrettet som værkstedsvogn med fastmonterede skuffemoduler, ligesom det af sikkerhedsmæssige årsager ikke er ansvarligt at medbringe passagerer i H1-1s varebil. Desuden udsættes H1-1s varebil dagligt for transport til og fra skiftende projektpladser og mellem de 4 værksteder, hvorfor varebilen bliver beskidt, og der er luftgener i forbindelse med transport af materiel. Dette medfører, at varebilen ikke er egnet som alternativ til privat bil.

Eksempler på godkendt specialindrettet værkstedsvogn:
Landsskatteretten fandt i en afgørelse fra 1999, gengivet i TfS 1999, 495, at en varebil (Toyota Hi­ Ace) var specialindrettet til brug for en slagterforretning med fastmonterede hylder, ligesom der var monteret et køleelement, hvilket var et lovkrav til varebiler, der blev anvendt til transport af kødvarer. Landsskatteretten fandt, at varebilen med dens indretning ikke var egnet til privat kørsel og dermed ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvorfor indehaveren ikke skulle beskattes af fri bil.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked fra 1994 udtalt, at hvorvidt en varebil er uegnet til anvendelse som alternativ til en privat bil eller ej, bestemmes ud fra varebilens indretning. I den pågældende sag var der tale om to gulpladebiler, dels en Ford Transit (kassevogn) dels en Ford Escort (van), som begge var indrettet med faste hylder. Ligningsrådet fandt, at de to typer af varebiler med fastmonteret værktøjsindretning måtte anses for at være specialindrettede værkstedsvogne og dermed ikke egnet til privat kørsel, jf. TFS 1994, 667 LR.

Vestre Landsret fandt, at en Chrysler Voyager (ikke lukket kassevogn) kunne anses som en specialindrettet værkstedsvogn, jf. SKM2007.538.VLR. Sagen omhandlede en ansat i et køkkenfirma, som havde ansvaret for salg til håndværkskunder og private, og spørgsmålet var, hvorvidt varebilen, der blev anvendt i forbindelse med arbejdets udførelse, var at anse som en specialindrettet værkstedsvogn eller ej. Varebilen var indrettet med skuffemoduler og kasser til brug for den pågældendes arbejde. Endvidere var der tale om en varebil med ruder hele vejen rundt, som også findes i personvognsudgave. Vestre Landsret anså varebilen og dens indretning som værende karakteriseret som en specialindrettet værkstedsvogn, hvor der ikke fandt beskatning sted efter ligningslovens § 16, stk. 4.

I 2013 fandt Landsskatteretten, at en VW Caddy Van kunne anses som en specialindrettet værkstedsvogn, der var uegnet til privat befordring og dermed ikke omfattet af reglerne om fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. j.nr. 13-0055441. Denne sag udmærkede sig ved, at der var væsentlig fri gulvplads i varerummet (cirka 50 %), hvilket var nødvendigt for, at medarbejderen kunne udføre sit daglige arbejde, herunder transportere relevante materialer og borttransportere affald. I overensstemmelse med vores sag udgør den frie gulvplads i varerummet (ca. 1/3-del) en absolut nødvendighed for, at A kan udføre sit daglige arbejde, idet han løbende har behov for transport af materiel og materialer, som fylder varerummet.

I en ikke-offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten i 2008 -j.nr. 08-00402 fandt Landsskatteretten, at en varebil af typen Opel Zafira Flexivan kunne anses som specialindrettet. Varebilen blev anvendt af virksomhedens entrepriseleder, hvor der var et arbejdsmæssigt behov for at medbringe diverse værktøj og udstyr. Varebilen havde fastmonteret reol og kasser til brug for virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet. Varebiltypen Opel Zafira Flexivan er ikke en lukket kassevogn, men en varebil med sideruder i varerummet, og som findes i en personbilsvariant. Landsskatteretten fandt, at varebilen med fastmonteret værktøjsindretning måtte anses for at være en specialindrettet værkstedsvogn og dermed ikke egnet til privat kørsel. Varebilen og indretningen fremgår af bilagene 33-35.

