Dato for udgivelse
19 Jul 2017 10:52
Til
Virksomheder og medarbejdere beskæftiget med Told
Sagsnummer
16-1678276
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

Den 21. september har EU og Canada valgt at begynde den midlertidige anvendelse af CETA aftalen.


EU-Canada (CETA) aftalen - træder midlertidig i kraft den 21. september 2017

Den 21. september 2017 har EU og Canada valgt at begynde den midlertidige anvendelse af CETA aftalen. Aftalen vil træde i kraft endeligt, når parlamenterne i alle EU's medlemsstater ratificerer teksten i overensstemmelse med deres respektive nationale forfatningsmæssige krav. Du kan se Kommissionens pressemeddelelse her.

For at kunne eksportere varer med toldpræference skal varerne have EU oprindelse iht. til reglerne i aftalen. Hvis betingelserne herfor er opfyldt, kan eksportøren i EU udfærdige oprindelseserklæringer, men det kræver eksportøren har et REX nummer. Derfor er det vigtigt, at få søgt om tilladelse til  at kunne udstede oprindelseserklæringer til brug for eksport af varer med oprindelse i EU til Canada. For at kunne benytte CETA aftalen skal eksportøren således indsende en ansøgning til toldmyndighederne inden aftalen træder midlertidig i kraft den 21. september 2017. Du kan læse mere i tidligere udsendte nyhedsbrev her.