I to andre ikke-offentliggjorte kendelser fra Landsskatteretten i 2010 - j.nr. 09-02053 og 09-02054 fandt Landsskatteretten, at varebiler af typen Mercedes ML270/ML320 kunne anses som specialindrettede. Varebilerne blev anvendt af virksomhedens byggeledere, hvor der var et arbejdsmæssigt behov for at medbringe diverse værktøj og udstyr. Varebilerne havde fastmonteret hyldeindsatser til brug for virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet. Varebiltypen Mercedes ML270/ML320 er varebiler med 4-hjulstræk med sideruder i varerummet og ikke lukkede kassevogne, og hvor modellerne findes i en personbilsvariant. Landsskatteretten fandt, at varebilerne med fastmonteret værktøjsindretning måtte anses for at være specialkøretøjer og dermed ikke egnet til privat kørsel.

I et ikke-offentliggjort bindende svar fandt SKAT -j.nr. 10-096784, at varebilen af typen BMW 5X  Van kunne anses som specialindrettet. Varebilen blev anvendt af virksomhedens entrepriseleder, som havde et arbejdsmæssigt behov for at medbringe værktøj og udstyr. Bilen var en varebil, som havde lyst læderindtræk, havde sideruder i varerummet og var indrettet med fastmonterede skuffe- og kasse­ moduler. Der var således ikke tale om en lukket kassevogn og samtidigt findes en personbilsvariant. SKAT fandt, at varebilen med fastmonteret værktøjsindretning måtte anses for at være specialindrettet og dermed ikke egnet til privat kørsel. Varebilen og indretningen fremgår af bilagene 36-38.

I et andet ikke offentliggjort bindende svar fandt SKAT -j.nr. 11-112124, at varebilen VW Caddy kunne anses som specialindrettet. Varebilen blev anvendt erhvervsmæssigt, og var indrettet med dels fastmonterede reoler og dels med et åbent varerum, som blev anvendt til erhvervsmæssigt formål afhængig af opgaven. Varebilen og indretningen fremgår af bilagene 39 og 40.

Det er vores vurdering, at bilerne i de ovennævnte sager er sammenlignelige med den varebil, som H1-1 stiller til rådighed for A. Det fremgår af disse sager, at det er underordnet, hvorvidt der er tale om lukkede kassevogne eller mindre varebiler med sideruder i varerummet, der også findes som personbilsvariant, når det skal vurderes om varebilerne er specialindrettet eller ej. Det afgørende for, hvorvidt varebilerne er specialindrettede, er, om de er indrettet med fastmonterede kasser, reoler, åbne varerum mv., som er relevant for den erhvervsmæssige aktivitet, som de pågældende udfører, der har varebilerne til rådighed.

Ved besvarelsen skal det lægges til grund, at varebilen alene anvendes som oplyst udelukkende til erhvervsmæssig kørsel, at H1-1 løbende kontrollerer den samlede kørsel, samt at A har underskrevet en frasigelseserklæring om, at den pågældende varebil ikke må anvendes til privat kørsel.

Det skal bemærkes, at billederne, jf. bilagene 2-6, er taget på værkstedet, hvor bilen blev indrettet med skuffemodulerne.

Bemærkninger til SKAT's afgørelse:
Ad. 1.Der er tale om et køretøj i luksusklassen, med lyst indtræk, som ikke normalt ses anvendt som håndværkerbil, men mere som direktionsvogn
At der er tale om en varebil i luksusklassen, ses ikke tidligere at indgå i vurderingen af, hvorvidt en varebil er specialindrettet eller ikke. Det må være virksomhedens suveræne beslutning, om den varebil der køres i, skal være af det ene eller andet mærke, herunder at der tages skyldig hensyntagen til den ansattes øvrige løn og arbejdsvilkår. I forlængelse heraf kan oplyses, at der på samme måde sker opdeling i prisklasser ved tildeling af biler i øvrigt til virksomhedernes ansatte.

Ser vi på praksis på området, kan det konstateres, at der i ingen af de medsendte sager drøftes, hvorvidt den enkelte varebil er i luksusklassen eller ej, og i disse sager er her tale om en Chrysler Voyager, en Mercedes ML 270, en Mercedes ML 320 samt to BMW 5X'ere, som alle tilsvarende er biler i luksusklassen, og hvor de sidstnævnte tilsvarende er forsynet med lyst indtræk. Allerede begrundet heri kan det konstateres, at denne type varebiler normalt ses som specialindrettede værkstedsvogne.

I afgørelsen henviser SKAT til byretsdommen SKM2013.88.BR, hvor en Mercedes ML 320 blev vurderet som velegnet til privat benyttelse, og i vurderingen heraf var et af elementerne, at der var tale om en varebil i luksusklassen. Denne afgørelse blev efterfølgende anket til Østre Landsret, jf. SKM2013.671.ØLR, som var enig med Byretten i, at bilen var velegnet til privat benyttelse. Af afgørelsen fremgår det tydeligt, at Østre Landsret i deres afgørelse navnligt lagde vægt på bilens indretning og anvendelse, da den i det væsentlige blev anvendt til arbejde af ikke håndværksmæssig karakter. At køretøjet var en varebil i luksusklassen, fremgår imidlertid ikke i landsrettens afgørelse, hvorfor dette omvendt ikke har været et relevant element ved afgørelsen.

Ad. 2. Køretøjet uden skuffesektioner anses for yderst velegnet til privat benyttelse
Vi er enige i, at varebilen, hvis den ikke var specialindrettet med fastmonterede skuffesektioner, ville være velegnet til privat benyttelse. Varebilen er imidlertid specialindrettet med fastmonterede skuffemoduler, hvorfor det er denne indretning, der skal lægges til grund for den konkrete vurdering og ikke, hvordan bilen skulle behandles, såfremt den havde været uden de fastmonterede skuffemoduler.

Samtidig må det formodes, at de 5 specialindrettede varebiler nævnt under punkt 1 tilsvarende ville være velegnede til privat befordring, hvis de ikke havde været fyldt med fastmonterede reoler/skuffemoduler. Dette ses i lighed med punkt 1 ikke at have indgået i bedømmelsen af de vedlagte sager, hverken ved medhold direkte fra SKAT eller ved efterfølgende kendelse fra Landsskatteretten.

Ad. 3. Der i varerummet er væsentlig fri gulvplads til transport af private genstande
Det er korrekt, at reolerne ikke fylder den fulde gulvplads i varerummet, og dette element er et bevidst valg fra virksomheden.

Først kan det konstateres, at der skal være en vis fri gulvplads foran reolerne, således at skufferne kan åbnes. Samtidig bemærkes det, at reolerne går helt til loft, både for at optimere opbevaringspladsen i reolerne, men også for at løse genstande på gulvet ikke risikerer at ramme chaufføren ved påkørsel eller hård opbremsning. Endvidere transporterer A ofte meget tunge genstande som aksler. Disse meget tunge genstande skal transporteres direkte på gulvpladsen, da skuffesektionen typisk ikke kan bære disse genstande.

For det andet er det i forhold til As arbejde nødvendigt, at der er en vis gulvplads ledig, så diverse større emner, værktøjer, materialer, motorer og stiger mv. kan blive transporteret, jf. den medsendte billeddokumentation. Det er helt evident for udførelsen af arbejdet, at disse materialer mv. kan blive transporteret til og fra de 4 afdelinger samt skiftende projektpladser. I den forbindelse henvises til det ikke-offentliggjorte bindende svar j.nr. 11-112124 samt Landsskatterettens kendelse j.nr. 13- 0055441.

Det bemærkes, at efter SKAT's opfattelse er den varebil (VW Caddy Van), som indgår i Landsskatterettens kendelse j.nr. 13-0055441, ikke sammenlignelig med H1-1s varebil. Vi er ikke enige i denne betragtning, idet sagen udmærker sig ved, at der ligesom ved dette køretøj var væsentlig fri gulvplads i varerummet, som var absolut nødvendigt for udførelsen af det daglige arbejde.

Af bilag 4 til SKM2008.354.SKAT ses en rød kassevogn med reoler op af skillevæggen mellem førerkabine og varerummet samt med væsentlig mere fri gulvplads end det her er tilfældet. Af bilaget fremgår det, at SKAT vil anse det pågældende køretøj som værende specialindrettet og dermed uegnet til at træde i stedet for en privat bil, idet der er lagt vægt på følgende:

• Det er et køretøj, der som udgangspunkt uden den pågældende indretning er mindre velegnet til privat brug pga. størrelse, og fordi der er tale om en model uden vinduer
• Køretøjet er ved indretningen med fastmonteret reoler og skydeskinner blevet mindre egnet til privat brug
• Grunden til at køretøjets lastrum i store træk er holdt fri for specialindretning er, at der er behov herfor, for at der kan udføres det pågældende arbejde. Køretøjet er derfor samlet set uegnet til at træde i stedet for en privat bil.

I relation til ovenstående vurderes forholdene i 2. og 3. punkt ligeledes at gøre sig gældende ved dette køretøj, idet køretøjet er indrettet med fastmonterede skuffemoduler, og det frie varerum er absolut nødvendigt, for at A kan udføre sit daglige arbejde for H1-1.

Yderligere bemærkes, at der i det frie varerum er indsat et yderligere gulv, således at man, når lugten og snavset i varebilen bliver for voldsom, blot kan nøjes med at skifte det øvrige gulv, hvor de svinende materialer mv. ligger, i stedet for at skulle skifte gulvet i hele varerummet.

Ad. 4. Skuffesektionerne ikke ses nødvendige for at forhindre tyveri, når det henses til, at ruder i varerum er sorte, samt henset til bilmodellen
Skuffemodulerne forhindrer naturligvis ikke i sig selv tyveri, men det reducerer risikoen herfor. Det skyldes, at alle "småting" er fjernet fra synligheden i bilen, således at et stykke værktøj eller lignende ikke utilsigtet frister en tyv. Det er korrekt, at der er mørke sideruder, men det hindrer ikke, at man kan se ind i bilen, ligesom bagruden i forhold til færdselsloven ikke må blendes. Som tidligere beskrevet findes der et tyverisikret aflåseligt rum i gulvet i varerummet, så meget værdifulde genstande eller følsomme dokumenter/kontrakter kan låses inde. For at kunne komme til dette rum er det nødvendigt, at pladsen ovenover er forholdsvis let tilgængelig.

Ad. 5. Skuffesektionerne ikke gør køretøjet mindre egnet til privat benyttelse
Her henvises til bemærkningerne under punkt 2. Endvidere kan det kort konstateres, at i de øvrige sager, vi har henvist til, er det enten SKATs eller i sidste instans Landsskatterettens opfattelse, at til svarende skuffemoduler/reoler inklusiv den i øvrigt foretagne indretning gør, at her er tale om specialindrettede værkstedsvogne, som ikke er velegnet til privat benyttelse.

Det skal bemærkes, at i dommen gengivet i SKM2007.538.VLR har Skatteministeriet i forbindelse med sagen fremført, at bilen (Chrysler) efter ministeriets opfattelse ikke kunne anses som specialindrettet, herunder blandt andet henset til:

"Der er 2 sæder i bilen, og uden den særlige indretning er det en bil, der normalt anvendes til privat kørsel. Det er ikke en lukket kassevogn, idet der er vinduer hele vejen rundt. Der er ikke oplyst om ændringer i bilens kørselsegenskaber, og den særlige indretning hindrer ikke på nogen måde udsynet".

Vestre Landsret var således ikke enig med Skatteministeriet og fandt:
"Varerummet i varevognen var indrettet med en spånplade bag sæderne, hvorpå der var monteret skuffemoduler til brug for forskellige materialer til køkkenmontering. Der var også skuffesektioner ved begge bilens sider og i bunden en .flad kasse opdelt i sektioner til forskelligt værktøj, således at der oven på kassen kunne anbringes ting, f eks. hårde hvidevarer, der skulle køres ud til en kunde. Varevognen må med denne indretning karakteriseres som et specialindrettet køretøj, som ikke var egnet til privat kørsel og dermed undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4 ".
Vestre Landsret SKM2007.538.VLR var altså ikke enig med Skatteministeriet, idet landsretten anså bilen for specialindrettet uanset, at bilen havde vinduer hele vejen rundt, og der var 1 passagersæde.

Endvidere bemærker vi, at SKAT i deres vurdering tilsyneladende ikke har taget højde for en eventuel medpassagers sikkerhed, da det af sikkerhedsmæssige grunde ikke er forsvarligt at medbringe passagerer i bilen, grundet der ikke er fysisk adskillelse mellem varerummet og passagersædet. En sådan indretning vil i henhold til færdselslovens § 82, stk. 1 - 3 være trafikmæssig uansvarlig og ulovlig i forhold til medpassagerers sikkerhed:

"Stk. 1. Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde, at føreren ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet. Gods skal anbringes således, at den tegngivning, der nævnes i § 32, stk. 2 og 3, eller påbudt lygte eller nummerplade ikke skjules.
Stk. 2. Passagerer må ikke medtages i et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre.
Stk. 3. Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdanne/se eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj".

Ad. 6. Køretøjet udvendigt fremstår anonymt med sorte ruder i varerum (ifølge fotos også bagrude) samt medfirmanavn og logo i diskrete, mindre skrifttyper
Det er virksomhedens profil, at de ikke ønsker at fremstå med store farvestrålende reklamer og banner mv., men de ønsker at knytte en forbindelse med det diskrete - som er deres varemærke, med den kvalitet de arbejder med og leverer over for kunderne.

Det bemærkes, at firmanavn og logo er udført, så de opfylder de af SKAT fastsatte krav til skriftstørrelse mv. på varebiler, der udelukkende er registreret til erhvervsmæssig brug i henhold til registreringsbekendtgørelsen § 37.

Endvidere bemærkes det, at en varebils udvendige udseende ikke tidligere er indgået som et element i SKATs vurdering af, hvorvidt der er tale om en specialindrettet værkstedsvogn eller ikke. Dette fremgår således hverken af de tidligere nævnte sager, ej heller af SKM2008.354.SKAT, hvori de elementer, som SKAT normalt lægger til grund i deres vurdering, er nærmere beskrevet, og som SKAT i øvrigt henviser til i deres afgørelse.

Ad. 7. SKAT i deres afgørelse ikke har lagt vægt på tidligere individuelle og konkrete afgørelser i ikke-offentliggjorte bindende svar
SKAT har oplyst, at de i deres afgørelse ikke har lagt vægt på de tidligere individuelle og konkrete afgørelser i ikke-offentliggjorte bindende svar, som vi har henvist til i vores anmodning. Det er imidlertid vores vurdering, at SKAT ikke kan se bort fra tidligere afgørelser, uanset om de er offentliggjorte eller ej, og SKAT bør i deres afgørelse tage hensyn til disse, idet disse afgørelser er med til at danne praksis på området.

Konklusion - vores vurdering
Det er vores påstand, at varebilen, som H1-1 stiller til rådighed for As erhvervsmæssige kørsel, kan klassificeres som en specialindrettet værkstedsvogn.

Der henses til den erhvervsmæssigt begrundede indretning, herunder den frie gulvplads i varerummet, som er absolut nødvendigt for, at A kan udføre sit daglige arbejde som arbejdende direktør og entrepriseleder, idet han har et arbejdsmæssigt behov for at medbringe blandt andet værktøj og udstyr med rundt til de 4 afdelinger og de enkelte projektpladser. Hertil kommer As konkrete erhvervsmæssige kørselsbehov, der er i virksomhedens interesse, da det forventeligt vil give en både tidsmæssig og økonomisk besparelse.

Den daglige brug af varebilen medfører desuden, at den oftest fremtræder beskidt og med lugtgener inde i varebilen.

Ydermere har A underskrevet en aftale (frasigelseserklæring), hvoraf det fremgår, at A alene må anvende varebilen til erhvervsmæssig kørsel, ligesom det heraf følger, hvad der er erhvervsmæssig kørsel. Dette skal ses i sammenhæng med, at A privat ejer en passende personbil, hvorfor han ikke har behov/ønske om at køre i varebilen privat.

Det er således vores vurdering, at varebilen ikke er anvendelig som alternativ til en privat bil. Der henvises til praksis på området, herunder specielt SKM2007.538.VLR, Landsskatterettens afgørelser ­ j.nr. 08-00402, j.nr. 09-02053, j.nr. 09-02054, j.nr. 13-0055441 samt de ikke-offentliggjorte bindende svar.

Det er vores vurdering, at spørgsmålet, jf. det bindende svar dateret den 12.01.2015, besvares med et ja.

Repræsentanten har efter kontormøde fremsat følgende supplerende bemærkninger:

1. "Det blev oplyst, at A er arbejdende direktør og i den forbindelse fungerer som Bygge-/entrepriseleder, helt i tråd med to af de kendelser jeg har medsendt - Opel Zafira og BMW X5.
2. A medtager ikke "til tider" værktøj. Reolerne og aflåst rum er fyldt med relevant værktøj, materiel og udstyr, inklusiv skiftetøj, sko mv. Herudover medbringer A dagligt større materialer mellem de enkelte forretningssteder samt til de enkelte byggepladser. Her er således tale om en konstant transport af større emner, herunder bådmotorer, metalemner, stiger o.l. Alt sammen emner som sviner, støjer og afgiver lugt af olie, kemikalier, fugt, saltvand og metal.
3. Sammenligningen af den aktuelle bil gik på, at størrelsen af bilen er ca. det samme som en Vito og et Rugbrød, dog er både Vitoen og Rugbrødet højere. Målene for nærværende bil er ca. 1,5 høj, ca. 5,0 lang og ca. 2,0 bred. Vito er ca. 1,9 høj, ca. 4,9 lang og ca. 1,9 bred, medens Rugbrødet er ca. 2,0 høj, ca. 4,9 lang og ca. 1,9 bred.
4. Vedrørende spørgsmålet om luksusbiler, blev udleveret udtræk fra Bilbasen som dokumenterer at såvel BMW X5 og Mercedes ML også er biler i samme prisklasse. Da netop disse biler er anerkendt som specielindrettede konkluderes, at spørgsmålet om luksus ikke har indflydelse på bedømmelsen. Dette blev endvidere sammenholdt med, at landsretten ikke medtog dette som vurdering, trods Byrettens udtalelse.
5. I forhold til VW Caddyen blev drøftet, at denne alene har en reol som fylder under 25% af varerummet, medens ca. 65% i nærværende sag er fyldt. Herefter drøftede vi anvendelse af frirummet, herunder nødvendigheden af, at man i såvel Caddyen som i nærværende sag har dybt afhængig af, at kunne medtage en række store emner mv. i det frie rum. Her bemærkes, at Caddyen blev anset som specialindrettet.
6. Det blev endelig bemærket, at samtlige billeder af sagens bil, er taget enten lige efter montering af reoler og hylder eller indenfor den første uges tid efter modtagelse af færdigmonteret bil. Dette begrunder at der ikke ses nævneværdig snavs i bilen."

Landsskatterettens afgørelse
Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde får stillet en bil til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er en forudsætning, at bilen er egnet til privat benyttelse. Beskatning af evt. privat anvendelse af køretøjet sker i modsatfald efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3.
SKAT har i SKM2008.354.SKAT beskrevet retningslinjer for, hvornår en bil har karakter af et specialindrettet køretøj og således ikke er egnet til privat benyttelse.

Der er afsagt en række domme, som forholder sig til spørgsmålet. I SKM2007.538.VLR anså landsretten således en Chrysler Voyager for specialindrettet. Arbejdet bestod i kundeopsøgning, møder med kunder og leverandører, montering af køkkener m.v. Bilen var indrettet med en spånplade bag sæderne med skuffemoduler til brug for materialer til køkkenmontering samt med skuffesektioner ved begge bilens sider. Ligeledes var der i bunden indrettet en flad kasse opdelt i sektioner til forskelligt værktøj, således at der oven på kassen kunne anbringes f.eks. hårde hvidevarer. Bilen var parkeret ved direktørens bopæl om natten. Landsretten fandt, at bilen var at anse for et specialindrettet køretøj uegnet til privat kørsel og dermed undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

I SKM2013.671.ØLR anså landsretten ikke en Mercedes Benz ML320 for specialindrettet. Bilmodellen var fra fabrikken udført som en 5-dørs personbil med firehjulstræk, men bilen var ombygget til varevogn og indregistreret på gule plader til blandet privat og erhvervsmæssig kørsel. Ombygningen bestod i, at bagsæderne var udtaget, således at bagagerummet begyndte umiddelbart bag førersædet og passagersædet. Bagagerummet var indrettet med reoler i hver side af bilen, der var boltet fast til førersædet og til ringe i bagagerummet. Frirummet mellem reolerne havde ingen særlig indretning. Passagersædet ved siden af førersædet var ikke særligt indrettet. Landsretten lagde til grund at bilen i det væsentligste blev anvendt til arbejde af ikke håndværksmæssig karakter, hvilket var understreget af bilens indretning og stand. På denne baggrund fandt landsretten, at bilen ikke var specialindrettet på en sådan måde, at den var uanvendelig som alternativ til en privat bil. Rådigheden over bilen skulle derfor beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Klageren har en bil af mærket Jaguar XF VAN til rådighed. Bilen har femdøre, lyse lædersæder og varerummet er indrettet med skuffesektioner mv. Bag skuffesektionerne er der et frirum. Passagersædet er ikke særligt indrettet. Bilen er monteret med trækkrog til trailer. Bilen fremstår på de fremlagte billeder pæn og renholdt og førersædet er påsat særligt betræk mod snavs og der er særlige bundmåtter til opsamling af smuds. Klagerens arbejde består i projekt- og byggeledelse, forhandlinger, tilbudsgivning, tilsyn på arbejdspladserne og herunder transport af materialer og værktøj til de enkelte arbejdspladser.

Landsskatteretten finder, at omfanget og arten af bilens indretning er sammenlignelig med indretningen af bilen i dommen offentliggjort i SKM2013.671.ØLR. Efter rettens opfattelse kan bilen således ikke karakteriseres som et specialindrettet køretøj, idet indretningen ikke gør den uanvendelig som alternativ til en privat bil. Der er herved henset til, at skuffesektionerne alene delvis optager pladsen i varerummet og, at de løse materialer og værktøjer, som bliver transporteret, ikke befinder sig permanent i varerummet. Videre er der lagt vægt på, at hovedarbejdsområdet ikke er af egentlig håndværksmæssig karakter, at indretning af førersædet er med særligt betræk og særlige bundmåtter, som kan fjernes, hvilket betyder, at interiøret ved førersædet ikke tilsnavses, at passagersædet ikke er særligt indrettet og, at bilen i det hele fremstår pæn og renlig på de fremlagte billeder og, selvom billederne er taget umiddelbart efter anskaffelsen af bilen, ses arbejdet ikke at medføre vedvarende lugt- og smudsgener i bilen, når der i øvrigt henses til de tiltag, der er taget herimod. Bilens interiør og fremtoning fremstår i det hele som en bil, der er egnet til personbefordring, hvilket den erhvervsmæssige anvendelse ikke ses til hinder for.

Retten stadfæster således det bindende svar.